‘Lang løbetur’ kan der i fremtiden komme til at stå på recepten for kræftpatienter ved siden af ‘kemoterapi’ og ‘strålebehandling’.
Intensiv motion hæmmer nemlig vækst i tumorer hos mus, dokumenterer danske forskere fra Center for Aktiv Sundhed (CFAS) under Rigshospitalet og Københavns Universitet i samarbejde med Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital.
Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism.
Forskerne studerede forskellen på mus med kræft, der henholdsvis løb fire kilometer frivilligt om dagen og ikke løb. Studiet viser, at de motionerende mus havde 50-60 procent mindre tumorer efter tre ugers forløb.
»Det, vi har fastslået er, at træning reducerer væksten i kræfttumorerne. Det er ikke kun én speciel type af kræft, men generelt. Vi ser det især på modermærke-, lever- og lungekræft,« siger Pernille Højman, der er postdoc på CFAS, og som har stået i spidsen for studiet, der er støttet af midler fra Kræftens Bekæmpelses Knæk Cancer-kampagne.
Træning tænder kroppens kontakt mod cancer
Den intense træning sætter ifølge forskerne turbo på kroppens egen kamp mod canceren.
»Træningen aktiverer en adrenalinproduktion. Den aktiverer immunforsvarsceller i blodbanen. Det er celler, som genkender virus og bakterier og altså også tumorceller,« fortæller Pernille Højman.
Samtidig betyder den intense træning, at presset på de aktiverede muskler indirekte giver det sidste skub i cellernes kamp mod tumoren. Under konditionstræning producerer musklerne såkaldt IL-6, der er et signalstof, som hjælper immuncellerne ind i tumoren.
»Med adrenalinen kommer cellerne ud i blodbanen, men de skal også ind i selve tumoren, og her er IL-6 afgørende. Vi har fundet ud af, at konditionstræning er en slags kontakt, der kan tænde immunforsvaret i kampen mod kræft,« siger Pernille Højman.
Træning mod kræft skal være intens
Forsøgene viser også, at der skal en vis intensitet i træningen til for at opnå en effekt. En lille joggetur er ikke nok.
»Der skal en del til at få IL-6 til at stige. Det afhænger også af, hvilken form patienten er i. Jo dårligere form, des hurtigere producerer man IL-6. Jo bedre form, des langsommere,« siger Pernille Højman.
»Men det viser bare, at selv dem, der er i dårlig form kan få en effekt, Man skal ikke lade sig afskrække af dårlig form, så kommer resultatet hurtigere,« siger forskeren.
»Rettesnoren er, at man skal op på et niveau, hvor træningen er så intens, at man ikke kan snakke og gerne en 20-30 minutter for dem, som ikke er i god form. Der skal nok en times tid til dem, der er i god form.«
Hun understreger, at det ikke betyder, at det er en fordel, at være i dårlig form, men blot at der i så fald skal en mindre fysisk indsats til at opnå et resultat.
Overrasket over trænings gode effekt på kræft
Pernille Højman er selv overrasket over, at resultaterne af studiet, der er foretaget over fem år, er så markante.
»Mange studier har vist, at livskvalitet forbedres af motion, ligesom vi vidste fra befolkningsundersøgelser, at kræftpatienter, der er erklæret raske, har en bedre overlevelsesrate, når de dyrker motion,« siger Pernille Højman.
»Derfor troede vi på en effekt, men ikke, at den ville være så markant. Det mest overraskende er, at vi kan vise det så konsistent. Det er påvist i alle de modeller, vi har undersøgt,« siger Pernille Højman.
Optimistisk over for træning mod kræft
Beder man Pernille Højman selv at tage de pessimistiske briller på, nævner hun selv, at hovedparten af studiet især baserer sig på modermærkekræft.
Vi har fundet ud af, at konditionstræning er en slags kontakt, der kan tænde immunforsvaret i kampen mod kræft.
Pernille Højman, postdoc på Center for Aktiv Sundhed (CFAS) under Rigshospitalet og Københavns Universitet.
»Modermærkekræft er kendt for at være let genkendelig for immunceller. Derfor giver det også god mening, at kræften er modtagelig over for immunceller,« siger Pernille Højman.
»Det springende punkt er, om det virker lige så kraftigt i kræfttyper, som ikke er så modtagelige for immunforsvaret, som for eksempel prostata- og brystkræft. Men der har vi gode indikationer fra forsøgene. Det er dog for tidligt at konkludere noget sikkert ud fra dem endnu,« siger Pernille Højman.
Hun kalder derfor sig selv »forholdsvist optimistisk«, når det gælder forhåbningen om at overføre resultaterne til mennesker.
»Spændende med træning mod kræft«
Professor Morten Høyer fra Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, der ikke selv har haft noget at gøre med det københavnske studie, synes, at det er et spændende projekt.
»Der har længe eksisteret en idé om, at patienter, der motionerer, klarer sig bedre, end de, som ikke gør. Men hvad, der var hønen, og hvad, der var ægget, har været uvist. Var det patienter, som klarede sig bedre af en anden årsag, der var i stand til at motionere? Eller var det, fordi de motionerede, at de klarede sig bedre?«, spørger Morten Høyer.
»Dette studie viser, at der kan være en god biologisk forklaring på, at træning er godt, og jeg synes, at det ser overbevisende og perspektivrigt ud. Vi har netop savnet beviserne for, at træning virker,« siger professoren.
Skal teste træning mod kræft sammen med medicin
Dette studie viser, at der kan være en god biologisk forklaring på, at træning er godt, og jeg synes, at det ser overbevisende og perspektivrigt ud. Vi har netop savnet beviserne for, at træning virker.
Morten Høyer, professor, Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Pernille Højman vil nu netop teste videre på kræftpatienter, der får medicinsk behandling.
»Det er helt oplagt at finde ud af, hvordan det opfører sig sammen med kemoterapi og især med immunterapibehandlinger,« siger Pernille Højman.
Det kunne eksempelvis være behandling med såkaldt checkpointblokade, som er blandt de nyeste former for kræftmedicin.
Kræfttumorer udtrykker signaler, der sørger for, at immunforsvaret ikke genkender dem. Men checkpointblokaden slukker for disse signaler.
»Hvis vi får immuncellerne ind i tumoren, samtidig med at tumoren ikke kan slukke for dem, så kan det forhåbentlig give en forstærket reaktion,« håber Pernille Højman.
»Det første skridt på vejen bliver at teste, hvordan immuncellerne reagerer i raske mennesker, og dernæst vi vil gerne gå videre med cancerpatienter senere på foråret,« siger Pernille Højman.
Det, synes Morten Høyer, er en god idé.
»Det giver rigtigt god mening, og det samme kunne faktisk overvejes i forhold til strålebehandling. Der er noget, der tyder på, at strålebehandling stimulerer immunsystemet, så det ville være oplagt at prøve træning sammen med det også,« siger Morten Høyer.
