Intens træning booster indlæring
Du bliver bedre til at huske kropslige moves, hvis du får pulsen op, lige efter du har øvet dig på dem. Det viser ny dansk forskning.

Så er der godt nyt til dem, der vil lære nye tricks på skateboardet. Eller som vil mestre det perfekte spark til fodbolden.
Din hjerne bliver bedre til at ’huske’ en bevægelse, hvis du lige efter din træning får pulsen op i ganske få minutter. Det viser ny dansk forskning fra Institut for Idræt ved Københavns Universitet.
»Laver man fysisk aktivitet – for eksempel intens cykling – efter man har tillært sig en motorisk opgave, bliver man bedre til at præstere den samme opgave igen syv dage senere,« fortæller Kasper Skriver, ph.d.-studerende ved Institut for Idræt, Københavns Universitet.
Øvede sig i at tegne figur på computerskærm
Forsøget, som førte til den opsigtsvækkende konklusion, involverede 48 unge mænd. De blev delt op i tre sammenlignelige grupper.
Alle 48 mænd fik til opgave at lære sig selv at tegne en meget enkel figur på en computerskærm. Derudover fik de alle en særlig opgave – afhængig af, hvilken gruppe de var i:
-
Den første gruppe unge mænd skulle interval-træne på en kondicykel i et kvarter, lige før de øvede sig i bevægelsen på computerskærmen. På cyklen skulle de give den så meget gas, at de nåede op på 80-90 procent af deres maksimalpuls.
-
Den anden gruppe intervaltrænede lige efter øvelsen på computerskærmen.
- Den tredje gruppe foretog sig intet andet end at lave øvelsen.
»Vi tog højde for mændenes alder, BMI og fysiske form – altså deres kondital. Det betød, at vi fik tre meget homogene grupper uden statistiske forskelle,« siger Kasper Skriver.
Motionen viser sin effekt efter en uge
Mændene blev i løbet af den efterfølgende uge bedt om at komme tilbage til laboratoriet og gentage øvelsen foran computerskærmen.
»Lige efter øvelsen kunne vi konstatere, at mændene i de tre grupper havde lært bevægelsen lige godt. Men der begyndte at vise sig en forskel, da de skulle gentage bevægelsen efter en time, et døgn og en uge.«

