Det lyder ganske logisk, når overlæge Julie Gehl fra Herlev Hospital fortæller om elektrokemoterapi; en behandling, hun selv er en af pionererne bag.
Korte elektriske impulser sendt ind i en kræftsvulst giver cellernes skjold, cellemembranerne, et chok. Det får membranen til at sprække, så der nogle få minutter bogstavelig talt er hul igennem ind til deres kerne, hvor deres arvemateriale ligger.
Og så er der fri passage til kemomedicinen, der pludselig kan ramme kræftcellerne 300 gange hårdere end ellers, og splitte deres dna ad.
Hidtil er elektrokemoterapi blevet brugt på omkring 80 patienter i et fælles europæisk studie, med en succesrate på 73%. Patienterne i studiet havde alle kræftsvulster i huden på op til tre centimeter.
Nu har Julie Gehl og hendes kolleger taget skridtet videre; i to forsøg tester de, om behandlingen kan bruges mod svulster, der sidder inde i kroppen, og om også svulster større end tre centimeter kan kvæles med kombinationen af strøm og kemomedicin. Viser behandlingen sig effektiv, er der store perspektiver.
»Metoden har et kæmpe potentiale,« siger Julie Gehl.
I samarbejde med neurologer fra Glostrup Hospital og neurokirurger på Rigshospitalet er Julie Gehl og kollegerne nu klar til at teste, om kræftsvulster, der sidder inde i kroppen, faktisk helt inde i hjernen, kan få glæde af elektrokemoterapi, på samme måde som kræftsvulster uden på huden har haft det.
De har udviklet den rigtige elektrode og netop fået tilladelse til at bruge den. Nu er forskerne klar til at begynde at rekruttere patienter. De håber at få omkring 18 patienter med i forsøget, som kommer til at tage cirka et år.
Den nye behandling er indledende testet på rotter, hvor forskerne så et markant fald i størrelsen på kræftsvulsterne tre uger efter behandlingen med elektrokemoterapi.
Rotternes adfærd og funktion forblev uændret, og Julie Gehl fortæller, at der ikke er noget der tyder på, at hverken indførelsen af elektroden eller selve de elektriske impulser skader hjernens funktion.
En anden læge i forskningsgruppen, ph.d.-studerende Louise Wichmann Matthiessen, har undersøgt, hvordan elektrokemoterapi virker mod større kræftsvulster. Det har hun gjort i et forsøg, hvor uhelbredeligt syge brystkræftpatienter, hvis sygdom har spredt sig til huden, bliver behandlet med elektrokemoterapi.
»Vi har testet behandlingen med henblik på at give patientgruppen en bedre livskvalitet i den tid, de har tilbage, og samtidig testet, om metoden virker på kræftsvulster, der er større end 3 centimeter,« fortæller Louise Wichmann Matthiessen.
Scanninger af patienterne i forsøget viser, at elektrokemoterapien også har haft en god effekt på de større svulster.
Indtil videre tester forskerne kun metoden på patienter, der ikke har andre muligheder tilbage. Men Louise Wichmann Matthiessen fortæller, at der er overvejelser om et internationalt studie, hvor elektrokemoterapi skal sættes ind tidligere i processen; allerede efter det første tilbagefald.
»Det er ofte sådan med medicinske forsøg, at man starter med meget syge patienter, og efterhånden som man dokumenterer effekt, bivirkninger og behandlingens sikkerhed, inkluderer man patienter, der er ikke er så syge,« forklarer hun.
Det er relevant at spørge, om ikke man risikerer at gøre skade med en behandling, der inkluderer strøm, og som åbner cellerne for den giftige kemomedicin. Kan man skade de raske celler med elektrokemoterapi?
Der kan på længere sigt være tale om et bredt anvendeligt middel mod kræftsvulster»Man rammer meget præcist ned i svulsten, når man behandler med elektrokemoterapi, og derfor er det kun kræftcellerne, der får den voldsomt forøgede mængde kemomedicin,« forklarer Julie Gehl.
Bivirkningerne ved selve elektrokemoterapien er blandt andet kortvarige sammentrækninger af de muskler, der ligger under behandlingsområdet og risiko for, at der kommer sår, der hvor kræftknuden lå. De almindelige bivirkninger fra kemomedicinen bliver ikke forværret.
I forsøget, hvor Louise Wichmann Matthiessen har testet elektrokemoterapi på større svulster, har hun set lidt flere bivirkninger. Blandt andet irritationsreaktioner og smerter.
»Patienterne oplever en del smerter. Vi flytter jo elektroden rundt på et lille område helt op til hundrede gange, når det er de større svulster, vi behandler,« forklarer hun.
Smerterne aftager dog efter en til to måneder.
Indtil videre ved forskerne, at elektrokemoterapi virker mod alle slags kræftmetastaser i huden, altså svulster, der er resultatet af, at kræft har spredt sig. Både brystkræft, lungekræft og andre former for kræft kan sprede sig til huden, og her kan elektrokemoterapien få kål på svulster af alle typer.
Forsøg med metoden har altså generelt været succesfulde indtil videre. Og kan metoden faktisk bekæmpe kræftsvulster af større størrelse og med placering inde i kroppen, er metodens eneste begrænsning, at man skal kunne nå svulsten med en elektrode. Netop den slags praktiske problemer vil forskerne i Herlev arbejde på at løse.
»Her i Herlev skal vi fortsætte med at udvikle elektrokemoterapi og afprøve grænserne for det, udvikle det rigtige udstyr og løse de praktiske udfordringer. Der kan på længere sigt være tale om et bredt anvendeligt middel mod kræftsvulster,« siger Julie Gehl.
elektroakupunktur
Hver gang,hvis jeg ikke har tisset lige för,jeg kommer benzin paa,faar jeg en umodstaaelig trang til,at slippe nogle draaber,indtil jeg gik til en akupunktör som saetter ström paa naalene,han siger unden ström,er det bare noget fusk,men det vigtigste for mig er at det VIRKER ÖJEBLIKKELIGT, i to aar ikke flere problemer.Aabningen for blaeren er en slags elektroventil,som bliver dirigeret som sagt af elektriske impulser,er det saa benzinpumpen vaeske og en elektronmotor,der bliver sanset,kan der saa maales paa det.
Hvis elektonakupunktur blev brugt i vid udstaekning,kunde der blive sparet,masser af tid og penge,paa bleskiftning af aeldre og det fölgende ubehag!!!!!