Hvad sker der i hjernen, når man mediterer?
Transcendental meditation hjælper efter sigende på PTSD hos krigsveteraner, opmærksomhedsforstyrrelser hos børn med ADHD og giver bedre kredsløb til patienter med hjertekarsygdomme. Danske forskere savner dog mere evidens for effekten.
meditation sygdomme hindu hjernen

Transcendental meditation stammer fra Indien og hører oprindeligt under hinduistisk tradition. (Foto: Shutterstock)

Hommmmmmmmmmmmmmmmm ...

Du slipper alle tanker.

Historien kort
  • Transcendental meditation er den meditationsform, der er forsket mest i.
  • En del forskning tyder på at meditationen har effekt på både fysisk og psykiske sygdomme.
  • Danske forskere er dog en smule skeptiske.

Hommmmmmmm …

Du er bevidst, men du lader ikke sindet og tankerne gå på opdagelse.

Hommmm …

Du er i et stadie med fuld bevidsthed, men uden tanker. Tid, sted og rum forsvinder.

Samtidig sker der en masse ting inde i din hjerne, som er anderledes, end når du er almindeligt vågen og opmærksom. Det fortæller professor på Maharishi University of Management Frederich Travis.

De netværk af nerveceller i hjernen, som er aktive, når du lader dine tanker få frit løb, bliver yderligere aktiveret. Netværkene kaldes hjernens default mode-netværk.

Et studie fra 2015 har vist, at netop de netværk spiller en rolle, når tankerne kører i ring hos depressive. Men under såkaldt transcendental meditation (se faktaboks om meditation) kommer de elektriske impulser fra dine to hjernehalvdele mere i synk.

Med andre ord: Hjernen samarbejder med sig selv.

Ifølge professor i neurovidenskab fra Københavns Universitet Maiken Nedergaard, er det et tegn på at hjernen fungerer bedre.

»Vi ved, at det sker hos folk, som er ekstremt koncentrede om det, de laver. Det er meget interessant, hvis meditationen kan gøre det,« siger hun.

Hun understreger, at hun ingen videnskabelig viden har om meditation. Hun har heller ikke selv prøvet det, men er meget positiv i forhold til de mulige effekter af at meditation.

Hvad viser forskningen?

Transcendental meditation stammer oprindeligt fra indisk hinduistisk tradition og er den meditationsform, der er forsket mest i til dato.

Allerede tilbage i 1970 viste et studie publiceret i Science, at iltoptagelse og hjerterytme ændrer sig hos folk, når de mediterer.

Det studie lagde grunden til en endnu ikke bekræftet teori om, at transcendental meditation giver adgang til en fjerde type bevidsthed, som adskiller sig fra søvn, vågen tilstand og drøm.

meditation sygdomme hindu hjernen

Transcendental meditation blev udviklet af den indiske fysiker og guru Maharishi Mahesh Yogi i 1950'erne. Siden har meditationsformen bredt sig til hele verden. (Foto: Ben Merk, Wikimedia commons)

Hjælper på hjertekarsygdomme

Siden moder-studiet i 1970 har flere andre studier vist, at transcendental meditation hjælper folk med hjertekarsygdomme, hjerteproblemer og forhøjet kolesteroltal.

En forskningsgennemgang publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature: Journal of Human Hypertention i 2015 viste, at transcendental meditation har effekt på forhøjet blodtryk – især ældre, kvinder og dem med mest forhøjet blodtryk havde gavn af meditationen.

Ph.d. fra Københavns Universitet Johan Stender forsker i bevidsthed og måling af bevidsthed hos patienter i såkaldt vegetativ tilstand. I vegetativ tilstand er man vågen uden at være ved bevidsthed. Han kender også lidt til transcendental meditation.

Han er ret skeptisk i forhold til den påståede effekt af meditationen på fysiske sygdomme.

»Der er ikke nogen overbevisende grund til, at det skulle virke, og forskningen er generelt af temmelig ringe kvalitet,« siger han.

Han henviser til en meta-analyse fra Cochrane-centeret af transcendental meditations effekt på hjertekarsygdom.

»De er heller ikke overbeviste,« siger han.

Professor Maiken Nedergaard hæfter sig dog ved, at The American Heart Association (den amerikanske hjerteforening) i 2014 anbefalede transcendental meditation mod forhøjet blodtryk.

»Når de anbefaler noget, så er det, fordi der er videnskabeligt belæg for, at det virker,« siger hun.

Folk som praktiserer denne form for meditation siger jo, at de kan sidde uden tanker. Jeg har aldrig rigtig forstået, hvad der skulle være fordelen ved det.

Professor Albert Gjedde

Hjælper ADHD-børn og veteraner med PTSD

Om meditation

Ifølge Frederick Travis adskiller transcendental meditation sig fra andre former for meditation ved at have som mål at opnå et stadie af fuld bevidsthed uden tanker. På den måde adskiller den sig fra andre former for meditation:

Mindfulness: Handler om at lade tankerne komme, men uden at gå dybere ind i dem. Man observerer sine tanker og lader dem flyve videre.

Zen eller yoga nidra: Man fokuserer sin opmærksomhed på noget bestemt for eksempel forskellige dele af kroppen eller en historie, hvor man forestiller sig, at man går på en mark eller i en skov.

Transcendental meditation: Man sidder i en tilstand af fuld bevidsthed, men uden tanker.

Transcendental meditation har også en potentiel effekt på flere typer af psykiske problemer og adfærdsforstyrrelser.

Et studie fra 2011 viste, at børn og unge med ADHD, som lærte at meditere og mediterede i tre måneder, mindskede deres ADHD-symptomer.

Studiet havde dog kun 18 børn med, og deres symptomer blev vurderet ud fra spørgeskemasvar fra deres forældre. Der er altså tale om et lille hypotesegenererende studie med risiko for bias (fejlslutninger grundet selvrapportering), fordi forældrenes tro på eller håb om, at meditationen virkede, kan have farvet deres svar.

I 2011 undersøgte en gruppe amerikanske forskere effekten af transcendental meditation på PTSD-symptomer hos krigsveteraner, som havde været i krig i Irak. Meditationen mindskede symptomerne i løbet af de 12 uger, deltagerne blev fulgt.

Studiet havde dog kun fem deltagere og ingen kontrolgruppe.

Et studie fra 2013 og et fra 2014 begge publiceret i Journal of Traumatic Stress og begge lavet af Frederick Travis viste desuden en markant reduktion i PTSD-symptomer hos congolesiske flygtninge sammenlignet med en kontrolgruppe af flygtninge.

I meditationsgruppen faldt flygtningenes PTSD-score så meget efter 90 dage med meditation, at de stort set var symptomfrie. Til sammenligning havde kontrolgruppen fået det værre.

transcendental meditation sind tanker

Ved transcendental meditation tømmes sindet for tanker. (Foto: Shutterstock)

Måske en anden måde at kede sig på

Ifølge Johan Stender er det ikke utvivlsomt, at meditation skulle have en virkning på netop psykiske sygdomme.

»Meditation og mindfulness bruges ofte som led i behandling af psykiske lidelser med tankemylder, angst og tvangstanker. Såsom PTSD og depression. Det handler igen om styring af opmærksomheden. Jeg ved ikke, hvor stærk evidensen i virkeligheden er, men det virker meget plausibelt, at det skulle have en positiv virkning,« siger Johan Stender.

Det er Albert Gjedde for så vidt enig i.

»Jeg plejer at sige, at det at kede sig er en frygtelig vigtig ting. Det er der, der opstår de bedste idéer og indsigter. Man bør sætte tid af til at kede sig dagligt. Måske er meditation bare en anden måde at kede sig på,« siger han.

Potentiale i forhold til demens og Alzheimers

Albert Gjedde er med egne ord temmeligt skeptisk over for det videnskabelige belæg for, at transcendental meditation skulle have en særlig virkning og adskille sig fra andre meditationsformer – for eksempel mindfulness.

»Der er forsket lidt hist og pist, men ikke noget overbevisende, som jeg kender til. Det er meget svært at tale om meditation videnskabeligt i forhold til hjernen, for du kan jo ikke kontrollere, om folk i virkeligheden gør det samme, når de mediterer. Jeg forstår ikke rigtigt, hvorfor de så gerne vil have videnskaben ind over. Det vigtigste er vel, at folk føler, de får noget ud af det,« siger han.

Her er professor og hjerneforsker Maiken Nedergaard dog helt uenig.

»Som læger er vi nok bare uddannet til at være meget skeptiske. Men jeg har nu den opfattelse, at hvis meditation har eksisteret i mange tusind år, er der nok noget om det. Patienter er selv bedst klar over, hvad der er vœrd at bruge tid på. Det da vores pligt som forskere at være nysgerrige efter at forstå mekanismerne bag alternativ medicin for at mindske alle de lidelser, der findes i verden,« siger hun.

Maiken Nedergaards forskning tyder på, at aldringssygdomme som demens og Alzheimers kan skyldes, at hjernen bliver dårligere til at komme af med sine affaldsstoffer. Noget som primært sker, når vi sover.

Hun ser stort forskningspotentiale i transcendental meditation i forhold til sin egen forskning.

»Det store for mig ville være at se på, om der sker noget af det samme med rensningen af hjernen, når folk mediterer, som når vi sover. Så kunne meditation måske have en effekt på for eksempel demens og Alzheimers,« siger hun.

 

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker