Annonceinfo

Hverdagssituationer forvirrer hjernen

Vi glemmer, hvad vi skulle i stuen, når vi passerer døren. Eller vi tror, vi mærker vores smartphone vibrere i lommen, selv om der hverken er besked eller opkald. Ny forskning afslører, hvornår hjernen spiller os et puds.

Hmm, hvad var det nu, jeg skulle hente i stuen? Ny forskning viser, at det er den fysiske afgrænsning mellem rum - dørene - som får hjernen til fejlagtigt at arkivere information, som vi egentlig skulle have brugt umiddelbart efter. (Foto: Colourbox)

Hjernen fungerer på en måde, hvor den ind imellem kommer til at tage helt fejl af situationer. Det er blandt andet det, som bliver udnyttet i trickbilleder, og som tryllekunstnere bruger til at tjene formuer i Las Vegas.

En række nye videnskabelige studier kaster et dybere blik ind i vores hjerne. Resultatet er både pudsigt og afslører samtidig grundlæggende principper i hjernens opfattelse af verden.

Hjernen forsøger nemlig at automatisere så meget som muligt - og ind i mellem resulterer det i, at den tager helt fejl af, hvad der foregår.

Døre fungerer som grænser i hjernen

For eksempel kender de fleste nok følelsen af at være gået ind i stuen for at hente et eller andet - og når man så står der, aner man pludselig ikke, hvad det egentlig var, man skulle.

Ny forskning viser, at forglemmelsen formentlig skyldes, at man passerede en dør på vej ind i stuen. Det viser professor i psykologi på University of Notre Dame, Gabriel Radvanskys, forskning ‘Walking through doorways causes forgetting: Further explorations’, der er publiceret i tidsskriftet The Quaterly Journal of Experimental Psyhology.

»Når vi går ind eller ud af en dør, fungerer døråbningen som en begivenhedsgrænse, der adskiller episoder af aktivitet og arkiverer dem. Derfor er det svært at huske den beslutning eller aktivitet, der fandt sted i det rum, vi har forladt. Informationen er blevet bortsorteret,« siger Radvansky.

Hjernen deler begivenheden op i kasser

Hans eksperimenter viser, at mange forskellige dele af hjernen lyser op som tegn på aktivitet, når vi passerer en dør. Den aktivitet skyldes ifølge Radvansky, at hjernen arkiverer information fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen.

Hjerneforsker Thomas Z. Ramsøy fra Copenhagen Business School (CBS) og leder af Decision Neuroscience Research Group kender forskningen og forklarer det sådan:

»Hjernen inddeler information og oplever i kasser. Vi kan for eksempel ikke huske alt, fra vi stod op, til vi kom på arbejde. I stedet husker vi enkelte begivenheder inden for et givent tema.«

»Hjernen inddeler information og oplevelser i episoder, for hvis vi skulle huske alt, ville hukommelsen være uendelig. Det at gå gennem en dør er en markering til hjernen om, at en ny episode begynder, og at informationen fra den foregående episode kan arkiveres væk,« siger Thomas Z. Ramsøy.

Vi husker dårligere, når vi skifter rum

I Radvanskys eksperimenter skulle forsøgspersonerne flytte forskellige genstande. I nogle tilfælde skulle genstanden flyttes til et andet sted i samme rum. I andre skulle genstanden flyttes til et andet rum.

Når tingen var flyttet, skulle forsøgspersonerne fortælle, hvilken genstand der var den næstsidste, de flyttede.

Hvis genstanden befandt sig i samme rum, var deres hukommelse markant bedre, end når de flyttede genstanden fra rum til rum.

Forsøgene blev foretaget i både den fysiske verden og i en virtuel simulation. Resultatet var det samme.

Fejlraten stiger, når vi passerer mange rum

For at udelukke, at hukommelsessvigtet skyldes, at man befinder sig i et nyt rum, satte Radvansky herefter personerne til at passere mange døråbninger for til sidst at ende i samme rum, som de begyndte. Her var resultatet igen det samme.

»Fejlraten steg, når de passerede flere døre. Det understøtter, at vi ikke glemmer, fordi vi befinder os i et nyt miljø, men fordi vi passerer dørene,« skriver Gabriel Radvansky i studiet.

Med andre ord har hjernens automatik fejlagtigt arkiveret den information, som vi skulle bruge. Derfor kan vi ikke huske, hvad vi skulle i stuen.

Fantom-vibrationer fra smartphones

Et andet studie afslører en anden måde, hvorpå hjernen bliver forvirret over sin egen automatik.

Her har forskere undersøgt, hvorfor det kan føles, som om ens mobiltelefon vibrerer i lommen, selvom der hverken er en besked eller et opkald. Fænomenet kaldes 'Phantom Vibration Syndrome' - eller 'fantom-vibrationer' på dansk.

Undersøgelsen ’Phantom vibration syndrome among medical staff: a cross sectional survey’, som er publiceret i tidsskriftet British Medical Journal, viser, at hele 70 procent af de 169 hospitalsansatte, der blev spurgt, oplevede fantom-vibrationer.

»Der kommer hele tiden en enorm mængde sanseinformation samtidig. Hjernen filtrerer informationerne, blandt andet ud fra hvad den er vant til at holde øje med. Og hos mennesker, der får mange beskeder, som enten er vigtige, eller som de bliver glade for at modtage, afsøger hjernen konstant sanseindtrykkene for noget, der minder om vibrationer,« skriver professor Michael Rothberg, der står bag undersøgelsen.

Illusionsnumre narrer os på samme måde

Hos ansatte på hospitaler skyldes fænomenet, at de er opmærksomme på vibrationerne, når de er på vagt.

Men fænomenet gælder langt fra kun for hospitalsansatte. På nettet kan man læse mange vidnesbyrd om almindelige mennesker, der oplever det samme.

Thomas Z. Ramsøy sammenligner det med tryllekunstneres illusionsnumre.

»Der sker det samme med hjernen, når vi bliver udsat for illusionsnumre. De bygger på at narre hjernens automatik ved at få den til at tro, at den ser noget, som den i virkeligheden ikke ser,« forklarer han.

om overabejde, stress, jag og hokuspokus!

Netop Dorthe - ”fuld bevidsthed” er netop en metaperceptionsfejl-fejlløsning  Forsøger man systematisk at blive i én fokuseret tilstand, så medfører det så meget ”stress” at hjernen kobler helt ned for væsentlige funktioner - frem for at gå på overarbejde . Herved oplever du dig altså fri for stress og angst. Gør du dette over længere tid vil stress/angst i-sig-selv få hjernen til at koble fra (biofeedback!) – hjernens normale funktioner kobler fra, så stres og angst ikke længere stresser, et tegn på at du ’ikke’ længere tænker!

Lignende skader kan opstå hvis man holder sig i den samme bevidste/fokuserede tilstand mere end 3-5 minutter - så lad være med det!

Det som man oplever under ”fuld bevidsthed” kan ikke fortolkes, eller kan kun beskrives som (pseudo)religiøse oplevelser. Dette betyder IKKE at religion generelt set er hokuspokus, men det bertyder at: man kan trylle, ved at snyde hjernen! (Desværre ikke(?), Lone Frank).

Fra den ”oplyste” tilstand er der i øvrigt to generelle standard udgange: Man ender med at opfatte verden sort/hvid, og man må indrette sig går efter simple regler… ultimativt går man i kloster eller man påtvinger andre sit livssyn…. Sådan fjerner man ”de(t) sidste” som kan stresse en?

Skal man stresse af så er den naturlige løsning at sove eller gøre ”noget andet” - fx kan man se tv, det er slet slet ikke så ”usundt” som man skulle tro!

Man ville i alt fald komme på

Man ville i alt fald komme på overarbejde, hvis den bevidste tænkning skulle klare hovedparten af beslutningerne for os : )

Perceptionsfejl-procedure

Godt - så det burde måske være sådan at censor kommer ind til eksaminanten?

Det vi skal være (meta)opmærksomme på er at dette er den måde ’normale hjerner’ fungerer på. Dorthe Wulf Dahl’s eksempel viser at der er situationer hvor hjernen er en hjælp – jeg har selv oplevet at klare en sådan bagvagt helt i søvne uden at kunne huske det! ;-)

Pointen er at det ikke muligt at ”træne” sig til en anderledes reaktion – hvis man gør det invalideres hjernen, i større eller mindre grad.

Det man ’kan gøre’ er at opdage situationer hvor rygradsreaktioner er essentielle, fx hvor man kører bil eller flyver et fly. Og man kan opfinde procedure, som forebygger fejlsituationer (fx eksamen, er der andre) og procedure forebygger som perceptionsfejl (dem jeg arbejder med).

At rygradshandlinger kan være ”betænkelige” har mange af os som kører bil oplevet. Prøv næste gang du stopper bilen der hjemme at genkalde ”hvordan kom jeg hertil” – ofte kan man slet ikke huske turen, hvilket reelt vil sige at hjerne kørte for os – i et flow, uden at tænke! (Det kan også tænkes at hjernen opfatter bilen som et rum – så du glemmer turen når du forlader bilen?)

Om den normale hjerne: http://www.amazon.com/Dont-Believe-Everything-You-Think/dp/1591024080

Er det derfor man går kold ved det grønne bord?

Jeg tænker på eksamenssituationen - man går ind i rum 1 og trækker et spørgsmål - man bliver ført via et par døre til rum 2 for forberedelse(og her kan man det hele!) - bliver hentet og ført via et par døre
OG PLUDSELIG ER MAN HELT BLANK...

Forskellen i opmærksomhed afh af situation er smart..

Oplagt at der er lavet de undersøgelser hos hospitalspersonale om fejlopfattelser af om telefonen vibrerer.

To gange for nyligt har jeg oplevet samme "fejlopfattelse" i min opmærksomhed - sidst imorges... Min telefon er mit vækkeur, og som regel fatter jeg straks, at det er vækkeuret, der ringer. Men hvis jeg samme døgn er vagthavende bagvagt, og altså også bliver ringet op hjemme af vagthavende forvagt, så reagerer jeg forkert, når vækkeuret ringer. Jeg tager telefonen til øret, og siger "Ja det er Dorte", og efter et stykke tid går det op for mig, at det bare var vækkeuret : ). Det er ikke sket, når vækkeuret ringer, og jeg ikke er bagvagt...

"Beviser" for gl. viden.. og så videre?

At hjernen virker som artiklen beskriver har vi vidst de sidste 60-70 år, men den samme viden glemmes og dukker op i nye kontekster (rum?) igen og igen. Et af de mest eklatante eksempler på dette finder vi faktisk inden for videnskaben, hvor man ikke alene glemmer men bliver blind over for viden fra ubeslægtede felter, som ’derfor’ ikke omsættes til brugbar viden.

En af de allerbedste bøger om hjerneforskning overhovedet, handler fx om geologi, den hedder: Bølgen på vandet, stregen i sandet.

Geologien forklarer os grundlæggende principper om hvordan information kan lagres, slettes og ”forsvinde” - og deraf kan man udlede en masse principper om hvad hjerne kan og ikke kan. En hundedyr MR scanner alene, forfører os til frenologiske-positivisme – og at omprioritere hjernens aktiviteter er reelt set et politik valg!

Rumdeler princippet har været kendt i mange år, men det kræver specielle overvejelser at komme fra et sådant princip og udover illusionist niveauet. Det man kan bruge det til er netop at tænke ud af boksen (rummet), netop ved at man tjekker for ting man ”systematisk glemmer”. Man skal til overflod sikre sig at de teknikker man opfinder på grundlag af disse principper ikke bare ”forværre” situation. Hjernen glemmer når vi går ind i et andet rum ’er’ ikke en fejl eller et problem – problemerne opstår først ’rigtigt’ når den ikke længere gør det!

Hvordan kan man fx se her: http://www.folkeskolen.dk/514450/folkeskolens-infrastruktur-for-omtanke-

Bzzzzzz…. Undskyld min telefon vil have min opmærksomhed – tak for deres

Seneste fra Krop & Sundhed

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer