Hjerneugen 2017: Bliv klog på myter og fakta om hjernen
Næste uge er det international hjerne-uge. Vi fortæller dig alt, hvad du bør vide om hjernens forunderlige verden og tager dig med på en guidet tur i forskningen omkring vores højtagtede, lille ven.
Hjerneuge 2017 forskning viden universiteter

Videnskab.dk har skrevet en masse artikler om hjernen. I anledning af Hjerneugen gennemgår vi her et udsnit af, hvad nyere hjerneforskning fortæller os. (Foto: Shutterstock)

Det er supercomputeren i kontroltårnet.Vores allerhelligste hjemsted for menneskets geniale tankegods og altomsiggribende følelsesliv. Menneskets allermest komplekse og abstrakte organ overhovedet. 

Vi taler naturligvis om hjernen.

Dens virke er ofte uhåndgribelig for os normale mennesker. Men hjerneforskere formår at sætte det uhåndgribelige og abstrakte i system. De hjælper os med at forstå os selv og måden, vi handler på. Hjernen kan tilsyneladende forklare os alt. 

Derfor er det en fornøjelse i dag at tage hul på Hjerneugen 2017.

International Hjerneuge

Fra 14. til 20. marts i år løber Hjerneugen 2017 af stablen i Danmark som en del af den internationale hjerne-uge (Internationale Brain Awareness Week). En international kampagne-uge, der sætter fokus på vigtigheden af hjerneforskning.

I den forbindelse er der arrangeret et hav af hjernearrrangementer på de danske universiteter.

  • Du kan blandt andet sparke Hjerneugen i gang København tirsdag 14. marts, hvor Hjerneforum og Folkeuniversitetet i København giver et overblik over arrangementer i løbet af ugen sammen med tre aktuelle hjerneforskere, der hver vil præsentere resultater inden for deres forskningsområder. Det er gratis at deltage.
  • I Odense kan du tirsdag 14. marts blandt andet høre psykologiprofessor Christian Gerlach fortælle om kønsforskelle i hjernen. Er der f.eks. forskel på piger og drenges hjerner? Mange mener, at sådanne kønsforskelle eksisterer og argumenter for kønsopdelt undervisning. Men er den viden, der eksisterer på området, så solid og entydig, at den kan bære sådanne anvisninger?
  • I Aarhus kan du torsdag 16. marts også opleve flere spændende foredrag, blandt andet kan du lytte med, når ph.d. Stine Derdau Sørensen fortæller om sin forskning i, hvad der sker  i hjernen, når vi lytter til musik, og om det betyder noget, hvor meget man lytter til musik dagligt, eller om man spiller et instrument. 
  • Og fredag 17. marts kan du i Aalborg blandt andet høre adjunkt Jonas Lindeløv fortælle om, hvorfor hypnose lader til at kunne forbedre hukommelse efter en hjerneskade.

Netværket for hjernelidelser, Hjernen I Fokus, inviterer også til gratis arrangementer i hele landet, der har fokus hjernens fantastiske potentiale. 

Nye forskning om hjernelidelser

Her på Videnskab.dk beskæftiger vi os også en hel del med hjernen og hjerneforskning. I anledning af Hjerneugen vil vi derfor gerne tage dig i hånden og vise et udsnit af, hvad nyere hjerneforskning fortæller os. 

En stor del af hjerneforskning er studier i neurologiske lidelser eller hjernelidelser. Det skønnes at ca. 400.000 danskere i dag lever med en lidelse i hjernen. Ifølge WHO er der tale om en milliard mennesker på verdensplan. 

ADHD er en de mest normale former for neurologisk lidelse. ADHD er kendetegnet ved at forstyrre opmærksomhed og aktivitet, og den rammer en stor del af befolkningen, uden at forskere helt ved hvorfor.

I februar i år blev der offentligjort den største undersøgelse om ADHD til dato. Den konkluderede blandt andet, at ADHD kan ses i hjernens størrelse, og tendensen især er tydelig blandt børn. 