»Særligt efter en uge kunne vi se en tydelig forskel på de tre grupper,« siger Kasper Skriver.
-
Får man pulsen op på 80-90 procent af sit maksimum, efter man har øvet sig på en bevægelse, husker man den 10 procent bedre efter en uge.
- Får man pulsen op, før man har øvet sig på en bevægelse, husker man den 6 procent bedre efter en uge.
»Fordelene kan lyde minimale. Men man skal huske på, at det her bare er effekten af én intens træning af 15 minutters varighed.«
»Man kan få pulsen op på mange forskellige måder. Vi valgte en motionscykel, fordi alle deltagerne kunne cykle. Det er nemlig vigtigt, at der under motionen ikke sker en indlæring, som kan konkurrere med det, man gerne vil huske,« siger Kasper Skriver.
Kan hjælpe ved genoptræning
Ikke kun sportsfolk kan have glæde af de nye resultater.
»Vi mangler stadig en del forskning, men vi håber, at resultaterne kan hjælpe mennesker, der skal genoptrænes efter en ulykke eller et slagtilfælde. Eller børn med medfødt hjerneskade,« siger Kasper Skriver.
Det vil dog tage noget tid, før forskerne kan lave en guide til, hvordan vi kan bruge resultaterne helt konkret. Forskerne er nemlig ikke engang klar over, hvorfor den intense træning booster indlæringen af motoriske færdigheder.
Forskerne har under forsøget løbende taget blodprøver fra de medvirkende. Nu skal de til at analysere på, om kroppen under den intense motion producerede stoffer, der gjorde det lettere at lære noget nyt. Hvis det er tilfældet, skal de arbejde videre med opdagelsen.
Forskningen er offentliggjort i tidsskriftet Plos One.
Relaterede artikler
Motion booster også boglig hukommelse
Forskning fra andre forskere viser, at motion faktisk også gavner din evne til at huske lange talrækker og navne på hovedstæder, fortæller Kasper Skriver. Hvis du vil være klogere, kan du altså også sætte dig ned og læse en bog – og så tage en løbetur lige bagefter.
Det er en anden type viden, end den de danske forskere har undersøgt. Danskerne har forsket i vores ’kropslige hukommelse’.
Den viden, som vi gemmer i vores kropslige hukommelse, er svær at lære fra sig – tænk for eksempel på evnen til at cykle. Skulle du forklare et andet menneske, hvordan man cykler, får du problemer. Man lærer nemlig kun at cykle, hvis man selv prøver sig frem.
-
Kropslig viden kaldes også for ’implicit viden’.
- Viden man får fra andre mennesker eller bøger kaldes også for ’eksplicit viden’.
Seneste fra Krop & Sundhed
-
P-piller fører til smertefuld orgasme
15. maj 2013 kl. 14:46De nye p-piller med et lavt indhold af østrogen lader til at have en ubehagelig sideeffekt: Hver fjerde kvinde oplever smerter i forbindelse med orgasme. -
Sådan opstår hjernens gittermønstre
15. maj 2013 kl. 10:44Det vakte international opsigt, da forskere i 2005 fandt ud af, at rottehjerners stedsans er bygget op om 'gitterceller', som sender elektriske signaler til resten af hjernen. Nu er det lykkedes at finde ud af, hvordan gitrene bliver til. -
Flåter med TBE-virus har erobret Sjælland
15. maj 2013 kl. 03:54Det er ikke længere kun bornholmerne, der via flåtbid risikerer at blive smittet med den centraleuropæiske hjernebetændelse, TBE. Virusset florerer nu også blandt flåter, der lever på Sjælland. Virusset i de to egne af Danmark har dog ikke samme ophav, afslører nyt dansk studie.
Mest læste på Videnskab.dk
-
17/05
-
15/05
-
12/05
-
14/05
-
15/05
-
14/05
-
13/05
-
12/05
-
13/05
-
14/05
Det læser andre lige nu
-
Spaniere var medforfattere på flere mistænkelige Penkowa-artikler
8. august 2012 kl. 11:14 -
Her er verdens første robotstyrede sterilcentral
20. juli 2011 kl. 12:15 -
Genetisk link mellem ADHD og autisme
11. august 2011 kl. 15:34
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
16. maj 2013 kl. 12:44 -
Hvorfor griner vi?
12. maj 2013 kl. 04:56
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:54
-
10:30
-
10:01
-
09:37
-
02:58
Mest sete video
-
Alien-lignende skelet er et medicinsk mysterium
9. maj 2013 kl. 11:25 -
Lær at gå på opdagelse i kaffens smag
14. maj 2013 kl. 14:21 -
NASA går på opdagelse i Grønland
10. maj 2013 kl. 13:25
Seneste kommentarer
-
Af ove kjær kristensen for 6 timer 34 minutter siden
[Depression: Taler vi om det samme?]
-
Af Jens Yde for 9 timer 18 minutter siden
[18. maj 1993: Lignende oprør kan rive dig med i en rus]
Seneste blogindlæg
-
Dræb, dræb, dræb! Nej ... liiiige et øjeblik: De machiavelliske følelser i Game of Thrones
Af Rikke Schubart, Lektor -
Hvorfor formidler forskere?
Af Kristian H. Nielsen, Lektor, Center for Videnskabsstudier
På forsiden lige nu
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
-
Tag med på en to måneders tur til Antarktis
-
Melodi Grand Prix: Kan de lide vores sange, kan de også lide vores varer
-
Slip din viden løs - ny håndbog i forskningsformidling fra Videnskab.dk
-
Sværdfisk er på vej mod Danmark
-
Nominering i Cannes giver succes i udlandet - men sjældent herhjemme
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk






















Bachelor opgave
Er ved at skrive en bachelor opgave om lige nøjagtigt dette emne, og i sammenhæng med opgaven har jeg lavet en test sammen med en trænings-vejleder fra http://www.styrkeblog.dk hvor vi har fundet 3 testpersoner, som træner efter et af deres styrketræningsprogrammer, kombineret med et løbeprogram.
Vi har så testet dem før vi gik igang, med 2 forskellige tests, blandt andet en IQ-test, og en test hvor de skal tænke hurtigt, og får point efter svartid.
Indtil videre har vi været igang i 2 måneder, og faktisk er 2 af forsøgspersonerne steget ca. 10% i hastighed, og ca. 5 point i IQ test.
Vi tester dem 1 gang i måneden.
Efter at have læst denne artikel, har vi planer om at teste deres hukommelse også. Vi skal bare lige have fundet en metode!
Lediggang er roden til alt ?
Den ene gruppe trænede "hjerneløst" lige før indlæringen.
- deres hjerner tørstede efter noget at arbejde med.
Den anden trænede "hjerneløst" lige efter indlæringen.
- deres hjerner havde ikke andet end det indlærte af arbejde med.
Kontrolgruppen var fri til at bruge hovedet både før og efter indlæringen.
- derfor blev den relativt ubrugelige indlæring nedprioteret en smule.
Resultatet virker ikke så overraskende (på mig)...
Irrelevant indlæg slettet
Et indlæg er slettet, da det var irrelevant for debatten.
Redaktionen
Hvorledes prioriterer sindet
Udover ilt i hjernen har resultaterne nok en del at gøre med hvad vi anser for vigtigt. Og der er det sjovt nok sådan at kroppen er det som betyder mest for de fleste når alt kommer til alt.
Man forbinder altså den i og for sig temmelig ligegyldige nye indlæring med noget mere kropsligt når man har trænet umiddelbart før eller efter, og derfor lagres informationerne højere på en prioriteret liste.
Om det er alle mennesker der har det således er ikke sikkert og der er måske store variationer omkring i hvor høj grad det forholder sig således for forskellige befolkningsgrupper alder mm.