Superligaen starter på en ny sæson.
Favoritværdigheden må umiddelbart ligge hos FC København, som tog mesterskabet i sidste sæson med 13 hjemmebanesejre og 8 udebanesejre.
Hvis københavnerne gerne vil vide, hvad der måske ligger til grund for, at de klarer sig bedre på hjemmebane i Parken i forhold til udebane, skulle de måske skele til en undersøgelse, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.
Amerikanske forskere fra University of Wisconsin har studeret kampe mellem stærke, territoriale hanmus mod mindre og seksuelt uerfarne mus på henholdsvis egen bane, altså i eget bur, eller på udebane, i et fremmed bur.
Efter tre sammenhængende sejre har forskerne aflivet de stærke og stridslystne hanmus, analyseret deres hjerner og sammenlignet resultaterne med andre stridslystne hanmus, som ikke havde været i kamp.
Resultaterne viser, at uanset om hanmusene vandt på hjemmebane eller på udebane, så satte det nogle tydelige spor på hjernens belønningssystem, som gemmer sig dybt inde i hjernen i det område, som bliver kaldt for basalganglierne.
Hjernecellerne hos de sejrsvante mus var blevet udstyret med flere receptorer, som gjorde dem mere følsomme overfor det mandlige kønshormon, testosteron.
»Det er første gang nogensinde, at man observerer, at sejre sætter fysiske spor i hjernens belønningssystem og gør hjernen endnu mere maskulin.«
»Det kan tilsyneladende blive starten på en god spiral for musen, som for hver sejr vil blive bedre og bedre rustet mentalt. Det vil øge chancen for at opnå nye sejre. Vindermentaliteten sætter sig i bogstaveligste forstand på hjernen,« siger professor i klinisk psykiatri, Poul Videbech fra Aarhus Universitet, da Videnskab.dk præsenterer ham for den videnskabelige artikel med de nye forskningsresultater.
Forskerne kommer også frem til en anden og måske endnu mere opsigtsvækkende konklusion. Forandringerne i musenes belønningssystem var tilsyneladende endnu større, når sejren blev hevet hjem på musens hjemmebane.
FC Midtjylland har rekorden for flest hjemmebanekampe uden nederlag.
29 kampe blev det til mellem 15. april 2007 og 10. november 2008.
Med andre ord blev den mentale belønning øjensynligt endnu større, når det skete i vante omgivelser.
Det giver ifølge Poul Videbech også mening set fra et evolutionært synspunkt.
»Hvis hanmusen får en større mental tilfredsstillelse ved at kæmpe hjemme sammenlignet med at føre en krigerisk adfærd ude i verden, så betyder det også, at hanmusen vil være der for familien og kæmpe for deres overlevelse. Det vil øge chancen for, at hanmusens gener vil gå i arv til nye generationer,« siger Poul Videbech.
Poul Videbech vil ikke afvise, at en lignende mekanisme vil kunne gøre sig gældende hos mennesker, og at sejre også vil sætte tydelige spor i menneskehjernens belønningscenter. For eksempel under mere fredelige kappestride som fodboldkampe.
Noget kunne tyde på, at sejre måske kan blive lige så vanedannende som stoffer og sex.
»Når et menneske tager kokain, udløser hjernens belønningscenter et skud dopamin, som giver en stor lykkefølelse.«
»Det samme sker sandsynligvis hos spillerne, når et fodboldhold sejrer, og det er formentlig det, der driver lysten til at opnå nye sejre. Holdet får en større selvtillid og vindermentalitet, og det smitter øjensynligt af på spillet,« siger Poul Videbech.
Hvis man tager et flygtigt kig på stillingen i SAS-ligaen i forrige sæson 2009/2010 er det meget tydeligt, at de fleste hold havde en klar hjemmebanefordel, fordi de høstede de fleste sejre på eget stadion.
Det var især udtalt for FC København og ikke mindst FC Midtjylland. Spørgsmålet er så, om spillerne også får en ekstra belønning i hjernen, når sejren er kommet i hus i de hjemlige stadionrammer foran tusindvis af egne fans. Som man aktuelt har set det hos mus i forsvaret af deres egen rede.
»Man kan ikke udelukke, at der sker større forandringer i hjernen hos fodboldspillere, når de spiller på egen bane foran deres eget publikum, som vil give dem en mental fordel i forhold til spillerne fra det gæstende hold,« siger Poul Videbech, som dog skynder sig at kalde sin udtalelse for ren spekulation i sommervarmen.
Endnu findes ingen forsøg, som har vist, at det forholder sig på samme måde i mennesker som i mus, og det ville ifølge Poul Videbech også være teknisk umuligt at gennemføre de samme forsøg på mennesker.
I det aktuelle forsøg blev musene jo ofret for, at forskerne kunne analysere deres hjernevæv til bunds.
»Så i sådanne situationer må vi tage til takke med dyremodeller,« siger Poul Videbech, som i det aktuelle museforsøg især har hæftet sig ved, at effekten på belønningssystemet er drevet af kønshormoner.
Opdagelsen bekræfter en stigende mistanke om, at kønshormoner også spiller en central rolle som nervesignaler (neurotransmittere) i hjernen hos mennesker.
Og kan måske også være med til at forklare, hvorfor kvinder eksempelvis har en dobbelt så høj forekomst af depressioner sammenlignet med mænd. Det skal i den sammenhæng nævnes, at depressioner også har rod i hjernens belønningssystem.
En anden vigtig information som man ifølge Poul Videbech kan trække ud af den amerikanske undersøgelse er, at det bekræfter en voksende ny erkendelse om, at de ting som vi oplever, sætter sig på hjernen rent fysisk.
»Nu har vi fået et nyt tydeligt bevis for det. Og der er blevet lagt en ny brik i det store hjernepuslespil,« siger Poul Videbech.
Det cementerer også ifølge Poul Videbech, at det er muligt at ændre den hardware i hjernen, som man bliver født med.
»Hjernen er en mere dynamisk størrelse, end man tidligere har troet. Det svarer billedligt talt til, at der pludselig kom et par grønne arme ud af din computer og satte ekstra chips ind,« siger Poul Videbech.
Tilbage til fodbolden. På søndag skal FC København og FC Midtjylland møde henholdsvis SønderjyskE og AC Horsens i premieren på den nye SAS-liga sæson. SønderjyskE og AC Horsens kan glæde sig over, at det skal foregå på deres egen hjemmebane. For de to gæstende favoritter er knap så skræmmende på udebane som på deres egen hjemmebane.
Og det er der måske nu fundet en helt særlig grund til.
