Kaffe kan være godt for hjertet
At drikke moderate mængder af kaffe kan reducere risikoen for hjertesvigt væsentligt. Drikker du for meget, kan du få alvorlige hjerteproblemer, ifølge en ny analyse.

Ny, opsummerende kaffeforskning er netop blevet publiceret i tidsskriftet Circulation Heart Failure.
Analysen omfatter resultater fra fem studier af høj kvalitet, som er blevet publiceret i tidsrummet mellem 2001 til 2011.
Fire af studierne blev gennemført i vores nordiske nabolande Sverige og Finland.
Fire kopper almindelig kaffe om dagen
»Som med så meget andet her i livet ser det ud til, at mådehold er nøglen – også ved kaffedrikning,« siger forsker Murray Mittleman. Han er tilknyttet Harvard School of Public Health og Beth Israel Deaconess Medical Center i Boston, USA.
Et moderat indtag defineres i analysen som fire ganske små kopper kaffe per dag.
Overdreven kaffedrikning beskrives af forskerne som cirka ti kopper om dagen.
Mange faktorer spiller ind, men ikke kaffe
»Vi ser, at et moderat indtag faktisk kan beskytte mod hjertesvigt. Risikoen for at blive ramt reduceres med så meget som 11 procent,« oplyser Murray Mittleman i en pressemeddelelse.
Datagrundlaget i de fem studier analysen bygger på, udgør 140.220 kvinder og mænd.
Fakta
Hjertesvigt: er en tilstand, hvor hjertet ikke pumper blodet rundt i kroppen kraftigt nok.
Ved let grad af hjertesvigt mærkes åndenød og nedsat fysisk ydeevne ved anstrengelse. Ved alvorligt hjertesvigt er der også åndenød, når kroppen hviler.
Hjertesvigt opstår som regel på grund af infarkt eller højt blodtryk. I nogle tilfælde skyldes hjertesvigt, at en hjerteklap er for smal eller utæt. I sjældne tilfælde kan hjertesvigtet opstå efter infektioner, på grund af stofskiftesygdom eller på grund af sygdom i selve hjertemusklen.
Kilder: Norsk Helseinformatikk og Store norske leksikon
»Der er mange faktorer, som spiller en rolle for en persons risiko for hjertesvigt, men kaffedrikning ser ikke ud til at være en af dem,« siger Elizabeth Mostofsky, medforfatter til studiet.
Højt blodtryk og diabetes 2
Forskerne siger, at analysen er mere end en god nyhed for alle, som drikker kaffe:
»Den kan også give grund til at ændre nuværende retningslinjer, som antyder, at kaffedrikning kan være risikofyldt for hjertepatienter,« siger Elizabeth Mostofsky.
Akkurat hvad det er, der gør, at kaffe er god i moderate mængder, er forskerne fortsat lidt usikre på.
Det er tidligere blevet antydet, at kaffedrikkere udvikler en øget tolerance for koffein, noget som kan reducere risikoen for højt blodtryk – en risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme.
Ved siden af koblingen til en positiv hjerteeffekt, er jævnlig kaffedrikning også koblet til lavere sandsynlighed for type 2-diabetes. Dette er også en kendt risiko for hjertesygdom.
Så nu er det vel tid til en kaffepause?
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
Relaterede artikler
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Elektrisk lys og skærmtid ødelægger søvnen og skader helbredet
23. maj 2013 kl. 12:25Amerikanske forskere har fundet ud af, at kunstigt lys fra f.eks. tv og smartphones er noget af det værste for en god nats søvn. Det giver et voksende problem med søvnunderskud, som kan have alvorlige konsekvenser for helbredet. -
Hash holder unge fast i psykisk sygdom
22. maj 2013 kl. 18:26Ny dansk forskning viser, at hash gør det sværere for unge med psykose eller andre psykiske sygdomme at slippe af med deres symptomer, også selvom de får medicin og terapi.Bringes i samarbejde med Region H -
Kinesere jager intelligens i begavede børns gener
22. maj 2013 kl. 12:54Kinesiske forskere leder efter geni-gener i DNA-prøver fra begavede børn. Det er dog ikke første gang, at forskerne forsøger at finde intelligens i generne.
Mest læste på Videnskab.dk
-
17/05
-
20/05
-
19/05
-
17/05
-
17/05
-
22/05
-
17/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Derfor kan musik gøre dig glad i låget
13. maj 2013 kl. 09:48 -
Ti myter om fødsler
13. maj 2009 kl. 10:42 -
Nordisk mad skal give sundere børn
26. august 2010 kl. 08:50
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor læsper man?
22. maj 2013 kl. 10:34 -
Hvordan lavede man fontæner uden el?
20. maj 2013 kl. 10:21
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:46
-
09:59
-
09:44
-
16:00
-
11:26
Mest sete video
-
Lær at gå på opdagelse i kaffens smag
14. maj 2013 kl. 14:21 -
X-51A: Vellykket hypersonisk flyvetur
15. maj 2013 kl. 12:30 -
Astronaut fremfører David Bowies 'Space Oddity' i rummet
15. maj 2013 kl. 09:44
Seneste kommentarer
-
Af Kristoffer Szilas for 7 minutter 20 sekunder siden
[Klima-opråb: DR og TV 2 skal lægge stilen radikalt om]
-
Af Svend Ferdinandsen for 34 minutter 18 sekunder siden
[Klima-opråb: DR og TV 2 skal lægge stilen radikalt om]
Seneste blogindlæg
-
Et sundt og bæredygtigt samfund starter i skolen
Af Pernille Malberg Dyg, Lektor, ph.d. og cand.tech.soc. -
Lydbranding – En database over litteraturen på området
Af Nicolai Jørgensgaard Graakjær, Professor (mso)
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
-
18:55
-
13:50
-
12:25
-
10:59
-
09:47
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk






















Fejlkilder o.a.
Mht. diverse fejlkilder:
Selve publikationen går flere steder ind på diverse potentielle fejlkilder. Det siges bl.a. at: "Our metaanalysis cannot address any confounding that may remain in the adjusted analyses of the original studies, though all but one1 of the studies included in our meta-analysis accounted for important confounders such as age, body mass index, alcohol consumption and smoking status."
Det påpeges desuden, at en potentiel fejlkilde er, at kaffemængden var selv-anmeldt. Det nævnes, at der er tænkt over en mulig forskel på koffein indhold (læs: Koffein-fri kaffe), men at undersøgelsen skrivelsen baseres stammer fra Sverige og Finland, hvor langt hovedparten af kaffe drikkes med koffein. Derudover nævnes brygges styrke som en potentiel fejlkilde - en ting der bør undersøges nærmere.
Mht studiets formål:
At sige, at denne meta-analyse er slutningen på kaffe-studier er naturligvis en fejl. Studiet samler data fra 5 studier i Sverige og Finland og sammenligner dem, for at finde potentielle områder der bør forskes videre i. Således både ift. fejlkilder og måske oversete elementer i studierne.
Hvor man - ifølge undersøgelsen - har rådgivet om, at kaffe generelt set er skidt for dig, så kan man i lyset af undersøgelsen passende tage dette op til revision. Spendere flere penge på forskning. Hermed kan jo passende tages højde for kaffepausens effekt kontra kaffens - og andre spændende variationer der kan have en indvirkning.
Teori - undersøgelse - ny teori - ny undersøgelse - etc.
Det er vel sådan denne slags forskning bliver gjort. Man får løbende øjnene op for nye fejlkilder, man finder løbende nye måder at isolere specifikke fejlkilder på, og vurdere deres signifikans. Det er vel egentlig meget godt.
Om pengene så overhovedet bør bruges på denne slags forskning er en hel anden snak - jeg synes nu det er ganske fint.
Sparreråd
Ja, man skal sparre på vandet :-)
Det er 5 kopper pulverkaffe med piskefløde,...
...og min piberygning (I ved, dén med et stænk whisky) der gør mig i godt humør - og dermed holder mig sund.
Dertil et par glas dejlig kommunalt koldt "tap-water" om dagen.
Men som skrevet: Alt med måde - især vand :-)
Er det KAFFEPAUSEN eller KAFFEN, der er SUND ???
Uden at have gennemgået samtlige de involverede kaffe-undersøgelser er der umuligt at påpege samtlige fejlmuligheder, men der er mange flere end den i overskriften nævnte.
Det er næppe de mest velafbalancerede mennesker, der praktiserer "overdrevet" kaffedrikning, så overdødeligheden ved overdrevet kaffedrikning behøver heller ikke påvise, at kaffen er skadelig.
---
Af samtlige ringe kost/sundhedsanalyser hører kaffedriknings-undersøgelserne til i den dårligste ende, men det betyder ikke, at jeg vil udråbe dem til de allerdårligste, for der findes mange andre endog særdeles ringe kostundersøgelser.
---
Faktisk har jeg vist aldrig læst en eneste kostundersøgelse (foretaget på samme metode som kaffe-undersøgelserne), hvor man tager hensyn til samtlige mulige faktorer.
---
SPILD AF TID OG PENGE. --- RESULTATERNE ER USIKRE, MÅSKE MISVISENDE.
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.
Industrien
Hej.
Førhen sagde flere personer i de alternative fag/interesse-kredse, at kaffe var usundt. Det er dejligt, at det nu viser sig, at kaffe er sundt eller godt nok at drikke.
Man skal være klar over, at noget forskning måske kan være støttet af industrien. Derfor skal man tage noget forskning med et større eller mindre gran salt.
Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideuddvikler
Projekt Smørhul
(og Projekt Trafiksikkerhed)