Influenza vender tilbage med dødelig kraft
Den verdensomspændende svineinfluenza-pandemi fra 2009 kommer tilbage med fornyet kraft i løbet af de næste år. Antallet af ofre vil stige markant denne gang, lyder det fra dansk professor.

Hvert år udvikler forskerne en ny version af influenzavaccinen – og hvert år bliver en del af os alligevel ramt af muskelsmerter, feber, og løbende næser, når influenzasæsonen rammer landet.
Det skyldes, at influenza er et ekstremt overlevelsesdygtig virus, som konstant er i udvikling. Det er derfor, at en vaccination imod influenza kun holder i et år.
En gang imellem ændrer virusset sig så meget på en gang, at det skaber et helt nyt virus. Det sker kun få gange i hvert århundrede, og så udløser det en verdensomspændende epidemi, en såkaldt pandemi, som gør mange syge og i nogle tilfælde endda dræber.
Langt flere ældre vil dø
Nu tyder studier på, at influenzavirus har muteret så meget, at vi nærmer os en ny pandemi af samme type som den meget omtalte svineinfluenza-pandemi i 2009.
Fakta
Influenza A (H1N1) findes i to udgaver.
1) Den ene er en ’almindelig’ sæsoninfluenza, som sjældent skaber alvorligere sygdomsforløb end snotnæser og varme pander – det var den eneste type, der fandtes indtil 2009.
2) Den anden er den såkaldte svineinfluenza, som brød ud i Mexico 18. marts 2009 og officielt ramte Danmark 1. maj 2009. Det er dog kun den anden type, der er refereret til i denne artikel.
Når den kommer, vil den formentlig ramme befolkningen anderledes, end udbruddet af svineinfluenza (Influenza A H1N1) gjorde, og den vil komme til at kræve liv i en anden grad end tidligere, fortæller professor Jens Lundgren fra Københavns Universitet.
»I 2009 var den ældre del af befolkningen beskyttet fra H1N1 på grund af immunitet. Men nu ser vi tegn på, at den nye 2009-influenzatype også kommer til at ramme de ældre, og det kommer til at påvirke dødeligheden markant i forhold til sidst,« vurderer Jens Lundgren fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi.
Tidligere var ældre immune for virusset
En normal omgang influenza rammer som regel ældre hårdest, fordi de tit har et svagt immunforsvar. En almindelig sæsoninfluenza, som vi kendte den før 2009, krævede omkring 1.000 liv. I 2009 døde 32 mennesker af influenza A (H1N1) i Danmark, selv om sundhedsmyndighederne havde spået at op til 3.000 kunne komme til at lade livet på den bekostning.
Ifølge Jens Lundgren skyldtes den langt bedre prognose primært, at den ældre del af befolkningen stort set ikke blev ramt. Det viste sig, at Influenza A (H1N1) sandsynligvis var i familie med et virus, som tidligere har cirkuleret, og det var med til at give folk over 60 år en vis beskyttelse mod det nye virus.

Men i et globalt studie af influenza A 2009, som Jens Lundgren har været med til at starte, kan man nu observere, at virusset så småt er begyndt at mutere, så at det også kan angribe ældre mennesker.
Det er kun et spørgsmål om tid
Det er ikke til diskussion, om den nye 2009-virus kommer, eller om den kommer til at ramme de ældre på samme måde som andre vira fra før 2009.
Om den kommer om et, to eller fem år, ved vi ikke – men den kommer, fortæller Jens Lundgren.
»Det er et rent darwinistisk princip. Virus, der ser meget anderledes ud, har større chance for at overleve end de virus vi allerede kender, i takt med at flere og flere bliver immune over for de eksisterende virus, og med at vi udvikler flere og bedre vacciner,« siger han.
Fakta
Sundhedsstyrelsen har anslået, at omkring 500.000 danskere blev smittet med svineinfluenzaen i 2009, og man har kendskab til, at 32 mennesker i Danmark har mistet livet som følge af den.
Den bedste indikator for, at virus har ændret sig, er aldersgrupperne, der bliver ramt. Hvis alderen for mennesker, der bliver ramt af H1N1, begynder at rykke sig opad, vil det være fordi, virusset har ændret sig.
»Derfor følger vi virusset tæt og har stor føling med dets udvikling,« siger Jens Lundgren om det globale studie, som han selv er med i.
Det gælder om at rykke hurtigt
I disse uger stimler verdens førende forskere inden for virussygdomme sammen på konferencer over hele verden. Det er der sådan set ikke noget nyt i, for influenzasæsonen står for døren, og for at være bedst muligt forberedt udveksler de erfaringer og beredskabsplaner.
Men denne gang kommer udviklingen af 2009-virusset samt dens potentiale for at udvikle sig til en pandemi sandsynligvis til at stå højt på dagsordenen. For godt nok aner vi ikke, hvornår den rammer. Men når den gør, gælder det om at rykke hurtigt, fortæller Jens Lundgren.
Relaterede artikler
Hvad er en pandemi?
En pandemi er en særligt alvorlig, verdensomspændende epidemi. En pandemi er en ændring af virusset af mere gennemgribende art og optræder nogle få gange hvert århundrede.
Tidligere pandemier har uanset årstiden spredt sig ud over hele Jorden i løbet af et halvt til et helt år. Man frygter, at spredningen i dag vil ske hurtigere, fordi vi rejser mere end tidligere. En influenzapandemi forløber typisk uden for den forventede influenzasæson og kommer i flere bølger.
Der har kun været fire globale epidemier, de såkaldte pandemier, i de sidste 100 år:
- Den spanske influenza (H1N1) dræbte omkring 50 millioner mennesker i 1917-1918.
- Den asiatiske influenza (H2N2) og Hong Kong influenza (H3N2) dræbte tilsammen cirka tre millioner mennesker i henholdsvis 1957 og 1968-1969.
- 2009 pandemi-influenzaen er af samme type som den spanske influenza (H1N1), men er langt mindre farlig end dens forgænger.
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Danske børns pubertet er under forskerobservation
20. maj 2013 kl. 05:44Børn kommer i gennemsnit et år tidligere i puberteten end for bare 15 år siden. For første gang sender danske forskere nu spørgeskemaer ud til 11-årige for at finde årsagen.Bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd -
Mennesker kan måske gro nye tænder
19. maj 2013 kl. 12:31Forskning i alligatorers imponerende tandsæt giver håb om, mennesker fremover også vil kunne udvikle mere end ét tandsæt. -
Sådan tilpasser bakterier sig til at bo i mennesker
19. maj 2013 kl. 05:56Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet har kortlagt, hvordan bakterier kan gå fra at leve i muldjord til at leve i lungerne hos patienter med cystisk fibrose.
Mest læste på Videnskab.dk
-
17/05
-
15/05
-
14/05
-
15/05
-
14/05
-
13/05
-
14/05
-
15/05
-
16/05
-
17/05
Det læser andre lige nu
-
Sprog og mentalitet: Tak er kun et fattigt ord
18. november 2012 kl. 11:15 -
Dyrlægen der smittede sig selv
17. maj 2013 kl. 14:45 -
Unge bliver lettere afhængige af stoffer
2. maj 2008 kl. 04:01
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
16. maj 2013 kl. 12:44 -
Hvorfor griner vi?
12. maj 2013 kl. 04:56
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:54
-
10:30
-
10:01
-
09:37
-
02:58
Mest sete video
-
Lær at gå på opdagelse i kaffens smag
14. maj 2013 kl. 14:21 -
NASA går på opdagelse i Grønland
10. maj 2013 kl. 13:25 -
X-51A: Vellykket hypersonisk flyvetur
15. maj 2013 kl. 12:30
Seneste kommentarer
-
Af Riborg Dæhnert for 3 timer 6 minutter siden
[Har dyr følelser?]
-
Af Riborg Dæhnert for 3 timer 6 minutter siden
[Har dyr følelser?]
Seneste blogindlæg
-
Dræb, dræb, dræb! Nej ... liiiige et øjeblik: De machiavelliske følelser i Game of Thrones
Af Rikke Schubart, Lektor -
Hvorfor formidler forskere?
Af Kristian H. Nielsen, Lektor, Center for Videnskabsstudier
På forsiden lige nu
-
Melodi Grand Prix: Kan de lide vores sange, kan de også lide vores varer
-
Danmark i front ved øko-ræs
-
18. maj 1993: Lignende oprør kan rive dig med i en rus
-
Forskere sætter hårdt ind mod nakke- og skuldersmerter
-
Slip din viden løs - ny håndbog i forskningsformidling fra Videnskab.dk
-
Hvorfor blandes signaler fra radio, telefon, internet og GPS ikke sammen i luften?
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk






















Jo hurtigere folk fatte det jo bedre....
http://www.youtube.com/watch?v=q4EpA9z5Nw0
Angående regnefejlen om indholdet af kviksølv i Pandemrix.
I Ugeskrift for Lægers artikel: ”Er H1N1-vaccinen sikker og effektiv?” stod der (citat):
"Nogle er bekymrede over vaccinens kviksølvindhold. Hvor meget får man i kroppen?
»Man får 0,5 mikrogram thiomersal pr. dosis, og man får to doser. Det er langt under den eksponering for kviksølv, som man får, når man f.eks. spiser fisk. Der er lavet masser af undersøgelser, og thiomersal er ikke farligt i de mængder, der bruges i vacciner. Det har været brugt siden 1930'erne og er meget effektivt til at dræbe bakterier, som måtte forurene vacciner«.
(citat slut).
I produktresume for Pandemrix står der, at vaccinen indeholder 5 mikrogram thiomersal.
Altså er der opstået en fejl med en faktor 10.
Jeg er ikke enig i udsagnet om at. ”Der er lavet masser af undersøgelser, og thiomersal er ikke farligt i de mængder, der bruges i vacciner”.
WHO henviser til ca. 4 undersøgelser ang. sikkerheden af thiomersal, heraf to danske undersøgelser, hvor svindeldømte / svindelmistænkte (?) Poul Thorsen medvirker.
Jeg vil anbefale, at man revurderer lødigheden af disse (faktisk få) undersøgelser.
Man burde bl.a. kigge på, om disse undersøgelser skulle være sponsorerede af vaccineindustrien.
Der findes masser af undersøgelser f.eks. på dyr som viser, at thiomersal er årsagen til / kan mistænkes for at medvirke til en række symptomer. Og logisk set er dette med god ret, idet kviksølv er kendt for at være et neurotoksiske stof.
Argumentet med, at Thiomersal har været brugt siden 1930'erne, er ikke noget godt videnskabeligt argument for sikkerheden ved brug af Thiomersal. Der er tilkommet mange nye sygdomme siden 1930 eller stigning i incidensen af neurologiske sygdomme, som man ikke kender årsagen / årsagerne til.
Men det er korrekt, at Thiomersal er meget effektivt til at dræbe bakterier, som måtte forurene vaccine og derfor økonomisk attraktivt for vaccineindustrien.
Svineinfluenza-pandemien
Da svineinfluenza-pandemien i 2009/2010, erklæret af WHO, hersede, kørte der mange skræmmekampagner.
Men det kom senere til at vise sig, at WHO var i lommen på rådgivere med relationer til vaccineindustrien.
Set i bagklogskabets lys døde der ikke flere mennesker af svineinfluenza (H1N1) i de lande, som valgte at vaccinere befolkningen sammenlignet med det land, som valgte vaccinen fra.
Danmark havde valgt at indkøbe den billige vaccine Pandemrix, konserveret med det kviksølvholdige middel Thiomersal, fra Glaxo Smith Kline.
Tilmed er Pandemrix tilsat vaccine-forstærkningsmidlet Squalen (lavet af fedt fra hajer).
Squalen er forbudt i USA og er desuden under mistanke for at kunne udvikle symptomet Gulf War syndrome.
I Tyskland havde man valgt at vaccinere befolkningen med Pandemrix, mens regeringsmedlemmer med flere fik tilbudt en dyrere vaccine, som ikke var tilsat kviksølv.
I Frankrig oplevede man, at kun få procent lod sig vaccinere.
Svenskere og nordmænd er mere autoritetstro og lod sig i højere grad vaccinere.
I Sverige vaccineredes de unge også på diskoteker / kroer. Man kan jo undre sig over, hvordan de ansvarlige for vaccinationerne kan undgå at vaccinere febersyge eller alkoholpåvirkede mennesker under sådanne omstændigheder ?
Om det lille antal vaccinerede i forhold til det, som myndighederne anbefalede, kan man generelt sige, at det, globalt set, er den største protest, som nogensinde er set i verdenshistorien, og i mine øjne tydende på, at befolkningerne hverken har tillid til WHO eller deres nationale myndigheder.
Denne globale protest betydede, at myndighederne måtte destruere millioner af vaccinedoser.
De danske myndigheder gik ud med en forklaring om, at der ikke er mere kviksølv i Pandemrix-vaccinen end i en halv dåse med tun, men der er stor forskel på at indtage en kviksølvforbindelse igennem maden og at få sprøjtet kviksølv direkte ind i organismen. Desuden er der tale og forskellige kviksølvforbindelser med forskellige kemiske / toksiske egenskaber.
Forklaringen tydede altså ikke på nogen større viden om kviksølv hos de danske myndigheder.
Både i Ugeskrift for Læger samt i en stor avis stod angivelsen af kviksølvindholdet i Pandemrix opgivet fejlagtigt. Kommaet var blevet flyttet en tand til den højere side.
Denne fejl stod ubemærket i ugevis i Ugeskrift for Læger, hvilket må siges at være bemærkelsesværdigt, idet man må formode, at læsere af tidsskriftet også må bestå af læger, som vaccinerer deres patienter / anbefaler deres patienter at lade sig vaccinere.
Igen et forhold, som ikke tyder på nogen større faglig viden om kviksølv hos den danske lægestand eller hos den myndighed / såkaldte ekspert, som havde stået for den fejlagtige oplysning.
Jeg er ikke i tvivl om, at det kan blive nødvendigt at vaccinere hele jordens befolkning ved trussel om en reel dødelig influenzavirus, men det er vigtigt, at WHO ikke ligger under for vaccineindustriens økonomiske interesser og råber ”ulven kommer” i utide, så befolkningens tillid til WHO svækkes.
Til den tid vil jeg håbe, at der indkøbes sikre og effektive vacciner uden tilsætning af problematiske stoffer.
Og desuden er det af største vigtighed, at myndighederne viser befolkningen, at de har den nødvendige faglige viden og ikke kommer med fejlagtige og fordummende forklaringer.