Nu skal et banebrydende dansk forskningsnetværk finde frem til, hvor sund mælk egentlig er, og hvordan man kan producere nye sundhedsoptimerende mælkeprodukter i fremtiden.
Lektor Lars Hellgren, DTU Biosys, Institut for Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet, fortæller, at hypotesen er, at mælk ser ud til at have flere positive ernæringsmæssige egenskaber, end man i lang tid har erkendt.
Der er nemlig studier, som viser, at folk der drikker mælk generelt er slankere, end folk der ikke drikker mælk, og blandt mælkedrikkere er der generelt et færre antal tilfælde af Type 2-diabetes end blandt ikke-mælkedrikkere.
»Det koen spiser afspejler sig i mælken. Indtil nu har ingen undersøgt, hvad koens foder betyder for mælkens ernæringsegenskaber.«
Mælk virker - men hvordan?
»I og med at mejeriprodukter udgør en så vigtig kostkomponent i Danmark, skal vi også vide, hvordan forandringer i køernes foder påvirker mælkens indvirkning på sundheden. Dette vil vi blandt andet undersøge i vores netværk. Der er desuden flere studier, som tyder på, at mælkefedt kan have gunstige virkninger, på trods af sit høje indehold at mættede fedtsyrer,« siger Lars Hellgren.
Lars Hellgren understreger, at det er vigtigt at påpege, at det ikke kun er mælkefedt, som har de gunstige egenskaber. Mange studier har også vist, at produkter med lavt fedtindhold har en gunstig virkning.
Mælk indeholder komponenter, blandt andet fedtsyrer, som er helt unikke for mælken. Da disse unikke fedtsyrer bliver optaget af for eksempel røde blodlegemer, kan man ved at måle indholdet af dem i en blodprøve afsløre, hvor meget mælkefedt den enkelte person indtager.
Lektor Lars Hellgren deltager i netværket og forskningsprojektet 'Tailored Milk for Human Health', hvor også forskere fra Aarhus og Københavns Universitet medvirker.
Netværket har modtaget 23,3 mio. kr. i støtte fra Programkomiteen for Fødevarer og Sundhed (FøSu), der er en del af Det strategiske Forskningsråd, men er også finansieret ved støtte fra Mejeribrugets Forskningsfond, Thise Mejeri, Dansk Kvæg og Scanola A/S.
Tidligere undersøgelser i Sverige og Norge har vist, at en gruppe patienter ramt af hjerteinfarkt, havde færre mælkefedtmarkører i prøverne end en kontrolgruppe, der ikke havde været ramt af hjerteinfarkt.
»Og det vender jo tingene lidt på hovedet, fordi vi traditionelt mistænker kost med stort indhold af mættede fedtsyrer for at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Det peger derfor på, at det er noget i koens mælk, som opvejer de negative effekter af mælkefedtet.«
Hvad skal koen spise?
Lars Hellgren er lige nu i gang med at undersøge en særlig type fedtsyre, som dannes ved spaltningen af klorofylet i de planter, som koen spiser.
»Det er kun køer, som har spist grønt græs og ensilage, som man finder denne særlige fedtsyre hos. Derfor vil jeg finde ud af, om køer fodret med grønt foder, producerer mælk med forbedret sundhedsprofil frem for køer, som fodres med soja og majs.«
Indtil nu har ingen undersøgt, hvad koens foder betyder for mælkens ernæringsegenskaber.
»Men vi ved, at det koen spiser, afspejler sig i mælken. Hvis vi kan klarlægge, hvordan ændringer i foderet påvirker mælkens sundhedsfremmende egenskaber, så kan vi også pege på, hvordan vi i fremtiden kan producere mælk, hvor vi minimerer mælkens negative virkninger og maksimerer de positive,« slutter Lars Hellgren.
Det eneste sunde i mælk er næsten vand....
>
> DTUs Fødevareinstitut øger dødeligheden væsentligt
>
> Fortæller ensidigt at mejeriprodukter er sunde, det er ren propaganda.
