Når alderdommen rammer, svækkes musklerne. Ny forskning viser, at kronisk betændelse kan spille en stor rolle i den udvikling. (Foto: Colourbox)

Kroppens aldring er på mange måder et stort mysterium. Lægevidenskaben ved ikke, hvad der rent biologisk forårsager kroppens forfald, selvom stort set alle mennesker ganske vist kender konsekvenserne; svækkelse af organer, knogler og muskler, blot for at nævne nogle få eksempler.

Og det aldersbetingede tab af muskelmasse, også kaldet sarkopeni, kan måske hjælpe lægerne til at forstå den menneskelige aldringsproces.

Man ved faktisk ikke, hvad der fremkalder sarkopeni, men noget tyder på, at der er en forbindelse til kronisk betændelse, også kaldet inflammation.

Franske forskere har nemlig opdaget, at gamle rotter i højere grad kan bevare deres muskelmasse, hvis de får en dosis af det almindelige smertestillende middel ibuprofen.

Forsøget startede, da rotterne var 20 måneder gamle, hvilket i rotteverdenen er relativt gammelt. Dyrene blev delt op i to grupper, hvor en gruppe fik ibuprofen, mens den anden rottegruppe måtte undvære. Efter 5 måneder var musklernes proteinsyntese hos rotterne, der havde fået ibuprofen, øget med 24,8% i forhold til kontrolrotterne. Med andre ord: muskelsvækkelsen var bremset.

Inflammation forbundet med mange sygdomme

Men det var ikke det eneste, forsøget viste. Ibuprofen viste sig også at begrænse omfanget af kronisk inflammation hos rotterne. Og en sådan begrænsning er god for organismen, forklarer den danske professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen.

»Inflammation påvirker insulinproduktionen såvel som fedtstofskiftet og hjernens funktion negativt. Man mener endda, at inflammationen er væsentlig for udviklingen af Alzheimer, og hvis der er inflammation i kroppen bidrager det også til, at cancer vokser bedre,« siger Bente Klarlund Pedersen, der er klinisk professor i integrativ medicin ved Institut for Ortopædi og Intern Medicin på Rigshospitalet.

Og nu kan man altså også skrive sarkopeni på den lange liste af skadelige effekter.

»De franske forskere viser, at der i hvert fald i dyr er et link mellem inflammation og muskelsvækkelse,« siger Bente Klarlund Pedersen.

Vigtig faktor i aldringsprocessen

»Rigtig meget tyder på, at kronisk inflammation er en vigtig faktor i aldringsprocessen, og det at man overhovedet udvikler kroniske sygdomme. Man er ikke sikker på, hvordan det opstår, men en af måderne er ved at akkumulere fedt mellem de indre organer, hvilket frigiver en masse inflammation,« siger hun.

Alligevel skal man ikke regne med, at et vidundermiddel, der kurerer alle sygdommene, er lige på trapperne.

»Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at inflammation er den eneste mekanistiske forklaring, men det kunne godt være hensigtsmæssigt for folk med kronisk inflammation at man dæmpede det,« siger Bente Klarlund Pedersen.

Indtil videre er det altså kun overfor sarkopeni, at man har dokumenteret en effekt. Og der skal videre undersøgelser til, før man har et brugbart middel.

»Det ser ud til, at ibuprofen er hensigtsmæssigt til rotter, men spørgsmålet er, om man kan give det i så store mængder til mennesker,« siger hun.

Derfor efterlyser hun flere forsøg, hvor man prøver det af i praksis på mennesker. Man ved nemlig endnu ikke, om ibuprofen vil kunne blokere sarkopeni-udviklingen hos mennesker på en hensigtsmæssig måde.

Motion er vigtigst

Hun understreger dog, at den mest gavnlige og effektive metode til at bekæmpe kronisk inflammation allerede er kendt. Og der er ingen uheldige og ukendte bivirkninger ved den behandling. Det handler såmænd bare om at få den daglige motion.

»Der findes allerede en god anti-inflammationsbehandling, nemlig regelmæssig fysisk aktivitet. Vi ved, at hvis man er fysisk inaktiv, får man kronisk inflammation, måske fordi man udvikler bugfedme, hvilket påvirker åreforkalkning, som så medfører inflammation,« siger hun.

Så selvom et sådant lægemiddel ville være gavnligt for folk, som af den ene eller anden grund ikke kan være fysisk aktive, bør motion dog alligevel være førsteprioritet, mener Bente Klarlund Pedersen.

De franske forskeres resultater er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Physiology, hvor Bente Klarlund Pedersen også selv har skrevet et såkaldt clinical perspective om opdagelserne.