Hvorfor skal kvinder have orgasme?
Har kvindens orgasme en funktion, eller er den bare et evolutionært biprodukt af mandens orgasme? Dansk evolutionsforsker tager os gennem orgasmens hypoteser.

Kvindens orgasme har ingen betydning for, om hun kan få børn eller ej. Men derfor kan den godt have en funktion alligevel, tror dansk forsker. (Foto: Colourbox)

Sex er den stærkeste af de evolutionære drivkræfter, der har formet os mennesker.

Det er i essensen fornøjelig reproduktion, der er med til at danne grundlag for selve meningen med livet. Derfor gennemsyrer sexlysten også alt, hvad vi foretager os – både bevidst og ubevidst.

Centralt i sexlysten – eller faktisk mere mod slutningen – finder vi orgasmen. Det er den, det hele drejer sig om at opnå.

For manden er orgasmen guldkrukken for enden af regnbuen. Det er belønningen for hårdt arbejde, og det er incitamentet for at gøre sig til, kurtisere, varte op, jage, slå sig på brystet eller slå ihjel med de bare næver. Orgasmen er mandens ultimative flidspræmie, og han går langt for at få den.

For mange arter er en sådan gulerod ikke nødvendig for kvinden - i mange tilfælde er sexakten nemlig slet ikke noget, hun vælger.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der i kroppen under en orgasme?

Også orgasme til kvinder

Heldigvis er manden dog ikke den eneste, som bliver belønnet med en orgasme, i akten. Kvinden får for de flestes vedkommende også en særdeles tilfredsstillende afslutning ud af lagengymnastikken.

Men er der egentlig en evolutionær grund til kvindens orgasme? Hun skal vel bare – ud fra et udviklingshistorisk synspunkt – lægge krop til mandens lyster. Eller hvad?

Det har vi spurgt evolutionsforsker professor Peter C. Kjærgaard fra Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund om.

»Det er et af de gode spørgsmål, vi har fat i her. Orgasme er noget, som de fleste voksne mennesker kan relatere til. Det er en del af den måde, vi fungerer på som mennesker. Men selvom orgasmen er så central i vores selvforståelse, er der ikke nogen snorlige forskningsmæssig forklaring på kvindens orgasme. Der er mange hypoteser, der stritter i hver deres retning, uden at nogen af dem endegyldigt har kunnet bevises,« siger han. 

LÆS OGSÅ: Hvorfor bliver man træt efter en orgasme?

Dyr får også orgasme

For at forstå orgasme som et evolutionært fænomen er det vigtigt at fastslå, at mennesker ikke er de eneste dyr, der formår at skabe det store klimaks.

Alle de andre primater kan også få orgasme. Det gælder både hanner og hunner.

Samtidig er onani heller ikke forbeholdt mennesker. Eksempelvis tilfredsstiller Makak-aber og bonoboer også sig selv med det formål at få en orgasme.

Fakta

Orgasme:

En seksuel udløsning, reflektorisk udladning af seksuel spænding udløst ved seksuel stimulering, ledsaget af en række fysiske og psykiske reaktioner. Hos både mænd og kvinder ledsages orgasmen af muskelsammentrækninger i bækkenbunden og anus.

Mandens seksuelle udløsning indledes af udvidelse af den bageste del af urinrøret, hvor sæden bliver opsamlet. Det opleves som en manglende evne til at tilbageholde den følgende ejakulation og lystfølelse.

Kvindens orgasme viser sig ved rytmiske sammentrækninger i den yderste tredjedel af skeden og i livmoderen. I modsætning til mænd kan kvinder umiddelbart efter orgasmen opnå flere orgasmer.

Kilde: Den Store Danske

Men primaterne er ikke engang de eneste dyr, der ligner os mennesker på det punkt, fortæller Peter C. Kjærgaard.

»Orgasme blandt hunner er blevet observeret blandt mange forskellige dyr. Så hvis vi tror, at det er unikt for os, og at det er noget, der definerer os som mennesker, taget vi grueligt fejl.«

Evolutionen giver ikke orgasme uden grund

Når det kommer til evolution, har alting en mening.

Evolutionen udvikler ikke noget, uden at det på en eller anden måde forbedrer den enkelte arts muligheder for overlevelse.

Det gælder også orgasmen – eller gør det?

For hannerne er orgasmen til at forstå. Det er som sagt incitamentet for at efterstræbe og gå i gang med den afkomsskabende akt.

For hunnerne – eller skal vi sige kvinderne – er det ikke lige så nemt at sætte en finger på en årsag. For mange arter er sexakten slet ikke et valg, og her kan det være sværere at forstå, hvilket formål orgasmen tjener.

Er kvindens orgasme et evolutionært biprodukt?

I forskningskredse eksisterer der ifølge Peter C. Kjærgaard to forskellige hypoteser, der kan forklare, hvorfor kvinder får orgasme.

Den ene forklaring smider orgasmen over i en skuffe med andre evolutionære biprodukter som mandens brystvorter og elg-hunnernes anlæg for gevirer. Kvindens orgasme har ifølge den hypotese ingen evolutionær funktion.

Den anden forklaring hænger dog orgasmen op på, at det er en evolutionær fordel for den enkelte art, at hunnerne også får en tilfredsstillende følelse ud af sexakten/parringen. Ifølge den hypotese er kvindens orgasme med til at sikre afkommets overlevelse eller genetiske kvaliteter.

Om den første forklaring fortæller Peter C. Kjærgaard:

»Genetisk set er hanner og hunner næsten helt ens. I mange tilfælde skyldes de fysiologiske forskelle mellem kønnene, at gener enten er tændte eller slukkede hos manden eller kvinden. Kvinder har eksempelvis tændt for genet, der giver bryster. Det har manden ikke, men han har stadig brystvorter. Elg-hunnen har også anlæg for gevirer, men det gen er kun tændt i hannen. På samme måde kan man se orgasme hos kvinder som et biprodukt af mandens orgasme.«

Et argument for denne hypotese er de mange ligheder mellem mandens penis og kvindens klitoris. Her kan man anse stimulering af kvindens klitoris som det evolutionære biprodukt af stimuleringen af mandens penis.

Orgasme sikrer afkommet

Den anden af de to hypoteser peger dog på en evolutionær forklaring på kvindens orgasme.

Orgasmer er heller ikke forbeholdt hannerne i dyrenes verden. Så hvis vi tror, det er et træk, der er med til at definere os som mennesker, så tager vi grueligt fejl. (Foto: <a>Shutterstock&lt;/a&gt;)

Kigger man på orgasmens natur hos både mænd og kvinder, så kendetegnes orgasmen ved frigivelse af et hormon, der sætter muskelsammentrækninger i gang i underlivet og samtidig frigiver nydelseshormonet dopamin i hjernen.

Det vil sige, at både mænd og kvinder får en fysiologisk ensartet tilfredsstillelse ud af orgasmen. Netop den fysiologiske tilfredsstillelse kan have en funktion hos kvinden - en funktion der er med til at sikre afkommet.

Man kan forestille sig, at orgasmen tjener det formål, at kvinden vil være mere opsøgende på at knytte langvarige forhold med en mand, der kan give hende en orgasme. Orgasmen og dopaminen bliver vanedannende, og kvinden sikrer samtidig, at der er en mand i familien til at beskytte afkommet og sikre dets overlevelse.

Hypotesen er kendt som 'partnervalgs-hypotesen'.

»Ifølge partnervalgshypotesen kan kvindens orgasme godt fungere som en evolutionær positiv strategi. Menneskers børn er per natur nogle skravl. Deres chance for at overleve øges betragteligt, hvis kvinden har en fast mage, der er med til at sikre dem. Her kan kvindens orgasme være nøglen til etablering af det faste parforhold,« forklarer Peter C. Kjærgaard.

Orgasmen er et kvalitetsstempel

Under den anden hypotese hører også muligheden for, at kvinden kan bruge sin orgasme til at kvalitetsteste mænd.

Hvis en mand kan give en kvinde orgasme, kan det være tegn på, at han har gode gener.

Denne mulighed kan dog ikke stå alene, men den kan sammen med alle de andre evolutionære faktorer spille ind i partnervalg.

Forsker tror på den sociale orgasme

Mellem de to hypoteser tror Peter C. Kjærgaard mest på den sidste - altså at kvindens orgasme er et evolutionært stykke værktøj, der er med til at sikre, at hun indgår i længerevarende forhold med en stærk mage, der kan beskytte afkommet.

Kigger man på de andre primater, hvor hunnerne også får orgasme, passer denne hypotese nemlig bedst over en bred kam.

Forskere har ifølge Peter C. Kjærgaard blandt andet fundet ud af, at makak-aberne bruger orgasmen til at etablere de samme længerevarende relationer.

Blandt bonoboerne, som har en ekstremt stor forplantningsdrift, bruger hunnerne seksuel stimulering til ikke bare at etablere stærke bånd mellem individer, men på tværs af hele gruppen.

»Kigger vi på bonoboerne, dyrker de sex på tværs af hele flokken og kønnene. Der har seksuel stimulering en meget central funktion, der er med til at sikre en gruppesocial effekt, som styrker hele flokkens bånd og dermed flokkens muligheder for at opfostre afkom. Noget kunne altså tyde på, at kvindens orgasme har evolutionær rod i lysten til at knytte tætte bånd, som samtidig øger hendes mulighed for at bringe sine egne gener videre,« slutter Peter C. Kjærgaard.