Annonceinfo

Hvordan bliver man verdens ældste menneske?

Der bliver forsket meget i, hvordan vi mennesker kan få længere liv. Desværre har videnskaben endnu ikke helt fundet den gyldne opskrift - men forskerne er i gang.

Muligvis er der sociale årsager til, at folk bliver ældre særlige steder i verden - for eksempel på øen Sardinien i Middelhavet. (Foto: Colourbox)

Verdens ældste menneske er netop død – igen.  Japaneren Jiroemon Kimura blev født i 1897, og han døde forleden i en alder af 116 år.

Videnskaben leder efter svar på, hvorfor en mand som Jiroemon bliver så ekstremt gammel. Et svar vil nemlig hjælpe os andre til også at få lange liv.

Desværre har videnskaben ikke fundet den endegyldige to-do-liste for, hvordan du strækker din tid på Jorden. Kun meget få faktorer går igen blandt de meget gamle mennesker.

»Det er nok sådan, at du skal undgå en masse ting, hvis du vil være meget gammel. Det er nemlig meget sjældent, at de mennesker, der bliver 100 år, er storrygere eller svært overvægtige. Ellers er det forbavsende, hvor forskellige de er,« siger Kaare Christensen, overlæge, professor i epidemiologi ved Syddansk Universitet.

Livet har to etaper

Vejen mod din 100 års fødselsdag kan groft sagt opdeles i to etaper: 0-90 år og 90-100 år.

Fakta

• Der er seks gange så mange kvinder som mænd, der bliver 100 år. Muligvis fordi de traditionelt ikke har haft så fysisk hårdt og opslidende arbejde.

Jo senere du er født, desto større er din chance for at blive over 90 år. For hvert årti er der 40 procent flere, der når de højeste aldre.

Du har større chance for at overleve, hvis du i dine første 90 leveår kan:

  • Holde dig fra det usunde
     
  • Spise varieret
     
  • Dyrke motion

Det forlænger livet, til du bliver omkring 80-90 år. Men derefter bliver alting vendt på hovedet.

»Der opstår nogle overraskende paradokser. Jo højre BMI, desto længere lever du. Jo højere kolesteroltal, des bedre. Selv rygning betyder meget lidt, når du kommer op i den alder. Vi er ikke helt sikre på hvorfor, men det er formentlig fordi, det er ’de stærke’ der er tilbage - og så kan grunden til, at man har et lavt BMI og kolesteroltal jo også være, at man er syg,« siger Kaare Christensen.

Råd nummer 1: Undgå dødelige sygdomme!

Muligvis har dine gener en indflydelse på, om du kan klare mosten, til du bliver 100. Statistisk set er der en tendens til, at medlemmerne i nogle familier bliver ældre end dem i andre. Men til syvende og sidst handler det desværre også om held.

»I dyreforsøg har man undersøgt dyr, der genetisk set er ens. Selvom de har den samme arvemasse og har fået tildelt helt ens miljø, er deres livslængder meget forskellige. Det kan kun tilskrives tilfældigheder,« fortæller Kaare Christensen.

Fakta

Jiroemon Kimura blev verdens ældste mand nogensinde, efter at han i 2012 overhalede dansk-amerikaneren Christian Mortensens alder på 115 år og 252 dage.

Den længst levende person nogensinde menes at være den franske kvinde Jeanne Calment. Hun døde i 1997 i en alder af 122 år og 164 dage.

Det kunne lyde, som om vi mennesker ikke har særlig stor indflydelse på, om vi bliver meget gamle. Men det er et uomtvisteligt faktum, at der i dag er flere meget gamle mennesker end før i tiden. Og det er et tegn på, at vi faktisk kan indrette vores samfund på en måde, så vores chancer for at få et langt liv bliver større.

Det fortæller Kirsten Avlund, professor ved Center for Sund Aldring, Københavns Universitet.

»Helt banalt handler det om at undgå en dødelig sygdom. Flere og flere bliver over 100 år – formentlig fordi vi er blevet bedre til at udgå dødelige sygdomme. I dag kan vi leve udmækret med kroniske sygdomme, som man tidligere var død af,« siger Kirsten Avlund.

Undersøger områder hvor folk bliver meget gamle

Det samfund, du lever i, har altså sandsynligvis indflydelse på, om du bliver meget gammel. Japanske forskere er allerede nu i gang med et forskningsprojekt i byen Kyotango, hvor verdens ex-ældste mand, Jiroemon Kimura, levede til han blev 116 år.

Dér bliver mange af borgerne nemlig utroligt gamle. Alene i år fylder 94 af byens 60.000 indbyggere 100 år.

citatDet er forkert at se den her forskning som en jagt på ’opskriften på det lange liv’. Hvis der havde været sådan en opskrift, der gjaldt for alle, havde vi formentlig fået øje på den.
- Kaare Christensen

»Forskere er meget interesserede i de områder af verden, hvor mange folk bliver over 100 år. Men det er meget svært at finde ud af, hvad – og om – der er fælles træk for områder som for eksempel Sardinien i Italien og Okinawa i Japan, hvor mange bliver over 100 år,« siger Kirsten Avlund.

Sociale relationer er vigtige

Undersøgelser af de udvalgte områder, hvor levealderen er høj, viser, at motion og sund kost sandsynligvis ikke er de eneste vigtige faktorer, hvis du vil leve længe. Andre – mere oversete – faktorer ser også ud til at have stor indflydelse.

»I de områder har de tradition for meget tætte familiebånd, og at de gamle bliver ved med at spille en rolle i samfundet, til de dør. Nogle af de gamle har et rigtigt arbejde, imens andre udfører en funktion, som er vigtig for andre mennesker.«

»Det er svært at finde biologiske årsager til, at folk bliver meget gamle. Men hvis man har en rolle at udfylde, og man føler, at der er brug for en, så tyder det på, at man bliver mere modstandsdygtig over for biologiske faktorer,« siger Kirsten Avlund.

Verdens ældste menneske: Holder rådet statistisk?

Kaare Christensen forholder sig dog kritisk til teorien om, at folk skulle leve længere i særlige områder af verden.

»Mange siger, at middelhavskost og sammenhold i familien giver længere liv på for eksempel Sardinien. Men det er jo ikke den eneste middelhavsø, man kan sige det om. Og rent statistisk kan der være nogle steder, hvor der tilfældigvis er en ophobning af meget gamle,« siger Kaare Christensen.

Det bliver derfor ekstra interessant at se, om de japanske forskere finder solid viden, når de undersøger byen Kyotango. Center for Sund Aldring håber desuden at finde flere del-svar på alderdommens gåde i løbet af de næste år. Nordea Fonden har nemlig netop besluttet at bevilge 150 mio. kroner til at forlænge centrets levetid i endnu en fem års periode.

Din udløbsdato kan læses i generne.

I dag er gentest faldet meget i pris, så vi nu fremover i større udstrækning, kan afklare hvad vi særlig skal være opmærksom på, hvis vi vil være meget gamle med et godt helbred.
http://videnskab.dk/krop-sundhed/din-udlobsdato-kan-laeses-i-generne
Sidste nyt:
http://videnskab.dk/kort-nyt/forsker-finder-aldringsprotein

http://newsroom.au.dk/nyheder/vis/artikel/et-skridt-mod-en-rask-alderdom/

Fra Biologi of The Cell.
I det polske laboratorium har forskere klonet og sekventeret hsuv3 cDNA og dermed positionen af hsuv3 genets kromosom område.
http://www.biolcell.org/boc/099/0323/0990323.pdf
Sidste nyt:
I Japan er gennemsnits alderen siden 1947 steget 30 år. Det giver en årlig stigning på ca. 5 mdr. hvert år. I Danmark kan vi også forvente mange flere 100 årige. Min 87 årige svigerfar har stadigvæk et stærkt helbred og er på ferie hos mig i Danmark nu, han vil også runde de 100 år.Han er stadigvæk aktiv og passer selv hans husholdning, og kløver træ til brændeovnen som en 50
årig. Sammen med hans læge kører i vi godt parløb, så hans liv stadigvæk sikres de optimale betingelser, en vigtig del er stadigvæk, at holde sig aktiv og tage livet som en spændende udfordring.
Blod fra unge mus overført til gamle mus, kan gøre gamle mus yngere. Det er GDF 11 proteinet som kun kan købes til forskning, der falder med alderen.
http://www.alternativ.info/doc/nyheder/ny20130511_ungdommens-kilde.mv
Tilføjelse:
I Danmark forhøjes den gennemsnitlige levealder med 3 mdr. hvert år.

Reproduktion kvinder.

Mangel på reproduktion giver anledning til overgangsalder hos kvinder.
Se linket:
http://videnskab.dk/kort-nyt/maend-er-skyld-i-kvinders-overgangsalder?ut...

Menneskeliv på 150 år.

Ny medicin er under udvikling, der sandsynligvis kan forlænge menneskets liv med op til 150 år, også med en høj livskvalitet.
Se linket.
http://newz.dk/medicin-lader-os-snart-leve-til-vi-er-150-aar

Kan vi leve evigt?

Uddrag fra artikel af Suresh Rattan.
Menneskets formål er at reproducere (homeodynamisk rum)
Reproduktion er en afgørende faktor omkring aldring (den eksentielle livsperiode)
Herefter begynder eksistens berettigelsen at svind ind, - og det gør det homeodynamiske rum også.
Menneskets fysiologiske velvære (overlevelse) afhænger af størrelsen, af det homeodynamiske rum.
Mine bemærkninger.
Det er ikke noget "ur" der bestemmer levealderen (telomere)
Det er menneskets homeodynamiske rum (størrelsen) der er bestemt af hundredvis af gener og faktorene hvor generne kan komme til udtryk positivt eller negativt, alt efter hvilken sammenhæng de kommer til udtryk i. (nyeste forskning).
Proffessor Kaare Christensen dansk center for alderdomsforskning SDU oplyser, at i de sidste 150 år er menneskets liv forlænget gennemsnitlig med 3 måneder for hver år.
Se linket: Kan vi leve evigt?
http://www.information.dk/216092
Den nyeste forskning giver mennesket mulighed for, at vi kan få en krop og hjerne som en 35 årig, så vi også kan bevare en stor livskvalitet.

Kasketkarl: Kvalitet eller kvantitet.

Der var engang en tegneserie i Politiken, der hed Kasketkarl og var ret filosoferende. I en af striberne sagde Kasketkarl: Det er ikke et spørgsmål om at føje år til sit liv, men at føje liv til sine år.
Lægen og forfatteren Tage Voss var i TV i forbindelse med udgivelsen af endnu en bog. Så vidt jeg husker er han nu 94 år og drikker stadig cognac og ryger store cigarer. Han erklæring var denne gang: Alderdommen er et helvede. Han regnede med at være død om 6 mdr. og ville derfor ikke opereres for prostataproblemer. Jeg har ikke læst hans seneste bog, men kan anbefale den foregående: At visne ligeglad. Den er totalt blottet for skønmaleri og romantisk udenomssnak, men ser kendsgerningerne i øjnene. Jeg vil især gøre opmærksom på siderne 32, 33 og 34, hvor han beskriver pensioneringschokket og senilitetsspiralen.

100 års fødselsdagen

Journalisten: Hr. Kristensen De fylder 100 år i dag. Hvad har de gjort for at opnå denne høje alder?

Hr. Kristensen: Jeg har aldrig røget eller drukket spiritus, og jeg har i det hele taget levet meget spartansk hele mit liv.

Journalisten: De har en stor familie. Er de alle sammen inviteret til den store dag?

Hr. Kristensen: Ja, undtagen min bror på 103 år. Han æder som et svin og har ikke været ædru én eneste dag de sidste 85 år. Jeg vil ikke have ham indenfor mine døre, fordi hans evindelige cigarer forpester hele huset.

Jiroemon Kimura.

Jirroemon Kimura der blev 116 år spiste regelmæssig Misosuppe.
Fra Wikipedia.
Misosuppe er en næringsrig suppe som indeholder misho og dashi.
Miso er en pasta af bl.a. sojabønner og Dashi er en fiskebolullion.
Suppen tilberedes gerne med grøntsager, men smager også godt med tang, tofu, nudler, fisk og ris.
Sojabønner sænker det skadelige kolesterol, og indeholder også isoflavone som meget ligner det østerogen som mennesker producerer.

Kalorierestriktion ?

Så en udsendelse om hveranden-dags-faste (intermittent fasting) mandag på SVT2 (vetenskapens värld).
Ifølge forskerne forhindrer denne kur/livsstil at både hjerte-kar sygdomme, diabetes og demens overhovedet opstår OG kurrerer kræft OG sætter aldringsprocessen "i stå" (mus lever 30-40 % længere, og meget bedre).

Altså hveranden dag:
- Faste: max. 500 kalorier - ca. 1/4 af normalt indtag - ikke umenneskeligt.
Og hveranden dag:
- Fråse: lige præcis hvad man har lyst til (i gennemsnit åd testpersonerne normalt + 10%)

Jeg har er netop stået op til min 3. fastedag og er i fantastisk humør : )
De 2 første fastedage spiste jeg en enkelt banan og ca. 10 helt små tomater sidst på eftermiddagen - derudover kun sukkerfri kaffe, saftevand og en enkelt øl.

Det er overhovedet ikke svært - maven har ikke knurret en eneste gang!

Hvis du vil leve længe:

Jeg iler straks med at levere teksten fra et avisudklip dateret d. 11. august 2002 fra Politiken med ovennævnte overskrift.

1. Hold normal kropsvægt.
2. Drik alkohol i begrænset mængde.
3. Drop tobakken.
4. Spis morgenmad regelmæssigt.
5. Spis ikke mellemmåltider.
6. Dyrk motion i moderat omfang.
7. Vær aktiv så længe som muligt.
8. Skab positive relationer til andre.
9. Flyt på landet.
10. Tag en længerevarende uddannelse.
11. Lev sammen med en partner.
12. Få et kæledyr.
13. Få en religion.

Bortset fra de 3 sidste, så overholder jeg de andre. Og tilsyneladende så har jeg et godt immunforsvar, idet jeg for et par år siden blev testet positiv for Borealis, der ramte politikeren Mimi Jacobsen ret hårdt. Jeg havde overset en skovflåt, der havde gnasket sig godt og grundigt ind i min højre ankel, så der fremkom et bidsår med en rød ring omkring. Fik taget blodprøve hos min læge, der kunne oplyse, at jeg i mit blod havde antistoffer for Borealis, der kan give lammelser.

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Majken Djurhuus Poulsen, ph.d.-studerende ved GEUS i Grønland.

Læs mere om Majkens forskning her: Grønland vil give rubiner fødselsattest

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg