Hvad hjælper mod forkølelse?
Hvordan kommer man sig bedst oven på en forkølelse? Der er mange gode råd på internettet, men er der hold i dem alle? Her gennemgår vi dem sammen med forskerne.
Hvad hjælper mod forkølelse gode råd

Forkølelse er ikke et ukendt fænomen i vintermånederne, men hvad kan vi selv gøre, når næsen først er begyndt at løbe? (Foto: Shutterstock)

Næsen løber, og halsen kradser.

Man er ikke tvivl, når først forkølelsen har ramt. Men hvad kan man gøre for at komme hurtigt på dupperne igen?

Heldigvis er Google behjælpelig, og en hurtig søgning giver mange svar. Rigtig mange svar. 

Google's råd mod forkølelse

Hvis du hopper ind på verdens mest brugte søgemaskine, så finder du mange forskellige kure mod en ganske alimdelig forkølelse. 

Man skal for eksempel spise hvidløg, ingefær, jordskokker, kanel, varm suppe og peber. Og så skulle det være godt at drikke appelsinjuice, kakao, snaps, rom, æblecidereddike og helst også en kop the med ingefær, lakrids, kamille, varm mælk og honning. 

Derudover skulle nogle dråber rød solhat, zink-tilskud, hals-tabletter og næsespray gerne gøre tricket.

Man bliver tilsyneladende også hurtigere rask, hvis man tager halstørklæde på, holder fødderne varme, sørger for at være glad, giver ansigtet et dampbad, dropper smøgerne, dyrker sex, og går en tur på stranden.

Internettet er intet mindre end en tilgroet jungle af gode husråd, når det kommer til forkølelse, og derfor er denne Spørg Videnskaben dedikeret til redaktionens eget spørgsmål: Er der egentlig noget af det, der virker?

Spørgsmålet har vi taget med os til to forskere fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, professor Jan Pravsgaard Christensen, samt adjunkt Tim Holm Jakobsen, der har skrevet ph.d. om stoffet ajoene i hvidløg, der har gavnlige effekter mod infektioner.

Derudover har spørgsmålet bragt os over Nordsøen til Common Cold Centre ved Cardiff University i Wales.

Mirakelkuren udebliver, men der er stadig gode råd

Mange af rådene på nettet omhandler, at man skal spise noget bestemt for at blive hurtigere rask. Men professor Jan Pravsgaard Christensen, der er ekspert i immunsystemet, tvivler på, at de mange fødevarer kan give et bedre immunsystem.

»Nej. Man kan ikke spise sig til immunitet. Det nytter ikke noget - ligegyldigt hvad du spiser. Det gælder også tilskud som Echinacea-dråber, der er et koncentrat af fødevarer, som du ligeså godt kunne have spist dig til. Immunsystemet skal have set infektionen før det kan udvikle immunitet,« svarer han, men åbner alligevel en dør kvart på klem.

»Det kan godt være, det kan gøre en marginal forskel for nogle, hvis de spiser C-vitamin.«

Et britisk studie viste i 1997, at langt de fleste befolkningsgrupper ikke havde gavn af ekstra C-vitamin som middel mod forkølelse, men at få mennesker, der ikke fik C-vitamin i kosten, blandt andet britiske skoledrenge godt kunne have gavn et kosttilskud.

Man skal forebygge frem for at brandslukke

I stedet for at spise, når skaden er sket, så handler det dog ifølge Jan Pravsgaard Christensen om at leve et generelt sundt liv, hvis man vil have færre sygedage i kalenderen.

Rådene fra ham lyder:

  • Sov ordenligt, så du er veludhvilet. 
  • Spis godt og alsidigt, så du ikke mangler noget.
  • Tag evt. en vitaminpille her i vintermånederne, hvor der ikke er meget sol i Danmark.
  • Vask dine hænder ofte, og nys i et lommetørklæde eller ærme, så du ikke smitter andre.

Men han understreger, at det er noget, man skal gøre forebyggende.

»Når infektionen opstår, så er det for sent. Så er løbet kørt, og immunsystemet er gået i gang med at nedkæmpe den,« siger han.

grøntsager, forkølelse, sundhed

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen kan man ikke spise sig til immunitet, men hvis man vil mindske risikoen for at blive forkølet handler det om at spise varieret. (Foto: Shutterstock.)

Vær glad, drop smøgerne og undgå stress

Umiddelbart lyder det altså til, at det er svært at spise en forkølelse væk, så lad os starte med at kigge på de andre ting, man kan gøre. Fødevarerne vender vi tilbage til længere nede i artiklen.

»Det er en god idé at droppe smøgerne, hvis du er ryger. Makrofagerne i næsen er ekstra belastede, når man er forkølet, og hvis man kvitter smøgerne, så gør man dem en tjeneste,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Derudover spiller vores humør formentlig også ind på vores helbred. I en artikel fra november 2016 kunne man i livsstilsmagasinet Iform læse, at det bedste middel mod forkølelse, simpelthen er at være glad.

Det er Jan Pravsgaard Christensen faktisk ikke helt afvisende overfor.

»Hvis man håndterer sin sygdom positivt, så kommer man sig faktisk nemmere. Typisk har folk, der sidder alene, en højere dødelighed og dermed også en tendens til at blive mere syge. En positiv holdning skader ikke, og der er nok lidt mere mellem himmel og jord, når det kommer til, hvor meget velvære betyder for sundhed og immunitet,« siger han.

Måske er det altså en bedre idé at lave noget, man synes er sjovt, end at gemme sig under dynen og have ondt af sig selv?

Hvad hjælper mod forkølelse gode råd

Man kan generelt ikke spise sig til et godt immunforsvar, men måske kan det gøre en marginal forskel for nogle ift. at modvirke forkølelse, hvis de spiser C-vitamin. (Foto: Shutterstock)

På den anden side må man heller ikke have gang i for meget, for så bliver man stresset, hvilket kan have negative konsekvenser for immunsystemet.

»Stressfaktorer er både positive og negative. De kan godt være positive, da stresshormonet kortisol aktiverer immunsystemet, men i for store mængder ødelægger det mere, end det gavner. Hvis du er i et positivt stadie, hvor der er mindre stress, så har du nok et bedre udgangspunkt,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Du bør ikke dyrke motion, hvis du har feber

En lille smule positiv stress er altså udemærket ifølge professoren, men det kommer an på, hvad man laver.

Han synes for eksempel, det er en bedre idé at lave noget socialt, end at løbe en tur. I hvert fald hvis man har feber.

»Der sker nok ikke noget ved at løbe en tur, selvom du er en lille smule snottet, men har man feber, så er det ikke en god idé. Feberen belaster kroppen, fordi den sætte stofskiftet i vejret, og en løbetur vil belaste kroppen endnu mere,« siger Jan Pravsgaard Christensen, og fortsætter:

»Det kan godt være, at nogle føler et umiddelbart velbehag efter løbeturen, men deres blodtryk har det altså ikke godt.«

løber, løb, feber, forkølelse, træning

Hvis du har feber, så udskyd løbeturen til en anden gang, lyder rådet fra Jan Pravsgaard Christensen. (Foto: Shutterstock.)

Professor: te hjælper, men det er lige meget, hvad der er i

Måske rynkede du lidt på næsen, da Jan Pravsgaard Christensen nævnte, at man ikke kan indtage noget, der hjælper på forkølelsen.

For langt de fleste har vist prøvet at lindre forkølelsen med en kop varm te. Er det så ren placeboeffekt?

Sandheden er, ifølge Jan Pravsgaard Christensen, at effekten har mere med temperatur, end hvad teen indeholder, at gøre.

»Varmen ved at drikke en kop te hjælper, men ingredienserne er ikke så vigtige. Feber er til for at speede de processer op, som bekæmper infektionen, og her hjælper en kop te med at holde slimhinderne varme. Det tager x antal timer at komme sig over en forkølelse, og det kan man måske korte ned med et par timer med en varm rom-toddy eller en kop te,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Kolde fødder gav forkølede forsøgspersoner

Det er en kendt antagelse, at vi bliver forkølede, hvis vi ikke har tøj nok på, og netop varme og kuldes effekt på forkølelse er faktisk blevet videnskabeligt undersøgt.

»At holde fødderne varme kan faktisk have en forebyggende effekt. Det har jeg set i et videnskabeligt studie,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Forsøget stammer fra 2005, og det er blandt andet lavet af forskere på Common Cold Centre ved University of Cardiff i Wales, der forsker specifikt i forkølelse.

I forsøget forsøgte forskerne at finde ud af, om der var en forbindelse mellem forkølelse, og det at blive nedkølet.

Det gjorde de ved at tage 180 raske personer, som ved tilfældig lodtrækning enten skulle have fødderne i koldt vand - eller være en del af kontrolgruppen, som ikke havde fødderne i koldt vand.

Personerne skulle i øvrigt udfylde et spørgeskema om deres symptomer på forkølelse før forsøget, umiddelbart efter, samt to gange om dagen de næste 4-5 dage.

Det viste sig, at de kolde fødder satte gang i 10 procent flere symptomer på forkølelse, hos den uheldige gruppe der havde fødderne i vand.

»Der er altså en lille smule større risiko for at blive syg, hvis du er kold. Hvis du fryser lidt, så bliver de ydre slimhinder (såsom i næse, øjne og mund red.) måske heller ikke holdt varme, og der er en smule mere årvågenhed hos immunsystemet, hvis man holder sig varm,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

kulde, forkølelse

Tag noget varmt på fusserne. Forskning viser, at man lettere bliver forkølet, hvis man har kolde fødder. (Foto: Shutterstock.)

Stof i hvidløg hjælper immunsystemet

Det er altså mange ting man kan gøre, hvis man vil forebygge eller lindre symptomerne, når man bliver ramt af en forkølelse. 

Men vi mangler stadig en del.

Tidligere i artiklen lovede vi nemlig at vende tilbage til myterne om fødevarerne. Og vi starter med et af de mest kendte, når det kommer til sundhedsfordele: hvidløg.

Til det formål har vi hos Videnskab.dk selvfølgelig fundet frem til en vaskeægte hvidløgsforsker.

Tim Holm Jakobsen er adjunkt ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet. I hans ph.d.-opgave fandt han frem til stoffet ajoene, som kan have en gavnlig effekt for immunsystemet i kampen mod infektioner.

»Det startede med, at vi kunne se, hvidløgs-ekstrakt kunne hæmme formationen af skadelige stoffer, som bakterier udsender,« fortæller han. 

»Vi ledte blandt naturstoffer, da de lever tæt på bakterierne, og derfor måske har udviklet et forsvar. Vi fandt frem til stoffet ajoene i hvidløg, og når vi tilføjede det til bakterier i mus, kunne deres hvide blodlegemer nemmere bekæmpe bakterierne,« siger Tim Holm Jakobsen.

Tim og hans kolleger opdagede hvidløgets effekt, da de ledte efter alternative metoder end den gængse antibiotika til at angribe bakterier.

»Vi fandt ud af, at vi kunne angribe nogle kommunikationsmekanismer hos bakterierne, og stopper man den proces, så vil de ikke begynde at udsende skadelige stoffer.«

Han nævner dog, at en gængs forkølelse formentlig er en virus, og den er ikke undersøgt i hans eget studie.

Men også her er der ifølge Common Cold Centre set eksempler på, at hvidløg kan have en forebyggende effekt - både på bakterier og virus.

hvidløg, forkølelse

Når hvidløg bliver mast eller skåret i, danner det stoffet ajoene, som hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner. (Foto: Shutterstock.)

Naturstoffer kan have en effekt - i de rette mængder

Tim Holm Jakobsen er ikke afvisende overfor, at naturstoffer kan have mange gode sundhedsfordele, men ligesom Jan Pravsgaard Christensen er han skeptisk overfor, at man kan spise sig rask ved en forkølelse.