>
> Er DTUs fødevareinstituttet betalt af landbruget ?
>
>
>
>
> af Emil Bier
>
>
> DTUs fødevareinstitut ser ud til at være en ren utroværdig propagandacentral for mejerierne:
>
> Danske forskere har længe sagt at tobaksrygning/alkohol er vores største svøbe, men de har glemt at mælkefedt giver ca 8 x større dødelighed i lande med højt indtag af mælkefedt i forholdet til lande med lavt indtag (Japan).(WHO statistik: J. Internal Med 1989, 225 Suppl 1 39 - 44).
>
> At danske forskere fremkommer med en rapport som konkluderer at man skal have 2 - 3 portioner mælk, mælkeprodukter, ost svarende til 1/4 - 1/2 liter mælk virker utroværdigt, idet mejeriprodukter netop indeholder mættet fedt- mælkefedt. Nedenstående rapport har netop denne konklusion (side 70).
>
>
> I en rapport benævnt "Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter, ost i Danmark 2010" af DTUs fødevareinstitut og gengivet i mindst 33 forskellige medier er næsten alle konklusioner og referencer vildledende og i strid med litteraturen. Der er tale om et rent propagandaskrift som fremstiller mælk som et sundt levnedsmiddel. Man har simpelthen glemt , udeladt og forvrænget de fleste resultater, så de fleste resultater fra verdenslitteraturen slet ikke ses benyttet - hvis de går imod instituttets industri opfattelse af mælk mv. En af rapportens forfattere, Anne Marie Beck, anbefaler således undervægtige at indtage sødmælk og snyde lidt ved at hælde fløde i sovsen (24.11.2003, Mejeriforeningens, seminar).
>
>
> Fødevareinstituttet siger at ost er sundt - det er ukorrekt
>
> I fødevareinstituttes konklusion står der at mælk og ost er en integreret del af dansk madkultur og et fornuftigt islæt i kosten. Man skriver at et lavere indtag af mælk end 250 ml giver risiko for utilstrækkeligt indtag af kalcium. Men glemmer at berette at DK har en ekstrem høj risiko for knoglebrud fordi vi indtager for meget protein herunder mælke og kød produkter.Man opfatter mælkeprotein som et godt næringsstof, selvom mælkeprotein, ost er det mest knoglebeskadigende fødevare man kender. Når noget er negativt som mættet fedt - omtaler rapporten det fx således: "Men mælk og ost er også væsentlige bidragydere til mættet fedt og transfedtsyrer" (konklusionen side 69).
>
> Selvmodsigende rapport om knogleskørhed
>
> Man beskriver mælk og ost som vigtige kilder til energi, protein og fedt. Og man beskriver at mælk og ost er væsentlige kilder til et iøvrigt lavt indtag af transfedtsyrer - samtidig med at man i tabellen skriver at transfedtsyreindholdet fra ost og fedt udgør 48 % af alle transfedtsyrer man indtager med kosten !(Side 12). Man glemmer at der er en direkte sammenhæng mellem animalsk fedt (mælkefedt og kødfedt) og dødelighed. Således har DK ca 23 x højere risiko for brystkræftdødelighed end El Salvador ("The China Study", side 85). Og da mælke og kødprodukter indeholder mættet fedt er det nok en svær opgave at fortælle befolkningen at det er sunde fødevarer, idet også proteinerne giver knogleskørhed og at ost er det mest knoglebeskadigende fødevare man kender det giver mest syre til kroppen og syreindholdet i blodet gør blodet så surt at for hver gram animalsk protein man indtager taber man ca 1 mg calcium. De lande der indtager mindst animalsk protein er også de lande der har den laveste risiko for knoglebrud, DK har således den 4 højeste risiko for knoglebrud ud af 33 lande med al den mælk og ost vi konsumerer. Danske læger anbefaler ost mod knogleskørhed selvom ost er den fødevare der giver mest knogleskørhed - har højst PRAL værdi - en værdi for syreproduktion. Fødevarestyrelsen har nægtet at svare på hvorfor vi har en så høj risiko med al den ost og mælk vi konsumerer og hvorfor de anbefaler ost og mælk - mod knogleskørhed! Man nævner ikke med eet ord at mættet fedt er den største faktor for dødelighed her i landet idet det giver kræft og hjertesygdomme og ca 80 andre sygdomme se "No milk" på nettet.Hvis man indtager grøntsager og særlig spinat kan man modvirke syren i kroppen.
>
> En hollandsk forsker, D. Kromhout konkluderer at en diæt med lavt indhold af mættet fedt (kød og mælkefedt) og transfedtsyrer nedsætter risikoen for hjertesygdomme. ((Pub Health Nutr. 2001, april 4, 2b 441 - 57).
>
>
> Man bliver sundere ved at undgå mælk og mejeriprodukter
>
> En gennemgang af verdenslitteraturen af Amy Lanou, i afdelingen for Health og Welness, universitetet i North Carolina hedder det:
> at knogleskørhedsrisikoen er størst i lande der indtager mest kalk, mælkeprodukter og animalsk protein.
> at mælkeprodukter ikke ser ud til at hjælpe på knoglebruds risiko
> at man får prostatakræft og æggestokke kræft og autoimmune sygdomme af mælk og mejeriprodukter
> at man bliver sundere hvis man undgår mælk og mejeriprodukter
> (Am Clin Nutr 2009;89, suppl 1638S - 42S)
>
> Jeg gennemgår her nogle af de misinformationer fødevareinstituttet bringer i deres propaganda. Noget tyder på at deres sprogbrug fx ordet myter - kommer direkte fra mejerierne som anvender samme ordvalg når de skal beskrive deres version af virkeligheden.
>
>
>
> Fødevareinstituttes usandheder:
>
> 1.
> Om prostatakræft hedder det at der er op til 2,2 gange risiko for denne kræfttype ved indtag af mejeriprodukter , men det er ikke korrekt der er op til ca 100 gange større risiko for prostatakræft ved højt indtag af mælk (Int. J.Cancer 98,262,- 267, 2002).
>
> 2.
> Om endetarmskræft mener det statsbetalte fødevareinstitut at der er en nedsat risiko (side 69), men de glemmer at der er ca 8 gange større risiko i en oversigt over 28 lande og deres indtag for at dø af endetarmskræft.( Nutr. and Cancer 55,(2), 151-156, 2006).
>
> 3.
> Om metabolisk syndrom, blodtryk, sukkersyge, lipid(fedt) sammensætning fremgår det af fødevareinstituttets "information at risikoen for metabolisk syndrom er ca 0,8 x ved indtag af mejeriprodukter - altså en lavere risiko, mens der i litteraturen er refereret op til 30 x risiko ved højt indtag af mælk (Diabetes Care 14, 1991, 1081 - 83).
>
> 4.
> Om hjertesygdomme ses gennemsnitligt ingen sammenhæng mellem mejeriprodukter og sygelighed, mens der i litteraturen er beskrevet en ca 9 gange større dødelighed ved højt indtag af mælkeproteiner (Finland) i forholdet til lande med lavt indtag (Japan).(Int. J Cardiology, 33, 1991, 191 - 198.)
>
> 5.
