Ved at trykke en ren side på en brugt hospitalsklud ned i et vækstmedie for bakterier, har forskere opdaget at hospitalsklude kan sprede bakterier til omgivelserne. (Foto: Lisbeth Kyndi Bergen)

Sygdomsfremkaldende bakterier har ikke noget at gøre på et hospital, og derfor sørger man for, at der bliver gjort rent på patienternes stuer hver eneste dag. Men nu sår ny dansk forskning tvivl om fremgangsmåden også er den rigtige.

De fleste hospitaler følger en rengøringsprocedure, som Dansk Standard anbefaler, hvor man bruger en klud pr. patient, og man starter ved patientens seng som for eksempel sengegærde- og hest og slutter af på sengebord, på lamper og i vindueskarme. Med andre ord: Man starter det sted, hvor risikoen for forurening med bakterier er størst.

Risiko for smitte af pårørende og personale

Nu tyder nye danske forskningsresultater, at den rengøringsmetode øger risikoen for at sprede bakterier til omgivelserne og dermed også risikoen for, at pårørende, sygehuspersonale eller andre kommer i kontakt med bakterierne og bliver smittet.

Resultaterne kommer ikke bag på hygiejnesygeplejerske Lisbeth Kyndi Bergen fra Københavns Universitetshospital, Hvidovre, som har stået i spidsen for undersøgelsen.

»Når man gør rent på et badeværelse, så starter man jo heller ikke med WC´et og slutter af på vask og spejle. Man gør det i omvendt rækkefølge netop for at undgå, at fækale bakterier fra WC´et bliver spredt til omgivelserne,« siger Lisbeth Kyndi Bergen.

Tester ergonomisk og økonomisk metode

Undersøgelsen er foregået under kontrollerede laboratorieforhold, og forskerne har taget udgangspunkt i den rengøringsmetode, som man kalder for 16-sider metoden. Den går ud på, at man i første omgang folder kluden tre gange, som potentielt giver den 16 sider, hvis man under rengøringen folder den sammen og pakker den ud på helt bestemte måder.

Fækale bakterier kan trænge ind i vaskekluden og forurene de rene sider. (Foto: Lisbeth Kyndi Bergen)

Rengøringsmetoden er vidt udbredt på danske hospitaler, og det skulle efter sigende være en god ergonomisk løsning, fordi man undgår mange vridninger af kluden. Og en økonomisk stærk løsning, fordi det går hurtigere. Men det er aldrig blevet undersøgt, om det også er en effektiv løsning, når det drejer sig om at begrænse spredning af bakterier.

Spreder fækale bakterier

For at blive klogere på det tog forskerne i deres laboratorium 16 rene plader i brug og forurenede den første plade med E. Faecalis, en bakteriestamme, som bl.a. findes i menneskers afføring. Med en omhyggelig foldet hospitalsklud vædet i rengøringsmiddel gik de i gang med at rengøre pladen med 16-sider metoden. Forstået på den måde, at den forurenede plade blev skrubbet og skuret med en side af kluden. Dernæst blev en ny side på kluden blotlagt, og så blev den brugt til at skure den næste plade i rækken, der som udgangspunkt, var ren.

Når rengøringen af plade to var færdig, blev endnu en ny side af kluden blotlagt og så fortsatte man rengøringen denne gang af plade nr. tre. Sådan fortsatte forskerne frem til den sidste plade og analyserede derefter, om det var lykkedes at få bugt med bakterierne eller i det mindste at reducere deres antal. Resultaterne viste med stor tydelighed, at rengøringen får en uheldig konsekvens.

For mens det lykkedes at reducere mængden af bakterier med næsten seks gange på den første plade, så blev en del af bakterierne ført videre til alle de andre 15 plader, og det på trods af, at man brugte en ny side af kluden hver gang. Lisbeth Kyndi Bergen giver det følgende mulige forklaring:

»Måske er der nogle kapillærkræfter, der suger bakterierne fra overfladen af kluden og ind i den. Så selvom bakterier hverken har arme eller ben, ender de inde i kluden. Det får den uheldige konsekvens, at når man blotter en ny side af kluden, så blotter man også bakterier. Og så sætter man nogle af dem af på den flade, som man ellers forsøger at gøre ren.«

Anbefaler ny rengøringsrutine på danske hospitaler

Lisbeth Kyndi Bergen og hendes kolleger vil derfor kraftigt anbefale, at man laver om på rækkefølgen af den almindelige rengøringsprocedure på landets hospitaler.

Man vil aldrig kunne indføre en rengøringsprocedure som er 100 pct. effektiv, og slet ikke for de penge, som man har valgt at sætte af til det i dag.

- Lisbeth Kyndi Bergen, Københavns Universitetshospital, Hvidovre.

Det vil sige i stedet for at starte ved patienten, skal man starte ude i periferien ved vindueskarme, borde og lamper, hvor der er en lille risiko for forurening med bakterier og så slutte af ved patienten. Altså modsat af, hvad Dansk Standard anbefaler i dag.

»Det vil reducere risikoen for at sprede bakterier og måske være med til at forbedre hygiejnen på hospitalerne. For flere og flere undersøgelser tyder på, at mange infektioner skyldes bakterier, der kommer fra nærmiljøet,« siger Lisbeth Kyndi Bergen, der vil formidle resultaterne videre til den arbejdsgruppe, som hun deltager i hos Dansk Standard, og hvor de i øjeblikket er i færd med at reevaluere rengøringsprocedurerne.

Ingen rengøringsmetode vil være 100 pct. effektiv

Der er dog ifølge forskerne ikke nogen grund til at skaffe sig helt af med 16-sider metoden som rengøringsprincip. For den metode kan stadig vise sig at være overlegen i forhold til andre metoder, hvor man for eksempel gentagne gange dypper en klud ned i den samme spand med risiko for, at vandet er forurenet med bakterier.

»Man vil aldrig kunne indføre en rengøringsprocedure som er 100 pct. effektiv og slet ikke for de penge, som man har valgt at sætte af til det i dag. Men man vil formentlig kunne opnå meget ved blot at ændre rækkefølgen til den, som vi foreslår,« siger Lisbeth Kyndi Bergen.

Den danske undersøgelse er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Hospital Infection.