Hjerneskanninger afslører din sex-fantasi
En overlæge på Hvidovre Hospital har udviklet en ny metode, som afslører, om du er homoseksuel eller tænder på anden sex. Opdagelsen kan måske også bruges til at udpege potentielle ludomaner og til at kurere os hurtigere for sygdomme.

Så er det slut med at gemme på de erotiske hemmeligheder. Fra nu af kan forskere trække gardinet til side og afsløre vores inderste fantasier om sex ved hjælp af en simpel hjerneskanning.
Overlæge Hartwig Siebner fra Hvidovre Hospital har været med til for første gang at bruge en algoritme - et program - som ved hjælp af en hjerneskanner tolker aktiviteten i vores hjerner, når vi ser et billede af en penis eller vagina. Resultatet afslører, hvad vi tænker. Eller med andre ord: om vi er hetero- eller homoseksuelle.
Metoden virker i 90 procent af tilfældene, hvilket ifølge Hartwig Siebner er så godt som perfekt.
»Det her viser grundlæggende, at man kan aflæse folks holdninger i deres hjerner. Ved at analysere særlige aktiveringer i forskellige områder af hjernen kan vi nu se, om en fyr er gammel eller intelligent eller homoseksuel. I bund og grund er det en slags tankelæsning,« siger Hartwig Siebner, der ud over at være overlæge også er professor ved Københavns Universitet og forskningsleder på Danish Research Centre for Magnetic Resonances afdeling for MR-skanninger.
Hartwig Siebner har sammen med forskere fra Christian-Albrechts-Universität i Kiel i Tyskland offentliggjort resultaterne i tidsskriftet Journal of Sexual Medicine.
Tidligere metode kritiseret for at være usikker
Normalt bruger man såkaldt fallometri til at analysere, hvad en person tænder på. Det betyder ganske enkelt, at man måler, hvordan penis og vagina bliver påvirket fysisk af for eksempel et billede. Den udbredte metode bliver blandt andet brugt i retssager, men den er blevet kritiseret for at være usikker.
Forskernes nye analysemetode er kun afprøvet på hjerneskanninger af mænd, men den ser ud til at være mindst lige så god til at afsløre personers sex-ønsker som fallometri. Fordelen ved hjerneskanningen er, at den er lettere at lave og kan udføres mere behageligt end fallometri, og den kan desuden bruges til mange andre formål end at afsløre sex på hjernen.

Hartwig Siebner mener, at metoden åbner nye døre i behandlingen af sygdomme, fordi læger kan lave hurtigere og mere præcise diagnoser og derefter vælge den helt rigtige medicin. Forskere er allerede i gang med at udforske mulighederne for at bruge hjerneskanninger til at forudsige den bedste behandling.
Andre forskere i Danmark er interesserede i at finde ud af, om metoden også kan afsløre tendenser til ludomani, så man kan bremse en gambler, før han havner i bundløs gæld.
Mange muligheder
Den nye metode kan desværre ikke umiddelbart bruges til for eksempel at identificere pædofile eller terrorister, før de bliver kriminelle. Ifølge Hartwig Siebner kræver det flere og større studier, før man med sikkerhed ved, om hjerneskanninger kan kaste lys over alle de dunkle kroge i vores personlighed.
»Man skal passe meget på, så man ikke kommer til at drage forkerte og hasarderede konklusioner. Men umiddelbart ser det ud til, at denne metode giver mange og brede perspektiver,« siger han.
Siebner arbejder i øjeblikket sammen med forskere fra både Copenhagen Business School og Danmarks Tekniske Universitet for at lave en kortlægning af, hvordan hjernen reagerer på blandt andet belønninger og nye produkter. Den del kan få konsekvenser for, hvordan reklamebranchen forsøger at få fat i vores penge.
Studiet af den nye algoritme blev lavet, fordi forskerne legede med ideen om, at hjerneskanninger kan bruges til at aflæse folks tanker. Det bygger på hjerneskanninger af 26 hetero- og homoseksuelle mænd, som blev skannet under én af Hartwig Siebners tidligere undersøgelser.
Ifølge Siebner selv er forsøgspersonerne så forskellige i for eksempel alder og uddannelse, at resultatet bør være solidt nok til, at større undersøgelser vil nå frem til det samme.
Relaterede artikler
Eksterne links
Homoseksuelle har ingen hjernefejl
Hjerneskanningerne er en slags specialiseret MR-skanning, som hedder fMRI. Den bliver tit brugt til blandt andet psykologiske eksperimenter, hvor forskerne måler udslag i blodets iltindhold - 'blood oxygen level-dependent', forkortet BOLD.
Skanningerne blev oprindeligt lavet, fordi forskerne ville finde ud af, om man kunne se forskel på, hvordan hetero- og homoseksuelles hjerner reagerer på ophidsende billeder. Undersøgelsen viste, at homoseksuelle reagerer på fuldstændigt samme måde i hjernen som heteroseksuelle, bare på mennesker af samme køn.
»Så al den fordømmende snak om, at homoseksuelle har anormaliteter i hjernen passer simpelthen ikke. Homoseksuelle har en helt normal hjerne, som bare er tunet ind på en anden stimulus end hjerner hos heteroseksuelle,« konstaterer Hartwig Siebner.
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46Fra og med næste år vil autismediagnosen blive forenklet, og ingen vil længere få Aspergers syndrom. -
Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie
21. maj 2012 kl. 10:20Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven. -
Et enkelt enzym kan forhindre kræft
18. maj 2012 kl. 03:54Opsigtvækkende international forskning har fundet ud af, at et enkelt enzym reparerer over én million fejl i vores DNA. Enzymet sørger for, at DNA'et ikke går i stykker, så kræft udvikler sig.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
16/05
-
16/05
-
17/05
-
16/05
-
21/05
-
16/05
-
21/05
Det læser andre lige nu
-
Angstmedicin dræber kræftceller
1. oktober 2008 kl. 04:00 -
Fysikere skyder genvej til kvantecomputeren
3. november 2011 kl. 03:53 -
Darwin forklarer Draculas fascinationskraft
24. oktober 2008 kl. 11:06
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
13:54
-
10:48
-
10:21
-
10:01
-
09:34
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Christian Vilenius for 5 timer 24 minutter siden
[Allergi kan forhindres af det rigtige støv]
-
Af Bjarne Kampmann for 7 timer 35 minutter siden
[Løft en tændstik uden at røre den]
Seneste blogindlæg
-
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d. -
Afslutning på forsknings og indsamlingstur til nord Sulawesi, fisk og havslanger
Af Arne Redsted Rasmussen, Ph.D., Lektor
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Paranoide
Hehe hvordan kan det være uetisk at forske i hjerne aktivitet! Man kigger jo bare på hvordan hjernen reagere i visse situationer... Det er der ikke nogen, der tager skade af... Og endnu en skræmme teori! Pas nu på ikke at køre det alt for meget op. Det her er heldigvis ikke USA.....
Tankepoliti
Jeg vil tro, at dette er den mest uhyrlige og uetiske forskning, jeg nogensinde har hørt om, Dr. Frankenstein for fuldt tryk uden tanke på konsekvenserne.Efter lidt mere forskning kan dette sælges til diktaturstater og religiøse og politiske galninge, som kan bruge det til det ultimative "1984" - at afsløre tankeforbrydelser.
Retsager?
I hvilken type retsager har man behov for at undersøge hvad en person "tænder på"? Kan man overhovedet bruge tanker i retsligt formål? Jeg skulle da mene, at man kun kan stilles til ansvar for sine handlinger.
Spændende, men risikabelt
Hvad hvis f.eks. Saudiarabien investerer i sådan et system, og så bare gennemgår hele befolkningen fra en ende af?