Immunterapi reddede Dortes liv - og er ved at revolutionere kræftbehandlingen
Modermærkekræft spredt til hjerne, lunger og nyrer var ved at tage livet af 41-årige Dorte Gade Frederiksen, da hun kom i en revolutionerende behandling med immunterapi.
Immunterapi kræft modermærke revolution

Dorte Frederiksens modermærkekræft havde spredt sig til lunger og nyrer, og indtil for få år siden var den diagnose så godt som en dødsdom. Men Dorte Frederiksen fik en revolutionerende ny behandling med immunterapi og nu er pletterne væk. (Foto: Kommunikationsbureauet Effector)

For tre år siden faldt den 41-årige spinninginstruktør Dorte Gade Frederiksen fra Hobro pludselig om derhjemme.

»På hospitalet troede de, at det kunne være epilepsi, men det har jeg aldrig haft,« siger Dorte Gade Frederiksen.

Det viste sig at være meget værre. Dorte Frederiksen havde fået fjernet et lille melanom (modermærkekræft) fra ryggen. Nu afslørede en serie skanninger på Aarhus Universitetshospital to pletter i hjernen og en biopsi bekræftede: Modermærkekræften havde spredt sig.

»Lægerne sagde, at vi ikke skulle ikke arrangere store planer ud i fremtiden. Det var virkelig barsk. Vi græd hele vejen hjem fra Aarhus til Hobro,« fortæller Dorte Gade Frederiksen, der er mor til to små børn.

Kræften havde også spredt sig til lunger og nyrer, og indtil for få år siden var den diagnose så godt som en dødsdom.

Men Dorte Frederiksen fik en revolutionerende ny behandling med immunterapi og nu er pletterne væk.

Immunterapi er paradigmeskift i kræftbehandlingen

Hun fortæller sin historie på et presseseminar om immunterapi arrangeret af en landets ledende eksperter, overlæge Henrik Schmidt ved Aarhus Universitetshospital, i samarbejde med medicinalfirmaet Bristol-Myers Squibb, som fremstiller behandlinger med immunterapi.

»Det er et paradigmeskift i kræftbehandlingen, og i fremtiden tror vi, kræft bliver en kronisk lidelse, som vi lever med, men ikke dør af,« siger Jens Oluf Buun Pedersen overlæge og lægefaglig sekretær ved Kræftens Bekæmpelse, som ikke lægger skjul på begejstringen.  

»Med hensyn til kronisk sygdom er jeg faktisk lidt mere optimistisk. Jeg mener, vi kommer til at helbrede patienterne,« siger Henrik Schmidt, som har arbejdet med immunterapi siden 1994.

Immunterapi kræft modermærke revolution

Resultaterne er virkelig imponerende. Men den store udfordring ved immunterapi er at styre behandlingen så præcist, at immunforsvaret ikke løber mere løbsk, end man kan tåle, siger Henrik Schmidt (t.v.). (Foto: Kommunikationsbureauet Effector)

»Det er vitterligt en revolution«

Nu har man jo hørt ’kræft kureret’ mange gange, så den slags udsagn modtages med en vis skepsis, men på Herlev Hospital siger en anden af landets førende kapaciteter inden for immunterapi det samme.

»Det er vitterligt en revolution,« siger professor Inge Marie Svane.

»Jeg vil sige, at jeg synes egentlig, at vi har fået så meget dokumentation i modermærkekræft-patienterne, at vi kan sige, at det kan helbrede en god andel af patienter, og det vil være mærkeligt, hvis det ikke også kan opnås i andre kræftformer.«

Immunterapi begyndte med bakterier

Men hvad er det revolutionerende nye så?

»Modsat, hvad man lige skulle tro, er immunterapi faktisk ikke nyt for lægevidenskaben,« siger Henrik Schmidt.
Immunterapi går mindst tilbage til 1800-tallet  før man overhovedet vidste, hvad immunsystemet var.

Et af de mest berømte eksempler er den amerikanske læge, William Coley, som imponerende fik kræftknuder til at forsvinde ved at sprøjte blandinger af bakterier direkte ind i tumorer.

Og Coley var inde på det rigtige, fordi hele humlen ved immunterapi er, at man stimulerer kroppens eget immunforsvar til at mobilisere et uimodståeligt angreb på kræften.

I dag mere end et århundrede senere har lægevidenskaben en langt mere detaljeret forståelse af immunforsvarets mekanismer, og man er nu nået et stadie, hvor man ikke som Coley skyder i blinde, men mere målrettet kan gå ind og skrue op og ned for immunforsvarets kontrolknapper.

Det er det, som er den banebrydende tankegang - paradigmeskiftet - at man ikke går efter at angribe kræftcellerne som med kemoterapi og strålebehandling, men i stedet manipulerer og stimulerer kroppens immunforsvar.

Patienter med modermærkekræft er de første

Her er det på sin plads lige at stoppe lidt op og skelne, hvilke patienter der egentlig er immunterapi til.

Der er indtil videre primært tale om patienter med hudkræft, som lægerne ikke har kunnet redde ved at operere kræften væk, f.eks. hvor kræften har spredt sig (er metastaseret), og de traditionelle behandlinger typisk blot kan udsætte den tid, man har tilbage med måneder eller i bedste fald nogle år.

I Danmark har man allerede længe brugt immunterapi med et stof kaldet interleukin-2 (IL2) til behandling af metastaseret modermærkekræft. Det er kroppens eget signalstof, som i høje doser kan ’vække’ immunforsvaret til dåd.

Bivirkningerne er desværre meget udtalte - man bliver forfærdeligt syg ligesom ved alvorlig infektion, hvor man får høj feber, får lavt blodtryk, og væskebalancen ryger.

Men lægerne ser ind i mellem noget helt enestående, som ingen anden behandlingstype - hverken kemoterapi eller stråling - kan:

Der er 5-7 procent af patienterne, som tilsyneladende bliver helt raske og er langtidsoverlevere.

Immunterapi kræft modermærke revolution

Resultaterne inden for modermærkekræft har været så imponerende, at det giver håb for andre kræftformer. Tidligere i år blev stofferne også godkendt som behandling af nogle af de mest almindelige former for lungekræft, nyrekræft samt knoglemarvskræft, og flere er på vej. (Foto: Kommunikationsbureauet Effector)

Langtidsoverlevelse kan forbedres – men der er bivirkninger

De nye immunterapi-behandlinger kan det samme bare bedre.

»Vi har 25 års erfaringer med de gamle stoffer og kun få års erfaring med de nye, men det, vi har set, er virkelig imponerende,« siger Henrik Schmidt.

Med de første af de nye stoffer ser patienternes langtidsoverlevelse efter 5 år ud til at være løftet til ca. 20 procent for den første generation af de nye stoffer, 30-40 procent for anden generation, som man kun har 2 års erfaring med og op mod 60 procent med en kombination af første og anden generations stoffer, der netop er godkendt af det europæiske lægemiddelagentur, EMA, til behandling af modermærkekræft med spredning.

»Det er helt vildt imponerende, og jeg synes, det er velberettiget at kalde det en revolution. Men man skal huske, at der er markant flere bivirkninger med kombinationsbehandlingen,« siger Inge Marie Svane, som har været med til at gennemføre nogle af de kliniske forsøg bag kombinationsbehandlingen.

Hun fortæller, at halvdelen af patienterne i hendes forsøgsgruppe måtte stoppe behandlingen efter kort tid, fordi de ikke kunne tåle bivirkningerne.

Behandlingen slipper immuncellerne løs

Det stof, Dorte Gade Frederiksen fik, er ikke kombinationen, men et enkelt stof hvor bivirkningerne ofte er milde. Det er et antistof, som virker ved, at blokere en slags bremse kaldet PD1 på overfladen af immuncellerne.

Der er mange detaljer i mekanismen, men det vigtigste er:

Der findes immunceller i kroppen, som kan genkende og udrydde kræftceller, men de bremses ofte, inden de får gjort arbejdet færdigt, fordi kræftcellerne trykker på PD1-bremsen. Med antistoffet kan man skærme PD1 af og dermed hindre, at immunforsvaret stoppes - man kan sige, at behandlingen letter foden fra bremsen.

