Hvor sund er mørk chokolade egentlig?
En norsk overlæge mener, at mørk chokolade kan betragtes som en sund grøntsag. Forskning.no har set nærmere på påstandene om kakao, antioxidanter og andre stoffer i den mørke 'gudespise'.

Der dukker løbende studier op, som viser, hvordan chokoladen kan have en positiv effekt på flere aspekter af vores helbred.
(Foto: <a href="shutterstock_184690850.jpg">Shutterstock</a>)

Der er ingen tvivl om, at mørk chokolade er et bedre valg end mælkechokolade, hvis du holder øje med vægten, men alligevel har lyst til lidt sødt.

Men til tider virker det, som om mørk chokolade er kuren for alt.

Der dukker løbende nye artikler op med glædelige nyheder: »Du kan spise chokolade med god samvittighed.«

Den gør dig efter sigende klogere, mere glad, slankere og mindre stresset. Mørk chokolade forebygger i tillæg slagtilfælde og hjerte-kar-sygdomme.

Nyhederne kommer selvsagt med de sædvanlige forbehold. Chokoladen skal indeholde mindst 70 procent kakao, og man kan ikke slippe afsted med at spise en hele plade, for mørk chokolade indeholder også fedt og sukker.

For meget af det gode vil med andre ord levere alle de sure eftervirkninger, som sukker og fedt normalt har.

På den ene side indeholder chokoladen stoffer, som kan have en positiv helbredsmæssig effekt, og på den anden side indeholder den samtidig sukker og fedt i så store mængder, at det kan sabotere en balanceret kost.

Så hvor meget mørk chokolade kan man spise? Og får man egentlig en positiv helbredseffekt ud af et forsvarligt dagligt indtag?

Chokoladens helbredseffekt

Når du ser skrevet, at mørk chokolade kan have en positiv effekt på helbredet, er det egentlig kakaoen, man skriver om.

Det er dette magiske pulver, som efter alt at dømme leverer den positive effekt. Og indlysende nok: Jo mere kakao chokoladen indeholder, desto bedre.

»De, som har fået skylden eller æren, er de såkaldte flavanoler,« forklarer Harald Carlsen, som er professor på NMBU, Norges miljø- og biovidenskabelige universitet.

Flavanoler er et kemisk stof, som falder ind under flavanoider, der igen er en form for polyfenoler, som ofte kaldes antioxidanter.

Kort sagt beskytter antioxidanterne celler, proteiner og arvestof i vores kroppe. Om flavanoler rent faktisk har denne gode egenskab, kommer vi tilbage til.

Fakta

Kakao (Theobroma cacao) er et fire til otte meter højt træ af familien Malvaceae. Det stammer fra det tropiske Sydamerika og er blevet plantet i andre tropiske egne. Dets frø bliver brugt til kakaopulver og chokolade.

Blomsterne gror i klynger direkte på stammen eller på ældre grene. De er små, én til to centimeter i diameter.

Frugten, kaldet en kakaobælg, er ægformet, 15 til 30 centimeter lang og otte til 10 centimeter bred og modner fra gul til orange. Den vejer omkring 500 gram, når den er moden.

Hver bælg indeholder 20 til 60 frø, ofte kaldet ‘bønner’, som ligger i hvidt frugtkød. Hvert frø indeholder en betydelig mængde fedt (40 til 50 procent som kakaosmør).

Frøene indeholder en lang række stoffer, der har påviselig virkning på mennesker. Deres mest betydningsfulde indholdsstof er theobromin, som minder meget om koffein.

Det videnskabelige navn theobroma betyder ‘gudernes mad’, mens kakao stammer fra det maya-yucatekiske ord kakauw.

Kilder: Den Store Danske og Wikipedia

Det ser ud til, at disse stoffer har en positiv effekt mod betændelse i kroppen, og at de kan forebygge hjerte-kar-sygdomme.

Kan chokoladen regnes som en grøntsag?

En anden velkendt kilde til antioxidanter er frugt og grøntsager, som har lagt grobund for sammenligningen og for påstanden om, at mørk chokolade bør opfattes som én af de fem portioner frugt og grønt, vi bør spise om dagen. Det mener overlæge og kogebogsforfatter Berit Nordstrand ifølge Aftonbladet.

Det er måske lidt groft sagt, men Harald Carlsen er som udgangspunkt enig i denne påstand.

»Når det kommer til frugt og grøntsager, er der tilpas mange beviser, der tyder på, at det er indtaget af polyfenoler i tillæg til vitaminer og fibre, som giver den positive effekt,« forklarer han.

Hvor meget skal man spise, før det har en effekt?

Anbefalingerne om, hvor meget chokolade der skal til, er ret forskellige. Enkelte ernæringsfysiologer siger, at man ikke skal spise mere end ni gram om dagen. Det svarer til ét til to stykker chokolade.

Andre anbefaler op mod 20 til 30 gram dagligt. I tillæg findes der forskning, som viser, at den positive effekt aftager, hvis man spiser mere end 6,7 gram chokolade.

Det kan også være vanskeligt at finde ud af, om vi får den samme positive helbredseffekt under almindelige hverdagsforhold, som forsøgspersonerne får i et forskningsstudie.

Forskerne bruger nogle gange så store mængder af det helsebringende stof i undersøgelserne, at vi ikke er i stand til at indtage de samme mængder i det virkelige liv og i kosten.

Og som om det ikke var forvirrende nok, ser det ud til at variere kraftigt, hvor mange flavanoler de forskellige producenter har i deres chokolade, skriver Science News.

Forskning versus hverdagsliv

Professor Eric Ding fra Harvard University har foretaget en gennemgang af undersøgelserne om kakao.

Ud fra disse har han regnet sig frem til, at en person i gennemsnit skal indtage cirka 400 milligram flavanoler for at opnå de positive resultater, og for at resultaterne fra de forskellige studier kan bekræftes.

»Det er omtrent otte små plader mørk chokolade eller 30 små plader mælkechokolade,« fortæller Ding i en artikel fra universitetets webside.

Harald Carlsen på NMBU tager udgangspunkt i et tal fra det amerikanske landbrugsdepartement, som viser, at 100 gram mørk chokolade indeholder omtrent 100 milligram flavanoler.

Hvis du gerne vil være på den sikre side og undgå fedt og sukker, skal du holde dig til rent kakaopulver.
(Foto: USAID U.S. Agency for International Development via Flickr)

Han forklarer, at hvis man ønsker en umiddelbar effekt fra flavanolerne i mørk chokolade, skal man spise løs.

»Man skal spise op mod 100 til 200 gram. Men det er jo urealistisk. Man kommer ikke udenom, at hvis man spiser en hel plade mørk chokolade, har man indtaget en tredjedel af det anbefalede daglige energiindtag,« påpeger Harald Carlsen.

Samtidigt er han skeptisk over for kun at spise et lille stykke chokolade.

»Jeg synes ikke, det virker som særlig meget. Spiser man cirka en halv plade, eller 50 gram, indtager man omtrent en ottendedel af det energiindtag, man har brug for. Så er man nede på et niveau, som ikke er så farligt,« forklarer Harald Carlsen.

Men hjælper antioxidanter egentlig?

Antioxidanter er et ord, de fleste af os kender til. Deres job er at beskytte kroppen mod oxidativt stress, som kan skade vores celler og DNA.

Men Harald Carlsen forklarer, at selvom polyfenolerne fungerer som antioxidanter i planten, som de kommer fra, fungerer de anderledes i menneskekroppen.

»Der findes studier, som viser, at hvis man drikker et glas appelsinjuice, som indeholder mange polyfenoler, når 90 procent af dem så langt som til tyktarmen. De bliver altså ikke optaget af kroppen på turen derhen,« forklarer Harald Carlsen.

Kakaostofferne har muligvis en anden mekanisme end som antioxidanter.

»Det ser ud til, at disse stoffer bliver genkendt af bakterier, som bryder dem ned til stoffer, som kan optages af kroppen, når de finder vej ned til tyktarmen. Men det er fortsat uklart, hvilken mekanisme der er tale om,« forklarer professoren.

Denne teori gælder muligvis også for kakao. Et studie publiceret i 2014 viste, at bakterierne i tarmen nedbryder kakaostofferne til nye forbindelser, som dæmper betændelse i kroppen, der kan være farlig for hjertet.

Men vi ved fortsat ikke alt om den reelle effekt, antioxidanter i kosten har på helbredet. Og det er heller ikke sikkert, at kroppen formår at optage alle stofferne, som vi får fra chokoladen.

Ikke godkendte helbredspåstande

Som tidligere nævnt kommer der løbende studier frem, som viser, hvordan chokoladen kan have en positiv effekt på flere aspekter af vores helbred.

Cochrane, som er et globalt uafhængigt netværk af forskere, lægelige eksperter, patienter og sundhedsfagligt personaleprofessionals, har systematisk gennemgået forskellige kakaoundersøgelser for at se, om de kunne finde grundlag for, at kakao sænker blodtrykket.

Fakta

Det siger reglerne:

Regler for, hvad man må og skal kalde produkter, der indeholder kakao, fremgår af Bekendtgørelse om kakao-, chokolade- og vekaovarer nr. 336 af 12. maj 2003.

Her kan man se at:

Kakaopulver er defineret som det produkt, der fremkommer ved forarbejdning af kakaobønner, efter at disse er renset, afskallet og brændt, og som indeholder mindst 20 procent kakaosmør i tørstoffet og højst ni procent vand.

Fedtfattigt kakaopulver er kakaopulver med et indhold af kakaosmør i tørstoffet på mindre end 20 procent.

Vekaovare er et kakao- og chokoladelignende konfektureprodukt, som efter en samlet bedømmelse af smag, udseende, sammensætning, øvrig beskaffenhed, anvendelse og den måde, hvorpå det markedsføres, kan betragtes som en efterligning af eller erstatningsvare for kakao- og chokoladevarer.

Kilder: Jens Knudsen, udviklingskonsulent i Viffos og adjunkt på University College, Ankerhus, og Gitte Gross, cand. brom og leder af Viffos

De konkluderede, at kakao faktisk kan levere en lille reduktion i blodtrykket på kort sigt. Men selvom der løbende dukker positive chokoladeundersøgelser op, findes der kun én EU-godkendt helsepåstand for kakaoflavanoler.

Den tillader, at producenter kan påstå, at kapsler med 200 miligram kakaoflavanoler kan gøre blodårene mere elastiske og dermed give en bedre blodgennemstrømning.

Men i øjeblikket er denne påstand under et femårigt patent, så ingen andre kan benytte sig af den.

Med andre ord kan de fleste producenter af kakaoprodukter ikke garantere nogen form for helbredseffekt fra flavanolerne i deres produkter.

For eksempel at de har en slankende effekt, at de forbedrer humøret, og at de beskytter cellerne. Alle disse påstande er ifølge EUs hjemmeside blevet afvist på grundlag af manglende videnskabelige beviser.

Er chokoladeproducenternes forskning troværdig?

Det er også værd at nævne, at mange af de glade chokoladenyheder stammer fra studier, som er blevet finansieret af chokoladeproducenterne. Er det et stort problem for chokoladeforskningens troværdighed?

»Vi må stole på, at der er tale om anstændige forskere, som forsøger at finde frem til sandheden. Men vi ved jo, at der findes studier, som er forkert udformede, eller hvor forskerne har været forudindtagede. På samme tid er forskerne afhængige af samarbejdet med industrien, som sidder inde med ekspertise, som de ikke har,« mener Harald Carlsen.

Ikke desto mindre kan det være godt at være lidt forbeholden over for undersøgelserne omhandlende chokolade. Journalisten John Bohannon narrede medier verden over med en falsk undersøgelse, der viste, at chokolade bidrog til et større vægttab.

Kakao på hjernen

Men forskningen kan også være god. Harald Carlsen gør opmærksom på et studie, som blev publiceret i 2014. Ifølge Science Daily viste studiet, at kakao med et højt indhold af flavanoler gav et betydeligt udslag på deltagernes resultater på den hukommelsestest, de gennemførte før og efter forsøget.

Fordi forskerne bag studiet både benyttede en kontrolgruppe og nøjagtige doseringer af flavanoler, kunne de se, hvilken effekt stoffet rent faktisk havde på forsøgspersonerne.

»Det, som er lidt specielt med lige dét produkt, de fik, er, at det næsten ikke indeholdt noget fedt. Forskerne fremstillede en kakaodrik, som smagte ens, lige meget hvor meget kakao der var i den,« fortæller Harald Carlsen.

Men der er stor forskel på det produkt, produceret af Mars, som forsøgspersonerne fik, og det man kan købe i butikkerne.

»Produktet indeholdt kun lidt sukker og meget lidt fedt. Det kan ikke sammenlignes med almindelig mørk chokolade,« påpeger han.

Så hvis du gerne vil være på den sikre side og undgå fedt og sukker, skal du holde dig til rent kakaopulver. Men det smager selvfølgelig ikke lige så godt.

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark