Kommer astma ind, når skidtet ryger ud?
Astma spreder sig hastigt i Danmark samt fra Vesten til resten af verden. Men hvorfor? Danske forskere arbejder på højtryk for at finde årsagen. I øjeblikket tyder det på, at vi lever for rent.

I dag virker behandling mod astma kun halvgodt. Årsagen er, at astma i virkeligheden er et væld af forskellige sygdomme, som burde blive behandlet forskelligt, forklarer dansk forsker. (Foto: CT757fan)

Engang så man måske et enkelt barn i folkeskoleklassen, som med mellemrum hev sin inhalator frem og sugede medicin ned i lungerne for at lindre sin astma.

I dag har en gennemsnitlig skoleklasse flere elever med astma. Lungesygdommen har fat i tre gange så mange som for 30 år siden, så i alt 300.000 børn og voksne lider af problemer med at få vejret. Tendensen er den samme i store dele af den øvrige vestlige verden.

Astma kan tilsyneladende ramme alle - og dog. Vidste du f.eks., at børn i ulande meget sjældent har astma? Eller at børn af mødre, som har boet ved siden af en kostald, stort set går fri? Ligesom børn fra Rudolf Steiner-miljøer, hvor man bl.a. siger nej til penicillin og spiser vegetarisk?

Murens fald fik astma til at brede sig

En pudsig historie om udviklingen af astma stammer fra Tyskland. I 1980erne lå antallet af astma- og allergitilfælde i Østtyskland et godt stykke under antallet i Vesttyskland.

Ti år efter Murens fald i 1989 var astma blevet lige så normalt i det tidligere Østtyskland som i resten af Tyskland. En tilsvarende udvikling så man, efterhånden som resten af Østeuropa fik demokrati.

Fakta

Omkring 150.000 børn under 15 år lider af astma; en betændelse i luftrørene, som giver hoste og åndenød.

Astma bliver betegnet som den hyppigste kroniske sygdom hos børn og unge i Danmark - men sygdommen forsvinder faktisk nogle gange med alderen.

Hvad er der sket? Hvad har vi i den rige vestlige verden, som gør os særlig udsatte for astma?

Forskere verden over arbejder på højtryk for at finde et svar. Ét af de steder, hvor man gør den mest koncentrerede indsats, er i Dansk BørneAstma Center på Gentofte Hospital under ledelse af overlæge Hans Bisgaard.

Centret bliver betragtet som i hvert fald Europas førende center for børneastma, og de 25 ansatte har efter 10 års intenst arbejde fundet et væld af faktorer, som påvirker astma.

»Når vi kigger ud over forskningen i fugleperspektiv, er det oplagt at antage, at astma har noget med vores livsstil at gøre. Lige nu ved vi ikke, hvad den specifikke årsag er, men vi har en hypotese,« konstaterer Hans Bisgaard, der også er professor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Unikke studier giver unikt indblik

For at følge forskernes hypotese skal man kende lidt til det bærende ben under Dansk BørneAstma Center; det unikke COPSAC - Copenhagen Studies on Asthma in Childhood.

Det ser ud til, at vi skal være lykkelige for, at børn elsker at grise sig til. Skidtet kan muligvis være med til at holde astma væk fra lungerne. (Foto: Colourbox)

COPSAC er navnet på både en forskningsenhed og på en ekstraordinært grundig samling undersøgelser. Alle undersøgelser springer ud af en 'grundpulje' - kaldet en kohorte - på 411 børn, der er blevet fulgt, siden deres astma-ramte mødre tilbage i 1998-2000 blev gravide og frivilligt meldte sig til at deltage.

Mødre og børn er siden da blevet målt, vejet og fulgt hvert halve år - og stort set alt bliver testet:

  • Blod
  • Udåndingsluft
  • Luftvejssekret
  • Afføring (for bakterier)
  • Urin (for spor efter kroppen reagerer mod astma - såkaldte inflammationsmarkører)
  • Hårprøver (for at måle nikotinniveauet i barnets omgivelser)
  • Modermælk (fordi hormonforstyrrende stoffer måske overføres via modermælk)

Desuden laver forskerne:

  • Målinger af lungernes funktioner
  • Allergitest
  • Skanninger af hele barnets krop (for at kortlægge sammen-sætningen af fedt og muskler)
  • Skanning af hele barnets genom (gener, dna)
  • Stikprøver af luftforhold i hjemmet ved hjælp af støvsugere og støvopsamlende pizzabakker øverst på reoler
  • Partikelmålinger i og uden for hjemmet, med hjælp fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

»Det er fascinerende i sig selv, at danskerne gider bruge al tiden på at være med til det her. De tager fri fra arbejde en dag hver sjette måned eller oftere, de fører dagbog hver dag og tager den medicin, vi foreslår. De er vores guldgrube, og det er deres indsats, der gør vores projekt unikt,« konstaterer Hans Bisgaard.

Gener påvirker astma

Det intensive arbejde og de mange analyser har givet en række åbenbaringer på COPSAC (se også boksen i bunden af artiklen).

Fakta

COPSAC's forskning peger i retning af, at forskellige undertyper af astma knytter sig til hvert sit defekte gen.

Én af de vigtigste er fundet af specifikke gener, som spiller en afgørende rolle i udviklingen af astma. Genernes betydning bliver understreget af, at forældre, især moderen, som regel giver sin astma videre til barnet, og forskerne har selv været med til at opdage i alt tre gener, som er knyttet til astma.

Men inden for al frontforskning har opdagelser det med at kaste nye spørgsmål af sig. I dette tilfælde: Hvorfor er der mennesker med defekter gener, som undgår at udvikle astma? Spørgsmålet leder hen til det, som gennem den seneste tid har optaget Hans Bisgaard og kollegerne i COPSAC-projektet allermest: Bakteriernes betydning.

Bakterier fra lungebetændelse i nyfødte babyer

»I starten af COPSAC lagde vi et ufokuseret kæmpe-net ud for at finde ud af, hvad i himlens navn det var for en sygdom, vi var oppe mod, og hvilke faktorer vi kan påvirke. I dag kan vi konstatere, at vi har haft vores største gennembrud og mest spændende fund inden for bakterier,« lyder det fra Hans Bisgaard.

En øjenåbner var en analyse af bakterier i luftvejene hos babyerne i COPSAC's kohorte, da de var 4 uger gamle. Analysen var tænkt som rent rutinetjek af lungerne, som man dengang troede var mere eller mindre sterile.

Forskerne opdagede til deres overraskelse, at det langt fra var tilfældet: I hver fjerde helt raske baby fandt de tre bakterier, som man normalt kun finder hos patienter med lungebetændelse. Senere offentliggjorde COPSAC resultater i New England Journal of Medicine, der viste, at netop de bakterieramte babyer havde 3-4 gange så stor risiko for at udvikle astma som 5-årige.

Syv pund skidt om året ser ud til at forebygge

Fiskespisende mennesker ser ud til at have mindre risiko for at få astma og allergi. Allergi er tæt knyttet til astma, men er ikke en selvstændig sygdom. Allergi er reelt en mekanisme, der forværrer både astma, høfeber og eksem - og de tre sygdomme ser ud til at være forbundne. (Foto: Colourbox)

Opdagelsen åbnede for alvor øjnene for, at bakterier ser ud til at være knyttet til astma, og siden da er mængden af indicier fra andre videnskabelige undersøgelser bare vokset og vokset. I Tyrol i Sydtyskland bor en del mennesker på gårde, hvor stald og bolig ligger i samme bygning, kun adskilt af en trævæg. Børn i det miljø får meget sjældent astma.

I Sverige undersøgte et hold forskere såkaldte antroposoffer, som tager ikke penicillin, ikke bliver vaccineret og som især spiser sund mad, som det er anvist i retningslinjerne udarbejdet af Rudolf Steiner. Et studie i det ansete tidsskrift The Lancet har vist, at deres børn sjældent udvikler astma og allergi.

For få måneder siden viste en undersøgelse i Plos One - en såkaldt fuldskala-sekventering af bakterier - at raske og astmatikere har forskellige bakterier i kroppen. Og på COPSAC er forskerne selv ved at lægge sidste hånd på et studie, som konkluderer, at jo flere forskellige bakterier du har i din tarm - altså jo mere mangfoldigt miljøet er - des bedre er du beskyttet mod allergi, som er beslægtet med astma.

»Alle de her studier peger i retning af, at en ubalance af bakterier i kroppen giver større risiko for at få astma. Min mormor sagde altid, at man skulle have syv pund skidt om året, og vores arbejde peger i retning af, at hun havde ret; når bare vi taler de rigtige bakterier, som ikke fremkalder sygdomme.«

Vi skal have balance mellem gode og dårlige bakterier

Hans Bisgaard har for alvor fået talt sig varm. Han peger på, at fundene »i mit hoved passer vældig godt ind under hygiejnehypotesen«, som første gang blev fremsat i en notits i British Medical Journal for et par årtier siden.

Ét af de 411 børn i COPSAC får testet sin lungekapacitet i lokalerne hos Dansk BørneAstma Center på Gentofte Hospital. (Foto: Dansk BørneAstma Center)

En sygdomsforsker (epidemiolog) observerede, at det sidste barn i en søskenderække havde mindst risiko for at få allergi - kaldet 'birth order defect'.

Forskeren spekulerede over, om det sidstfødte barn kunne være blevet hærdet af et øget mængde bakterier i omgivelserne, som med hvert barn var blevet endnu mere præget af snot, støv og skidt.

