Annonceinfo

Hvidt og brunt fedt er ikke ét fedt

ForskerZonenBrunt fedt i organismen glimrer ved, at det, i modsætning til almindeligt hvidt fedt, kan svedes væk. Da hvidt fedt under visse omstændigheder kan omdannes til brunt fedt, spekulerer forskerne i, om det kan udnyttes til en mulig kur mod fedme.

Hvem ville ikke gerne se kiloene rasle af uden at skulle tvinge sig selv ned i motionscentret, og ikke mindst i de stramme cykelshorts, den ene mørke eftermiddag efter den anden? (Foto: Colourbox)

Overvægt og fedme fylder en større og større del af sundhedsdebatten, og både forskningsgrupper og medicinalindustrien søger efter de overvægtiges ’lykkepille’ – et middel mod fedme.

Årsagen til fedme er i virkeligheden ganske simpel – hvis man gennem længere tid indtager flere kalorier, end man forbrænder, vil de overskydende kalorier ophobes i kroppen til senere.

Denne mekanisme er bevaret fra vores tidlige forfædre, der ikke havde samme nemme tilgang til føde, som vi har i dag, og som levede et langt mere aktivt liv, end de fleste gør i dag.

Konsekvenserne af overvægt og fedme er velkendte – f.eks. hjerte-kar-problemer og stofskiftesygdomme som type 2 diabetes, også kaldet gammelmandssukkersyge, der er i kraftig fremmarch på verdensplan.

En mulig kur mod fedme?

Det voksende antal overvægtige individer har udløst en massiv interesse for, hvordan overvægt undgås og behandles.

At udvikle en ’kur’ mod fedme, der ikke involverer en tur op på kondicyklen iført farvestrålende tights, er dog langt fra en simpel udfordring. Det kræver blandt andet nøje kendskab til, hvordan fedt dannes, transporteres og omsættes i organismen, hvordan fedt fungerer som signalmolekyler og mere viden omkring de forskellige former for fedtvæv, der findes.

En strategi, som – i hvert fald i teorien – kunne bruges som antifedme-behandling, er, hvis man kunne få kroppen til at omdanne sit hvide fedtvæv til brunt fedtvæv. Det brune fedtvæv kan nemlig forbrænde fedt og omdanne energien i det til varme.

Brunt fedt kan svedes væk

Alle pattedyr, som mennesker og mus, har to slags fedtvæv, hvidt og brunt fedtvæv. Det hvide fedtvævs primære funktion er at oplagre overskydende energi i form af fedt kaldet triglycerider.

Dette fedt ophobes altså, når vi indtager flere kalorier end vi forbrænder.

Det hvide fedtvæv findes spredt over hele kroppen, men ofte hovedsageligt omkring maveregionen (æbleform) eller omkring hofte og lår (pæreform), og det er altså de hvide fedtdepoter, som mange mennesker forsøger at komme af med.

Det brune fedtvæv derimod er til stede i langt mindre mængder, muligvis kun i ganske få gram i et voksent menneske. Det brune fedtvæv ophober også fedt som triglycerider, men i langt mindre mængder end det hvide fedtvæv.

Den brune farve i det brune fedtvæv skyldes, at de indeholder et stort antal mitokondrier, der er cellens energi-producerende ’kraftværker’.

Frigives som varme, når vi fryser

Det brune fedtvæv findes primært placeret omkring vores kraveben, i nakkeregionen samt mellem skulderbladene.

Det brune fedtvævs funktion afviger fra det hvide ved, at brunt fedtvæv ikke oplagres til perioder, hvor vi indtager for få kalorier, men i stedet kan fedtet forbrændes, og energien frigives som varme, når vi fryser.

Kolde temperaturer registreres i hjernen, som derefter via nerverne stimulerer det brune fedtvæv til at udføre en mekanisme kaldet termogenese, som producerer varme. Denne termogenese, finder sted i de brune fedtcellers mitokondrier.

Termogenese kræver, at proteinet UCP1 er til stede, og det findes netop kun i mitokondrier i de brune fedtceller.

Det klassiske brune fedtvæv findes kun i ganske små mængder i afgrænsede områder omkring kravebenene og nakken. Derudover er det yderligere i nogle tilfælde blevet registreret omkring nyrerne, rygsøjlen og aorta.

Fordi det er UCP1 i mitokondrierne, som udfører termogenese, er det også ganske smart, at de brune fedtceller indeholder flere mitokondrier end hvide fedtceller, hvilket gør dem endnu mere effektive, når der skal produceres varme.

Det kan sammenlignes med, at flere vindmøller kan producere en given mængde strøm hurtigere end få vindmøller.

Brunt fedtvæv hos voksne

I mange år mente man, at brunt fedt i mennesker primært fandtes hos spædbørn og små børn, hvor det spiller en vigtig rolle i reguleringen af deres kropstemperatur.

Ud over at hjælpe spædbørn og små pattedyr med at holde varmen, sikrer varmedannelse i brunt fedtvæv hos dyr, der går i hi om vinteren, at disse ikke nedkøles.

Forskning i de senere år har afsløret, at det brune fedtvæv også findes i ganske små mængder hos en del voksne mennesker. Det ser ud til, at kvinder har en smule mere brunt fedtvæv end mænd.

Derudover ser mængden af brunt fedtvæv ud til at være mindre, jo højere ens BMI er (BMI er et mål for ens vægt i forhold til højde).

Kan måske forbrænde uden at motionere

Hvilken betydning brunt fedtvæv har for energiregnskabet og vægtreguleringen hos voksne mennesker er endnu uvist, og man kender heller ikke årsagen til denne sammenhæng mellem mængden af brunt fedtvæv og BMI.

Som i spørgsmålet om, hvad der kommer først: hønen eller ægget, er det endnu ikke afklaret, om mangel på brunt fedtvæv gør det nemmere at blive overvægtig, eller om overvægt bevirker, at det brune fedtvæv nedbrydes.

Både hvide og brune fedtceller ophober fedt i form af triglycerider, men der er strukturelle forskelle på cellerne. Den hvide fedtcelle ophober fedtet i en ’samlet’ pakke og har som konsekvens heraf samlet cellekernen og andre celleorganeller tæt på cellemembranen. I en brun fedtcelle findes fedtet fordelt rundt om i cellen og cellekernen findes i midten. Desuden er der mange flere mitokondrier i en brun end i en hvid fedtcelle.

Forekomsten af brunt fedtvæv hos voksne har ført til et håb om, at det brune fedtvæv kan indgå i en fremtidig strategi for behandling af både overvægt og de medfølgende livsstilssygdomme.

Hvis det eksisterende brune fedtvæv kan aktiveres, eller hvis vi kan danne mere brunt fedt, vil det måske blive muligt at forbrænde overskydende fedt uden at løbe en tur. Dette kræver dog, at man lærer mere om forskelle og ligheder mellem de to typer af fedtvæv.

Always look on the ‘brite’ side of life

Forskning i det seneste årti har vist, at der i celler i det hvide fedtvæv kan aktiveres et program, som omdanner dem til noget, der minder om brune fedtceller og opnår egenskaber, som ellers normalt kun forbindes med brunt fedtvæv.

Det drejer sig blandt andet om, at de begynder at få flere mitokondrier og mere af proteinet UCP1 og dermed bliver i stand til at udføre den varmedannende termogenese.

Hvis mus udsættes for kolde omgivelser gennem længere tid, vil de begynde at danne brune fedtceller spredt i det hvide fedtvæv. Disse brune fedtceller har ikke samme oprindelse som de ’rigtige’, klassiske brune fedtceller.

De optræder umiddelbart som en mellemting mellem hvide og brune fedtceller og kaldes derfor adaptive eller rekruttérbare brune fedtceller – eller blot brite-celler (fra engelsk -brown in white).

Flere indikationer på det brune fedtvævs muligheder

Mekanismen som gør denne dannelse af brite-celler mulig, kendes endnu ikke, men man mener, at der i hvidt fedtvæv findes celler, som kan blive til brite-celler, når de stimuleres korrekt.

Og dette kan altså ske ved kuldepåvirkning, men også nogle kemiske stoffer har denne egenskab. Det åbner for, at man med et lægemiddel måske kan ’tænde’ for dannelsen af brite-celler i de hvide fedtceller som en behandling af overvægt.

Fedtceller farvet med den fedt-bindende farve Oil red O. Farvningen gør det muligt at se fedtdråberne tydeligt i et mikroskop.

Netop disse brite-celler tiltrak først på året en del opmærksomhed i den samlede danske presse, da der blev offentliggjort et studium, der beskrev opdagelsen af hormonet irisin.

Forskere havde fundet, at muskler ved træning producerer irisin, der efterfølgende frigives til blodet for derefter at stimulere dannelsen af brunt-fedt-lignende celler i det hvide fedtvæv. Indtil videre er effekten af irisin kun vist i mus, men forskerne arbejder på at eftervise den hos mennesker.

Fundet af irisin gav endnu en indikation for, at dannelse af brunt-lignende fedtceller i det hvide fedtvæv er interessant i forhold til behandling af overvægt.

Lang vej til lægemiddel

Fordi den hidtidige forskning i dén grad har afsløret, at fedt ikke bare er ét fedt, vil dette område helt sikkert være i både forskernes og medicinalindustriens søgelys fremover.

Og der er stadig mange uafklarede spørgsmål omkring forekomsten af brite-celler:

Hvilke celler i det hvide fedtvæv kan udvikles til brunt-lignende fedtceller? Hvordan aktiverer man bedst disse celler, så de kan udføre termogenese? Og hvilken betydning har brite-cellernes fedtforbrænding for kroppens samlede energiforbrug?

Vi må væbne os med tålmodighed

Der er således meget at lære om forskellene mellem hvide og brune fedtceller, hvilket er strengt nødvendigt, hvis man vil udnytte denne viden i kampen mod overvægt.

Det er også vigtigt at afklare, hvordan større mængder brunt fedtvæv eller aktivering af det brune fedtvæv vil påvirke kroppen – for det kan jo tænkes at påvirke kroppen på en dårlig måde.
Kommer vi til at svede mere, stiger vores kropstemperatur, og hvordan påvirkes kroppens proteiner, som fungerer bedst ved cirka 37 grader?

Kun tiden kan vise, om det vil blive muligt i fremtiden at tabe sig ved at tage en pille, aktivere ens brune fedtvæv og så svede fedtet væk. Og vi må under alle omstændigheder væbne os med tålmodighed.

Udviklingen af lægemidler er en lang proces, og det kan nemt tage mellem ti og femten år, fra en ide opstår, til medikamentet står på apotekshylden.

Fedt i fedtceller

Fedt ophobes i fedtceller som triglycerider, der består af to dele: en glycerol-enhed (rød) og tre fedtsyrer (blå). De tre fedtsyrer kan have forskellige længder, hvilket bestemmes af, hvor mange carbon-atomer (C), de består af.

Fedtsyrerne kan være enten mættede eller umættede. Denne betegnelse henviser til antallet af hydrogen-atomer (H) i kæden. Alle C-atomer i fedtsyren kan indgå fire bindinger, hvilket på figuren svarer til, at der skal udgå fire streger fra hvert C-atom.

Hvis alle carbon-atomerne i en fedtsyre binder til fire atomer er fedtsyren mættet, fordi C-atomerne binder til så mange andre atomer som muligt (de to øverste fedtsyrer).

Et carbon-atom kan dog også binde sig til et andet carbon-atom via en dobbeltbinding (to streger mellem de to carbon-atomer), og en fedtsyre, som indeholder en dobbeltbinding kaldes en umættet fedtsyre (den nederste fedtsyre).

Monoumættede fedtsyrer indeholder netop én dobbeltbinding, mens polyumættede fedtsyrer indeholder flere dobbeltbindinger. Fordi dobbeltbindingen resulterer i et ’knæk’ i fedtsyrens struktur, kan umættede fedtsyrer ikke pakkes så tæt sammen i cellen, og derfor vil fedtstoffer med mange umættede fedtsyrer være flydende (olier), mens fedtstoffer med mange mættede fedtsyrer vil være faste (animalsk fedt).

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Aktuel Naturvidenskab

Aktuel Naturvidenskab

Aktuel Naturvidenskab
Ny Munkegade 120, Bygn. 1520
8000 Århus C
Tlf.: 8715 2094

Aktuel Naturvidenskab er et landsdækkende tidsskrift med nyheder og baggrund fra den naturvidenskabelige verden. Aktuel Naturvidenskab har til formål at synliggøre naturvidenskab i det danske samfund. Bladet udgives i et samarbejde mellem 10 danske forskningsinstitutioner.

Artiklerne er primært skrevet af fagfolk og henvender sig til læsere med en bred interesse for naturvidenskab. Det faglige niveau svarer til en "studentereksamen".

I Aktuel Naturvidenskab finder du artikler om:

  • nye forskningsprojekter og resultater  
  • videnskabshistorie og naturfilosofi
  • synspunkter og kommentarer
  • boganmeldelser

Videnskab.dk bringer udvalgte artikler fra Aktuel Naturvidenskab.

Seneste artikler fra Aktuel Naturvidenskab

Fysisk træning er nok den bedste kur mod fedme.

Med udgangspunkt i den logiske konklusion, at overvægt kun kan forekomme, hvis man indtager flere kalorier end man forbrænder, så må løsningen være at ændre dette forhold til en homeostatisk tilstand (balance) eller hvis man vil tabe sig, at ændre forholdet til en negativ værdi.

Men diæter og sultekure har erfaringsmæssigt kun en kortvarig effekt, som ofte efterfølges af en vægtstigning, der samlet forværrer problemet. Der er også dokumenterede forskelle i menneskers metabolisme. Nogle kan fylde sig med kalorier, men de ryger tilsyneladende lige igennem uden at blive optaget i kroppen. Hos andre suger kroppen det maksimale antal kalorier ud af alt, hvad man indtager. Som en svær overvægtig pige ironisk udtrykte det: "Jeg behøver blot at se på en flødeskumskage, så har jeg taget lige så meget på, som den vejer."

Der kan næppe herske tvivl om, at vi både spiser forkert og for meget, men at ændre folks kostvaner ser ud til at være en uoverkommelig opgave, ikke mindst fordi det sker i konkurrence med fødevareproducenternes massive reklamepåvirkning, og fordi spisning er blevet en trøst for mange, der har problemer med sociale kontakter til andre mennesker.

En teknologisk kultur, der i stor udstrækning overflødiggør brug af musklerne, er heller ikke fremmende for en naturlig balance. Hvad hjælper det børn at få trænet deres reaktionsevne og musklerne i tommelfingrene ved at spille videospil, hvis resten af organismen atrofierer (skrumper) på grund af manglende brug.

Skal fedmeproblemet mindskes, så må vi i højere grad motivere mennesker til at træne deres fysik, men det ser heller ikke ud til at have en længerevarende effekt hos de fleste. Det ved fitnesscentrene alt om, så derfor sælger de ikke månedskort, men binder folk til halve eller hele års medlemsskab, vel vidende at de fleste falder fra i løbet af den første måned.

Men hvorfor er det så svært at motivere mennesker til at motionere, så det kun er mennesker med sportslige ambitioner eller mennesker, der går meget op i deres udseende, der har den fornødne stamina til vedvarende træning. Min teori er, at det skyldes en kombination af flere ting.

Det er ikke morsomt at sidde og trampe i pedalerne på en motionscykel uden at komme nogen vegne. Bevægelse skal udløse en naturlig glæde ved at bruge og mærke sin egen krop. Det gør en motionscykel ikke, men det gør f.eks. gymnastik og dans. For det andet er vi sociale mennesker, så vi foretrække generelt aktiviteter, som vi kan udføre i samvær med andre. For det tredie er adgangen til at dyrke de fleste former for sport og andre fysiske aktiviteter ofte forbundet med ret store udgifter. Det er langt billigere at trøstespise.

Fedme er i de rige lande et alvorligt samfundsproblem, og skal samfundet løse dette problem, rækker det ikke med motivationskampagner. Man må i tilgift lette adgangen til sportsfaciliteter og billiggøre deltagelsen, så alle har råd og let mulighed for at deltage i et stort udvalg af sociale fysiske aktiviteter. Gratis zumba træning er f.eks. en aktivitet, der opfylder alle tre ovenstående formål, og som vil kunne gennemføres uden de helt store anlægs- og driftsudgifter.

Det er da en besnærende tanke, at man en dag måske vil kunne tage en pille mod fedme, og der vil uden tvivl kunne tjenes milliarder på et sådant medikament. Men hvor meget er det værd, hvis man ikke samtidig kan tage en pille, der gør musklerne stærkere, og en pille, der forbedrer konditionen, og en pille, der forbedrer hjernens koordination af muskelbevægelser, og en pille, der øger motivationen til at spise sundere og bevæge sig mere. At gøre kroppen afhængig af medicinske tilskud er ikke sundt i min opfattelse.

Nu vil jeg i stedet gå mig en lang tur i skoven, så jeg kan forbrænde de kalorier, som jeg agter at indtage til frokost i form af en sund sildemad.

God søndag

Ole Bjørn :o)

Seneste fra Krop & Sundhed

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer