Mapuche betyder 'jordens folk', og Mapuche-indianerne er de oprindelige indbyggere i det centrale og sydlige Chile. Stammen har lang tradition for naturmedicin, som ofte danner udgangspunkt for lægemiddelforskningen på de danske universiteter. Forskerne kan nemlig efterligne de aktive stoffer og forbedre dem ad kemisk vej.
Jes Gitz Holler er ph.d.-studerende på Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet. Han er netop hjemvendt fra Chile, hvor han indsamlede planter, der bruges til behandling af infektioner i den traditionelle folkemedicin. Målet er ved hjælp af kemiske analyser at blive klogere på de aktivstoffer, der kan bruges i kampen mod multiresistente bakterier og vanskelige sår:
»Jeg forsøger at ramme en særlig resistensmekanisme i gule stafylokokker, fordi resistensudviklingen i lige nøjagtig den bakterie foregår meget hurtigt - der findes allerede bakteriestammer i USA og Grækenland, som ikke kan behandles overhovedet,« fortæller Jes.
Staphylococcus aureus er en af de mest almindelige årsager til, at der går betændelse i et operationssår. Men bakterierne kan være årsag til en lang række sygdomme - fra bylder og madforgiftning til livstruende infektioner som betændelse i hjertet. Bakterien har været et stort problem på alverdens sygehuse siden 1940'erne, og hidtil har lægemiddelindustrien udviklet nye antibiotika i takt med bakterieforekomsternes aggressive fremfærd. Men den udvikling er desværre ved at vende:
»Lægemiddelindustrien forsker stort set ikke i nye antibiotika. Det er simpelthen for dyrt i forhold til deres indtjeningsmuligheder, og der er flere penge i lægemidler til behandling af kroniske sygdomme som eksempelvis stoffer, der bremser dannelsen af kolesterol i leveren og dermed virker kolesterolsænkende,« siger Jes og fortsætter:
På videnskab.dk:
»Bakterierne er derfor foran i kapløbet - resistensen stiger, og behandlingsmulighederne er få. Groft sagt er vi bombet tilbage til tiden før anden verdenskrig - altså til tiden før penicillin blev masseproduceret.«
»Naturen er et glimrende udgangspunkt for udvikling af lægemidler - der findes ikke noget antimikrobielt plantestof på markedet, og empirien viser, at de chilenske planter har en positiv effekt på svære infektioner. På sigt kan aktivstofferne videreudvikles til et effektivt lægemiddel, der kan bekæmpe de sejlivede stafylokokker.«
Det nystartede projekt bærer titlen Development of New Plant Derived Antibiotics Against Resistant Bacteria and Fungi, og lægemiddelplanter til behandling af multiresistente bakterier er bestemt ikke et overrendt forskningsområde:
»Der er enkelte eksperter i England og USA, men i Danmark er jeg ikke stødt på andre forskere, der arbejder med plantestoffer til bekæmpelse af multiresistente bakteriestammer. Det kan undre, eftersom der i høj grad er behov for nytænkning på området, først og fremmest fordi behandlingsmulighederne efterhånden er udtømte. Planteperspektivet er langstrakt - men meget lovende,« slutter Jes.
Jeppe Secher Schmidt er i gang med sit specialeprojekt ved Institut for Medicinalkemi, Det Farmaceutiske Fakultet, og han var også med på den tre uger lange planteindsamling i Sydamerika.
Han indsamlede planter, som ser ud til at have en effekt på centralnervesystemet (CNS) - og måske derfor kan have en positiv indvirkning på sygdomme som Alzheimers, epilepsi og depression.
»Jeg indsamlede en staude ved navn lobelia tupa som mapuche-indianernes vismænd har benyttet i religiøse ritualer i århundreder. De har simpelthen røget bladene for en hallucinerende eller bevidsthedsudvidende effekt. Røgen får dem til at forsvinde ud i sindets afkroge, og det er netop på grund af plantens indvirkning på CNS,« fortæller Jeppe.
Lobelia tupa - eller 'djævelens tobak som den kaldes på grund af sin traditionelle anvendelse - benyttes ironisk nok som naturlægemiddel til rygestop, idet planten indeholder stoffet Lobeline, der påvirker den del af hjernen, der styrer nikotin-afhængighed.
Lobeline tilhører gruppen af alkaloider - en vigtig kvælstofholdig naturstofgruppe, der ofte har fysiologiske egenskaber, og derfor har lægemiddelforskernes store interesse:
»Erfaringen viser, at der er helt særlige alkaloider i lobelia-plantefamilien. Planen er nu at isolere nye aktive stoffer fra planten ved hjælp af en kompliceret laboratorieprocedure, se på strukturelle ligheder i forhold til andre alkaloider med udgangspunkt i samme familie og derefter teste for CNS-aktivitet,« fortæller Jeppe.
Lavet i samarbejde med Det Farmaceutiske Fakultet ved Københavns Universitet
Over åen efter vand
De farmaceutstuderende skulle blot have set i homøopatisk repertorium, så havde de fundet præparater som kan bekæmpe hospitalsinfektioner og andre infektioner som skyldes Staphylococcus. Men så var man ikke kommet på tur til Chile. Det er besynderligt at vi skal opfinde den dybe tallerken en gang til. Og hvorfor skal planterne absolut gennemgå en behandling hvor man vil trække de såkaldte aktive stoffer ud for senere at komme det et syntetisk præparat der koster en mindre bondegård. Men der er penge i skidtet.