»Der er masser af gode ting i naturen. Det er jo netop naturen størstedelen af vores medicin bunder i. Men man skal huske at tænke på, at koncentrationen ikke er særlig høj i for eksempel hvidløget, når man bare tager det op af kurven. I lægemidler har man ofte koncentreret mængden af de aktive stoffer, Derudover skal der også ske noget med hvidløget, før det virksomme stof overhovedet bliver dannet. Det skal blandt andet varmes op,« siger han.

»Jeg tror, de her råd glemmer lidt, at man i en videnskabelig proces står med nogle enzymer eller molekyler, som måske kræver en proces, før man får de virksomme stoffer.«

For eksempel tvivler han lidt på, hvad man får, når man køber hvidløgskapsler.

»Som videnskabsmand kan jeg godt blive lidt fortørnet, når jeg ser dem. Indeholder de overhovedet de virksomme stoffer? Det er nogle svovlholdige stoffer, som lugter kraftigt af hvidløg, og du kan jo f.eks. få kapsler, der ikke lugter. Så måske riskerer man, at stofferne er fjernet,« siger han.

Tim Holm Jakobsen tvivler derfor også på, at man kan kurere en gængs virusforkølelse med et kosttilskud som hvidløgskapsler, men hvis du er opsat på alligevel at forsøge, så det nok bedst at finde nogle, der stadig indeholder de gavnlige, svovlholdige stoffer.

Forsker: Det er godt at spise sundt, men pas på humbug

Tim Holm Jakobsen er glad for, at der er stor interesse for sundhed, og at mange går op i at spise og drikke gode fødevarer fra naturen, men han advarer også mod at bruge mange penge på noget, der måske ikke passer.

»Det er ikke dårligt, at folk tænker over at spise noget, som de har læst er sundt. Det jeg har bekymringer omkring, det er, at der er en masse firmaer, som kan tjene en masse penge på noget, som kan være totalt humbug,« siger han.

»Skal man for eksempel spise hvidløg nok til at få samme koncentrationer, som ved vores forsøg, så skal man op og spise omkring 50 fed om dagen, og så får man nok ondt i maven.«

Derfor anbefaler han, at man bruger sin sunde fornuft og samtidig skeler til videnskaben på området.

Og når vi remser listen med fødevarer, drikke og naturstoffer op for Tim Holm Jakobsen har han da også samme svar som Jan Pravsgaard Christensen.

»Alle de her ting har sikkert en sundhedsgavnende effekt, men kan de kurere en virus-forkølelse? Det tror jeg ikke. Uden at være ekspert på lige det område, vil jeg sige, at det drejer sig om det gængse immunforsvar. Er det svækket, når du udsættes for en virus, så er risikoen for sygdom højere. Jeg tvivler meget på, at man kan bekæmpe noget ved at spise de her ting efterfølgende.«

Her er studierne bag fødevarerne

Med de to forskeres gode råd i bagagen, kan vi derfor med fordel begynde at finkæmme vores liste og se på, hvilke af madvarerne, der er videnskabeligt belæg for. Og det kan Common Cold Centre heldigvis hjælpe med.

Eucalyptus og menthol

Olier der indeholder menthol og eucalyptus er blevet brugt til at behandle forkølelser i århundreder. Mentol giver en lindrende effekt på en tilstoppet næse og en øm hals. Det er også lokaltbedøvende og kan derfor modvirke hoste.

Hvad hjælper mod forkølelse gode råd

Mentol kan godt lindre, når næsen er stoppet, og halsen er øm. (Foto: Shutterstock)

Ifølge Common Cold Centre virker menthol-olie også bakteriedræbende.

Hvidløg

Det svovlholdige stof ajoene i hvidløg har en antimikrobiel effekt ifølge Tim Holm Jakobsens ph.d.-projekt.

Der findes ikke normalt ajoene i rå hvidløg, men det opstår ifølge Tim Holm Jakobsen, når man 'gør skade' på hvidløget. Det vil sige, hvis man skærer eller maser hvidløget. Ajoene dannes yderligere, når man varmer hvidløget op.

Når man skærer, maser eller varmer hvidløg aktiverer man enzymer, som danner stoffet ajoene, og ajoene dannes altså af stoffer, der allerede er til stede i hvidløget.

Der forekommer dog så lidt ajoene i et almindeligt fed hvidløg, at man skal spise hele 50 fed hvidløg, hvis man skal nå samme koncentrationer, som Tim Holm Jakobsen arbejder med i laboratoriet.

Tim Holm Jakobsen har påvist ajoenes effekt overfor infektioner, og da forkølelse ofte er en virus, vides det ikke, om stoffet har en effekt her. Ifølge Common Cold Centre har ajoene dog også vist sig i tidligere studier fra 1992 at have en gavnlig effekt mod virus - blandt andet overfor HIV.

Ovenstående nævnes også i følgende studie fra 1996, hvor ajoene påvises at kunne hæmme væksten af blandt andet gær og stafylokok-bakterier.

Echinacea

Echinacea er ekstrakt af blomsten purpursolhat, som menes at være brugt at indianerne til at behandle hoste, forkølelse og ondt i halsen.

Der findes ifølge Common Cold Centre visse studier, som viser at Echinacea har en stimulerende effekt på de hvide blodceller, og derfor kan gavne immunsystemet.

Hvad hjælper mod forkølelse gode råd echinacea

Echinacea er ekstrakt af blomsten purpursolhat, og der findes visse studier, som viser at Echinacea kan gavne immunsystemet. (Foto: Shutterstock)

Følgende studie viser, at det i hvert fald generelt set ikke er farligt.

Zink

Zink er vigtigt i kosten, da over 80 forskellige enzymer skal bruge zink for overhovedet at fungere. Zink spiller også en rolle for at hjælpe med at fohindre vira i at dele sig ved at hæmme syntesen af de proteiner, som danner virussens ydre skal. 

Der er visse studier, som har vist at behandling med zink kan forkorte et forkølelsesforløb, men der er også adskillige forsøg, som har vist, at zink ikke er mere effektiv end placebo-behandling.

Blandt andet viste et studie i Nature i 1974, at zink-ioner forhindrer rhinovirus, der er den hyppigste årsag til almindelig forkølelse, i at dele sig.

Et andet studie udgivet i tidsskriftet Antimicrobial Agents and Chemotherapy i 1984 viste, at sugetabletter med zink forkortede sygdomsperioden ved forkølelse langt bedre end placebo.

Men selvom visse studier tyder på, at sugetabletter med zink kan forkorte sygdomsperioden, så viser de også samtidig, at zink ikke hjælper på symptomerne.

Om der helt overordnet er en gevinst ved at indtage zink er forskningen endnu ikke helt afklaret omkring. I øjeblikket er en Cochrane-undersøgelse fra 2013 blevet trukket tilbage, da der var bekymring om fejl i dataene.

Jan Pravsgaard Christensen fortæller, at han ikke umiddelbart selv kender til en dokumenteret effekt, og at han derfor ikke vil anbefale noget. Han udelukker dog ikke, at det kan have en effekt.

Antioxidanter

Hvide blodceller bekæmper bakterier og vira ved hjælp af en såkaldte oxiderende agenter. 

Den oxiderende aktivitet kan dog også skade sunde celler og danne inflammation, og det kan i sidste ende give slemme forkølelsessymptomer.

Det var nok denne mekanisme, der gav anledning til at den dobbelte nobelprisvinder Linus Pauling i 1970 anbefalede et højt dagligt indtag af C-vitamin, der også er en antioxidant, for at undgå infektioner, i bogen Vitamin C and the Common Cold.

Det er dog de færreste mennesker i den vestlige verden, som ikke får tilstrækkeligt c-vitamin i kosten, og derfor skulle der altså ikke være nogen grund til at haste ud og købe C-vitaminer ifølge Common Cold Centre.

Skulle man alligevel være i underskud af C-vitamin, så er der faktisk påvist en gavnlig effekt mod forkølelse i et britisk studie fra 1997. Det skal dog nævnes, at sygdomsforløbet blot var lidt kortere, og at symptomerne altså ikke forsvandt.