Annonceinfo

Intelligens kan trænes

Ikke særlig stolt af resultatet af IQ-testen? Der findes håb. Intelligens kan nemlig trænes op, mener schweiziske forskere.

Emner:
(Foto: 2008 Jupiter Images Corporation)

Intelligens kan trænes op, mener schweiziske forskere.
Det er stik imod den traditionelle opfattelse om, at intelligens er noget, som du er født med - eller uden.

De nye forskningsresultater tyder nemlig på at aspekter ved din IQ kan forbedres ved at optræne en speciel type hukommelse.

Krystalliseret og flydende

Mange IQ-tests forsøger at måle to forskellige typer intelligens, nemlig krystalliseret og flydende IQ.

Krystalliseret intelligens hænger sammen med eksisterende færdigheder, kundskaber og erfaringer med problemløsning, hvor hjernen sætter langtidshukommelsen i sving.

Flydende intelligens hænger sammen med evnen til at forstå forhold mellem forskellige koncepter, uafhængig af tidligere kundskaber eller evner, for at løse nye problemer.

Den schweiziske forskning viser at flydende intelligens kan forbedres ved hukommelsestræning.

Plastisk

»Mange forskere har ikke troet det er muligt at forbedre intelligensen,« siger Susanne M. Jaeggi fra University of Michigan i Ann Arbor, USA.

Fakta

Intelligens

Intelligens kan være mange ting, men centralt står evnen til at forstå sammenhænge.

Det drejer sig om opfattelse, tænkning, forståelse og problemløsning.

Det kan også handle om evnen til at bruge tidligere erfaringer i nye situationer, eller evnen til at tænke abstrakt.

Flydende intelligens handler om evnen til at løse nye opgaver.

Krystalliseret intelligens handler mere om tilegnede intellektuelle færdigheder.

Et udvidet intelligensbegreb omfatter også evner som kreativitet, praktiske og sociale færdigheder og musikalitet.

For at få en målbar værdi på intelligens forsøger man at måle denne i IQ, som står for intelligenskvotient (IQ).

Der findes forskellige typer tests, og samme person kan opnå meget forskellige resultater med forskellige tests.

Spørgsmål som hvordan en IQ-test skal udformes, hvad den skal måle, og hvordan resultaterne skal bedømmes, er kontroversielle spørgsmål indenfor psykologien.

»Vore opdagelser viser klart at dette ikke passer. Vores hjerne er mere plastisk end vi måske tror,« siger hun.

Forskerne tænkte at hvis krystalliseret intelligens er afhængig af langtidshukommelsen, så må flydende intelligens være knyttet til korttidshukommelsen, eller arbejdshukommelsen, som den hedder.

Det er denne hukommelse, du tager i brug, når du husker et telefonnummer, eller en e-mail-adresse i en kort periode. Den bruges også til at manipulere og bruge information som er lagret i kort tid, på trods af distraktioner.

Træning

Forskerne gennemførte eksperimenter med fire grupper af frivillige. Deres arbejdshukommelser blev trænet ved hjælp af en metode ved navn 'dual n-back training'.

Mere præcist fulgte forsøgspersonerne små firkanter på en skærm, som sprang til et nyt sted hvert tredje sekund. De blev bedt om at trykke på en knap, hvis positionen var en kopi af positionen før den forrige.

Samtidig blev konsonantlyde afspillet i hovedtelefoner, og forsøgspersonerne skulle trykke på en knap, hvis bogstavet var det samme, som de hørte før det forrige.

Personerne blev trænet dagligt i 20 minutter, i enten 8, 12, 17 eller 19 dage. Efter hver af træningsperioderne blev personernes flydende intelligens testet.

Forbedrede intelligensen

Fakta

TEST DIG SELV

Det findes mange forskellige IQ-tests på nettet.

Prøv f.eks. Mensas web-IQ-test

Forskerne sammenlignede også resultaterne med en kontrolgruppe, for at forsikre sig om at forsøgspersonerne faktisk forbedrede deres intelligens, og ikke bare deres færdigheder omkring det at tage selve IQ-testen.

Resultaterne var overraskende, hedder det i en pressemeddelelse fra National Science Foundation.

Mens kontrolgruppen viste en vis forbedring - sandsynligvis fordi de fik mere erfaring med test af flydende intelligens - viste grupperne, som fik træning, en meget kraftigere forbedring.

Og jo længere de trænede, jo større var forbedringen af den flydende intelligens.

Endnu er det ikke klart om forbedringerne varer ved, når træningen er afsluttet. Derfor er forskerne i gang med at måle langsigtede forbedringer af flydende intelligens ved hjælp af både laboratorieforsøg og langsigtet feltarbejde.

Reference:

Susanne M. Jaeggi, Martin Buschkuehl, John Jonides og Walter J. Perrig; Improving fluid intelligence with training on working memory; PNAS; 28 april 2008; 10.1073/pnas.0801268105.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Jeg ville lihe høre om der

Jeg ville lihe høre om der eksistere nogle værktøjer til at træne sin hukommelse/intelligens evt via intenettet

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Krop & Sundhed

  • Unge løber langsommere end før

    Dagens norske unge er i dårligere form, end unge var før i tiden. Selv de bedste præsterer dårligere end før. Nu advarer forskere mod en inaktivitetsbølge, som kan få store helbredsmæssige konsekvenser.
  • Sådan påvirker musik hjernen

    En ny metode afslører, hvordan musikstykker aktiverer forskellige følelsesmæssige, motoriske og kreative områder i hjernen.
  • Søvn forstærker dårlige minder

    Lige efter en traumatisk oplevelse, bør man holde sig vågen. Musik, træning og computerspil kan mindske risikoen for at udvikling posttraumatisk stresssyndrom.

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste blogindlæg