Annonceinfo

Jonglering giver nye hjernevindinger

Øvelse gør mester, og træningen sætter sine spor i hjernen. Hvis man lærer at jonglere, vil der opstå nye nervetråde mellem hjernecellerne, viser ny forskning.

Emner:
Der skabes nye forbindelser i hjernen, når man lærer at jonglere. (Foto: Colourbox)

Det er aldrig for sent at lære hjernen nye tricks. Og hvis man øver sig i at udføre en indviklet opgave, så vil der hurtigt opstå nye forbindelser mellem de involverede hjerneceller.

Det kan en gruppe hjerneforskere konkludere, efter at de har undersøgt hjernerne hos forsøgspersoner, der lærte at jonglere.

Forskerne fra University of Oxford i England fandt 48 unge mennesker på mellem 18 og 33 år, der aldrig havde lært at jonglere. De fik hjernen skannet i en MR-skanner, og derefter blev halvdelen af dem sendt på jonglørkursus i seks uger.

Ændringer i hjernen

Efter træningen kunne kursisterne jonglere med tre bolde, og denne nye evne kunne spores i hjernen. En ny hjerneskanning viste ændringer i de områder af jonglørernes hjerner, der bearbejder bevægelser og synsindtryk. Resultatet er netop publiceret i tidsskriftet Nature Neuroscience.

Det er første gang, der er blevet konstateret ændringer forårsaget af indlæring i hjernens hvide substans - de lange nervetråde, der forbinder hjernecellerne og bærer signaler mellem dem.

I de røde og gule områder kunne forskerne konstatere forandringer i hjernen forårsaget af undervisning i jonglering. (Illustration: Jan Scholz et al.)

Hjernens grå substans består hovedsageligt af nerveceller - neuroner - mens den hvide substans består af udløbere fra neuronerne. Det er så at sige den hvide substans, der binder de små grå sammen.

Resultaterne kan hjælpe hjerneskadede

Nu er det ikke fordi, forskerne var specielt interesserede i jonglering, at netop denne ædle kunst blev udvalgt. Forskerne ville generelt gerne blive klogere på, hvordan hjernen fungerer ved indlæring.

»Det er vigtigt at forsøge at forstå, hvordan hjernen ændrer sig, når man lærer,« fortæller Jan Scholz fra forskerholdet til videnskab.dk. »Det kan i sidste ende fortælle os, hvordan træningens intensitet, personens alder og andre faktorer påvirker hjernens evne til at lære.«

»Forskningen i hjernens evne til at omstille sig kan hjælpe patienter, der er ved at komme sig efter en hjerneskade eller et slagtilfælde,« fortsætter Jan Scholz.

Forskerne håber også, at resultaterne i det lange løb kan bruges i kampen mod neurologiske sygdomme som multipel sclerose (MS).

Den hvide substans

Så må en MR-skanning af Stein Baggers hvide hjernesubstans være et studium værd. For han er mester i at jonglere - med tal!

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Krop & Sundhed

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg