Hver femte kan måske 'høre' lysglimt – kan du?
Kilde: 
18 januar 2017

Op imod hver femte af os kan være påvirket af en bestemt form for såkaldt synæstesi, hvor vi hører bestemte synsindtryk for det indre øre, som om de var lyd. Det skriver The Guardian.

Synæstesi betyder, at ét sanseindtryk kan opleves, som om det kommer fra en anden sans. For eksempel kan en cirkel synes, som om den er blå, eller et stykke musik kan smage af jordbæris.

Synæstesi menes normalt kun at påvirke 2-4 procent af befolkningen, men i det nye studie, der er publiceret i tidsskriftet Consciousness and Cognition, havde 22,5 procent af forsøgsdeltagerne tegn på en form for synæstesi, hvor bevægelse og lyd flyder sammen.

LÆS OGSÅ: Dansk forskning: Derfor ser nogle mennesker bogstaver som farver

Men de fleste med denne form for synæstesi, ved det formentlig slet ikke, fordi lyd og bevægelse typisk har det med at følges ad i hverdagen.

»Mange af os går rundt og har sanseoplevelser uden at tænke over det,« siger Elliot Freeman, der er hjerneforsker ved City University London og hovedforfatter til studiet til The Guardian.

Har du synæstesi imellem lyd og bevægelse? Hjælp forskerne ved at tage deres test.

I studiet skulle 40 forsøgsdeltagere først tolke sekvenser af morsekode i form af både lyd og lysglimt og afgøre, om sekvenserne var ens eller forskellige fra hinanden.

Forskerne spurgte også forsøgsdeltagerne, om de undervejs havde hørt svage lyde, når de havde set morsekoden som lysglimt.

Ud af de 40 forsøgspersoner svarede 22,5 procent, at de havde hørt lyde sammen med glimtene i den visuelle del af morskode-testen – selvom glimtene faktisk ikke havde en lyd.

De mennesker, der kunne 'høre' lysglimtene havde samtidig klaret sig bedre i morsekode-testen.

LÆS OGSÅ: Test: Har du aphantasia?

»Opdagelsen af, at dette 'høre-bevægelse'-fænomen lader til at være meget mere udbredt sammenlignet med andre synæstesier, kan skyldes det stærke naturlige bånd imellem lyd og syn,« siger Elliot Freeman til The Guardian.

I den anden halvdel af studiet, skulle forsøgsdeltagerne lytte efter svage lyde, imens de blev udsat for distraherende lysglimt.

De forsøgsdeltagere, der havde klaret sig bedre i morsekode-testen blev mere distraherede af lysglimtene, hvilket ifølge forskerne indikerer, at lysglimtene fungerede som en form for 'baggrundsstøj'.

»Disse interne lyde lader til at forekomme ægte nok til at forstyrre opfattelsen af eksterne lyde,« siger Elliot Freeman til The Guardian.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der med vores tanker, hvis vi mister sanserne?

LÆS OGSÅ: Det betaler sig at smage ord og høre farver

on

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.