Hele 3-5 procent af alle gravide rammes af svangerskabsforgiftning. Det er den væsentligste årsag til komplikationer under og umiddelbart efter graviditeten for både mor og foster.
Symptomerne er forhøjet blodtryk og protein i urinen i anden halvdel af graviditeten. I de alvorligste tilfælde får den gravide kvinde voldsomme krampetilfælde, der i sjældne tilfælde kan have dødelig udgang.
Ny dansk forskning viser, at et specielt protein, der blandt andet forekommer i mandens sæd, kan have betydning for risikoen for at få den alvorlige sygdom. Proteinet, der kaldes HLA-G, kan regulere kroppens immunforsvar.
Meget tyder på, at det enkelte pars samliv påvirker risikoen for, om kvinden udvikler svangerskabsforgiftning under en efterfølgende graviditet.
Benytter man kondom som prævention, eller har man kendt hinanden i kort tid før graviditeten, viser flere undersøgelser, at der er en forøget risiko for, at kvinden udvikler svangerskabsforgiftning.
Det er også langt hyppigere førstegangsgravide, der får svangerskabsforgiftning, og de får ofte voldsommere symptomer end flergangsgravide.
Svangerskabsforgiftning rammer 3-5 procent af alle graviditeter. Den viser sig ved, at den gravide kvinde får forhøjet blodtryk og protein i urinen i anden halvdel af graviditeten.
Graviditetskomplikationen kan i sjældne, men meget alvorlige tilfælde forværres med krampetilfælde. Behandling af svangerskabs-forgiftning er kun symptombehandling. Det kan være nødvendigt – alt efter den gravides og fosterets tilstand – at fremrykke fødslen.
I forlængelse af ovenstående eksisterer der et mere kontroversielt studie, der har fundet en sammenhæng mellem oralsex og nedsat risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning.
Samlet set viser hovedparten af publicerede undersøgelser disse tendenser, og iagttagelserne understøttes af resultater fra andre typer videnskabelige studier, der viser at en hyppig kontakt med sæd inden graviditeten kan påvirke immunforsvaret i en gunstig retning for graviditeten.
Forklaringen skal findes i samspillet mellem kvindens immunforsvar og fosterets væv: Der skabes en slags borgfred mellem fosterets væv og kvindens immunforsvar, såkaldt ‘immun-tolerans’, der hindrer, at et immunrespons rejses mod fosteret.
I et immunrespons reagerer kroppen aktivt mod for eksempel indtrængende bakterier eller fremmed væv. Sker der ikke en hæmning af den gravides immunrespons mod fosteret, kan det ifølge én teori forårsage svangerskabsforgiftning.
Vores forskning på Center for Immunregulering og Reproduktionsimmunologi (CIRRI) på Roskilde Sygehus peger på, at en faktor i denne vigtige påvirkning af kvindens immunsystem før og under graviditeten er det specielle HLA-vævstypemolekyle, HLA-G (se faktaboks).
Flere undersøgelser har vist, at HLA-G findes i lavere mængder i moderkagen og i blodet hos gravide med svær svangerskabsforgiftning i forhold til normale graviditeter.
Vores teori er, at symptomerne ved svangerskabsforgiftning opstår, fordi der tidligt i graviditeten – og måske endda før graviditetens indtræden – ikke sendes optimale immundæmpende signaler, bl.a. i form af HLA-G-molekylet, til kvindens immunsystem, og specielt lokalt i livmoderen.
Vores forskningsgruppe har nu vist, at det samme immundæmpende molekyle, HLA-G, også findes i mandens sæd.
Faktisk viser et igangværende forskningsprojekt, at koncentrationen af HLA-G-molekylet i sædprøver fra forskellige mænd varierer rigtig meget, og at der er en klar sammenhæng mellem forskellige genvarianter af HLA-G og mængden af HLA-G-proteinet i sæd og blod.
De foreløbige undersøgelser tyder ligefrem på, at dette måske kan have betydning for, hvor nemt kvinden bliver gravid, og hvordan det går med graviditeten.
Meget tyder således på, at immundæmpende faktorer fra både kvinden, manden og fosteret er vigtige for at sikre borgfreden – den vigtige immun-tolerans – mellem mor og foster. En dæmpning af immunforsvaret vil ifølge vores teori kunne sænke risikoen for udvikling af svangerskabsforgiftning.
Vores forskning ved CIRRI har til hensigt at forbedre og målrette behandlingen af svangerskabsforgiftning, der ellers kun kan ske med symptombehandling med speciel blodtryksnedsættende medicin eller ved at fremrykke fødslen.
Videre undersøgelser skal nu klarlægge, om måling af HLA-G-niveauet i en almindelig blodprøve fra den gravide tidligt i graviditeten kan udpege de gravide, der senere i graviditeten har høj risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning, så denne gruppe kan følges tættere.
HLA står for Humant Leukocyt-Antigen, der er kroppens vigtigste vævstypemolekyler (eller vævstypeproteiner). De har en central funktion i immunforsvarets specifikke kamp mod bakterier og virus.
Såkaldte HLA klasse Ia-vævstypemolekyler findes på overfladen af næsten alle celler i kroppen.
HLA Ia-vævstypeproteinerne findes i flere tusinde protein-varianter, men kun i maksimalt seks varianter hos det enkelte menneske.
Imidlertid sidder på fosterets celler i moderkagen en speciel gruppe af HLA Ib-vævstypemolekyler. Disse er ens hos alle mennesker og har en regulerende virkning på immunforsvaret.
