Dansk Folkeparti har valgt at sige nej tak til at tillade enzymet thrombin - kødklister - i dansk kød. Dermed vender et flertal i Folketingets Fødevareudvalg tommelen ned til det omdiskuterede tilsætningsstof.
»Vi siger nej af to grunde: Dels mener vi, det går stik imod de signaler, vi ønsker at sende om, at danske fødevarer har en høj kvalitet, og dels er vi bekymrede for det sundhedsmæssige aspekt«, sagde Dansk Folkepartis fødevareordfører René Christensen i går til Politiken.
Men konceptet med at tilsætte stoffer i fødevarer er ikke noget nyt, og thrombin er heller ikke sundhedsskadeligt. Det siger førende danske fødevareforskere til Videnskab.dk.
»Det er et naturligt stof, som kommer fra dyr. Når der ikke er tale om et kunstigt stof, og man holder sig til alle regler, så kan jeg ikke se noget problem i at bruge det,« siger Anders Hans Karlsson, professor i kødvidenskab på det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.
Enzymet thrombin er en del af en naturlig proces, og er et vigtigt led i blodets koaguleringsproces, det vil sige når blodet størkner.
»Thrombin er et enzym som gør at proteiner hænger sammen. Når man får et blødende sår, så sker det, at proteiner (lange kæder af aminosyrer) rives i stykker. Thrombin gør, at kæderne hænger sammen igen. Det holder kødstykkerne sammen gennem proteinbindinger,« forklarer Leif Horsfelt Skibsted, professor i fødevarekemi på det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.
Thrombin forekommer hos alle pattedyr. I forbindelse med en eventuel indførelse af tilsætningsstoffet, vil der også følge et krav om, at hver enkelt pakke kød, som er tilsat thrombin, skal være tydeligt markeret med dette på emballagen.
Der er heller ikke noget nyt i at bruge tilsætningsstoffer til at binde kød sammen. Det bliver allerede brugt f.eks. i skinke, hvor stoffet alginat bliver brugt som fortykningsmiddel. De to stoffer er dog ikke helt ens.
»Alginat, der er cellevægge fra tang, er et fortykningsmiddel, men det er thrombin ikke. Thrombin er et enzym, der ved en enzymatisk proces sætter kødstykker sammen. Forskellen er også den, at alginat kun kan bruges i forarbejdede fødevarer. Det vil sige, det må ikke bruges i råt kød, mens thrombin bliver tilladt i både forarbejdet og uforarbejdet kød«, siger Birgit Bønsager fra Kontoret for fødevarekvalitet, teknologi og markedsføring ved Fødevarestyrelsen.
Der er derfor klare fordele ved thrombin, forklarer Anders Hans Karlsson:
»Thrombin fungerer også ved lav temperatur, og dette indebær en hel del fordele. For at når den kan tilsættes afkølet og råt kød, så er der mindre risiko for mikroorganismetilvækst. Og ud over det, så kræver fabrikering af kød med hjælp ud af thrombin mindre eller ingen tilsætning af salt og fosfat, som igen er relaterede en hel del sygdomme,« siger han.
Rettelse i teksten
Ulykkeligvis er der sket en fejlcitering i teksten. Det skal derfor hermed gøres opmærksomt på, at alginat er et fortykningsmiddel. Jeg beklager den ulejlighed og forvirring dette kan have forårsaget.
Med venlig hilsen
Óluva Ellingsgaard
SV:Usundt eller ej
Hej Carsten Mortensen
Det bliver svært at kontrollere brugen af kødet via mærkning. Hvad fx når du bestiller mad på en restaurant, et pizzaria, en cafe eller måske i kantinen. Hvad med mad i instituationer, ældreplejen o.s.v. Hvad fx med en sandwich med kødpålæg o.s.v. Branchen er jo sådan indrettet, at de gerne vil tjene så meget på deres varer som muligt. Er det så ikke fristende, at erstatte de dyre komponenter med noget som ligner? En anden ting er omkring sine medmennesker. Ja, det bliver helt sikkert fattigrøvene som køber kødet, hvilket jeg synes er syndt pga.at de ikke har et reelt valg. Hvad med fx instituationen hvor vores børn går på, og som kører med et stramt budget? Hvad med plejehjemmet hvor vores forældre er opbevaret?
