Man kan nærmest høre ekkoet fra sin barndom: 'Cola tager tænderne' og 'Mælk styrker tænderne'.
Men på trods af de opdragende leveregler, er der aldrig nogen, der for alvor har undersøgt, om der virkelig er en klar forbindelse mellem en kost rig på kalk og evnen til at bevare et fuldt tandsæt.
Den virkelighed har et dansk forskerhold nu lavet om på, og dokumenterer nu som de første i verden, at der er noget om snakken.
Men overraskende nok tyder resultaterne på, at det kun er mænd, der for alvor bliver ramt på tænderne af kalkmangel.
Undersøgelsen viser i tal, at de mænd mellem 35 og 65 år, der lever af en kalkfattig kost, har op mod tre gange så stor risiko for at miste tre eller flere af deres tænder målt over en seksårig periode. Kvinderne bevarer tænderne - uanset om de lever på en kalkfattig eller kalkrig kost.
»Vi er de første til at spore en klar forbindelse mellem kalkmangel og tab af tænder, men det tyder altså på, at det kun er et fænomen, der rammer mænd. Det kommer bag på os,« siger professor Berit Heitmann fra Institut for Forebyggelse på Bispebjerg Hospital, der sammen med seniorforsker Amanda Adegboye, har stået i spidsen for forskningen.
Kalk er vigtigt for både tænder og de knogler, som tænderne hæfter sig til. Det betyder omvendt, at hvis man er i underskud af kalk, kan man være mere udsat for at få huller i tænderne og udvikle paradentose.
Og det er ifølge forskerne sandsynligt, at det lige præcis er det, som rammer mænd, som får for lidt kalk med kosten og som i værste fald vil kræve en tandudtrækning.
Man kan så undre sig over, at kalkfattige kvinder ikke bliver ramt af det samme fænomen. Forskerne tror, at det hænger sammen med, at kvinder er bedre til at pleje deres tænder, og at det ophæver den negative påvirkning af kalkmangel.
»Vi ved, at kvinder børster hyppigere tænder end mænd, og de går oftere til tandlægen. Og kvinder bruger flere penge på at bevare de naturlige tænder, mens mænd ofte får dem trukket ud som et billigt alternativ,« siger Berit Heitmann.
Vi er de første til at spore en klar forbindelse mellem kalkmangel og tab af tænder, men det tyder på, at det kun er et fænomen, der rammer mænd.LÆS OGSÅ: 10 myter om tænder, mund og tandpleje
Kalkmangel er ikke kun forbeholdt en lille del af befolkningen. Det er knap halvdelen af både mænd og kvinder, der indtager for lidt kalk i forhold til anbefalingerne.
»Vi drikker meget mælk som børn, men når vi bliver ældre, ændrer vi vaner. Det betyder ofte, at kalkrige mælkeprodukter som mælk, yoghurt og ost træder i baggrunden, og det giver kalkmangel,« siger Berit Heitmann.
Derfor anbefaler forskerne, at voksne mænd og kvinder er opmærksomme på at spise flere mælkeprodukter og grøntsager, som er rige på kalk. For det kan øge chancen for at have et helt og naturligt tandsæt på sine ældre dage. Og måske gøre kvindernes tænder endnu stærkere.
I forskernes aktuelle undersøgelse så de også på den ekstreme situation, hvor forsøgsdeltagere havde mistet alle deres tænder. Her spillede kalkindtaget også en rolle - og i denne forbindelse gjaldt det for begge køn.
Man har altså knap en dobbelt så stor sandsynlighed for at miste alle tænderne, hvis man ikke får nok kalk med kostenFor mens det kun var 7,6 pct. af dem, der spiste den anbefalede dosis mellem 1.000 og 1.200 milligram kalk, som var tandløse, gjaldt det for hele 13.7 pct. af dem med en kalkfattig kost.
»Man har altså knap en dobbelt så stor sandsynlighed for at miste alle tænderne, hvis man ikke får nok kalk med kosten,« siger Berit Heitmann.
LÆS OGSÅ: De hvide tænder har en pris
I undersøgelsen har forskerne taget hensyn til andre faktorer som kan påvirke tændernes sundhed som alder, uddannelsesniveau, rygning, alkohol og sukkerforbrug. Men på trods af disse forbehold observerede forskerne, at kalk stadig havde en statistisk betydning for, om forsøgsdeltagerne fik lov til at bevare deres tænder eller ej. »Det vil sige, at uanset hvilket samfundslag man kommer fra, bliver tænderne ramt ved kalkmangel. Så det er et budskab, som kan have betydning for hele den danske befolkning,« siger Berit Heitmann.
De danske forskere er kommet frem til resultaterne ved at interviewe 1.602 danskere om deres kostvaner og har fulgt skæbnens for deres tænder over en seksårig periode. Ved ganske enkelt at tælle forsøgspersonernes tænder ved undersøgelsens start og så tælle dem seks år efter.
Det skal oplyses, at et voksent menneske typisk har 28 tænder plus fire visdomstænder. Ca. en ud af ti voksne i undersøgelsen havde mistet alle tænder i aldersintervallet fra 35 til 65 år.
Den danske undersøgelse er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Nutrition.
SV:Dyrt
Ang. Tand forfald glemmer forskerne også tandlægens klamme heftige priser. Mange har simpelthen ikke råd.
Det er da ikke dyrt at børste sine tænder og spise ordentligt?
Det der koster er jo de sjældne og store behandlinger.
Kalkoptag vs. kalkindtag
Der er en større debat i gang for tiden omkring kalk. Lad mig lige slå til lyd for, at man husker at skelne mellem kalkoptag og kalkindtag, hvis man vil tilbunds og forstå hvad det er det handler om.
Meget af det kalk vi indtagfer fra kost eller tilskud, optages nemlig ikke, eller optages uhensigtsmæssigt i kroppen og det er til stor gene, sådan som artiklen her også rapportere med et eksempel på. Vi kan kun optage kalk i forbindelse med andre vigtige vitaminer og næringsstoffer. Først og fremmest D vitamin og magnesium. I mejeriprodukter er der et uforholdmæssigt stort indhold af kalk versus netop disse to stoffer og det gør kalkoptagelsen besværlig, hvis ikke man supplerer i samme måltid på en eller anden måde. Desuden tyder det også på, at det er ret væsentligt med K vitamin (især det sjældne K2 vitamin), som sørger for at kalken ender i knoger, tænder og andre fornuftige steder og ikke i væv, blodkar eller nyrerne, hvor kalk kan gøre stor skade. Jeg kan varmt anbefale følgende link
http://www.jonbarron.org/heart-health-program/nl100809/killer-calcium.php
Jeg vil med det ovenstående dog helst ikke ind på den store 'mælke-krig', hvor tilhængere og modstandere af mejeriprodukter til konsum strides fortsat. Jeg vil blot pointere at det er en smule mere kompliceret omkring kalk og især ville jeg gerne slå til lyd for at der kom mere fokus på indtag vs. optag. Det er særdeles vigtigt at se på optag frem for indtag i alle mulige sammenhænge omkring vitaminer, medicin, mineraler, kosttilskud og så fremdeles. Der er sjældent fokus på det, med triste omkostninger til fælge.
SV:SV:Dyrt
Ang. Tand forfald glemmer forskerne også tandlægens klamme heftige priser. Mange har simpelthen ikke råd.
Ja dyrt er det, at få bisserne plejet og passet hos en dansk tandlæge. Danske skatteydere har betalt tandlægens uddannelse og der kvitteres så med, at flå disse skatteydere endnu mere.
Jeg tænker på, hvor meget jeg har knoklet livet igennem for bare at have en løn der er en brøkdel af en tandlæges, og dette knokleri har givet mig en ødelagt ryg og smadret hørelse.
Godt nok skal en tandlæge betale for udstyr og assistent, men alligevel. Hvorfor skal det være så rasende dyrt i Danmark i forhold til udlandet.
Ny briller f.eks. : 5700 kr for to nye glas. Stellet var det gamle.
Som pensionist kan man søge om tilskud til tandbehandling, hvor sagsbehandlingen kan tage et års tid. Udgifterne til sagsbehandlingen overgår langt udgiften til selve tandbehandlingen.
Ud over det, kan man ricikere, at få en uværdig behandling på kommunekontoret.
Det bliver man træt af, så i dag hiver jeg selv en løs tand ud, og gurgler munden til blødningen er overstået. Færdigt arbejde, og et par tusinde kr rigere - sådan føles det.
Det går nok. Man skal bare skære maden ud i små stykker :-)
Så sandt. Hvi tandsygdomme blev betragtet som kræft og anden sygdomme, og blev betalt over skatten, ville vi i første omgang komme af med mere i skat.
Men på sigt vil vi spare den sagsbehandling på kommunen, for dem der skulle have hjælp den vej. En anden gavinst er at flere ville få bedre selvværd og mere selvtillid og have et smukkere smil og derved nemmere komme i job. Den sidste del er nok mere ment for den svageste del af befolkningen, altså kontanthjælpmodtagerene.
Så kan jeg nææææsten høre kritikkerne/kapitalisterne skrige i panik over at måske skulle stige lidt i skat, og skrige at man ikke behøver tænder ti let job.... Hvor sjofel kan man da være med en sådan holdning.... Ja for fanden da..... Nej da tænderne giver IKKE job, men pæne tænder giver den selvtillid der måske skal til for at søge, få og fastholde et job..... Meget få kapitalister/virksomejere ansætter ikke en med et grimt gebis.
I sidste ende fatter jeg heller ikke at en dansk tandlæge kan få sig til at flå patienterne på den måde, når man tænker på en svensk gebissnedker er langt billigere. Og han/hun har også en klinik som skal betales.... Det samme med en tysk, polsk, tyrkisk tandlæge.
Det er griskhed når det er værst. Var jeg vindues pudser eller mekanikker for en tandlæge ville jeg tage tredobbelt honorar. Og han ville sikkert fyrer mig med den begrundelse at jeg er for dyr. Jeg ville grine ham op i fjæset og sige: Måske makker, det er også derfor du aldrig ser mig. Tag du til polen og få bilen ordnet der.
Der skulle yder tilskud for behandling i andre lande især EU-lande
SV:SV:Dyrt
Ang. Tand forfald glemmer forskerne også tandlægens klamme heftige priser. Mange har simpelthen ikke råd.
Ja dyrt er det, at få bisserne plejet og passet hos en dansk tandlæge. Danske skatteydere har betalt tandlægens uddannelse og der kvitteres så med, at flå disse skatteydere endnu mere.
Jeg tænker på, hvor meget jeg har knoklet livet igennem for bare at have en løn der er en brøkdel af en tandlæges, og dette knokleri har givet mig en ødelagt ryg og smadret hørelse.
Godt nok skal en tandlæge betale for udstyr og assistent, men alligevel. Hvorfor skal det være så rasende dyrt i Danmark i forhold til udlandet.
Ny briller f.eks. : 5700 kr for to nye glas. Stellet var det gamle.
Som pensionist kan man søge om tilskud til tandbehandling, hvor sagsbehandlingen kan tage et års tid. Udgifterne til sagsbehandlingen overgår langt udgiften til selve tandbehandlingen.
Ud over det, kan man ricikere, at få en uværdig behandling på kommunekontoret.
Det bliver man træt af, så i dag hiver jeg selv en løs tand ud, og gurgler munden til blødningen er overstået. Færdigt arbejde, og et par tusinde kr rigere - sådan føles det.
Det går nok. Man skal bare skære maden ud i små stykker :-)
Så sandt. Hvi tandsygdomme blev betragtet som kræft og anden sygdomme, og blev betalt over skatten, ville vi i første omgang komme af med mere i skat.
Men på sigt vil vi spare den sagsbehandling på kommunen, for dem der skulle have hjælp den vej. En anden gavinst er at flere ville få bedre selvværd og mere selvtillid og have et smukkere smil og derved nemmere komme i job. Den sidste del er nok mere ment for den svageste del af befolkningen, altså kontanthjælpmodtagerene.
Så kan jeg nææææsten høre kritikkerne/kapitalisterne skrige i panik over at måske skulle stige lidt i skat, og skrige at man ikke behøver tænder ti let job.... Hvor sjofel kan man da være med en sådan holdning.... Ja for fanden da..... Nej da tænderne giver IKKE job, men pæne tænder giver den selvtillid der måske skal til for at søge, få og fastholde et job..... Meget få kapitalister/virksomejere ansætter ikke en med et grimt gebis.
I sidste ende fatter jeg heller ikke at en dansk tandlæge kan få sig til at flå patienterne på den måde, når man tænker på en svensk gebissnedker er langt billigere. Og han/hun har også en klinik som skal betales.... Det samme med en tysk, polsk, tyrkisk tandlæge.
Det er griskhed når det er værst. Var jeg vindues pudser eller mekanikker for en tandlæge ville jeg tage tredobbelt honorar. Og han ville sikkert fyrer mig med den begrundelse at jeg er for dyr. Jeg ville grine ham op i fjæset og sige: Måske makker, det er også derfor du aldrig ser mig. Tag du til polen og få bilen ordnet der.
Der skulle yder tilskud for behandling i andre lande især EU-lande
SV:Dyrt
Ang. Tand forfald glemmer forskerne også tandlægens klamme heftige priser. Mange har simpelthen ikke råd.
Ja dyrt er det, at få bisserne plejet og passet hos en dansk tandlæge. Danske skatteydere har betalt tandlægens uddannelse og der kvitteres så med, at flå disse skatteydere endnu mere.
Jeg tænker på, hvor meget jeg har knoklet livet igennem for bare at have en løn der er en brøkdel af en tandlæges, og dette knokleri har givet mig en ødelagt ryg og smadret hørelse.
Godt nok skal en tandlæge betale for udstyr og assistent, men alligevel. Hvorfor skal det være så rasende dyrt i Danmark i forhold til udlandet.
Ny briller f.eks. : 5700 kr for to nye glas. Stellet var det gamle.
Som pensionist kan man søge om tilskud til tandbehandling, hvor sagsbehandlingen kan tage et års tid. Udgifterne til sagsbehandlingen overgår langt udgiften til selve tandbehandlingen.
Ud over det, kan man ricikere, at få en uværdig behandling på kommunekontoret.
Det bliver man træt af, så i dag hiver jeg selv en løs tand ud, og gurgler munden til blødningen er overstået. Færdigt arbejde, og et par tusinde kr rigere - sådan føles det.
Det går nok. Man skal bare skære maden ud i små stykker :-)
Dyrt
Ang. Tand forfald glemmer forskerne også tandlægens klamme heftige priser. Mange har simpelthen ikke råd.
Dyrt
Ang. Tand forfald glemmer forskerne også tandlægens klamme heftige priser. Mange har simpelthen ikke råd.
Til svært at undersøge
Jeg kan godt forstå din undren, og jeg havde det på samme måde. Men Berit Heitmann fortalte mig, at de var gået meget systematisk og omhyggeligt til værks. De brugte en diætist til at interviewe hver enkel deltager i mere end en time, og diætisten satte forskellige madprodukter fra morgenmad, frokost og aftensmad på bordet for at hjælpe hukommelsen på vej. Bagefter brugte diætisten så atter en time på hver enkel deltager for at systematisere data. I går spiste jeg risotto til aftensmad, klemmer til frokost og A38 med müsli til morgenmad. Og en latte med masser af mælk i efter frokost. Så jeg tror mit kalkbehov var dækket i går :-). Mvh Lasse Foghsgaard
I øvrigt kan dominerende kvinder...
..også gøre en mand "tandløs". :-)
Svært at undersøge
Hvordan følger man folks spisevaner i seks år? Lavede deltagerne en daglig spiselog?
Jeg har svært nok ved at huske, hvad jeg spiste i går. Jeg kan umuligt huske, hvad jeg spiste for en uge siden.
I øvet af en seksmåneders peride, når jeg at skifte meget ud i min kost, der ellers i lange perioder er meget ens. Og det uden at tage højde for de udsving som årstiderne skaber.