»Hvis man anlægger den synsvinkel, synes jeg, at mange af brikkerne i vores forskning begynder at passe sammen. Måske skal kroppen være i en tilstand af ying/yang mellem gode og dårlige bakterier, og måske har syge fået forrykket balancen, så de dårlige bakterier har fået overtaget. Det er i hvert fald vores primære hypotese i dag,« konstaterer Hans Bisgaard.

Fiskeolie og D-vitamin hjælper måske også

COPSAC er i øjeblikket i gang med forny og udvide de detaljerede studier. 800 gravide kvinder skal deltage i en ny kæmpe-undersøgelse, hvor fokus bliver lagt på mødre og børns mikrobiologi. Planen er, at mødrenes bakterier skal testes vaginalt to gange i løbet af graviditeten, og børnenes bakterier skal følges intenst i de første to år af deres levetid.

De detaljerede COPSAC-studier er svære at tilrettelægge, kræver mange arbejdstimer og koster mange penge, så forskerne har lagt hovederne i blød for at få så mange elementer med som muligt. Derfor skal den nye undersøgelse også afdække, om det har en effekt at spise fiskeolie samt en meget stor mængde D-vitamin.

Man kan spekulere over, om en ubalance i bakteriefloraen ved fødslen udløser det genetiske anlæg til astma

Hans Bisgaard

»Det er en voldsom ressource at lave sådan et studie - og vi skal stadig tigge penge derude for at få det til at løbe rundt. Derfor skal vi også sikre os, at vi lærer mest muligt, når vi gennemfører det - og der er god grund til at teste fiskeolie og D-vitamin på en ordentlig måde,« forklarer Hans Bisgaard.

Fiskeolie er med af flere årsager: Studier antyder, at fedtsyresammensætningen i kroppen er med til at bestemme, hvilke bakterier som overlever, og dyreforsøg har vist, at fiskeolie kan genoprette en ellers ødelagt bakterieflora.

Andre studier indikerer, at børn på Færøerne bliver født større og kun udvikler halvt så meget astma som andre - samt at mennesker bosat tæt på kysten i England og Australien har væsentligt lavere risiko for at udvikle astma og allergi.

Endelig antyder COPSAC's tidligere studier, at et lavt niveau af D-vitamin hos moderen udløser flere astmatiske symptomer i barnets første leveår.

Hvis du selv er gravid og ønsker at deltage, kan du skrive en mail til COPSAC: contact@copsac.com

Læs flere detaljer om forskningen i boksen under links.

Astma-detektiver på sporet af indviklet sygdom

Forskerne fra COPSAC kender også andre elementer, som påvirker astma:

Alder

Astma starter hos småbørn. Hyppigheden aftager resten af livet. Allergi, derimod, bryder som regel ud i skolealderen og når sit maksimum i gymnasietiden. Derefter slipper den grebet om en del af sine ofre, så de helt slipper for allergi som ældre.

Køn

Dobbelt så mange små drenge som piger udvikler astma. Men fra puberteten skifter tendensen, så det pludselig er flest piger, som udvikler lungesygdommen.

Luftforurening

Forskerne ved desuden, at luftforurening spiller en svag rolle for udviklingen af astma.

Astma-detektiverne fra COPSAC har altså en række spor, de kan forfølge. De mange opdagelser har været med til at indsnævre antallet af mulige syndere og gjort det lettere at finde et fokus i eftersøgningen.

»I starten var det hypotesen, at astma starter hos børn. Så opdagede vi, at det snarere starter hos småbørn, siden spædbørn, og nu hælder vi i stigende grad til, at sygdommen starter allerede i graviditeten,« fortæller Hans Bisgaard.

Astma er flere sygdomme under samme hat

Ifølge Hans Bisgaard er astma svær at få kredset ind, blandt andet fordi den efterhånden har vist sig at være mere end én sygdom. Astma er i virkeligheden en række forskellige sygdomme med en fællesnævner, ligesom man kender det fra diabetes, der i dag er delt op i type 1 og type 2.

»Der er ingen tvivl om, at vi historisk set er meget primitive i vores tilgang, og man kan på nogen måder sammenligne os med læger for 100 år siden. Vi slår forskellige sygdomme sammen under ét navn, ligesom man i gamle dage mente, at 'feber' var en sygdom i sig selv.«

»Konsekvensen er, at alle får den samme pille til behandling, og man bruger den samme metode til diagnose. Det betyder, at alt kun virker halvgodt.«

»Det er virkelig indgangen til alt, hvad vi skal gøre bedre, og det er vores topmål her - at finde frem til de enkelte undertyper. Det er kun sådan, vi kan forebygge astma eller sekundært blive bedre til at behandle,« mener Hans Bisgaard.