Jeg er biologinørden. Jeg holder af al videnskab, men foretrækker at skrive om planter, celler, sære dyr, økosystemer, miljø og i virkeligheden alt, hvad der er levende og gerne lidt mærkeligt.
Jeg er journalistpraktikant, og er i gang med at uddanne mig til fuldblods videnskabsjournalist på Roskilde Universitet. Der har jeg to sideløbende fag, så samtidig med Journalistikken studerer jeg også Miljøbiologi, og har derfor tilbragt en del tid iført waders i diverse danske vandløb.
Det har givet et glimrende indblik i forskningens verden, og især lysten til at dele alt det sjove med Videnskab.dk's læsere.
Immunterapi kan helbrede kræft, men kun i nogle tilfælde. Med et kig dybt ind i immunforsvarets maskinrum kan forskere nu komme et skridt tættere på at helbrede flere.
Danske forskere har fundet en ny teknologisk metode til at forbedre virkningen af immunterapi. (Foto: Shutterstock)
Nu har et hold danske forskere dog fundet en ny teknologisk metode til bedre at forstå, hvad der sker, når immunterapi så rent faktisk virker.
\ Immunterapi
Immunterapi iværksætter kroppens eget immunforsvar, når det af forskellige årsager ikke selv kan nedkæmpe en sygdom.
Kræftceller kan for eksempel forvirre immunforsvaret, så de immunceller, som normalt dræber kræftcellerne, ikke kan genkende dem. Det gælder især de såkaldte T-celler.
Immunterapi kan med forskellige medikamenter ophæve den effekt, så immuncellerne igen kan nedkæmpe de syge celler effektivt.
Immunterapi er stadig karakteriseret som en eksperimentel behandling.
Kilde: Sine Reker Hadrup, lektor, DTU.
På sigt gør det lægevidenskaben i stand til at bruge denne viden til at forbedre og målrette behandlingen, forklarer lektor Sine Reker Hadrup fra Sektion for Immunologi og Vaccinologi på DTU, som har stået for udviklingen af teknologien.
»Med den indsigt kan flere patienter på sigt blive behandlet succesfuldt med immunterapi, herunder kræftpatienter,« siger Sine Reker Hadrup.
Immunforsvaret skal kunne genkende problemet
Immunterapi virker ved at aktivere de dele af immunforsvaret, som af forskellige årsager kan være deaktiveret eller forstyrret. Især de immunceller, som kaldes T-celler, forklarer Sine Reker Hadrup.
\
Læs mere
Immunsystemet genkender forskellige forandringer i kroppen, herunder genetiske forandringer, som adskiller kræftceller fra raske celler.Problemet er bare, at disse forandringer er vidt forskellige fra person til person, fortæller Sine Reker Hadrup.
Kræftcellerne hæmmer for den del af immunsystemet, som skulle nedbryde dem.(Foto: Shutterstock)
»Derfor har vi behov for at forstå, hvad der sker i den enkelte patient for at målrette immunforsvaret til at angribe præcis de forandringer, der findes hos vedkommende. Det kommer simpelthen an på, om du har en genforandring, som lige præcis dine T-celler kan genkende, og det kan vi langt bedre forudsige med vores nye metode,« forklarer hun.
»Hvor vi før kun kunne beskrive 20-30 forandringer, kan vi nu se på over 1.000. Det giver et langt bedre overblik over, hvordan immunforsvaret hos patienten reagerer på immunterapien, og dermed langt større chance for succes,« siger Sine Reker Hadrup.
T-celleoverblik ved hjælp af DNA-stregkoder
Genforandringerne sporer T-cellerne ved at genkende dem som fremmede molekyler.
For at danne sig den bedre forståelse af T-cellernes evne til at genkende de fremmede og potentielt farlige strukturer, måtte forskerne opfinde en ny måde at skaffe sig adgang til immunforsvarets hemmeligheder på.
\
Læs mere
»Det gjorde vi med en ny type markør, der kan spore, hvilke molekyler T-cellerne hver især genkender,« fortæller Sine Reker Hadrup.
»Vi fandt på at anvende DNAmarkører små stumper DNA, der fungere som en stregkode. Dem kan vi bruge til at aflæse en specifik binding mellem T-celle og det sygdomsrelaterede molekyle. Hermed kan vi aflæse, om T-celler kan genkende netop den type molekyle, som vi måtte være interesserede i,« siger hun.
Mange mennesker kan måske slet ikke gøre for, at de bliver overvægtige. Epigenetik og miljøforandringer kan gøre, at deres kroppe er forudbestemt til at danne mere fedt end nødvendigt. (Foto: Shutterstock)
Indtil nu har forskerne og lægerne anvendt selvlysende molekyler, som kan spores, når de har bundet sig, men DNA-markørerne kan laves meget mere specifikke og komplekse, hvilket giver en større mulighed for at ramme rigtigt, forklarer Sine Reker Hadrup.
Forskerkollega: Teknisk forbedring, men ændrer ikke behandling her og nu
T-cellestudiet er en del af en udvikling, men kommer ikke til at rykke noget lige med det samme, mener ledende overlæge Kim Varming fra Aalborg Universitet, som har læst studiet.
Ifølge ham er det først og fremmest en vigtig teknisk fremgang, forskerne har udviklet, men som ikke får den store direkte betydning for behandlingen af patienterne nu og her.
»Analyser som disse har været anvendt i en del år til at karakterisere immunsystemets reaktivitet, men ved at bruge DNA-markører har forskerne gjort det muligt at påvise T-celler med reaktivitet over for væsentligt flere molekyler end tidligere«, siger han.
»Det kan få stor forskningsmæssig betydning, men det er endnu uvist, om metoden vil kunne anvendes direkte i forbindelse med behandlingen af den enkelte cancerpatient. Analysen belyser kun ét aspekt ud af mange, der har betydning for immunsystemets bekæmpelse af cancerceller«, siger Kim Varming.
Kan få betydning for meget andet end kræft
Forskerne bag studiet mener dog, at Kim Varming tager for store forbehold for betydningen af deres studie.
»Jeg er helt enig i, at der er et stykke vej, men der er bestemt et stort potentiale i teknologien for at gøre immunterapi bedre,« siger Sine Reker Hadrup.
\
Læs mere
Hun mener desuden, at den nye DNA-markørmetode også kan anvendes på flere andre områder.
»Teknikken kan sandsynligvis give en bedre forståelse af, hvordan T-cellernes sygdomsgenkendelse spiller ind i udviklingen af autoimmune sygdomme, som for eksempel type 1 diabetes og sklerose,« siger hun.
Nøglen til effektiv immunterapi
De 1.000 molekyler, som forskerne lige nu kan identificere med den nye teknik, kan desuden udvides til langt flere, fortæller hun.
Lige nu foretages DNA-metoden i hånden, så ifølge Sine Reker Hadstrup er en automatisering nødvendig, hvis der skal skaleres yderligere op. (Foto: Shutterstock.com)
»Vi kan sandsynligvis udvide metoden til at omfatte 10.000 eller 100.000 molekyler, men det kræver en automatisering af arbejdet. Ellers tager det simpelthen for lang tid. Men det kan lade sig gøre, og i princippet er der ikke noget, der sætter et loft på antal T-cellegenkendelser, vi kan måle,« siger hun.
Mere viden om T-cellerne er altså lige om hjørnet, og Sine Reker Hadrup er optimistisk.
\
Læs mere
»Siden vi alle render rundt med cirka ti millioner forskellige T-celler, der alle kan genkende noget forskelligt, så har det stor betydning i mange lejre, hvis vi kan blive endnu klogere på hver enkelt celles evner,« fortæller hun.
»Jo mere viden vi får om sammenhængene, des bedre kan vi målrette behandlinger af en række sygdomme. Det er nøglen til effektiv immunterapi,« siger hun.
Du kan læse en beskrivelse af studiet på DTU’s egen hjemmeside her.
