Annonceinfo

Grønt lys for D-vitamin i brød og mælk

Fødevarestyrelsen har intet imod, at man beriger fødevarer med D-vitamin og opfordrer tværtimod producenterne til at komme i gang. Men de tøver

Helt almindelige fødevarer som mælk eller brød kan tilsættes D-vitamin. (Foto: Colourbox)

Vi får ikke nok D-vitamin, og fødevareforskere og en række læger har flere gange opfordret til at løse problemet med D-vitaminmangel hos danskerne ved at berige nogle almindelige fødevarer med D-vitamin. Samtidig har de beklaget, at myndighederne var nølende.

Myndigheden er i denne forbindelse Fødevarestyrelsen, og her siger kontorchef Else Molander:

»Vi har ikke noget problem med at give tilladelse til at berige for eksempel mejeriprodukter og brød med D-vitamin, og vi opfordrer faktisk producenterne til at gøre det, for der er en udbredt mangel på D-vitamin. Vi ser det som en god måde at nå alle på, også de, der ikke får tilstrækkeligt med fisk, eller som ikke kunne drømme om at tage en multivitamin om vinteren.«

Producenter er bange

Hun ser også gerne, at man tilsætter D-vitamin til blandingsprodukter som Kærgården, for at nå ud til så mange som muligt.

Men mærkeligt nok er producenterne er ikke meget for det:

»De er bange for den offentlige mening og for at blive slået i hartkorn med underlødige produkter,« siger Else Molander.

Fødevarestyrelsen opfordrer til at berige med D-vitamin, så folk kommer op på den anbefalede daglige dosis, men vil ikke tillade berigelse i et omfang, så nogle, for eksempel børn, får for meget.

Hellig ko

Herhjemme har berigelse af fødevarer i mange år været en hellig ko. Danmark havde nogle af de mest restriktive regler i EU, i realiteten et forbud. Så det vakte opsigt, da myndighederne i 2000 påbød, at salt skulle beriges med jod, fordi man havde konstateret en mangeltilstand hos danskerne.

Hvis en producent vil berige fødevarer med vitaminer eller mineraler, skal han søge om tilladelse hos Fødevarestyrelsen, som får udført en risikovurdering og derefter tager stilling.

Tidligere fik man kun tilladelse, hvis der var et 'ernæringsmæssigt behov'.

»Men det tabte vi en sag på i EU i 2003, så hvis der ikke er nogen risiko, tillader vi det,« siger Else Molander.

Spørgsmålet om berigelse af fødevarer drøftes for tiden i EU, som snart skal komme med en slags positivliste over, hvilke doser man må tilsætte, så vi får fælles regler i EU. Desuden drøfter EU sundhedsanprisninger, altså om det må fremgå på emballagen, om et produkt har særligt gode ernæringsmæssige egenskaber. Det har hidtil været forbudt, men det ventes EU også at tillade.

I USA har forbrugerne i mange år har kunnet købe mælk, yoghurt, margarine, mel, morgenmadsprodukter og juice, der er beriget med D-vitamin.

Det hele i een pille

Hvorfor ikke få det overstået een gang for alle. Put alle de mineraler og vitaminer vi har brug for i en pille. Så kan vi gå over til at spise grus. Det gør også indkøbene lidt lettere.
Personligt tror jeg også den måde og under de omstændigheder vi indtager vore fødevarer på har en stor betydning for hvordan den optages i kroppen.

Det er hverken videnskab.dk’s

Det er hverken videnskab.dk’s ærinde at fremme eller reducere danskernes lyst til at drikke mælk med ekstra D-vitamin. Billedet er valgt for at illustrere indholdet af artiklen. Venligst, Vibeke Hjortlund, videnskab.dk

Måske skulle videnskab.dk

Måske skulle videnskab.dk undlade at vise et billede med en kanyle til denne artikel. Der fremmer i hvert fald ikke danskerne lyst til at drikke mælk med ekstra D-vitamin.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Krop & Sundhed

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg