Hypnose gør det lettere at multitaske
Hjerneskadede kan blive bedre til at have mange bolde i luften ved hjælp af hypnose. Det indikerer nye danske studier.

Tusindvis af danskere har fået en hjerneskade efter at have haft en blodprop eller at have været udsat for en ulykke. Det går hårdt ud over deres koncentrationsevne og hukommelse.

Mange af dem er så hårdt ramt, at de end ikke magter at købe ind og ikke kan huske mere end halvdelen af den sidste sætning, der blev sagt.

Hjerneskadede får typisk hjælp i form af motorisk træning eller støtte af en talepædagog, men det gør dem ikke bedre til at huske og tænke. Konsekvensen er, at mange hjerneskadede ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet og bliver socialt isolerede.

Det problem har forskergruppen Cognitive Neuroscience Research Unit (CNRU) bestående af forskere fra Aalborg og Aarhus Universitet tænkt sig at gøre noget ved. Deres ambition er at bruge hypnose til at ’kognitiv’ genoptræning af patienterne, hvilket vil sige, at man træner deres hjerneprocesser.

»Vi er de første i verden, der forsøger at bruge hypnose til kognitiv genoptræning af hjerneskadede patienter. Vi har gennemført et pilotprojekt med nogle få patienter, der viste særdeles gode resultater. Pilotprojektet var så lovende, at vi nu har kastet os ud i at afprøve metoden på en stor patientgruppe i et omfattende studie,« siger ph.d.-studerende Jonas Lindeløv fra Aalborg Universitet, der er én af forskerne bag projektet.

Patienterne fik en lettere hverdag

Den træning, som patienterne i pilotprojektet fik under hypnosen, rettede tilsyneladende op på det problem. Fire behandlinger af tre kvarters varighed gjorde underværker.

Det fortæller professor Morten Storm Overgaard fra Aarhus og Aalborg Universitet, der både leder projekterne og forskningscentret CNRU.

De hjerneskadede patienter, der deltog i pilotprojektet, forbedrede alle deres arbejdshukommelse markant. (Se boks).

»Det er en meget stor effekt. Vi så den både på de tests, som vi efterfølgende gennemførte, samt på patienternes beskrivelse af, hvordan de havde det i tiden efter træningen,« siger Morten Storm Overgaard.

Vores studie er det første af sin art, der undersøger, om hypnose kan bruges til at genoptræne hjerneskadede patienters arbejdshukommelse. Man kan da godt forestille sig, at den samme træning også kan træne raske menneskers arbejdshukommelse, men den forestilling kan vi på nuværende tidspunkt ikke underbygge

Morten Storm Overgaard

Effekten gjorde en kæmpe forskel i forsøgspersonernes hverdag. Patienterne oplevede det, som om behandlingerne havde fjernet noget af det tryk, de oplevede i deres hoved. De havde ikke længere brug for at sove til middag, og de kunne pludselig deltage i dette og hint, som de tidligere var nødt til at afholde sig fra, fordi de simpelthen ikke kunne klare det. Og forbedringen så ud til at vare ved.

»På baggrund af de gode erfaringer fra pilotprojektet har vi selvfølgelig store forventninger til udfaldet af det store igangværende studie, hvor de bruger hypnose til at træne arbejdshukommelse hos 60 hjerneskadede patienter,« siger Jonas Lindeløv.

Hypnose er en særlig bevidsthedstilstand

Hypnose er en koncentreret og fokuseret tilstand, hvor en hypnotisør ved hjælp af instruktioner beder en person om at udelukke en masse stimuli og fokusere på andre. Det handler altså om en stærkt selektiv opmærksomhed. Vores bevidsthed er i virkeligheden opmærksomhed, som man under hypnose retter mod noget bestemt.

Forskerne er meget hemmelighedsfulde, når det kommer til at beskrive det konkrete forsøg, de har udført. Der bliver helt stille i telefonen. Og det er der god grund til, for forsøgene er stadig i fuld gang og lykkes kun, hvis patienterne tropper op med et åbent sind og uden nogen forhåndsviden om, hvad der kommer til at ske. Men de fortæller, at hypnosestudiet trækker på en banebrydende ny hypnosemetode, der er udviklet af CNRU-forsker og hypnotisør Rikke Overgaard, som også er tilknyttet projektet.

Forskerne kommer med nogle eksempler på, hvordan andre forskergrupper igennem forskellige forsøg har brugt hypnose som behandling over for andre patientgrupper med succes.

  1. Fantomsmerter forsvinder: Nogle forskere har haft succes med at bruge hypnose til at lindre fantomsmerter hos folk, der havde mistet for eksempel en arm. Fantomsmerter kan være ulidelige. Det føles, som om det gør ondt i den arm, der ikke længere er der. I studiet gav hypnotisøren de smerteplagede patienter en oplevelse af, at armen stadig var en del af kroppen i så udtalt en grad, at patienten kunne ’se’ og ’mærke’ den. Patienterne fik så mulighed for at ’se’, hvordan nervebanerne helede op, så de ikke længere gjorde ondt, og da patienterne blev kaldt tilbage fra hypnosen igen, følte de, at fantomsmerterne var kraftigt reduceret.
     
  2. Lamme hænder kan bevæges igen: Folk, der efter en hjerneskade har fået lammelser i hænder og fødder, har under hypnoseforsøg fået noget af den tabte kontrol og føling tilbage igen, så de nu er mindre handikappede i hverdagen.
     
  3. Farvesynet slukkes: Mennesker kan via hypnose manipuleres til at ’slukke’ for deres farvesyn, så de oplever alting i sort og hvidt. Det dokumenterer et forsøg, hvor man lod en flok hypnotiserede forsøgspersoner betragte et farvebillede, mens man overvågede deres hjerner i en MR-scanner. På hjernescanningerne kunne man se, hvordan et hjerneområde kaldet V4 lyste op på scanningen, da de betragtede farvebilledet. Dette hjerneområde sørger netop for, at vi kan opleve farver. Da man efterfølgende bad patienterne om at forestille sig, at billedet var i sort-hvid, forsvandt aktiviteten i V4 øjeblikkeligt. 

De forsøg, som Morten Storm Overgaards forskergruppe for øjeblikket har gang i, er altså stadig hemmelige – læserne må væbne sig med tålmodighed, til forsøgene er færdige, og resultaterne er i hus om et halvt års tid. Men forskerne fortæller, at de i bund og grund vil opnå to forskellige ting med deres forsøg:

»Vores vision er at pege på en effektiv og billig behandlingsmulighed for hjerneskadede patienter. Hvis man kan opnå en markant forbedring med blot fire hypnosebehandlinger, ville det være fantastisk,« siger Jonas Lindeløv. 

Videnskab.dk har spurgt professor Bobby Zachariae fra Institut for Psykologi på Aarhus Universitet, om han synes, at det lyder plausibelt, at hypnose på den måde kan bruges til at træne hjerneskadede patienters arbejdshukommelse.

»Det lyder sandsynligt, for hypnose fremmer jo i sig selv netop koncentration og fokus, så man kunne forestille sig, at det var en god metode at arbejde med. Det bliver spændende at se, om resultaterne fra det igangværende studie virkelig peger i den retning, og i så fald kan komme de hjerneskadede til gavn,« siger Bobby Zachariae.

Hjerneskadede har dårlig arbejdshukommelse

Hjerneskadede mennesker har svært ved at huske og koncentrere sig, fordi de har en reduceret ’arbejdshukommelse’.

Arbejdshukommelse er evnen til at multitaske, det vil sige at huske informationer, samtidig med at man arbejder med dem. Jo bedre arbejdshukommelse man har, des dygtigere er man til at have mange bolde i luften. Den egenskab har man brug for stort set overalt, hvad enten man er på arbejde, på indkøb eller laver mad derhjemme i køkkenet.

Hvis arbejdshukommelsen ikke fungerer som den skal, har man svært ved at deltage i en samtale eller at forstå og huske en besked. Man må hele tiden anstrenge sig for at slå til og bliver hurtigt frustreret og træt.

Man kan illustrere, hvad det vil sige at multitaske ved at få oplæst en liste af sammenblandede tal og bogstaver, såsom 5, f, c, 8, q og herefter først skulle gengive tallene og herefter bogstaverne i ordnet rækkefølge.

Den opgave lyder måske simpel, men den kræver, at din hjerne kan huske og holde styr på mange informationer på samme tid og dermed sikre, at der ikke er tal eller bogstaver, der falder ud. Sådanne opgaver har hjerneskadede typisk svært ved. De bliver distraheret af mellemregningerne og taber hurtigt tråden.

To teorier om hypnose

Hypnose er ved at vinde indpas som en behandlingsmulighed mange steder i sundhedsvæsenet, men paradoksalt nok er metoden stadig meget omdiskuteret, fordi man stadig har meget lidt viden om, hvad det egentlig er, den gør.

Jonas Lindeløv nævner to teorier om hypnose.

  1. Den hypnotiserede udlever et socialt rollespil (Social-cognitive theories). En person lever sig så meget ind i en rolle, at han identificerer sig med den. Får en person, der er hypnotiseret, for eksempel at vide, at han er en anerkendt professor, der er dybt intelligent, vil personen leve sig så meget ind i rollen, at det vil smitte af på udfaldet af en intelligenstest. Han vil klare sig bedre i sådan en prøve, end han ellers ville have gjort. 
     
  2. Den hypnotiserede oplever alting sanseligt (State Theories). En hypnotiseret person befinder sig i en særlig bevidsthedstilstand, som er karakteriseret ved markant anderledes tankeprocesser, end dem, der kendetegner en person, som ikke er hypnotiseret. Den hypnotiserede oplever alting i sanseligt i form af billeder, smerter, glæde, vrede og sorg frem for at have tanker af ord.

»De to teorier står over for hinanden og deler forskningen i to fløje, men jeg tror faktisk, at begge teorier har fat i noget. De opfattes kun som modstridende, fordi de mener at kunne forklare det hele hver for sig. Et af målene med vores studie er at blive klogere på, hvad hypnose egentlig er, og hvad den gør ved vores bevidsthed,« siger Jonas Lindeløv.