Resultatet kan være med til at gøre os klogere på ADHD ved at vise, hvor lidelsen rammer i hjernen. Det kan du læse meget mere om i artiklen ADHD-børn har mindre hjerner.

Neurologiske lidelser i Danmark

Eksempler på nogle af de forskellige hjernelidelser, og hvor mange personer i Danmark, der anslås at leve med lidelsen:

  • ADHD - cirka 125.000
  • Erhvervet hjerneskade - cirka 125.000, heraf 75.000 med apopleksi
  • Demens - op mod 85.000, heraf 50.000 med Alzheimer
  • Epilepsi - cirka 50.000
  • Hydrocephalus (vand i hovedet) - cirka 20.000
  • Cerebral parese (spastisk lammelse) - cirka 10.000
  • Parkinson - cirka 7.300
  • Hjernerystelse – ukendt, men cirka 25.000 rammes om året

(Tal fra Hjernen I Fokus, 2017)

ADHD kan ses som en grad af autisme, og netop risikoen for autisme kan en ny form for hjerneskanning opdage hos et-årige, længe før symptomerne viser sig i barnets adfærd. Læs mere i artiklen Hjerneskanning afslører autisme hos et-årige.

Hjernens mange myter

Viden om hjernen er også forbundet med mange myter. Det er for eksempel blevet påstået, at ens kreativitet kan styrkes, hvis man sætter strøm til hjernen. Om det er sandt eller falsk, kan du lære mere om i denne artikel: Fup eller fidus: Kan strøm til hjernen øge kreativiteten? 

At vi skal passe godt på vores hjerne, er vi ofte blevet fortalt hjemmefra. Hjernen er skrøbelig, og uvaner som stoffer og alkohol gør dig dummere og skader din hjerne. Især druk hos unge, hvor hjernen stadig er under udvikling, er blevet set som et hjerneskadende problem. Hvor slemt det står til, kan du læse mere om i artiklen: Alkohol på hjernen – hvor skidt er det?

Der er straks mindre enighed, når vi bevæger os over i diskussionen om, hvilken effekt hash har på hjernen. Her bliver der argumenteret fra den ene og den anden ende af piben i artiklerne her: Hash giver varige skader i hjernen og Hash giver måske ikke varige skader i hjernen alligevel

En af de mere sprængfarlige debatter om hjernen, er debatten om mænd og kvinders hjerne. Kvinder er fra Venus, og mænd er fra Mars, og vi tænker tilsyneladende fuldstændigt forskelligt. Men det er muligvis bare endnu en af mange myter om hjernen. Læs mere i artiklen: Danske hjerneforskere: Så forskellige er mænd og kvinder heller ikke

Sjove facts om hjernen

Hjernen er sjov og uendeligt fascinerende. Derfor vil vi gerne slutte af med et par morsomme eksempler på, hvordan hjernen fungerer.

Du har sikkert også været på vanviddets rand, når du er stødt på en lyd, du bare ikke kan fordrage. Din kærestes smasken, det knitrende slikpapir i biografsalen eller din kollegas fingres dansen på tastaturet. Hjerneforskere har fundet ud af, hvorfor det føles, som om dit hoved er ved at eksplodere, når du hører en lyd, du ikke kan lide. Læs: Derfor kan lyden, når andre smasker, drive nogle til vanvid

Nu er det godt nok ved at være forår, men hvis du allerede savner julen, kan en hjerneskanning afsløre, hvorfor. Danske forskere kunne i 2015 afsløre, præcis hvor i hjernen julestemningen sidder. Læs mere i artiklen: Julestemning kan ses i hjernen

Der er nok at tage fat i, når det handler om hjernen, og det kan være svært at huske det hele.

Derfor vil vi afslutningvis anbefale Jer at læse vores artikel om, hvordan du kan træne dig til at få en superhukommelse. Så bør Hjerneugens mange arrangementer i hvert fald hænge nogenlunde fast.