Et område indenfor hjerneforskningen er studiet af de hjerneceller, der på dansk har fået navnet ’spejlneuroner’. Navnet begrundes derved, at disse hjerneceller kan kopiere eller ’spejle’ de virkninger som foregår i omgivelserne af et levende individ.
Efter ’kopieringen’ har spejlneuronerne mulighed for at informere og aktivere andre cellesystemer, der kan igangsætte specifikke processer i individet, f.eks. aktivere muskler, der bevirker ønskede kropsbevægelser eller lyde.
Eksistensen og virkningsmekanismen af ’spejlneuronerne’ kan give en naturlig forklaring på mange fænomener. Spejlneuron-effekten er bl.a. involveret i vores evne til at kommunikere, vores mulighed for indlæring og vores sociale adfærd. Vores følelsesliv og indlevelsesevne i andre menneskers følelser, såkaldt empati, er også betinget af hjernens spejlneuroner.
Spejlneuron-effekten kan begrunde følgende talemåder:
’At spejle sig i andre’. ’At være på bølgelængde’. ’At have samme kemi’. ’At være i resonans med hinanden’. ’At abe efter hinanden’. ’At følge med strømmen’.
Hvad er f.eks. forklaringen på ensartet og samtidig, adfærd hos f.eks. en kæmpestor fugleflok, en stor fiskestime eller en menneskemængde, der samtidig udfører ensartede bevægelser, lyde eller handlinger? Ja, det kan forklares ved spejlneuron-effekten!
Mennesker påvirker hinanden med fysisk-kemiske signaler
Som Rikke Hostrup skriver, vil der være forskel på, hvordan en person reagerer på og fortolker et foto af et andet menneske og, hvordan personen reagerer og opfatter et andet menneske, når de er sammen i levende live.
Forklaringen på forskellen er, at der fra et foto ikke overføres menneske-specifikke fysiske og/eller kemiske signaler til den person der betragter fotoet. Hvis den betragtende person derimod er fysisk sammen med et andet menneske ’ansigt til ansigt’, ja, så aktiveres spejlneuron-effekten, idet der fysisk og/eller kemisk udveksles signaler mellem de levende individers hjerner. 
Det vil være relevant at udføre både internet foto-eksperimentet og et eksperiment, hvor personerne er fysisk tilstede sammen. Og så sammenligne resultaterne fra de to eksperimenter.
Mere om spejlneuroner på:
http://louis.rostra.dk/andreart/Spejlneuroner.html
 Hilsen fra Louis Nielsen, Næstved

Tre bemærkninger:
 
1. Naturligvis er testen forsimplende. En væsentlig del af alle vores vurderingen er jo konteksten, og den står aldrig stille som på et fotografi. Hvis konteksten også er til stede vil en vurdering kunne blive langt mere præcis.
2. Jeg er uenig med Dennis Larsen i at man aldrig bevidst forsøger at tolke menneskers smil. Det er en generalisering. Nogle er så uheldige, at de ikke kan gøre det ubevidst.
3. Og jeg tvivler på, at kun de mest empatiske mennesker vil score højt på. Det samme vil visse karakterforstyrrede mennesker, som korrekt kan aflæse en persons smil UDEN samtidig at kunne sætte sig ind i vedkommendes sted. Charles Manson ville helt sikkert have scoret højt. En høj følsomhed (evnen til at vurdere rigtigt) betyder ikke, at man også evner den store følelse (at kunne dele hjerte med en anden).
 

Lige mine hurtige indtryk:
1) Det er opstillede fotografier og 'situationen' har nok ikke så meget med dagligdagsempati at gøre. 2) Desuden tænker man mere analytisk i denne test, da man bevidst forsøger at tolke deres smil; noget som man normalt aldrig ville gøre.
Jeg tror ikke, at denne test overholder de relativt strenge krav, der er til eksperimentiel psykologi. Helt til sidst, som Rikke pointerer, er falske smil oftest noget, som bliver afsløret i adfærd udenom smilet, dvs. fx før eller efter selve smile-akten. Jeg tror ikke denne undersøgelse kan bruges til særligt meget, da den er alt for forsimplet.

Jeg mener der er undersøgelsen er forsimplet i og med at det drejer sig om stilfotos. Jeg tror at folk der er meget empatiske opfatter andre ting end visuelle indtryk når de møder et andet menneske. Jeg mener man ville få et mere validt resultat hvis man brugte levende billeder eller endog lod personerne møde hinanden live. Der er jo meget man lægger mærke til-fx. øjnenens "gnistren", den generelle kropsholdning ecc!