Behandling, som giver bedst mulig lindring af plagsomme symptomer, bedring af fysisk funktionsevne og korrekt brug af smertestillende midler, er meget vigtigt for kræftpatienter. (Foto: Colourbox)

Traditionelt set har selve kræftsygdommen, og forventninger til hvordan svulsterne reagerer på forskellige behandlinger, været grundlaget for valg af behandlingstype.

Forskning viser, at behandling, som giver bedst mulig lindring af plagsomme symptomer, bedring af fysisk funktionsevne og korrekt brug af smertestillende midler, er meget vigtig for patienter med alvorlig spiserørskræft.

For disse patienter er det af stor betydning, at behandlingen tager hensyn til den tid, det tager før smertelindringen virker, varigheden af lindringen, hvilke bivirkninger behandlingen giver og hvor længe de er nødt til at være på hospitalet.

Langvarig behandling kan være meningsløst

Spiserørskræft er en meget alvorlig kræftform, som kun sjældent kan helbredes. Nyere forskning viser, at det i alvorlige sygdomstilfælde, hvor livet ikke kan reddes, er vigtigt at få kendskab til patienternes forventede levetid.

»Der bør i højere grad end nu tages hensyn til faktorer, som kan give en indikation på forventet levetid, når man laver behandlingsplaner for patienter. For eksempel er det meningsløst at begynde en langvarig behandling, som kan virke på langt sigt, når patienten kun har kort tid igen at leve i.«

»Det vil heller ikke være hensigtsmæssigt at give en behandling, som giver store bivirkninger efter kort tid, hvis patienten har en begrænset levetid. I begge tilfælde kan det være vigtigere at fokusere mere på patientens livskvalitet, end på svulstens reaktion på behandlingen,« siger Kristin Bjordal.

Hun er specialist i onkologi og overlæge ved Oslo Universitetssykehus. Hun har i en årrække behandlet patienter med kræft i hoved/hals-regionen, huden og i spiserøret.

»Videre er det vigtigt for patienterne selv at få bedst muligt estimat på tilbageværende levetid. Dette er et vanskeligt tema, og det er afgørende at læger og andet sundhedspersonale får en viden om, hvordan de skal snakke med patienter og pårørende om forventet levetid, og om hvordan dette kan håndteres så godt som muligt for de berørte,« siger Kristin Bjordal.

Erfaring viser, at mange patienter er taknemlige for realistiske vurderinger, selvom man altid må tage forbehold for, at der er stor variation mellem patienterne.

Mere fokus på livskvalitet

Når man forsker i nye behandlingstilgange for forskellige kræftformer, er det som regel øget overlevelse eller længere levetid, som er målet.

»Heldigvis har symptomlindring og forbedring af livskvalitet, som mål for behandlingseffekt, fået en mere vigtig plads i forsøg med nye behandlingsmetoder og medikamenter mod kræft,« siger Kristin Bjordal.

»Når man ved, at patienten ikke kan blive rask af behandlingen, er det ikke nok at undersøge, om en ny metode påvirker overlevelsen. Færre og mindre problematiske bivirkninger er ofte lige så vigtige, som en marginal effekt på levetiden, og bør være udslagsgivende for at retfærdiggøre brug af nye medikamenter og behandling,« fortsætter hun.

Livskvalitet målt for patientgrupper har betydning for valg af den bedst mulige lindrende behandling, for at vælge den behandling, som sammen med forlænget levetid eller forøget overlevelse giver færrest mulige bivirkninger og for at tilrettelægge opfølgning og rehabilitering under og efter kræftbehandling.

»For den enkelte patient bliver livskvalitetsbegrebet måske opfattet forskelligt, men erfaringen siger, at enkeltpersoner vil lægge vægt på flere af de samme faktorer, når de bliver syge. Mange af patienterne, som er med i vores studier, siger uopfordret, at de er glade for, at vi tager disse spørgsmål op, og at vi på den måde synliggør, at dette er vigtigt,« siger Kristin Bjordal.

Symptomlindring og forbedring af livskvalitet har fået en mere vigtig plads i kræftforskningen. (Foto: Colourbox)

Hun har deltaget i arbejdet med at udvikle nye spørgeskemaer, som gør det lettere at kortlægge symptomer og gener, som patienten har.

»Dette giver os en mulighed for at kunne hjælpe patienterne på en bedre måde,« uddyber Kristin Bjordal.

Bedste behandling for spiserørskræft

Kristin Bjordals gruppe arbejder nu med studier, som kan føre til, at patienter med fremskreden spiserørskræft kan få bedre lindring af generne. De håber at komme frem til, hvordan synkefunktionen bedst muligt kan forbedres.

Oveni ønsker de at undersøge, hvilken behandling, som giver mindst bivirkninger og færrest antal dage på hospitalet.

»Et vigtigt fund var, at for patienter med en alvorlig grad af sygdommen og med meget kort tilbageværende levetid, så det ud til, at kortvarig behandling havde lige så god effekt på symptomerne, som en mere omfattende behandling, uden at det påvirkede levetiden,« fortæller overlæge og stipendiat Cecile Delphin Amdal.

Cecile Delphin Amdal har gennemgået resultaterne af forskellige behandlinger af patienter med spiserørskræft over en 10-årsperiode ved Radiumhospitalet i Oslo, og har startet et klinisk studie. Studiet sammenligner to forskellige behandlingsformer ved fremskreden sygdom.

Fra tidligere ved man, at man indføring af stent (et rør i spiserøret) hurtigt giver lindring af synkeproblemer, mens indvendig strålebehandling i spiserøret (brachyterapi) giver en mere langvarig effekt, men er længere tid om at virke.

Strålebehandling sat sammen med indsætning af stent har vist sig at være en god kombination for patienter med spiserørskræft. (Foto: Colourbox)

På baggrund af forbedret teknik er det nu muligt at give strålebehandling inde i sådanne stenter, og derved kombinere behandlingerne for på den måde at opnå en forbedret effekt og den bedst mulige lindring.

»Vores forskningsgruppe syntes, at det var vigtigt at undersøge, hvilken kombination, der er den bedste for patienten. Man kan give strålebehandling først og eventuelt stent derefter, eller stent først efterfulgt af strålebehandling inde i stenten,« Cecile Delphin Amdal.

Måler patienternes oplevelse

Kristin Bjordal og Cecile Delphin Amdal er også med i et studie, som løbende kortlægger alle nye patienter med spiserørskræft ved Oslo universitetssykehus.

Ud over at registrere oplysninger om kræftsygdommen og behandlingen, måles livskvalitet før start af behandling, under behandlingen og et antal gange efter endt behandling. Dette for at lære mere om, hvordan patienterne oplever deres situation over tid.

»Efter afsluttet behandling, ringer vi regelmæssigt til patienterne. Dette giver os en unik nærhed til patienterne,« fortsætter Cecile Delphin Amdal.

»Livskvalitetsforskning og forskning, som registrerer generende symptomer og hvad der kan gøres for at lindre disse, kan senere komme nye patienter til gode, ved at de behandlingsmetoder, som både forøger forventet levetid og tager hensyn til lindring af patienternes gener, bliver brugt,« afslutter Kristin Bjordal.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson