Jonglering giver nye hjernevindinger
Øvelse gør mester, og træningen sætter sine spor i hjernen. Hvis man lærer at jonglere, vil der opstå nye nervetråde mellem hjernecellerne, viser ny forskning.

Det er aldrig for sent at lære hjernen nye tricks. Og hvis man øver sig i at udføre en indviklet opgave, så vil der hurtigt opstå nye forbindelser mellem de involverede hjerneceller.
Det kan en gruppe hjerneforskere konkludere, efter at de har undersøgt hjernerne hos forsøgspersoner, der lærte at jonglere.
Forskerne fra University of Oxford i England fandt 48 unge mennesker på mellem 18 og 33 år, der aldrig havde lært at jonglere. De fik hjernen skannet i en MR-skanner, og derefter blev halvdelen af dem sendt på jonglørkursus i seks uger.
Ændringer i hjernen
Efter træningen kunne kursisterne jonglere med tre bolde, og denne nye evne kunne spores i hjernen. En ny hjerneskanning viste ændringer i de områder af jonglørernes hjerner, der bearbejder bevægelser og synsindtryk. Resultatet er netop publiceret i tidsskriftet Nature Neuroscience.
Det er første gang, der er blevet konstateret ændringer forårsaget af indlæring i hjernens hvide substans - de lange nervetråde, der forbinder hjernecellerne og bærer signaler mellem dem.

Hjernens grå substans består hovedsageligt af nerveceller - neuroner - mens den hvide substans består af udløbere fra neuronerne. Det er så at sige den hvide substans, der binder de små grå sammen.
Resultaterne kan hjælpe hjerneskadede
Nu er det ikke fordi, forskerne var specielt interesserede i jonglering, at netop denne ædle kunst blev udvalgt. Forskerne ville generelt gerne blive klogere på, hvordan hjernen fungerer ved indlæring.
»Det er vigtigt at forsøge at forstå, hvordan hjernen ændrer sig, når man lærer,« fortæller Jan Scholz fra forskerholdet til videnskab.dk. »Det kan i sidste ende fortælle os, hvordan træningens intensitet, personens alder og andre faktorer påvirker hjernens evne til at lære.«
»Forskningen i hjernens evne til at omstille sig kan hjælpe patienter, der er ved at komme sig efter en hjerneskade eller et slagtilfælde,« fortsætter Jan Scholz.
Forskerne håber også, at resultaterne i det lange løb kan bruges i kampen mod neurologiske sygdomme som multipel sclerose (MS).
Relaterede artikler
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt. -
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46Fra og med næste år vil autismediagnosen blive forenklet, og ingen vil længere få Aspergers syndrom. -
Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie
21. maj 2012 kl. 10:20Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
17/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46 -
Homo-ænder er blevet attraktion i England
19. marts 2009 kl. 09:20 -
Elektroniske patientjournalers gavnlige effekt savner beviser
21. januar 2011 kl. 11:18
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 46 minutter 51 sekunder siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af ove kjær kristensen for 1 time 36 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
Seneste blogindlæg
-
Spilbloggen: Hvorfor snyder vi i Wordfeud?
Af Andreas Lieberoth, ph.d. studerende, Psykologisk Institut, -
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d.
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Den hvide substans
Så må en MR-skanning af Stein Baggers hvide hjernesubstans være et studium værd. For han er mester i at jonglere - med tal!