Personer med Alzheimers eller demens må leve med en hverdag, hvor de glemmer, hvem de er, hvor de er, og hvad der lige er sket. Det går også ud over de pårørende, som ikke altid genkendes og huskes.
Men selvom den demente hurtigt kan glemme et besøg fra et familiemedlem eller et telefonopkald fra en ven, så kan den glade og positive følelse godt blive hængende.
Det mener forskere fra University of Iowa, som netop har vist, at følelsen af en oplevelse kan vare ved, selvom man har glemt, hvad der er sket.
Undersøgelsens resultater er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Association of Science, PNAS, og de er med til at give et sjældent indblik i, hvordan vores hukommelse virker, mener neuropsykolog Asmus Vogel fra Hukommelsesklinikken ved Rigshospitalet.
»Undersøgelsens metode gør det muligt at undersøge nogle aspekter af vores hukommelse, som vi normalt ikke har mulighed for at undersøge,« siger Asmus Vogel, som selv forsker i blandt andet Alzheimers sygdom.
Forskerne fra Iowa satte sig for at undersøge, om følelser og erindring altid følges ad. Men det er svært at undersøge, fordi erindringer og følelser normalt er tæt forbundet: Vi tænker på noget, og det fremkalder en følelse af glæde, vrede eller sorg.
»Hvordan kan man overhovedet måle det her? Vi kan ikke bare undersøge raske mennesker, for de blander alle mulige ting sammen,« siger Asmus Vogel.
Derfor måtte forskerne finde en særlig metode. De fandt frem til fem patienter, som led af alvorligt hukommelsestab. Alle fem patienter havde alvorlige hjerneskader i deres hippocampus, både i venstre og højre side af hjernen.
I neuropsykologien taler man om eksplicit og implicit hukommelse.
Den eksplicitte hukommelse er vores bevidste hukommelse, og den består kort sagt af to dele:
Den episodiske hukommelse, som er knyttet til tid og sted, og består af specifikke erindringer om ting, vi har oplevet.
Derudover findes der den semantiske hukommelse: Det er her, vi husker, at Anker Jørgensen har været statsminister, og ofte den hukommelse vi bruger i et spil Trivial Pursuit.
Den implicitte hukommelse er en mere ubevidst: en slags simpel, instiktiv hukommelse. Det er her, vi husker, hvordan man kører på cykel.
»Undersøgelsen tyder på, at vores følelsesmæssige oplevelser ikke kun sætter sig i den bevidste eksplicitte hukommelse, men måske er mere implicit,« siger Asmus Vogel.
De var de ude af stand til at huske ting, som var foregået kun få minutter tidligere, og derfor kunne de bruges til forsøget, som skulle forsøge at adskille hukommelse og følelser.
Patienterne blev sat til at se triste og sørgelige filmklip, som handlede om død og tab. Patienterne så blandt anden en scene fra filmen 'Sophie's Choice', hvor en nazi-soldat river Meryl Streeps datter væk fra hende.
Fem-ti minutter efter blev patienterne spurgt, hvad de huskede fra filmene. På grund af patienternes hjerneskader, huskede de intet eller meget lidt fra filmene.
Herefter skulle patienterne vurdere, hvordan de havde det, ved hjælp af en række spørgsmål til deres sindstilstand.
Undersøgelsen viste, at selv efter at patienterne havde glemt alt om film, nazister og Meryl Streeps bævrende underlæbe, oplevede de en stærk følelse af tristhed.
Forsøget blev gentaget senere, denne gang med glade og sjove filmklip, og også her havde patienterne en glad og opløftet følelse, efter at de havde glemt, hvad de havde set.
»Resultaterne viser, at følelsesmæssige oplevelser aktiverer et stort netværk i hjernen, som er uafhængig af vores bevidste hukommelse,« siger Asmus Vogel.
Undersøgelsen viste også, at patienterne ikke bare var triste efter filmen, men at tristheden også varede længere end hos en rask kontrolgruppe, som hurtigt vendte tilbage til den samme sindstilstand som før.
En af undersøgelsens deltagere forklarede selv, at hun oplevede dette fænomen i sin dagligdag. Hun var ked af det, men kunne ikke huske hvorfor. Det var frustrerende, og virkede derfor selvforstærkende: hun blev ved med at være ked af det, fordi hun ikke kendte årsagen.
»Det er svært at bearbejde sådan nogle følelser, hvis man ikke kender årsagen. Det kan måske sammenlignes med folk, der har en depression. De ved ikke, hvorfor de har det dårligt, og derfor kan det være svært at få det bedre,« siger Asmus Vogel.
Asmus Vogel er ikke sikker på, at undersøgelsen kan overføres direkte på patienter med Alzheimers og demens.
Han pointerer, at hvor patienterne i undersøgelsen udelukkende havde problemer med hukommelsen, så har patienter med Alzheimers og demens ofte mange andre kognitive problemer.
Asmus Vogel mener, at undersøgelsen er mere interessant i forhold til vores generelle forståelse af hukommelsen.
»Vi kan se, at følelserne bliver hængende, selvom minderne forsvinder,« siger Asmus Vogel.
Det er ellers en fristende tanke, at man kunne slette sine dårlige minder, og på den måde slippe for de vrede, smerte og sorg.
I filmen 'Eternal Sunshine of The Spotless Mind' prøver hovedpersonen Joel (Jim Carrey) en særlig neurologisk procedure, som skal slette hans hukommelse for alt, der handler om hans ekskæreste og deres ulykkelige kærlighed.
Undersøgelsen fra Iowa tyder på, at det ikke er så slet at slippe af med de følelser man gerne ville være fri for.
Forskerne har hukommelsestab
Det som jeg synes er interessant her er, at de dybereliggende følelser, der er fortrængt pga en trumatisk oplevelse, kommer frem til overfladen, når en tilsvarende traumatisk begivenhed genopleves. Ifølge http://www.sundhedslex.dk/hukommelsestab.htm opstår hukommelsestab ofte som følge af en traumatisk begivenhed, så min konklusion må være, at genoplevelsen af en trumatisk følelse måske "vækker" patienten op fra fortrængelses søvn. Det er efter min mening slet ikke noget nyt, da dette er i overensstemmelse med diverse teorier i psykoterapien. Derfor er undersøgelsen slet ikke banebrydende, men bekræftter blot, hvad vi allerede ved. Måske har forskerne bag denne undersøgelse hukommelsestab!
Senhjerneskadet
Vores søn blev kørt ned og svært hjerneskadet, med bl.a skader i hippocampus og deraf flg. svære hukommelsesproblemer. Efter nogle år havde vi erfaret, at hvis følelserne var indblandet, så blev en begivenhed hængende i væsentlig længere tid. Hvor ting kun blev husket i 1 - 2 min. så kunne en følelsesladet begivenhed nogle gange hænge ved i næste en halv time. Derfor har pædagogikken overfor ham været, at inddrage følelserne så meget, som det nu har kunnet lade sig gøre. I det hele taget er vores erfaring, at ting lagres vidt forskellige steder i hjernen og hvad der huskes er uforudsigeligt og overraskende.
Venlig hilsen Lars Breum Jeppesen
Hvor nyt er det nye?
Det er en interessant undersøgelse, men hvad er præcis den nye viden, som undersøgelsen bringer med sig? Jeg har svært ved at se, hvad dette eksperiment viser, som eksempelvis Claparèdes over 100 år gamle 'du kan sikkert ikke huske, hvad jeg har i hånden'-eksperiment viste.