Hiv kan ikke udryddes helt
Forskerne finder måske en vaccine og en kur mod hiv og aids. Alligevel kan sygdommen blive umulig at slå helt ned

Kampen mod hiv bliver et langt, sejt træk. Det mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet.
»Vi kan kurere visse virussygdomme, men vi har ikke et enkelt effektivt middel, der virker som antibiotika mod bakterier,« forklarer Allan Randrup Thomsen.
Virus kaprer vores celler
Bakterier er hele celler, der gror på overfladen af andre celler, som mos på en mur. Da de samtidig har deres eget stofskifte, kan adskillige trin i deres livscyklus rammes eller hæmmes med medicin, ligesom universelle ukrudtsmidler kan bruges mod mange slags planter.
Virus kaprer i stedet vores egne cellers maskineri.
»Den måde, virus arbejder på, er meget tæt på vores egne cellers rutiner,« forklarer Allan Randrup Thomsen.
»De stoffer, vi kan bruge mod virus, har derfor meget større risiko for at være toksiske overfor os, for hvis de virker, så rammer de også vores eget apparatur.«
Behandlingen er en cocktail
Forskerne prøver derfor at finde de trin i det enkelte virus' livscyklus, hvor det adskiller sig fra værtscellen.
Herpesvirus medbringer for eksempel enzymet thymedinkinase, som ikke ligner noget i mennesket, og det retter lægerne medicin mod. Hiv behandles med en cocktail af tre forskellige stoffer, der angriber hiv tre forskellige steder, for det er usandsynligt, at hiv skulle have muteret sig til resistens alle steder på samme tid. Helt undgås kan resistens dog ikke. Derfor må hiv-patienterne fra tid til anden udskifte et af deres medikamenter for at holde infektionen nede.
»Skal vi kurere hiv i en patient, skal vi først og fremmest finde noget, der kan genkende fremmed dna i vores eget dna« - Jan Pravsgaard Christensen
Hiv gemmer sig i vores celler Hiv er en kronisk infektion, og på grund af virus' overlevelsesstrategier er det næsten umuligt at udrydde den fuldstændigt. Det samme gælder et virus som for eksempel herpes.
Fakta
HIV I 25 ÅR
I år er det 25 år siden, at hiv blev opdaget.
videnskab.dk sætter i dette tema fokus på et virus, der har slået 25 mio. mennesker ihjel. Læs også
En ny skræmmende sygdom dukkede op
Danske forskere arbejde på vaccine mod hiv
»Vi kan slippe af med det akutte udbrud af herpes,« forklarer Allan Randrup Thomsen.
»Men i det øjeblik herpesvirus ikke formerer sig, så virker medicinen ikke længere.«
Virus slås bevidstløs Herpes simplex-virus siver ind i nerverne, går i dvale og deltager ikke længere i stofskiftet; det bliver metabolisk set fuldstændigt inaktivt. Og da immunsystemet og T-cellerne kun bliver alarmeret af for eksempel forkert producerede celle-stoffer eller virusaftryk i et protein, er der ikke længere noget, de kan genkende. Og det er et af hovedproblemerne med behandlingen af hiv. Kombinationsbehandlingen er så effektiv, at den slår hiv-virus 'bevidstløs', men den fjerner ikke infektionen. Når hiv-virus kommer ind i cellen, så føjer den sig ind i arvemassen,« forklarer Jan Pravsgaard Christensen, der er lektor i infektionsimmunologi.
»Den er i hvile og laver ikke nye viruspartikler. Men der sidder en stump virus i dit dna, og der kan den sidde de næste ti eller 20 år, uden at gøre skade.«
Men aktiverer kroppen det gen, hvor virus har sat sig, så er det ikke kun genet, men også virusstumpen der bliver vækket. Og så går den straks i gang med at formere sig.
Hvad kræver en kur mod hiv?
»Skal vi kurere hiv i en patient, skal vi først og fremmest finde noget, der kan genkende fremmed dna i vores dna,« mener Jan Pravsgaard Christensen.
»Det kunne være små stumper af RNA, som sætter sig på en celle, hvis der er hiv i dens genom. RNA-stumpen kunne så medbringe en gift mod hiv-arvematerialet eller aktivere immunsystemet. Det kan være, at kuren bliver en blanding af kombinationsbehandling, en vaccine som dræber frie viruspartikler, og så RNA-stumper, som finder hvilende og skjult hiv i vores celler.
Men hvorvidt denne strategi er mulig eller ej, ved forskerne ikke endnu.
SIV findes stadig i aberne
Selv hvis det skulle lykkes for lægevidenskaben at finde en vaccine og en kur mod hiv, vil det være stort set umuligt helt at udrydde virus. Aberne vil nemlig stadig bære rundt på varianten SIV. Hvorvidt en sygdom kan kontrolleres og bekæmpes, afhænger i høj grad af, om den er en såkaldt zoonose - en sygdom der kan smitte mellem dyr og mennesker. Det fortæller professor i virussygdomme Jens Lundgren:
»Er en infektion zoonotisk betyder det, at den ikke kan fjernes, ved at udrydde den hos mennesker. Så længe der fortsat lever smittede dyr, kan mennesker blive smittet igen. Vi taler om, at der i dyr findes et såkaldt reservoir af virus.«
Relaterede artikler
Partnerartikel
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt. -
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46Fra og med næste år vil autismediagnosen blive forenklet, og ingen vil længere få Aspergers syndrom. -
Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie
21. maj 2012 kl. 10:20Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
17/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
De Unge Mødre tryllebinder de veluddannede
10. november 2009 kl. 14:26 -
Historien om Syndfloden holder ikke vand
18. april 2011 kl. 09:28 -
Læger får tømmermænd af natarbejde
22. september 2011 kl. 09:56
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 30 minutter 12 sekunder siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af ove kjær kristensen for 1 time 19 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
Seneste blogindlæg
-
Spilbloggen: Hvorfor snyder vi i Wordfeud?
Af Andreas Lieberoth, ph.d. studerende, Psykologisk Institut, -
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d.
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















