Hverdagssituationer forvirrer hjernen
Vi glemmer, hvad vi skulle i stuen, når vi passerer døren. Eller vi tror, vi mærker vores smartphone vibrere i lommen, selv om der hverken er besked eller opkald. Ny forskning afslører, hvornår hjernen spiller os et puds.

Hmm, hvad var det nu, jeg skulle hente i stuen? Ny forskning viser, at det er den fysiske afgrænsning mellem rum - dørene - som får hjernen til fejlagtigt at arkivere information, som vi egentlig skulle have brugt umiddelbart efter. (Foto: Colourbox)

Hjernen fungerer på en måde, hvor den ind imellem kommer til at tage helt fejl af situationer. Det er blandt andet det, som bliver udnyttet i trickbilleder, og som tryllekunstnere bruger til at tjene formuer i Las Vegas.

En række nye videnskabelige studier kaster et dybere blik ind i vores hjerne. Resultatet er både pudsigt og afslører samtidig grundlæggende principper i hjernens opfattelse af verden.

Hjernen forsøger nemlig at automatisere så meget som muligt - og ind i mellem resulterer det i, at den tager helt fejl af, hvad der foregår.

Døre fungerer som grænser i hjernen

For eksempel kender de fleste nok følelsen af at være gået ind i stuen for at hente et eller andet - og når man så står der, aner man pludselig ikke, hvad det egentlig var, man skulle.

Ny forskning viser, at forglemmelsen formentlig skyldes, at man passerede en dør på vej ind i stuen. Det viser professor i psykologi på University of Notre Dame, Gabriel Radvanskys, forskning ‘Walking through doorways causes forgetting: Further explorations’, der er publiceret i tidsskriftet The Quaterly Journal of Experimental Psyhology.

»Når vi går ind eller ud af en dør, fungerer døråbningen som en begivenhedsgrænse, der adskiller episoder af aktivitet og arkiverer dem. Derfor er det svært at huske den beslutning eller aktivitet, der fandt sted i det rum, vi har forladt. Informationen er blevet bortsorteret,« siger Radvansky.

Hjernen deler begivenheden op i kasser

Hans eksperimenter viser, at mange forskellige dele af hjernen lyser op som tegn på aktivitet, når vi passerer en dør. Den aktivitet skyldes ifølge Radvansky, at hjernen arkiverer information fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen.

Hjerneforsker Thomas Z. Ramsøy fra Copenhagen Business School (CBS) og leder af Decision Neuroscience Research Group kender forskningen og forklarer det sådan:

»Hjernen inddeler information og oplever i kasser. Vi kan for eksempel ikke huske alt, fra vi stod op, til vi kom på arbejde. I stedet husker vi enkelte begivenheder inden for et givent tema.«

»Hjernen inddeler information og oplevelser i episoder, for hvis vi skulle huske alt, ville hukommelsen være uendelig. Det at gå gennem en dør er en markering til hjernen om, at en ny episode begynder, og at informationen fra den foregående episode kan arkiveres væk,« siger Thomas Z. Ramsøy.

Vi husker dårligere, når vi skifter rum

I Radvanskys eksperimenter skulle forsøgspersonerne flytte forskellige genstande. I nogle tilfælde skulle genstanden flyttes til et andet sted i samme rum. I andre skulle genstanden flyttes til et andet rum.

Når tingen var flyttet, skulle forsøgspersonerne fortælle, hvilken genstand der var den næstsidste, de flyttede.

Hvis genstanden befandt sig i samme rum, var deres hukommelse markant bedre, end når de flyttede genstanden fra rum til rum.

Forsøgene blev foretaget i både den fysiske verden og i en virtuel simulation. Resultatet var det samme.

Fejlraten stiger, når vi passerer mange rum

For at udelukke, at hukommelsessvigtet skyldes, at man befinder sig i et nyt rum, satte Radvansky herefter personerne til at passere mange døråbninger for til sidst at ende i samme rum, som de begyndte. Her var resultatet igen det samme.

»Fejlraten steg, når de passerede flere døre. Det understøtter, at vi ikke glemmer, fordi vi befinder os i et nyt miljø, men fordi vi passerer dørene,« skriver Gabriel Radvansky i studiet.

Med andre ord har hjernens automatik fejlagtigt arkiveret den information, som vi skulle bruge. Derfor kan vi ikke huske, hvad vi skulle i stuen.

Fantom-vibrationer fra smartphones

Et andet studie afslører en anden måde, hvorpå hjernen bliver forvirret over sin egen automatik.

Her har forskere undersøgt, hvorfor det kan føles, som om ens mobiltelefon vibrerer i lommen, selvom der hverken er en besked eller et opkald. Fænomenet kaldes 'Phantom Vibration Syndrome' - eller 'fantom-vibrationer' på dansk.

Undersøgelsen ’Phantom vibration syndrome among medical staff: a cross sectional survey’, som er publiceret i tidsskriftet British Medical Journal, viser, at hele 70 procent af de 169 hospitalsansatte, der blev spurgt, oplevede fantom-vibrationer.

»Der kommer hele tiden en enorm mængde sanseinformation samtidig. Hjernen filtrerer informationerne, blandt andet ud fra hvad den er vant til at holde øje med. Og hos mennesker, der får mange beskeder, som enten er vigtige, eller som de bliver glade for at modtage, afsøger hjernen konstant sanseindtrykkene for noget, der minder om vibrationer,« skriver professor Michael Rothberg, der står bag undersøgelsen.

Illusionsnumre narrer os på samme måde

Hos ansatte på hospitaler skyldes fænomenet, at de er opmærksomme på vibrationerne, når de er på vagt.

Men fænomenet gælder langt fra kun for hospitalsansatte. På nettet kan man læse mange vidnesbyrd om almindelige mennesker, der oplever det samme.

Thomas Z. Ramsøy sammenligner det med tryllekunstneres illusionsnumre.

»Der sker det samme med hjernen, når vi bliver udsat for illusionsnumre. De bygger på at narre hjernens automatik ved at få den til at tro, at den ser noget, som den i virkeligheden ikke ser,« forklarer han.