Annonceinfo

Kalorier påvirker muligvis risikoen for kræft

Dyr har mindre risiko for at få kræft, hvis de spiser mindre end normalt. Nu vil en dansk forsker finde ud af, om det samme gælder for mennesker. 30.000 patienter med anoreksi er med til at løse gåden.

Med data fra 30.000 anoreksi-patienter vil Lene Mellemkjær undersøge, om nedsat fødeindtag hænger sammen med risikoen for at udvikle alle typer for kræft. (Foto: Colourbox)

Mus og aber får ikke så ofte kræft, hvis de er på kaloriefattig diæt. Det har adskillige laboratorieforsøg vist.

Lene Mellemkjær, som er human biolog hos Kræftens Bekæmpelse, har med støtte fra Det Frie Forskningsråd sat sig for at finde ud af, om mennesker også har mindre risiko for at få kræft, hvis de over en længere periode spiser mindre.

»Indtil videre har vi ikke kunnet finde et entydigt svar. Men vores hypotese er, at mennesker har en nedsat tendens til at få kræft, hvis de reducerer deres energiindtag gennem kosten. Det tyder en lang række dyreforsøg på,« fortæller hun.

Anoreksipatienter kan give et hint 

For at finde ud af om hypotesen holder stik, skal Lene Mellemkjær i gang med at undersøge forekomsten af kræft blandt mennesker, der over en længere periode har spist en kaloriefattig kost.

Faktisk har de alle været så syge af spiseforstyrrelsen anoreksi, også kendt som Anorexia Nervosa eller nervøs spisevægring, at de på et tidspunkt inden for de seneste 40 år har været indlagt på hospitaler i Danmark, Sverige eller Finland.

Fakta

Når dyr indtager færre kalorier, end de plejer, har de lavere risiko for at få kræft. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor det er sådan, men her er nogle af de hypoteser, forskerne er nået frem til:

Syge kræftceller dør hurtigere og spreder sig langsommere, når kalorieindtaget nedsættes.

– Den normale aldring af immunsystemet bliver langsommere, når kroppen ikke får så meget energi gennem kosten.

– Når kalorieindtaget reduceres, producerer organismen færre af forskellige typer anabolske væksthormoner, der mistænkes for at fremme kræft.

»I Skandinavien har vi et enestående registreringssystem, der giver os mulighed for at identificere personer, som har været indlagt med anoreksi. Allerede i løbet af 1970’erne blev der oprettet registre for indlagte patienter, så de kan følges for kræft frem til i dag,« siger Lene Mellemkjær.

I samarbejde med forskere fra Sverige og Finland indsamler hun oplysninger om næsten 30.000 patienter, der alle har haft anoreksi og derfor har fået meget få kalorier over en længere periode.

Kæmpe statitisk arbejde venter

Når datamaterialet er i hus, går Lene Mellemkjær i gang med et omfattende statistisk arbejde for at finde ud af, hvor ofte de spisevægrende har fået kræft senere i livet.

Bagefter sammenligner hun anoreksipatienterne med en tilfældig kontrolgruppe. På den måde kan hun se, om anorektikerne sjældnere får kræft end resten af befolkningen.

Forskningsprojektet er seneste skud på stammen af en række studier, der viser, at diæter, faste og sult på en eller anden måde påvirker kræftceller.

Kalorier påvirker tumorer
Lene Mellemkjær er human biolog hos Kræftens Bekæmpelse. Hendes undersøgelse adskiller sig fra tidligere undersøgelser ved bl.a. at have et usædvanligt stort datagrundlag.

Allerede i 1909 implanterede en tysk forsker kræfttumorer i mus. Derefter satte han nogle af de kræftinficerede forsøgsdyr på en diæt med reduceret energimængde.

Det viste sig, at tumorerne voksede meget langsommere, når musene fik færre kalorier gennem kosten end normalt.

Senere har et andet forsøg vist, at abers risiko for at få kræftsygdomme bliver halveret, når de indtager færre kalorier, end de plejer.   

»Men man kan ikke uden videre overføre resultaterne til mennesker, og de undersøgelser, man indtil videre har foretaget af personer, der har spist kost med nedsat energi, giver ikke et klart resultat,« siger Lene Mellemkjær.

Modstridende og usikre resultater

Norske kvinder, der under anden verdenskrig var tvunget til at spise mindre end normalt, fik for eksempel ikke så ofte brystkræft som kvinder, der i den samme periode spiste, som de plejede.

Fakta

Forskningsprojektet er støttet af Det Frie Forskningsråd

Hollandske kvinder, der sultede under krigen, fik derimod oftere sygdommen end normalt.

»Det kan skyldes, at de hollandske kvinder sultede over en kortere periode, og at de spiste for meget, da der kom mad igen. Men vi ved det ikke med sikkerhed,« forklarer Lene Mellemkjær.

For 11 år siden var hun selv med til at lave et studie af et par tusind danske anoreksipatienter.

»Men datamaterialet var størrelsesmæssigt ret begrænset, så resultaterne blev usikre,« siger hun.    

Den mest omfattende undersøgelse

Tre år senere undersøgte svenske forskere mere end 7.000 kvinder med anoreksi. De spisevægrende kvinder fik brystkræft sjældnere, end kvinder der spiste normalt, konkluderede de.

Fakta

Den type forskning, Lene Mellemkjær skal i gang med, er epidemiologisk - epidemiologi er forskning i sygdomme.

De epidemiologiske forskere undersøger, hvad der styrer udbredelsen af en bestemt sygdom i en befolkning.

Forskerene følger typisk en gruppe personer, som i en periode har haft en særlig livsstil eller har været særligt eksponerede for en bestemt sygdom. Bagefter bliver den særlige gruppe sammenlignet med en tilfældig gruppe fra den almindelige befolkning.

Data i epidemiologiske undersøgelser stammer eksempelvis fra registrer eller spørgeskemaer.

I Danmark har man et unikt registreringssystem, der giver forskerne adgang til data, som ofte bruges i epidemiologiske undersøgelser.

Den undersøgelse Lene Mellemkjær skal i gang med bliver den mest omfattende af slagsen.

Formentlig bliver den et vigtigt bidrag til den øvrige forskning i sammenhængen mellem et nedsat kalorieindtag og kræft.

»Når vi er færdige, håber jeg, at vi med det store datamateriale får en mere præcis bestemmelse af kræftrisikoen blandt patienter med anoreksi,« siger hun.

En brik i det store puslespil

»I modsætning til de tidligere undersøgelser ser vi ikke bare på brystkræft. Vi undersøger risikoen for alle typer kræft tilsammen,« siger Lene Mellemkjær.

Alligevel har den planlagte undersøgelse svagheder, der gør, at man ikke uden videre kan overføre dens resultater til den almindelige befolkning, erkender hun. Det skyldes, at anoreksipatienterne har levet et liv, der adskiller sig fra det typiske.

For eksempel har patienterne i mange tilfælde været fejlernærede, og forskerne kan ikke tage højde for, om de har røget, motioneret mere end normalt eller haft andre vaner, der kan have påvirket deres risiko for at få kræft. Undersøgelsen kommer derfor ikke til at give endegyldige svar.

»Den er en brik i det store puslespil. Vi prøver at stykke forskellige brikker sammen for at finde ud af, hvordan man på længere sigt kan nedsætte kræftrisikoen,« siger Lene Mellemkjær.

Anoreksi – nervøs spisevægring

Patienter med anoreksi, typisk unge piger, har en forvrænget opfattelse af deres egen krop og et stærkt ønske om at blive tyndere, trods undervægt, ofte ned til 30 kg.

Ud over undervægt ses udeblivende menstruation, lav temperatur, lav puls og blodtryk samt nedsat seksuallyst og hormonændringer.

Langvarig underernæring svækker musklerne og kan hæmme kroppens og hjernens udvikling. Det kan medføre træthed, svigtende evne til indlæring, tristhed og isolation.

Midlerne til at opnå den lave vægt omfatter indskrænket fødeindtagelse, meget fysisk aktivitet - specielt motion og anvendelse af afmagringsmidler, afføringsmidler og vanddrivende medicin.

(Kilde: PsykiatriFonden)

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Det Frie Forskningsråd

Det Frie Forskningsråd

Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40
1260 København K

Telefon: 3544 6200 (kl. 8-16)

Email: fi@fi.dk

Videnskab.dk samarbejder med Det Frie Forskningsråd.

Det Frie Forskningsråd (DFF) støtter, inden for alle videnskabelige områder, konkrete forskningsaktiviteter, som er baseret på forskernes egne initiativer, og som styrker kvaliteten og internationalisering af dansk forskning.

Det Frie Forskningsråd giver endvidere forskningsfaglig rådgivning inden for alle videnskabelige områder til videnskabsministeren, Folketinget og regeringen.

Rådet bidrager desuden til at styrke formidling og anvendelse af forskningsresultater og deltager i internationalt forskningssamarbejde.

Nedenfor kan du læse artikler om projekter finansieret af Det Frie Forskningsråd.

 

Seneste artikler fra Det Frie Forskningsråd

Det er ikke tilladt at 'spamme'

Undlad venligst at poste enslydende indlæg under flere artikler.

Redaktionen

Astronomi og hr. & fru Jensen

Astronomi kan give et hint høre vi, der kan ende i indsigt og forståelse.

Og det er godt og sundt at overveje astronomi, thi så komme man uvægerligt ud over hint dilemma: (1) leve gennem livet i uvidenhed eller (2) leve alle livets år med indsigt?

I perspektiv af viden, tjek www: Episoder fra astronomiens verden: http://asf.skysite.dk/

Le Bômhólt – dansk amatørastronom, formand og debattør

Forklaring ønskes

Har redaktionen på videnskab.dk en særlig forkærlighed for Ulrik eller er der andre årsager til at han får lov til at spamme en masse tråde med sine sære indfald?

F.eks. I vold af Teknik: det dødfødte Æg er blevet spammet ud over flere tråde og de næsten enslydende selviscenesatte digt oplæsninger fylder alle hans indlæg - de eneste indlæg der dog fjernes er indlæg som beklager at han spammer.

I vold af Teknik: det dødfødte Æg

http://videnskab.dk/blog/drommer-androider-om-elektriske-far#comment-29791

http://videnskab.dk/krop-sundhed/frosne-aeg-giver-livskraftige-babyer#co...

http://videnskab.dk/krop-sundhed/kunstig-befrugtning-i-global-fremgang#c...

http://videnskab.dk/krop-sundhed/mindre-kunstig-befrugtning-vil-koste-da...

Anoreksi og Johannes V. Jensen

Anoreksipatienter kan give et hint høre vi, det kan ende i medicin og patent.

Men, skulle det nu være godt og sundt at veje anorektisk lidt, så komme hiin enkelte uvægerligt i et dilemma: (1) sulte sig gennem livet og leve indtørret længe, eller (2) leve livet, dog nogle år afkortet?

I perspektiv af vitalisme, tjek youtube: »Episoder fra linje 112: Anoreksi og Johannes V. Jensen«

http://youtu.be/Pv_dFAmhifs

Le Berthélaine - dansk kunstner, forfatter og kritiker

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Krop & Sundhed

  • A-mennesker er gladere og mere strukturerede

    Morgenmennesker springer ikke blot veloplagte op fra dynerne, før alarmen ringer. De har mere orden i deres ting og er mere strukturerede. Hvor meget og hvornår, vi arbejder, kan have betydning for, om vi bliver mere som B-mennesker.
  • Test: Hvad ved du om psykisk sygdom?

    Hvad ved vi danskere egentlig om psykiske lidelser? Er vi så fordomsfri eller -fulde, som vi selv går rundt og tror? Videnskab.dk tester din viden. Hvis du tør.
  • Forskere: Pollen er muligvis skyld i selvmord

    Forskere fra Aarhus Universitet har fundet en kobling mellem mængden af pollen i luften og antallet af selvmord i Danmark. Resultatet bliver dog mødt med en del forbehold fra andre forskere.
Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste blogindlæg

Annonceinfo