Som skrevet før er trombin ikke skadeligt, men problematikken drejer sig mere om hvad man bruger trombin til. Hvis hensigten er at binde lav kvalitetsvarer sammen så de udstår som mere værdifulde end de er, så er jeg kraftigt imod. Hvis ideen er at løfte i forvejen høj kvalitet til et højre niveau, så er jeg med på ideen. Et eksempel på det sidste kom fra en fødevareproducent som foreslog at erstatte salt som bindemiddel i pålæg med trombin og ligeledes med skinker. Det er da en super god ide. Problematikken er så, hvordan håndterer vi alle de andre med mere tvivlsomme hensigter end at højne kvaliteten.
Hvad er det for en fødevaremafia du hele tiden skriver om. Jeg har aldrig hørt om en. Findes der sådan en eller er det noget som du kunne forestille dig der kunne komme? I dag er der en regel om, at man skal kunne spore kødprodukter til sin oprindelse pga. sygdombekæmpelse o.s.v. Tror du ikke, at det ville være meget risikabelt for fx et supermarked at erhverve kød fra en fødevaremafia? Tror du egentlig ikke, at det ville være meget få der vil benytte sig af sådan en mulighed for at købe kødprodukter pga ovenstående regel?
Danske produkter har da en høj kvalitet i forhold til så mange andre landes produkter. Det er jo ikke kun hvor god produktet smager du skal se på når vi snakker om kvalitet. Hvad med fx fremstillingen og brugen af sprøjtegifte, anvendelse af antibiotika(som efterfølgende findes i maden) o.s.v. Der er da mange parametre man kan se på.
Vh. Christain
Usundt eller ej
Hvorfor bliver en debat om et formentligt harmløst og uskadeligt stof som thrombin så følelsesladet? Hvis man har den holdning at fødevareindustrien består hårdkogte gangstere, som laver forsøg med intetanende forbrugere, og lader hånt om mærkningspåbud o.lign., så er denne debat da helt overflødig. Så er det da fuldstændig ligegyldig om EU giver lilladelse til brugen af det forkætrede "kødklister". Så bruger fødevaremafiaen det da allerede. Og er vel dybt uinteresserede i hvorvidt der foreligger påbud, forbud eller tilladelser omkring tilsætningsstoffer generelt. Jeg har ikke intentioner om at forbruge det sammenklistrede kød, men jeg har tillid til at jeg ud fra lovbefalet mærkning kan fravælge det. Men det betyder næppe at alle har den holdning, måske er der et marked, hvis prisen på det der ligner en rigtig steak, reduceres til glæde for et forbrugersegment bestående af økonomisk trængte forbrugere, der gerne nyder en "bøf" til halv pris. Og til dansk folkepartis udmelding: Den sædvanlige symbolpolitik, hvor man spiller direkte på folks følelser, og ikke bekymrer sig det mindste om fakta. "Danske fødevarers høje kvalitet" Hvor? Da beslutningen om at tillade thrombin, er et EU-direktiv, er det netop danske fødevareproducenters fornemste opgave, at afstå fra brugen, og signalere "dansk kvalitet". Det er en myte. Danske fødevarer er hverken ringere eller bedre end andre landes ditto. Man får hvad man betaler for, og her er dansken i hvert fald i top. Hvis det drejer sig om mest føde for pengene. Vi bestemmer selv, hvis man mener at hele fødevareindustrien er korrupt, og man bliver snydt og bedraget, og sågar er ufrivillig laboratorierotte, så find da en god slagter, betal prisen, og vær med til at holde liv i de handlende, for hvem kvalitet er en æressag. Alt det andet er noget patetisk klynkeri. Du har valget. Og lige til sidst, dansk folkeparti er bekymret for folkesundheden. Nu er kødklister vist ikke specielt usundt, og så husk at fortælle jeres vælgere, at de selv har valget.
SV:Med mærkning er det problemfrit
Hvis der som ovenfor anført ikke er nogen sundhedsmæssige problemer med at bruge thrombin, og hvis kødet er mærket, så man kan fravælge det hvis man vil, kan der vel ikke være nogen problemer.
Er det ikke bare smart at man kan klister et fordærvet stykke kød ind imellem to friske stykker?
chimera
Jeg kan se et par steder hvor thrombin kan gøre det, som man ikke kan lave traditonelt:En chimerakød, altså en bøf lavet af flere forskellige dyr eller dele af dyr - eksempelvis en oksesvinebøf eller en hjertemørbrad.
Eneste reele problem jeg kan se med thrombin er at det skal gennemsteges, som folk ikke altid gør med rødt kød.
hvad er vinklen?
Vinklen er ikke kødklister, men hvad det bruges til! Vi ved godt hvad!!
Mærkning? Lad blot fattigrøvene købe det!?
På den anden side; måske kan man forme en kylling, bare helt uden ben? Manner, hvad kan det ikke udvikle sig til? Kan man hakke en hel ko og så bare forme den igen? Så er benene blevet til kød. Rigtig smart.
Penge er en stor faktor
Det kan næsten altid betale sig at kigge på det økonomiske aspekt hvis man vil finde agendaen. Vi trækker stadig rundt med Aspartam...
Klik for hints fra Wikipedia
"Market value
A recent report from Leatherhead Food International gave the global aspartame market in 2007 as around 17,000 tonnes, worth US$637m."
Ovenstående må være minimum pris (Fundet her)
17.000 ton til 637m $ =
Aspartam 1 ton min 37.471 $
Sukker 1 ton til ca. 733 $
Fødevarerstyrelsen skriver at der skal 10 g sukker til 100g/100ml sodavand
Det må være 100 gram pr liter.
1 ton = 1000 kg = 1.000.000 gram sukker
1.000.000 gram / 100 gram = 10.000 liter sodavand.
Så man kan søde 10.000 liter sodavand med 1 ton sukker til 733 $
Nu er det så "heldigt" at Aspartam søder 200 gange mere end sukker (Det gør Stevia planten også)
Så jeg behøver ikke 1 ton for at kunne søde mine 10.000 liter sodavand
Jeg behøver 1 ton/200 og det giver 5 kg.
Prisen er 37.471 $ pr ton, dvs 37,5$ pr kg og jeg skal bruge 5
5 * 37,5 = 187,5 $
Dvs. 10.000 liter sodavand sødet med sukker 733 $
og 10.000 liter sodavand sødet med aspartam 187,5 $
Det giver en besparelse på 545,5 $ omregnet til danske kroner giver det 2966 kr.
Eller sagt med andre ord... det koster næsten 4 gange mere at lave en sodavand med sukker end med aspartam. Til glæde for................................................................
Denne lille fabrik sparer f.eks 20 millioner om året ved at putte aspartam i ALLE deres produkter... selv dem der IKKE er light. Og det er i Danmark det her!!!
Føj for S****
Hilsen
Jan Rosenkrantz
SV:Kan 'kødklister' (thrombin) give blodpropper?
Hej Louis Nielsen
Jeg vil give eksperterne ret i, at kødklistret thrombin er ganske velafprøvet. Lige siden mennesket har kunne sætte tænderne i kød, har mennesket spist dyrisk thrombin.
Fødevarebranchens troværdighed er også ganske velafprøvet. Hvis det er muligt at føre forbrugerne bag lyset og herved tjene penge, så gør rigtig mange det, uden den store skelen til forbrugernes helbred.
Kan 'kødklister' (thrombin) give blodpropper?
Kan kødklister (thrombin) give blodpropper?
Stoffet thrombin er et molekyle, der dannes og indgår i størknings-processen af blod. Hvis man f.eks. skærer sig og får et blødende sår, ja så starter den fantastiske reparations-mekanisme af skaden. Først lukkes såret ved hjælp af bl.a. noget størknet blod, således at man ikke forbløder.
Kan thrombin i kosten give blodpropper? -- Kan thrombin indgivet gennem kosten bevirke en forøget risiko for dannelsen af blodpropper? Eller bliver molekylet allerede nedbrudt i 'kødklisteret' eller siden i fordøjelseskanalen?
Forstyrrer indgivet thrombin de biokemiske ligevægte? -- Kan de kemiske reaktioner ved blodets størknings-processer forskydes således, at den naturlige dannelse og mængde af thrombin ændres således, at det enten giver risiko for blodpropper eller, ved hæmning af thrombin-dannelse, forblødning?
Er ovenstående spørgsmål blevet grundigt undersøgt?
Hilsen fra
Louis Nielsen
Vi er forsøgskaniner
Hvis der som ovenfor anført ikke er nogen sundhedsmæssige problemer med at bruge thrombin, og hvis kødet er mærket, så man kan fravælge det hvis man vil, kan der vel ikke være nogen problemer.
Jeg synes vi mennesker - i alt for mange årtier - er blevet brugt som ufrivillige forsøgskaniner, for alle mulige og umulige industrielle virksomheder og lign.
Hvorfor skal der nu fremstilles sammenklistrede råvarer af kød?
Hvad er behovet?
Det kan da kun være et forsøg på at finde ud af, om mennesket vil acceptere sammenklistret råvare af kødprodukter.
Men til hvilket formål?
Er det for at finde ud af, om det kan betale sig at tjene flere penge, inden for den multinationale fødevareindustri eller er der andre og mere konstruktive og fornuftige hensigter?
Er formålet, at fødevareindustrien skal kunne tjene flere penge, skal forsøget stoppes med det samme og forbydes.
Er formålet, om det kan betale sig fødeindtagsmæssigt og logistiktisk at forarbejde fødevarer på den måde, når mennesket på et tidspunkt får længerevarende ophold i rummet, behøves forsøgene da ikke at ske i det offentlige rum, men inden for en lukket kreds af mennesker, der frivilligt har indviljet sig i at være forsøgskaniner.
Jeg kan aldeles ikke acceptere, at ve frivilligt eller ufrivilligt indgør i diverse forsøg i det offentlige rum.
Dermed ikke sagt, at der ikke foregår forsøg af diverse ting og sager i det offentlige rum, som vi aldeles ikke kender noget som helst til, hvad der helt sikkert gør.
Det vil blot være rart at vide, at der foregår sådanne forsøg og hvad deres formål er.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
SV:Med mærkning er det problemfrit
Hvis der som ovenfor anført ikke er nogen sundhedsmæssige problemer med at bruge thrombin, og hvis kødet er mærket, så man kan fravælge det hvis man vil, kan der vel ikke være nogen problemer.
Korrekt, men man skal være mere end almindelig superoptimist, hvis man tror på at fødevareindustrien og detailforhandlerne vil mærke klisterkødet, med mindre de får vredet armen om med trusler om megakonsekvenser, hvilket det ikke tyder på er på det politiske tegnebord.
Fædevarebranchen har selv ført bevis for deres utroværdighed, i utallige tilfælde.
Med mærkning er det problemfrit
Hvis der som ovenfor anført ikke er nogen sundhedsmæssige problemer med at bruge thrombin, og hvis kødet er mærket, så man kan fravælge det hvis man vil, kan der vel ikke være nogen problemer.
Klister til gammelt kød
Umiddelbart har kød været igennem en masse trin før det bliver til hakket kød og kødrester. Hvad skal ideen være med, at kunne gå den modsatte vej igen? Er dette klister ikke bare en ny mulighed for folk med tvivlsomme hensigter, at kunne føre folk bag lyset? Kødbranchen er jo ikke ligefrem kendt for deres mangel på skandaler.