Korsbåndsskader er de mest almindelige skader hos håndboldspillere. Kvinder er dog mere disponerede for skader på korsbåndene end mænd. (Foto: Colourbox)

De danske kvindelige håndboldspillere kæmper for livet løs, hver gang fløjten lyder, og Danmarks ære står på spil. Men når spillet er i gang, blodet pumper og ørerne suser, sker der ind i mellem det, der bare ikke må ske – en pludselig, forkert bevægelse, og knæet siger snap.

Kvinder, der dyrker holdsport, er særligt udsat for at få korsbåndsskader, og skaderne kan betyde, at de ikke kan spille igen i mange måneder.

Nu viser ny forskning fra Institut for Idræt og Sundhed på Syddansk Universitet og Hvidovre Hospital, stik imod tidligere antagelser, at det ikke er umuligt at forebygge korsbåndsskader.

»Vi kan lave en screening, som afslører de spillere, der er i højrisikogruppen for at pådrage sig forreste korsbåndskader. Og hvis en spiller først har fået en korsbåndsskade, er der mulighed for langt bedre genoptræning end hidtil antaget,« siger postdoc Mette K. Zebis fra Muskelfysiologi og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Spillerne kan inddeles i risikogrupper

Der findes to korsbånd i knæet: Det forreste og det bagerste. En korsbåndsskade er, når et af de to bliver revet over ved en pludselig bevægelse. Da korsbåndene er med til at stabilisere knæet, er en korsbåndsskade midlertidigt stærkt invaliderende for en håndboldspiller.

Ved et stort dansk forskningsprojekt fra Institut for Idræt og Sundhed på Syddansk Universitet og Hvidovre Hospital har forskere over en årrække arbejdet på at kortlægge, hvilke grunde der er til, at nogle pådrager sig korsbåndsskader, mens andre i mindre grad er udsatte for skader i knæet.

Det overraskende resultat er, at man nu med forbavsende høj præcision kan foretage en screening af håndbold- og fodboldspillere for at afdække deres ’neuromotoriske’ funktion i benets muskler. De neuromotoriske funktioner er dem, der f.eks. styrer finmotorikken og bevægelsernes symmetri, og de har generelt til opgave at understøtte kroppens bevægelser.

De spillere, der ikke er i stand til at aktivere baglårsmusklerne på indersiden af benet, har stor risiko for at pådrage sig korsbåndskader. De spillere, der ér i stand til at aktivere disse muskler, har omvendt meget lav risiko for at pådrage sig en forreste korsbåndsskade.

Effektive træningsøvelser kan forebygge skader

Men ikke nok med, at forskerne nu kan placere spillerne i højrisiko- og lavrisikogrupper for korsbåndsskader – i samarbejde med Team Danmarks fysioterapeuter har de også fundet stærke indicier på, at der faktisk findes effektive træningsøvelser, som leder til forøget aktivering af baglårsmusklerne.

For at bekræfte disse fund har forskerne brug for mere omfattende studier på større grupper af spillere, og derfor er 200 unge kvindelige håndbold- og fodboldtalenter på talent- eller landsholdsniveau rekrutteret til i et nyt banebrydende projekt om korsbåndskader hos kvindelige håndboldspillere og fodboldspillere i alderen 14 til 19 år.

Forskerne vil i en periode på tre år undersøge, hvordan pigernes knæled belastes, når de laver bevægelser, som man gør i håndbold. De skal også undersøge, hvad der sker med pigernes muskler omkring knæet.

»Ved at følge spillerne over en treårig periode får vi en unik mulighed for at kortlægge den fysiske og motoriske udvikling hos disse unge spillere. Samtidig kan vi undersøge, om der findes en sammenhæng mellem pigernes udvikling og de skader, vi ser i samme periode,« fortæller Mette K. Zebis, som står i spidsen for projektet.

Vil ændre spillernes træningsmønster

Ved hjælp af målingerne vil forskerne dels kortlægge risikoen for, at spillerne pådrager sig en korsbåndskade, dels måle de ændringer, som sker under skadesforebyggende træning.

»Vi ved, at piger i alderen 14-19 år har allerstørst risiko for at pådrage sig denne alvorlige skade. Hvis vi ved, hvilke mekanismer der ligger bag, kan vi ved at screene spillernes knæ opdage, hvem der er i farezonen. Vi vil kunne ændre spillernes træningsmønster, så muligheden for en skade fremover undgås,« siger Mette K. Zebis og tilføjer:

»Desuden vil vi i laboratoriet kunne teste, om en spiller, der har været skadet og brugt måneder på sin genoptræning, er klar til at spille igen med en mindre risiko for, at deres skade bryder op igen.«