Kan man stole på hukommelsen?
TEST: Menneskets hukommelse er god, pålidelig og objektiv. Eller hvad? Test dig selv og læs, hvad den nyeste forskning viser.

Uanset hvad man måtte tro, er hukommelsen er ikke lige så pålidelig som et fotografi. (Foto: Colourbox)

Hukommelsen er ikke så pålidelig, som mange af os går og tror.

I en ny amerikansk undersøgelse viser to professorer nogle af de store forskelle mellem de gængse opfattelser af hukommelse i den amerikanske befolkning på den ene side, og hvad videnskaben kan dokumentere på den anden.

Næsten to tredjedele af deltagerne i undersøgelsen mener, at menneskets hukommelse fungerer som et videokamera, som indfanger nøjagtig information, som kan afspilles og gennemgås senere. Men det er en myte.

»Hukommelsens fejlbarlighed er veldokumenteret i den videnskabelige litteratur, men fejlagtige opfattelser bliver stadig holdt i live,« siger psykologiprofessor Christopher Chabris fra Union College.

Øjenvidner tager også fejl

Næsten halvdelen af de adspurgte troede, at når en oplevelse først er indprentet i hukommelsen, så vil minderne om den ikke ændre sig. Det er også en myte.

De to ovennævnte myter havde opbakning fra henholdsvis 63 og 48 procent af deltagerne i undersøgelsen.

Derudover mener fire ud af ti, at et skråsikkert øjenvidne er tilstrækkeligt til at dømme nogen for et lovbrud.

Amerikanske forskere i felten for at lyn-teste en populær antagelse: At vi kan fornemme, når nogen stirrer på os.

»Forskningen viser, at selv øjenvidner, som føler sig sikre i deres observationer, tager fejl i tre ud af ti tilfælde,« påpeger Chabris i en pressemeddelelse.

Minder ændrer sig med tiden

Det er i det hele taget tydeligt, at vores hukommelse kan være både upålidelig og manipulerbar, mener professor Daniel Simons fra University of Illinois.

»Siden 1930erne har man vidst, at minder kan blive systematisk forvrænget. I 1980erne fandt man ud af, at selv de minder, som folk har om personligt meget betydningsfulde hændelser, kan ændre sig over tid,« siger Simons.

»For eksempel har Ulrik Neisser fra Cornell University dokumenteret, at folks minder om eksplosionen af Challenger-rumfærgen ændrede sig, som tiden gik,« siger han.

Elizabeth Loftus og hendes kolleger fra University of California har endvidere formået at introducere helt igennem falske minder, som folk ellers opfattede som om, hændelserne havde fundet sted.

Tiltalte kan også huske forkert

Vores minder kan forandre sig, selv om vi ikke selv kan se det, tilføjer Daniel Simons.

»Det kan betyde, at hvis en tiltalt i en retssag har noget, han eller hun ikke kan huske, vil juryen måske antage, at vedkommende lyver,« siger han.

Myterne om menneskets hukommelse ser ud til at leve i bedste velgående. Her ses andelen af deltagerne, som var enige i de forskellige hukommelsesmyter, de fik præsenteret af forskerne. (Diagram af Daniel Simons)

»Det at huske en lille detalje forkert, kan gøre, at der bliver sat spørgsmålstegn ved troværdigheden, mens der i virkeligheden bare kan være tale om en helt almindelig fejl i hukommelsen,« siger Simons.

I studiet har de to forskere gennemført telefoninterviews med 1500 personer. De blev bedt om at svare på, i hvilken grad de var enige eller uenige i en række påstande om hukommelse.

Chabris har sammen med Simons netop fået publiceret resultaterne i tidsskriftet PloS ONE.

Arbejdet er en del af researchen til duoens nye bog The Invisible Gorilla. I bogen udforsker de almindelige, men ofte fejlagtige meninger blandt almindeligt mennesker om hukommelse og opfattelsesevne.

Se, om din opfattelse af hukommelse hører hjemme i myternes eller videnskabens verden..

Tag forskernes uformelle test

 

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm