Annonceinfo

Hvorfor får børn autisme?

Flere nye studier har undersøgt risikofaktorer, der er knyttet til autisme. Rygning, gamle mødre og sprøjtemidler er blandt de mulige farer, men ingen ved, hvorfor det er sådan.

Nogle børn med autisme er kun lidt indesluttet, mens andre helt mangler kontakt med omverdenen. Ingen ved endnu, hvad det er der forårsager forstyrrelserne, men nye studier antyder særlige risikofaktorer. (Foto: Colourbox)

Autisme er ikke én sygdom, men måske mere et sæt af forskellige funktionsnedsættelser. Nogle autister fungerer næsten helt normalt, mens de mest alvorlige varianter gør, at personen ikke kan finde ud af at kommunikere med verden (se faktaboks).

April 2012 har været verdens autismemåned, og i den forbindelse er der kommet flere studier, som undersøger, hvad det er, der gør, at børn bliver autistiske. Endnu ved vi nemlig ikke, hvorfor nogle børn rammes og andre ikke.

Tre mulige svar er, at:

  • barnets mor var gammel, da hun blev gravid
     
  • hun røg under graviditeten eller
     
  • hun – og dermed også fostret – blev udsat for skadelige miljøgifte
Flere genmutationer hos gamle mødre

Først et metastudie, altså et studie som gennemgår tidligere forskning på et felt:

Denne gang er det mors alder, der er i ilden. Tidligere studier har nemlig indikeret, at jo ældre mor er, når hun bliver gravid, jo større risiko er der for, at barnet bliver autistisk.

Svenske og britiske forskere, ledet af biostatistiker Sven Sandin ved Karolinska Institutet, har gennemgået 16 studier, som har undersøgt denne sammenhæng, hvor over 25.000 autistiske børn og over 8,6 millioner kontroltilfælde er blevet undersøgt.

Konklusionen fra forskerne er, at der er en tydelig sammenhæng mellem mors alder og risikoen for at få et autistisk barn.

»Dette studie gør os sikre på, at der er en forhøjet risiko for autisme, som hænger sammen med morens alder, selvom vi endnu ikke ved, hvad mekanismerne bag dette er,« siger Sven Sandin i en pressemeddelelse fra det tidsskrift, hvor studiet er publiceret.

Fakta

Autisme

Autisme bliver blandt fagfolk kaldt for både autismespektrumtilstand (AST) og autismespektrumsforstyrrelser (ASF), fordi det er en fællesbetegnelse for forskellige former for udviklingsforstyrrelser. Tilstanden er medfødt.

Personer med autisme har som regel problemer inde for tre områder, kaldt ”triaden”:

• Socialt sammenspil
• Social kommunikation
• Fleksibilitet og social forestillingsevne

Autisme inkluderer fire diagnoser:

• Infantil autisme
• Asperges syndrom
• Atypisk autisme
• Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret

Man kan ikke se på et menneske, om han eller hun har autisme.

Én mulig forklaring er, at vores gener muteres oftere, når vores kroppe bliver ældre. Nogle af disse mutationer kan være den eller de, der fører til autisme, og hyppigere mutationer øger dermed risikoen.

Sven Sandin og hans kolleger fandt imidlertid også, at miljøet rundt om os muligvis kan have noget af skylden.

Rygning og Aspergers syndrom

Netop faktorer uden for mors eller fars arvemateriale var tema for flere studier publiceret i april i tidsskriftet Environmental Health Perspectives (EPH). Der blev publiceret intet mindre end fire artikler om mulige miljøfaktorer mellem autisme og rygning.

Forskere ved det amerikanske statslige organ Centers for Disease Control and Prevention (CDC) har sammenlignet oversigten over børn, som er født af mødre, der røg, og børn, der var diagnosticeret med en eller anden form for autisme ved 8-års-alderen.

Af de totalt 633.000 børn, som blev undersøgt, havde 3.315 af dem en autistisk diagnose ved det fyldte ottende år.

13 procent af mødrene til de børn, der blev undersøgt i studiet, røg cigaretter, mens barnet stadig var i maven.

Forskerne indrømmer, at sammenhængen mellem rygning og autisme er svag – 13 procent af mødrene røg, men kun 0,5 procent af børnene havde en eller anden variant af autisme.

Hvilken type af autisme, der var snak om, var imidlertid mere slående: Rygningen var stærkest associeret med Aspergers syndrom, en mild variant af forstyrrelsen.

Øger rygning under graviditeten risikoen for Aspergers syndrom, en mild form for autisme? Forskerne kan endnu ikke sige det sikkert, men det er muligt, at der er en sammenhæng. (Foto: Colourbox)

»Studiet siger ikke sikkert, at rygning er en risikofaktor for autisme, men den viser i hvert fald, at hvis det er det, så er det de mindre alvorlige varianter af autisme, som er konsekvensen,« siger studiets hovedforfatter Amy Kalkbrenner ved University of Wisconsin-Milwaukee i en pressemeddelelse.

Autisme kan skyldes miljø alene

Vi omgiver os dagligt med farlige stoffer – fra den tidligere nævnte røgsky til flammehæmmende stoffer i sofaer og legetøj til sprøjtemidler i landbruget.

Tre procent af alle adfærdsforstyrrelser, som for eksempel autisme og ADHD, skyldes giftige stoffer fra miljøet ifølge det amerikanske National Academy of Sciences. Medtager du sygdomme, som skyldes både miljøpåvirkninger og gener, stiger tallet til 25 procent.

De tre sidste studier i Environmental Heath Perspectives har undersøgt mulige kemiske faktorer. Det ene er endda metastudie, men denne gang er det ikke mors alder, der er havnet under forstørrelsesglasset, men sprøjtemidler.

Sprøjtemidler, eller insektmidler, bruges i landbruget over hele verden. Efter en gennemgang af to forskellige studier, konkluderer forskerne fra University of California Davis, at en sammenhæng mellem sprøjtemidler og autisme er sandsynlig.

De mener imidlertid, at der er brug for mere forskning for at kunne sige noget sikkert om nøjagtigt, hvad det er, sprøjtmidlerne ændrer i de autistiske børn.

PCB er koblet til autisme

De to sidste studier fokuserede på PCB, et kemisk stof, som regnes for en miljøgift i flere lande. Det nedbrydes imidlertid så langsomt og findes for eksempel fortsat i så høje mængder i Mjøsa (en stor sø i Norge, hvor stoffet nu forbudt, red.), at man nu råder til at begrænse indtaget af visse fiskearter fra indsøen.

Det samme forskerteam står bag begge studier, som viser, at PCB fører til, at der dannes for mange såkaldte dendritter tidligt i fostrets udvikling. Dendritter er udløbere fra nerveceller, som overfører signaler fra en celle til en anden. Dermed forstyrres de almindelige signaler, og hjernen bliver ”hyperforbundet”.

Også sprøjtemidler fra langbruget associeres med autisme i et nyt amerikansk metastudie. (Foto: Colourbox)

»Vi tror ikke, at PCB alene kan forårsage autisme, men det er muligt, at stofferne øger sandsynligheden for diagnosen hos børn, som allerede er ekstra udsat gennem deres genetiske sammensætning,« siger Pamela Lain, professor i molekylærbiologi ved University of California Davis.

Almindelige stoffer skal undersøges

En kommentar fra forskere ved Mount Sinai School of Medicine i New York afrunder tidsskriftet EPHs autismenummer. Kommentaren opsummerer både de nye studier og den tidligere miljøpåvirkningsforskning.

Mange studier, mange faktorer, men meget få sikre svar – det synes at være konklusionen i denne runde af autismeforskningen. Forskerne har derfor udarbejdet en liste over de ti stoffer, de mener mest sandsynligt er knyttet til autisme og andre neurologiske adfærdsproblemer.

Næsten alle findes i almindelige forbrugerprodukter, vi omgiver os med til daglig.

Bly er den største synder

Øverst på listen troner bly. Det finder vi i dag i for eksempel bilbatterier og ammunition.

Videre mener forskerne at følgende stoffer bør undersøges nærmere:

  • Metylkviksølv: en type af kviksølv, som blandt andet slippes ud fra skovbrugsindustrien
     
  • PCB og andre hormonforstyrrende stoffer. Hormonforstyrrende stoffer er stoffer, som efterligner effekten af de hormoner, vi laver naturligt i kroppen. Dem finder man blandt andet i vandbaseret maling og blød plast
     
  • Sprøjtemidler
     
  • Bilos
     
  • Bromerede flammehæmmere, som findes i fjernsyn og printkort
     
  • Polyaromatiske kulbrinter, en kemisk forbindelse som blandt andet dannes, når vi opvarmer med træ
     
  • Perflouerede organiske forbindelser, som blandt andet findes i skivoks og teflonbelægninger

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

@Lars Hareskov

Kære Lars.
Det er en interessant, men ret gennemhullet teori du gør dig til talsmand for. Der er i øjeblikket ikke bevist en kausal sammenhæng mellem vaccinationsprogrammet og autisme, hvorfor det ikke er god skik at forfægte en sådan opfattelse. Det er imod bedre vidende. Der er desværre forældre, der fravælger vaccinationer, hvilket medfører en sygdomsrisiko for deres barn og - grundet mindsket herd immunity - svækkede individer i vores samfund. Dette er ikke blot sørgeligt for det enkelte individ, der må se sig invalideret af en unødvendig infektiøs sygdom, men også samfundsmæssigt omkostningsfuldt. Jeg synes, at det er beundringsværdigt, at du henviser til en kilde, men du bør, efter min mening, læse artiklerne lidt grundigere igennem, da de begge kritiserer faktisk Wakefields teori. Der er mange gode artikler, hvor du og andre interesserede kan læse om forskningen på området.

Mvh og god søndag
Andreas

Et metastudium.
Hensley, E. and L. Briars (2010). "Closer look at autism and the measles-mumps-rubella vaccine." J Am Pharm Assoc (2003) 50(6): 736-741.

Dia-lang-næse

"Når vi mennesker står over for en mystisk sygdom, er vi tilbøjelige til at hæfte en betegnelse på den, fordi vi så på den måde føler, at vi har opnået en vis grad af kontrol over den. Dette bidrager sjældent til afklaring, men i stedet til forvirring."
--- Dr. Karl A. Menninger

Læs mere på:
www.hjernetips.dk

Top 10 over årsager til autisme

Forskere har udarbejdet en liste over de ti stoffer, de mener mest sandsynligt er knyttet til autisme og andre neurologiske adfærdsproblemer, men jeg ville nyde at se en liste med top 10 over årsager til autisme udarbejdet af forældre til autistiske børn.

Jeg er vidende om, at forskere, der interesserer sig for vaccineskader, som mulig årsag til autisme, fratages muligheden for fremtidige sponsorater fra industrien og derfor for videre forskning samt karriere.

Andre årsager

Uden for Danmarks grænser, specielt i USA og i Storbritannien mener mange, at autismen skyldes bærestoffet i MRF vaccinerne. Der er i USA udbetalt 2,1 milliard dollar i erstatning til børn der er ramt af lidelsen *). Man skal helt tilbage til 1925 for at finde de første diagnoser på autisme. De børn der dengang blev ramt var alle vaccinerede og havde alle velhavende forældre, som kunne betale for den dyre vaccine. I disse tilfælde mod kighoste. Autisme er ikke fundet hos ikke vaccinerede børn. Bærestoffet i vaccinerne indeholder en kviksølv forbindelse. Kviksølv er et meget giftigt stof, som hos de ramte børn har skadet hjernen. Det er ikke alle vaccinerede børn der rammes af autisme. Tallet ligger omkring 15 pr. 10.000 vaccinerede.

*(Source: New England Journal of Medicine, 2007; 357: 1275-9).

Om mulige årsager til autisme.

Det er vældigt ”flot”, når det amerikanske National Academy of Sciences udtaler at: ”…Tre procent af alle adfærdsforstyrrelser, som for eksempel autisme og ADHD, skyldes giftige stoffer fra miljøet ..”.
Det forholder sig jo således, at man kun kan undersøge døde børn på kompetent vis for ophobede miljøgifte, og da der er stor variation i arvelig evne til at tåle miljøgifte, er det svært at konkludere udfra fund af giftstoffer.
Endvidere vil deponeringsstederne for giftstofferne være af betydning.
Så mon ikke, at National Academy of Sciences her udtaler sig om noget, som reelt ikke er undersøgt ?

I artiklen omtales, at fostre formodes at blive udsat for flere genmutationer hos gamle mødre.
Det kunne jo også forholde sig på den måde, at gamle mødre har større ophobning af skadelige miljøgifte end unge mødre ?

Metylkviksølv dannes ved metylering (påsætning af et kulstofatom med tre brintatomer på) af metallisk kviksølv.
Der findes bakterier og svampe i både mundhule og tarmkanal, som kan metylere kviksølv.
Metyl-kviksølv er ”farligere” og mere ”giftigt” end metallisk kviksølv, da det er fedtopløselig og dermed optages næsten fuldstændigt i tarmkanalen.
I modsætning til metallisk kviksølv, som kun er ”rigtigt farligt”, hvis det deponerer sig i en udposning på tarmen eller hvis det har en stor overflade f.eks. i støv efter udboring af en amalgamfyldning.
I gamle dage brugte man metallisk kviksølv til behandling af tarmslyngning og det gik som regel godt, men ikke altid.
”Sukker-søde” børn har ofte en uheldig tarmflora (dysbiose) med overvækst af svampe (f.eks. gærcelle-svampen Candida Albicans) og dermed mulighed for metylering af kviksølv til metylkviksølv, hvorved udskillelsen af kviksølv fra organismen bliver minimal, idet 95 % (ifølge Clarkson og Magos) af det kviksølv, som organismen forsøger at udskille, bliver tilbageopsuget, dersom det er blevet metyleret.

Artiklen oplyser ikke om den vigtige faktor der hedder synergi, altså det, at et giftstof kan øge giftigheden af et andet giftstof.
Kombineres kviksølv og bly i forsøg med mus, så forstærkes den samlede giftighed med en faktor 100.
Der er også forsøg med både mus og cellekulturer, som viser synergi mellem visse pesticider (sprøjtemidler) og tungmetaller.
Og forsøg, som viser synergi mellem Thimerosal (det kviksølvholdige konserveringsmiddel, som kan være tilsat visse vacciner) samt Aluminium-hydroxid (som også hyppigt er tilsat vacciner).
Bemærk venligst, at Thiomerosal kan ende i organismen som metylkviksølv.

Bil-os medvirker ligesom nanopartikler til at øge blod-hjerne-barrierens gennemtrængelighed og gør altså, at miljøgifte som f.eks. kviksølv og bly lettere kan trænge ind i hjernen.

Måske handler autisme om den samlede cocktail af miljøgifte, som de autistiske børn er blevet udsat for evt. helt fra foster af, i kombination med arvelig følsomhed overfor miljøgifte og individuel evne til at udskille giftstoffer.
Desuden er evnen til at tåle giftstoffer også afhængig af sund kost og livsstil.

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Bo Albrechtsen, museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum, drømmer om at få et naturhistorisk museum i Grønland.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg