Annonceinfo

Intens træning booster indlæring

Du bliver bedre til at huske kropslige moves, hvis du får pulsen op, lige efter du har øvet dig på dem. Det viser ny dansk forskning.

Det kræver meget træning at kunne ramme en fodbold lige i røven. Men du bliver bedre til at huske det perfekte spark, du har trænet, hvis du lige efter træningen giver den gas med intens, fysisk aktivitet. (Foto: Colourbox)

Så er der godt nyt til dem, der vil lære nye tricks på skateboardet. Eller som vil mestre det perfekte spark til fodbolden.

Din hjerne bliver bedre til at ’huske’ en bevægelse, hvis du lige efter din træning får pulsen op i ganske få minutter. Det viser ny dansk forskning fra Institut for Idræt ved Københavns Universitet.

»Laver man fysisk aktivitet – for eksempel intens cykling – efter man har tillært sig en motorisk opgave, bliver man bedre til at præstere den samme opgave igen syv dage senere,« fortæller Kasper Skriver, ph.d.-studerende ved Institut for Idræt, Københavns Universitet.

Øvede sig i at tegne figur på computerskærm

Forsøget, som førte til den opsigtsvækkende konklusion, involverede 48 unge mænd. De blev delt op i tre sammenlignelige grupper.

Alle 48 mænd fik til opgave at lære sig selv at tegne en meget enkel figur på en computerskærm. Derudover fik de alle en særlig opgave – afhængig af, hvilken gruppe de var i:

  1. Den første gruppe unge mænd skulle interval-træne på en kondicykel i et kvarter, lige før de øvede sig i bevægelsen på computerskærmen. På cyklen skulle de give den så meget gas, at de nåede op på 80-90 procent af deres maksimalpuls.
     
  2. Den anden gruppe intervaltrænede lige efter øvelsen på computerskærmen.
     
  3. Den tredje gruppe foretog sig intet andet end at lave øvelsen.

»Vi tog højde for mændenes alder, BMI og fysiske form – altså deres kondital. Det betød, at vi fik tre meget homogene grupper uden statistiske forskelle,« siger Kasper Skriver.

Motionen viser sin effekt efter en uge

Mændene blev i løbet af den efterfølgende uge bedt om at komme tilbage til laboratoriet og gentage øvelsen foran computerskærmen.

»Lige efter øvelsen kunne vi konstatere, at mændene i de tre grupper havde lært bevægelsen lige godt. Men der begyndte at vise sig en forskel, da de skulle gentage bevægelsen efter en time, et døgn og en uge.«

Det er lige meget, hvordan du får pulsen op, efter du har trænet et move. Du kan cykle, løbe eller sjippe - så længe du når op på 80-90 procent af din maksimal-puls, styrker det din kropslige hukommelse. (Foto: Colourbox)

»Særligt efter en uge kunne vi se en tydelig forskel på de tre grupper,« siger Kasper Skriver.

  • Får man pulsen op på 80-90 procent af sit maksimum, efter man har øvet sig på en bevægelse, husker man den 10 procent bedre efter en uge.
     
  • Får man pulsen op, før man har øvet sig på en bevægelse, husker man den 6 procent bedre efter en uge.

»Fordelene kan lyde minimale. Men man skal huske på, at det her bare er effekten af én intens træning af 15 minutters varighed.«

»Man kan få pulsen op på mange forskellige måder. Vi valgte en motionscykel, fordi alle deltagerne kunne cykle. Det er nemlig vigtigt, at der under motionen ikke sker en indlæring, som kan konkurrere med det, man gerne vil huske,« siger Kasper Skriver.

Kan hjælpe ved genoptræning

Ikke kun sportsfolk kan have glæde af de nye resultater.

»Vi mangler stadig en del forskning, men vi håber, at resultaterne kan hjælpe mennesker, der skal genoptrænes efter en ulykke eller et slagtilfælde. Eller børn med medfødt hjerneskade,« siger Kasper Skriver.

Det vil dog tage noget tid, før forskerne kan lave en guide til, hvordan vi kan bruge resultaterne helt konkret. Forskerne er nemlig ikke engang klar over, hvorfor den intense træning booster indlæringen af motoriske færdigheder.

Forskerne har under forsøget løbende taget blodprøver fra de medvirkende. Nu skal de til at analysere på, om kroppen under den intense motion producerede stoffer, der gjorde det lettere at lære noget nyt. Hvis det er tilfældet, skal de arbejde videre med opdagelsen.

Forskningen er offentliggjort i tidsskriftet Plos One

Motion booster også boglig hukommelse

Forskning fra andre forskere viser, at motion faktisk også gavner din evne til at huske lange talrækker og navne på hovedstæder, fortæller Kasper Skriver. Hvis du vil være klogere, kan du altså også  sætte dig ned og læse en bog – og så tage en løbetur lige bagefter.

Det er en anden type viden, end den de danske forskere har undersøgt. Danskerne har forsket i vores ’kropslige hukommelse’.

Den viden, som vi gemmer i vores kropslige hukommelse, er svær at lære fra sig – tænk for eksempel på evnen til at cykle. Skulle du forklare et andet menneske, hvordan man cykler, får du problemer. Man lærer nemlig kun at cykle, hvis man selv prøver sig frem.

  • Kropslig viden kaldes også for ’implicit viden’.
     
  • Viden man får fra andre mennesker eller bøger kaldes også for ’eksplicit viden’.
Bachelor opgave

Er ved at skrive en bachelor opgave om lige nøjagtigt dette emne, og i sammenhæng med opgaven har jeg lavet en test sammen med en trænings-vejleder fra http://www.styrkeblog.dk hvor vi har fundet 3 testpersoner, som træner efter et af deres styrketræningsprogrammer, kombineret med et løbeprogram.
Vi har så testet dem før vi gik igang, med 2 forskellige tests, blandt andet en IQ-test, og en test hvor de skal tænke hurtigt, og får point efter svartid.
Indtil videre har vi været igang i 2 måneder, og faktisk er 2 af forsøgspersonerne steget ca. 10% i hastighed, og ca. 5 point i IQ test.
Vi tester dem 1 gang i måneden.
Efter at have læst denne artikel, har vi planer om at teste deres hukommelse også. Vi skal bare lige have fundet en metode!

Lediggang er roden til alt ?

Den ene gruppe trænede "hjerneløst" lige før indlæringen.
- deres hjerner tørstede efter noget at arbejde med.

Den anden trænede "hjerneløst" lige efter indlæringen.
- deres hjerner havde ikke andet end det indlærte af arbejde med.

Kontrolgruppen var fri til at bruge hovedet både før og efter indlæringen.
- derfor blev den relativt ubrugelige indlæring nedprioteret en smule.

Resultatet virker ikke så overraskende (på mig)...

Irrelevant indlæg slettet

Et indlæg er slettet, da det var irrelevant for debatten.

Redaktionen

Hvorledes prioriterer sindet

Udover ilt i hjernen har resultaterne nok en del at gøre med hvad vi anser for vigtigt. Og der er det sjovt nok sådan at kroppen er det som betyder mest for de fleste når alt kommer til alt.

Man forbinder altså den i og for sig temmelig ligegyldige nye indlæring med noget mere kropsligt når man har trænet umiddelbart før eller efter, og derfor lagres informationerne højere på en prioriteret liste.

Om det er alle mennesker der har det således er ikke sikkert og der er måske store variationer omkring i hvor høj grad det forholder sig således for forskellige befolkningsgrupper alder mm.

Seneste fra Krop & Sundhed

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg