‘Kærligheds-hormonet’ er ikke så rosenrødt, som vi troede
Hormonet oxytocin kræver en ny vurdering, mener forskere, der sammenligner hormonet med alkohol

Kærlighedshormonet mindsker chancen for utroskab (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-189705860/stock-photo-happy-smiling-c... target="_blank">Shutterstock</a>)

Sidste årti fremkom en revolutionerende artikel, der viste, at hormonet oxytocin kan få os til at stole på andre. Det var startskuddet til en byge at forskning, der viste oxytocins potentiale i at øge sociale interaktioner.

Nu har et nyt studie vist, at hormonet faktisk har meget tilfælles med alkohol, der også er kendt for at kunne gøre sociale sammenhænge nemmere. Men ligesom alkohol har kærlighedshormonet også en negativ side.

I det første studie, der blev publiceret i 2005, blev deltagerne bedt om at investere penge til en anonym administrator, hvis oprigtighed ikke var garanteret. De deltagere, der havde modtaget en dose oxytocin, investerede mere end de deltagere, der havde modtaget placebo. Altså var de, der havde fået en dose oxytocin, mere tillidsfulde.

Kærlighedshormon hindrer utroskab

Efterfølgende studier har vist, at oxytocin også påvirker mennesket til at blive mere empatiske, gavmilde og samarbejdsvillige. De bliver bedre til at aflæse ansigtsudtryk, ser andre som mere tilnærmelige og bliver ikke nervøse i sociale situationer.

Ikke nok med det, har studier også vist, at oxytocin fremmer troskab. Det er bevist ved to meget undersøgte og tæt relaterede gnavearter. Den ene art, præriemusen, er monogam og danner tæt bånd med parringspartneren, hvor de deles om at bygge rede og opdrage unger. Den anden art, markmusen, vil hanmusen forlade hunmusen og ungerne og parre sig med en ny.

De to arter varierer i deres følsomhed over for oxytocin. I et forsøg hvor følsomheden til oxytocin blev øget ved enten at forøge hormondosen eller blokere for receptorer i hjernen, blev musenes adfærd ændret. Hunpræriemusene fik lettere ved at vælge parringspartner og hanmarkmusene ændrede sig til monogame, omsorgsfulde fædre.

Hos mennesket har oxytocin vist at hindre mænd, der er i forhold, i at henvende sig til attraktive kvinder. Dette skyldes en forøgelse i hjernens belønningssystem, når mændene ser deres partners ansigt i forhold til en anden kvindes.

Terapeutisk værktøj til behandling af angst

Kærlighedshormonet kan udover de andre funktioner, også hjælpe til dannelsen af mor-barn relationen og anvendes som bindemiddel til at vedligeholde kærlighedsforhold.

Oxytocins effekter gør sociale interaktioner lettere, og det er derfor tiltalende at bruge som terapeutisk værktøj til patienter, der har problemer med kommunikation og sociale sammenhænge, herunder autister, skizofrene og personer, der lider af angst.

Og det bedste er, at oxytocin er let at anvende. I studierne, der omhandler mennesker, har de indtaget doserne af oxytocin via næsesprays. Disse næsespray er let tilgængelige, og kan blandt andet købes på internettet, hvor de fremstår som sikre at anvende i hvert fald i en kortere periode. Ingen ved med sikkerhed, om der tages skade ved brug i en længere periode.

Modstridende effekt

Men i de sidste par år er der opstået en bekymring i blandt nogle forskere, der prøver at dæmpe begejstringen om at bruge oxytocin som terapeutisk værktøj.

Nye studier har vist, at oxytocins positive effekter kan være mindre eller ligefrem skadelige for dem, der har mest brug for det.

I kontrast til social kompetent eller sikre individer, kan udsættelsen for oxytocin reducere samarbejdsvillighed og tillid hos dem, der lider af social angst. Ydermere øges lysten til vold i mod partnere.

Dette er dog kun set hos mennesker, der i forvejen har en tendens til at være aggressiv. Men netop disse vil ofte være dem, der vil have størst gevinst af denne type behandling.

Disse tilsyneladende paradoksale effekter er svære at forklare, specielt fordi der stadig er vigtige mekanismer i hjernen, der ikke er nok viden om endnu.

Men et nyt studie kan måske være behjælpelig med et svar.

Sammenlignelig med alkohol

Et hold forskere fra University of Birmingham sammenlignede studier omhandlende oxytocins effekter med alkohols effekter og fandt utrolige ligheder.

Ligesom oxytocin kan alkohol have gavnlige effekter i sociale situationer. Alkohol øger gavmildheden, hjælper med at skabe tilknytning og dæmper nervøsitet, angst og stress.

Men et kritisk indtag af alkohol medfører selvfølgelig også negative effekter. Udover helbredsmæssige konsekvenser ved vedvarende indtag af alkohol, forstyrres aflæsning af ansigtsudtryk, moralsk dømmekraft og øger chancen for at tage en risiko og aggression. Ligesom med oxytocin er chancen for at blive aggressiv kun set hos dem, der i forvejen har en tendens til dette.

Kræver ny vurdering

Forskerne mener, at de slående ligheder i de adfærdsmæssige udfald fortæller noget om de involverede biologiske mekanismer. 

Selvom oxytocin og alkohol interagerer med forskellige hjernereceptorer, medfører aktiveringen af disse receptorer en parallel fysiologisk effekt.

Forskerne så også ligheder ved benzodiazepin, der bruges til behandling af angst. Vores forståelse af hvordan et kemikalie fremkalder dets effekter, kan måske hjælpe til at forstå handlingen af et andet.

Men hvis denne udlægning er rigtig, varsler det dårlig omtale af kærlighedshormonet. Og det kan være, at dette vil øge fokusset på oxytocins negative sider. I hvert fald burde det give anledning til en grundig vurdering, inden vi anvender midlet.

S. Craig Roberts hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.