Gravide kvinder med kæledyr har flere bakterier i skeden
Tarmbakterier fra hunde og katte ser ud til at havne i skeden hos gravide kvinder og øge risikoen for blandt andet blærebetændelse. Det kan skyldes, at bakterierne vandrer fra dyret til hænderne og derefter skeden.
Gravide kvinder må stadig gerne kramme deres kæledyr, men forskningen tyder på, at de måske bør være ekstra opmærksomme på håndhygiejnen. (Foto: Colourbox)

Det lyder ulækkert, og det er det også.

Et dansk studie afslører, at gravide kvinder, der lever med enten hund eller kat, har tarmbakterier i skeden dobbelt så hyppigt som andre.

Der blev fundet colibakterier i skeden hos over hver sjette af dyreejerne.

Flere fik blærebetændelse

»Det overraskede os, at sammenhængen var så tydelig. Når man er gravid, er man i en mere sårbar tilstand, og så er det altså ikke ønskværdigt, at der er colibakterier i skeden,« siger læge Jakob Stokholm, der er phd og forsker ved Dansk BørneAstma Center og på Næstved Sygehus’ børneafdeling.

Tarmbakterierne kan blandt andet sprede sig til urinrøret og give blærebetændelse.

Studiet viste også, at dyreejerne fik hyppigere antibiotika end andre gravide kvinder. Cirka halvdelen af behandlingerne blev givet mod blærebetændelse.

Forklaring mangler stadig

Bag studiet, publiceret i online-tidsskriftet Plos One, står en dansk forskergruppe fra Dansk BørneAstma Center ledet af professor Hans Bisgaard.

Da det er en statistisk undersøgelse, kan forskergruppen ikke sige med sikkerhed, hvad der er årsag og konsekvens, men en overførsel af bakterier fra kæledyr til kvinde er nærliggende.

Potentielt kan der dog være en tredje faktor indblandet, som forskerne ikke har taget højde for.

»Det er det eneste studie på området, og derfor skal det selvfølgelig tolkes forsigtigt. Men det lægger helt klart op til, at der skal forskes i, hvordan mekanikken bag det her fungerer,« siger Jakob Stokholm.

Bakteriernes oprindelse er ikke sikker

Selvom det i tidligere studier er vist, at ejere og kæledyr deler bakterier, er det i dette tilfælde ikke muligt at vide, om bakterierne rent faktisk kommer fra kæledyret.

Dyr og mennesker i samme husholdning kan bære samme bakteriestammer i tarmen, og derfor bør det ifølge Jakob Stokholm blandt andet undersøges, hvilke typer tarmbakterier, der er tale om, og hvordan de bliver spredt.

Læs også: Almindelige fejl i køkkenet gør dig syg

»Men vi formoder, at det kan have noget at gøre med, at man får bakterier fra hunden eller katten på hænderne, som man bagefter overfører til sin egen mund eller rumpe. Hunde slikker jo sig selv i skridtet og på pelsen, så der er masser af colibakterier på vores gode venner,« siger Jakob Stokholm.

Behandling kan have betydning

Fakta

709 gravide kvinder deltog i undersøgelsen. De er med i COPSAC2010-kohorten, en gruppe på 733 tilfældigt udvalgt gravide kvinder, som skal bruges til at forske i årsager til astma hos børnene.

Hos 16 procent af kvinderne med dyr i hjemmet blev der fundet tarmbakterier i skeden mod cirka 8 procent af dem uden hund eller kat.

Da hunde- og katteejere generelt er yngre, har lavere indkomst og ryger mere, korrigerede forskerne for dette, da de lavede undersøgelsen.

Selv hos de højtuddannede kvinder viste prøverne flere colibakterier, hvis de boede med en hund eller en kat.

Forskerne interviewede kvinderne i graviditetens uge 36 og lavede en podning på dem i skeden, som blev undersøgt på Statens Serum Institut.

Oplysningerne om behandling med antibiotika krydstjekkede de hos Lægemiddelstyrelsen.

En blærebetændelse kan blive alvorlig, hvis den for eksempel breder sig nyrerne, og den øger også risikoen for at føde for tidligt.

Imidlertid er antibiotikabehandling under graviditeten blevet kædet sammen med en forhøjet risiko for, at barnet senere udvikler astma.

Læs også: Mors antibiotika kan give barnet astma

Det var grunden til, at forskerne i første omgang fandt emnet interessant, da de primært beskæfter sig med årsager til astma og allergi.

»Det ser ud til, at der også kan være nogle langtidseffekter af behandlingen, som man ikke tager højde for,« siger Jakob Stokholm.

Påvirker immunsystem

Derudover kan tarmbakterier i skeden risikere at gøre det nyfødte barn sygt.

Andre studier viser nemlig, at moderens bakterier under graviditet og fødsel kan medføre, om det nyfødte barn får en alvorlig infektion.

»Barnets immunsystem er umodent, når det ligger inde i maven og i sit tidlige liv. Derfor kan det påvirkes af det omgivende miljø. Det kan måske betyde, at man som gravid skal være opmærksom på at vaske hænder en ekstra gang,« siger Jakob Stokholm fra Dansk BørneAstma Center.

Håndvask er måske afgørende

Videnskab.dk har forelagt resultaterne for Vibeke Frøkjær Jensen, der er seniorforsker ved DTU’s afdeling for epidemiologi og genomisk mikrobiologi. Hun var ikke involveret i studiet.

Hun mener overordnet, at sammenhængen mellem tarmbakterier i kvindernes kønsdele og kæledyr i hjemmet giver god, logisk mening.

»I teorien er der forskellige muligheder for smitten. Man vasker tit hænder, inden man sætter sig til at spise. Men man vasker dem jo ikke, inden man går på toilettet, hvor man bruger hænderne til at tørre sig,« siger Vibeke Frøkjær Jensen, der blandt andet forsker i antibiotikaresistens hos bakterier i kæledyr.

Uafhængig forsker: Se nærmere på bakterierne

Hun peger på, at resultaterne kan bruges som udgangspunkt for hypotesebaseret forskning, hvor man forsøger at påvise nogle mulige årsagssammenhænge.

»Det er et enkeltstående studie, så der skal helt klart mere viden til. Det er for eksempel oplagt at undersøge præcist, hvilke bakterier der bevæger sig mellem kæledyr og deres ejere, og hvilke sygdomme de kan fremkalde,« siger Vibeke Frøkjær Jensen.

Læs også: Kæledyr får din livsvigtige medicin

Antibiotika bruges bredt

Det er meget almindeligt for gravide at få blærebetændelse, og man er ifølge Jakob Stokholm fra Dansk BørneAstma Center generelt hurtig til at behandle med antibiotika.

Infektionen kan nemlig blive alvorlig, hvis den breder sig nyrerne, samtidig med at den kan øge risikoen for at føde for tidligt.

Han peger på, at der ikke altid laves en urinprøve, hvor man dyrker bakterierne. I stedte bruges de såkaldte 'strips', som er mere usikre. Derfor er der måske kvinder, som unødigt får antibiotika.

»Op mod 37 procent af alle gravide kvinder får antibiotika i graviditeten, men det er nok ikke alle, der burde have fået det. De bør i hvert fald få lavet en urinprøve, inden man giver behandling,« siger Jakob Stokholm.