Men det er ikke uproblematisk.

PD1 er normalt en livsnødvendig bremse, som hindrer vores immunforsvar i at løbe løbsk. Immunforsvaret har uhyggelig stor styrke, og blandt alle forsvarsceller har vi også nogle, som uheldigt nok genkender kroppens egne celler og ville udrydde dem, hvis ikke de blev bremset af PD1.

Med behandlingen lettes bremses desværre også steder, man ikke ønsker det, og det er derfor, bivirkninger kan opstå.  

»Det er faktisk det, som er den store udfordring ved immunterapi - at styre behandlingen så præcist, at immunforsvaret ikke løber mere løbsk, end man kan tåle,« siger Henrik Schmidt.

Giver håb for andre kræftformer

Ikke desto mindre har resultaterne inden for modermærkekræft været så imponerende, at det giver håb for andre kræftformer, og det er gået stærkt med at prøve stofferne af.

Tidligere i år blev stofferne også godkendt som behandling af nogle af de mest almindelige former for lungekræft, nyrekræft samt knoglemarvskræft, og flere er på vej. Lægerne fortæller, at der er kliniske forsøg i gang på mere end 25 forskellige kræftformer.

Immunterapi kræft modermærke revolution

Det stof, Dorte Gade Frederiksen fik, er ikke kombinationen, men et enkelt stof, hvor bivirkningerne ofte er milde. Men immunterapi er ikke uproblematisk, og der er markant flere bivirkninger med kombinationsbehandlingen. (Foto: Kommunikationsbureauet Effector)

Der bliver flere langtidsoverlevere

Det, som virkelig er interessant, er, hvis man på samme måde, som man har set med modermærkekræft, kan løfte andelen af langtidsoverlevere.

Det er klart, at lægerne i sagens natur ikke kan sige noget sikkert om langtidsoverlevelsen, der gælder længere, end de har brugt stofferne. Men fra de overlevelseskurver, der er for modermærkekræft, ser det ud til, at kurverne flader ud efter 3 år - dvs., patienterne er på vej til at blive langtidsoverlevere. Og for de 2 års kurver, man har for de nye kræftformer, ser det ud til, at et lignende mønster gentager sig.

Så det giver håb om, at immunterapi også for andre kræftformer kan løfte andelen af patienter, som bliver langtidsoverlevere så højt, som man har set for modermærkekræft fra de 5-7 procent med IL2 og op over 50 procent med kombinationsbehandlingen.

Det er den udvikling på den lange bane, som Kræftens Bekæmpelse og lægerne har svært ved at få armene ned over.

Mangler gennembrud for bryst- og prostatakræft

Der er dog nogle kræftformer, hvor lægerne ind til videre ikke har set den helt store gennembrudsen effekt, herunder to af de hyppigste: Brystkræft og prostatakræft.

»Men det ville også være mærkeligt, hvis det første skud i bøssen virker på alle kræfttyper. Der er masser af mulige mål for immunterapi, og det er måske bare, fordi man ikke har fundet det rigtige endnu for de kræftformer,« siger Inge Marie Svane.

Immunterapi har måske reddet Dortes liv

Hos Dorte Gade Frederiksen kan lægerne ikke længere se kræftpletterne, men hun tager fortsat til Aarhus Universitetshospital hver tredje uge for at få behandling.

»Det er blevet min hverdag. Jeg ved ikke, hvordan hele mit sygdomsforløb ender. Men jeg håber på, at det går godt. Det tegner det til,« siger Dorte Gade Frederiksen.

»Jeg kan ikke lide at tænke på, hvor jeg ville være i dag, hvis den her behandlingsform ikke havde hjulpet mig. Det er jeg meget lykkelig over og glad for.«

Hun fortæller, at de har kæmpet, og det vigtigste har været, at hendes børn ikke har mærket, hvor bange og kede af det de har været.

»Det har ændret vores liv, og i dag er de store diskussioner ikke vigtige. Det er de små ting i hverdagen, som er vigtige,« siger hun.

»Og så har vi købt et sommerhus, for det kommer bare ikke på tale at rejse ned i solen.«