> Man skriver at det er en myte at proteiner gør blodet surt. "Ingen fødevarer kan ændre kroppens overordnede syre base balance, selvom pH godt kan variere lokalt i fæces og urin". Men der er en direkte sammenhæng mellem indtag af animalsk protein i mange lande og frakturrisiko og de lande der får mindst protein (syre) har op til 200 gange lavere risiko for frakturer - knoglebrud (Calcif tissue 1992, 50, 14 - 18). Der findes mange beskrivelser i litteraturen af de mekanismer der gør blod surt ved højt indtag af proteiner (aminosyrer) - men man mener det modsatte på DTUs fødevareinstitut! I en tysk undersøgelse anbefales der at man indtager mindre kød ,ost ,mælk, æg, fisk, brød og spiser flere grøntsager for at gøre blodet mere basisk - det beskytter skelettet, mens den første fødevaregruppe er med til at opløse skelettet (PRAL er et udtryk for syre /baseindhold i fødevarer). (Pub Health Nutr. 2008, Mar, 11 (3) 300 - 6). Desuden skriver man at "et lavt indtag af mejeriprodukter muligvis medfører en øget risiko for frakturer", men fødevareinstituttet skylder os en forklaring på at netop mejerivarer - ost - har den højeste PRAL værdi (syretal) og disse fødevarer giver maksimal opløsning af skelettet, mens spinat og grøntsager giver baseoverskud. Jo flere planteproteiner man spiser i forholdet til animalsk protein (mælke og kødprotein) jo lavere risiko har man for hoftebrud ( Hvad er det du drikker, 2010, side 43). Proteiner gør blodet surt, men kan neutraliseres fra kalcium i skelettet. (American Journal of Clinical Nutrition, 1995; 61 (4) ).
>
> 6.
> Man kan ikke se nogen sammenhæng mellem indtag af mejeriprodukter og sklerose: "man kan ikke konkludere vedrørende multipel sklerose", mens der er beskrevet en ca 200 større risiko for højt indtag af komælk og sklerose (Neuroepidemiology,1992, 304 - 12) eller ("the China Study" side 197).
>
> 7.
> Man skriver at mejeriprodukter giver ringere risko for diabetes, men glemmer at Finland har ca 15 gange så høj risiko for diabetes som Japan idet indtaget af mælk (gram A1 betakasein) og diabetes ser ud til at følges ad jo mere mælk jo mere diabetes ( Hvad er det du drikker? 2010, side 51).
>
> 8.
> I rapportens konklusion kan man ikke finde nogen konklusion på om mælk skaber æggestokkræft. Man har glemt at der i en oversigt over 32 lande er ca 5 gange lavere risiko for denne kræftform hos lande der drikker lidt mælk. (Am J. Epidemiol. Vol 130, no 5 1989 904 -909)
>
> 10. Mælk øger risikoen for tidlig pubertet. (Medical Hypoteses, 72, 2009, 631 -639)
>
> Sammenfattende kan kan konkludere at fødevareinstituttet har filtreret næsten alle negative referancer om mejeriprodukter væk. Man taler ikke om PRAL, men afviser - i en faktabox - at animalske proteiner giver syreoverskud. Man kommer til positive resultater i næsten alle tilfælde og glemmer underdriver og selekterer så det passer ind i mejerisektorens krav en sektor der nok bidrager væsentligt til instituttets økonomi.
>
> Man glemmer at dødeligheden i 40 lande er direkte sammenhængende med indtag af mælk. (Cirkulation, 1993, 88, 2771- 2779).Således er dødeligheden over 5 gange større i Finland end i Frankrig og mælkeindtaget er da også betydlige lavere i Frankrig - man glemmer at virkeligheden ikke skabes ude på en fødevarebetalt institut.
>
> Man kan ikke finde særlig gavnlige eller skadelige stoffer i mælk (konklusion side 70). Man har ikke fundet ud af at mættet fedt (mælke og kødfedt) slår de fleste danskere ihjel. Man kender ikke noget til at Danmark har den højeste risiko for testikelcancer ud af 10 lande (Environ Health Perspectives vol 104 suppl 4 aug 1996 741 - 803) og man har ikke identificeret eet stof som er skadeligt som førnævnte artikel er fuld af.
>
> Man glemmer hovedbudskabet : at mættet fedt øger dødeligheden væsentligt, det omtaler fødevareinstituttet ikke med eet ord. Men man fortæller at alle de stoffer der findes i mælk er uskadelige, man glemmer mættet animalsk fedt, blødgørere, dioxin, østrogener, transfedtsyrer, allergi, laktose intolerance, mad cow syndrom, pesticider etc. se fx "No Milk" hvis du vil vide mere. Man fortæller ikke at man kan undgå ca 98 % af alle fedtopløselige gift stoffer som dioxin, blødgørere mv ved at spise vegetarisk mad i modsætning til kød og mælkeprodukter. Sandheden er nærmere at det eneste sunde stof i mælk er vand!
>
> Det er for dårligt at et statsbetalt institut lader sig spænde for mælkeindustriens propagandavogn - den med en halv liter mælk om dagen kunne blive fulgt op med information hvorfor DK har en ekstrem høj risiko for knoglebrud - men det ville måske ødelægge lidt at skrønen med at mælk er sundt og hvem vil det?
DTUs fødevareinstitut, rektor, vil ikke oplyse hvem der har finansieret og taget initiativet til denne rapport. Man kan ikke få aktindsigt i dens tilblivelse men direktøren bliver "rådgivet" af bl a en højt placeret Arla mand.
Jeg har ingen interesser i fødevareindustri, men det harDTUs fødevareinstitut idet ca 50 % er finansieret udefra- men af hvem kan man ikke få oplyst.
--
Emil Bier
63, Randersgade,
2100, Ø
Copenhagen
Denmark
tel;0045 28390891
Mejeripropaganda i Danmark
Danske mejerier omsatte mere end 45 mia kr. Regeringen bliver rådgivet i fødevarespørgsmål af DTUs fødevareinstitut. Som er betalt og rådgivet af bl. mejerierne - en Arla mand sidder og rådgiver direktøren. Det er er derfor af væsentlig betydning at troværdigheden på DTU er intakt.Læs her hvad de gør for at opretholde troværdigheden i journalist Carl Emil Falbe Hansens tekst som Ritzuas Bureau ikke ville/turde publicere....
For 10 år siden døde Emil Biers kone af kræft. Det står der i hvert fald i et internt notat, som fuldmægtig Lene Kløcker Knüppel fra Videnskabsministeriet skrev den 7. januar 2011 på baggrund af to telefonsamtaler med chefkonsulent Susanne Schultz i DTU Fødevareinstituttet. Sagen er bare den, at Emil Bier, som er opfinder og bor på Østerbro i København, aldrig har været gift. Og han har heller aldrig haft en kæreste, der er død af kræft, eller som har drukket meget mælk. - Det er absurd og helt surrealistisk. Nærmest som en ond drøm, siger Emil Bier til Ritzau. Når Lene Kløcker Knüppel og Susanne Schultz overhovedet talte sammen om Emil Bier, var det fordi, han havde klaget over en rapport, som DTU Fødevareinstituttet udsendte i september 2010. Rapporten, som hed "Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010" konkluderede, at det er "passende" for personer over to år dagligt at indtage mælkeprodukter der svarer til en fjerdedel til en halv liter, når kosten i øvrigt lever op til de almindelige kostråd. Da Emil Bier mener, at rapporten på en lang række punkter er manipulerende og konsekvent ignorerer alle de forskningsresultater, der taler imod, at voksne indtager mælkeprodukter, sendte han en klage over rapporten til Videnskabsministeriet og bad om at få rapporten behandlet af Udvalgene vedr. Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Efter at klagen var blevet afvist, søgte Emil Bier aktindsigt i dokumenterne i sagsbehandlingen. Her faldt han over notatet med oplysningen om, at hans kone skulle være død af kræft for 10 år siden, fordi hun ifølge Emil Bier havde drukket for meget mælk. - Jeg blev meget forundret. Det er ren løgn, siger Emil Bier. Han er ikke i tvivl om, hvad der var formålet med de urigtige oplysninger. - Det er selvfølgelig et forsøg på at fremstille mig som en utroværdig kværulant. Men det viser jo i stedet, hvor korrupt og utroværdig de danske myndigheder er, siger Emil Bier. Han har nu anmeldt sagen til Statsadvokaten. - Det her vil jeg ikke finde mig i. Der står i Straffeloven, at det er strafbart at videregive urigtige oplysninger om en anden person til en offentlig myndighed siger han. Chefkonsulent Susanne Schultz siger til Ritzau, at hun beklager sagen. - Ved du hvad, jeg har fået nogle misinformationer. Og det har jeg selvfølgelig tænkt mig at skrive til Emil Bier. Kan du fortælle, hvor du har informationerne fra? - Det kan jeg ikke huske. Måske på nettet, men det kan jeg ikke huske. Det er ikke noget, som du selv har fundet på? - Nej, ved du hvad ... nej, det er det ikke. Jeg ser meget nødig, at denne her misforståelse bliver bygget op til et eller andet stort. Selvfølgelig vil jeg orientere Emil Bier om, at der er en misforståelse ... ja ... jeg fatter ikke engang ... ja, sådan er det bare. Der er altså ikke nogen historie i det her, siger Susanne Schultz. Professor i offentlig ret Claus Haagen Jensen kalder det "en alvorlig fejl". - Man må jo ikke under nogen omstændigheder skrive urigtige oplysninger i et offentligt notet. Her burde den pågældende person, som gav oplysningerne have vidst bedre. Hun kan ikke undskylde sig med, at hun er blevet misinformeret. Hun skal naturligvis sikre sig, at oplysningerne er rigtige, før hun viderebringer dem til en anden offentlig myndighed. Det er absolut meget kritisabelt, siger Claus Haagen Jensen. /ritzau/
Fødevareinstituttets direktør Wegener har ikke kritiseret en referance i min kritiske rapport...........
At DTHs chefjurist lyver tyder på at DTH har læst min rapport som troværdig........
dokumentation for alle informationer haves:
Emil Bier 63, Randersgade, 2100, Ø Copenhagen Denmark
held og lykke
...dog ønsker jeg forskerne alt muligt held og lykke med at finde ud af nye spændende ting. Men pas på med for hurtige konklusioner bagefter...:-)
mht. hjerte-kar
Jeg har også lige en kommentar til det I kommer ind på omkring hjerte-kar fordelene. Hjerte-kar systemets reaktioner og især sammenhængen mellem mættet (animalsk) fedt og hjerte-kar sygdomme, er meget kompliceret. Det er ofte ikke fedtet i sig selv, der udgør nogen risiko eller fare, man bruger blot kolesterol-tal i blodet som bio-markører og signaler om at noget kan være galt. Det vil føre for vidt at give en fyldestgørende gennemgang af emnet her. Men der er skrevet en masse om det andet steds. Måske ikke på dansk, det ved jeg ikke.
ikke korrekt
"Det koen spiser afspejler sig i mælken. Indtil nu har ingen undersøgt, hvad koens foder betyder for mælkens ernæringsegenskaber."
------
Det er ikke korrekt. Man ved - som I også berører nedenfor - at græsfoder, som koens fordøjelse egentligt er designet til at arbejde med, giver en række sundhedsmæssige fordele fremfor andet foder. Feks. vil både kød og mælk indeholde væsentligt mere Omega-3, hvilket er yderst positivt (eller snarrere: det er negativt, ikke at fodre køer med det foder som de er designet til at æde).
Ifølge Økologisk Landsforenings nyeste tal, er der desværre sket en uheldig udvikling i de konventionelle bedrifter herhjemme i den sammenhæng. For få år siden kunn Danmark bryste sig af at ca. 70 % af kvæget fik græsfoder (om sommeren i det mindste), men dette tal er meget hurtigt faldet til 30%. Og der enddog udsigt til endnu lavere procenter i årene fremover, hvis der åbnes for de store mega-farme, der diskuteres for øjeblikket. Jo flere køer, jo mindre græs (og frisk luft) er erfaringen.