Her er synderen: Denne uddøde slægtning gav os herpes
Parathropus boisei herpes menneskeabe

Vores tidlige slægtning Parathropus boisei har sandsynligvis gjort det muligt for os at få herpes. (Foto: Louise Walsh)

Kilde: 
03 oktober 2017

Herpes er i dag en af de mest udbredte kønssygdomme. Op mod 80 procent af befolkningen i Danmark er smittet af enten herpes i munden (HSV-1) eller herpes på kønsdelene (HSV-2).

Men dengang de første af vores uddøde slægtninge udviklede sig, så det ellers ud, som om vi ville slippe for HSV-2. Det skriver University of Cambridge i en pressemeddelelse.

Virussen er nemlig ikke at finde i de første af vores slægtninge, som opstod for cirka 7 millioner år siden, da vores linje splittede fra de tidlige chimpansers.

Men for cirka to millioner år siden skete der desværre noget.

Forskere har fundet ud af, hvilken slægtning der er skyld i, at vi alligevel har herpes i dag, ifølge pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Hobbitten var en selvstændig menneskeart

Der er tale om Paranthropus boisei​, som gik på to ben, havde en lille hjerne og et fladt ansigt.

Arten har sandsynligvis fået herpes-virussen efter at have spist kød fra smittede forfædre til chimpanserne, hvorefter den har smittet Homo erectus, der er kendt som en af forfædrene til det moderne menneske, lyder buddet.

Tæt kontakt mellem P. boisei og Homo erectus har nemlig været meget normalt omkring vandkilder såsom Lake Turkana i Kenya, skriver forskerne i studiet, der netop er udgivet i tidsskriftet Virus Evolution.

LÆS OGSÅ: Forskere: Kønssygdomme har gjort os monogame

Da Homo erectus opstod for cirka to millioner år siden, efterlod de også tegn på at have jagtet andre af vores tidlige slætninge, og denne gang var det tilsyneladende P. boisei, der blev spist.

»Herpes smitter alt fra mennesker til koraller, og hver art har deres egen specifikke udgaver af virusserne,« siger hovedforfatter Charlotte Houldcroft, der har en Ph.d. og er virolog på University of Cambridge, i pressemeddelelsen.

»For at virusserne skal hoppe over barriererne mellem arter, skal de bruge en heldig genetisk mutation i kombination med en udveksling af væsker. I de tidlige forfædres tilfælde betyder det gennem indtagelse af føde eller ved samleje – muligvis begge dele.«

LÆS OGSÅMenneskes forfader krydsede havene

ams

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.