Global opvarmning kan redde danske liv

I takt med at temperaturerne stiger, trues klodens befolkning af tørke, oversvømmelser og hedebølger.

WHO vurderer, at mere end 150.000 personer allerede dør hvert år som en konsekvens af klimaændringerne, og at mange flere vil blive ramt de kommende år.

Men den enes død, den andens brød: Mens resten af verden rammes hårdt af klimaforandringerne, er danskerne tilsyneladende usædvanligt heldige.

Ikke nok med, at vi undgår mange af klimaforandringernes negative konsekvenser – de stigende temperaturer kan ligefrem være med til at redde danske liv.

Det viser en dansk undersøgelse foretaget af forskere fra Københavns Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Kræftens Bekæmpelse.

Mere varme, færre dødsfald

I undersøgelsen har forskerne kortlagt sammenhængen mellem temperaturstigninger i København på den ene side og dødsfald og indlæggelser på den anden side.

Når Danmark oplever perioder med varmere vejr end normalt, er der ifølge undersøgelsen færre patienter med hjerte-kar-sygdomme, der bliver indlagt eller dør – selv om sommeren.

»Vi havde forventet, at varmen kunne have en beskyttende effekt om vinteren, men det var en overraskelse, at temperaturstigninger gav færre dødsfald om sommeren,« siger Steffen Loft.

Han er professor ved Institut for Sundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og er én af forskerne bag undersøgelsen.

Heldigere end andre

I undersøgelsen har forskerne set på, hvordan temperaturstigninger påvirker indlæggelser og dødsfald inden for tre grupper af sygdomme:

• Hjerte-kar-sygdomme
• Luftvejssygdomme
• Sygdomme i hjernens blodkar

Den statistiske analyse viste, at en temperaturstigning på 1 grad betød 1 procent færre dødsfald og 1,1 procent færre indlæggelser for folk med hjerte-kar-sygdomme. Dermed er vi heldige, sammenlignet med andre europæiske lande.

En stor undersøgelse fra 2008 undersøgte sammenhængen mellem temperaturer og hjerte-kar-dødsfald i 15 europæiske storbyer, blandt andet

• Prag
• Budapest
• Zurich
• Paris
• Helsiki
• London
• Dublin.

I næsten alle storbyerne voksede dødeligheden for hjerte-kar-patienter i takt med temperaturen.

Kun i Dublin så man også, at temperaturstigningerne havde en beskyttende effekt, fortæller Janine Wichmann, som stod i spidsen for den danske undersøgelse.

Usund kulde

»København og Dublin har temmeligt ens klima i den varme periode, og det er muligt, at det kolde og regnfuld vejr har en større negativ indflydelse på dødeligheden, end en lidt højere temperatur,« siger hun.

Vores tilsyneladende held skyldes altså delvist, at vi normalt er ret uheldige, når det gælder vores klima.

»Det er ikke så meget, at varmen er sund, men mere at kulden kan være farlig,« siger professor Steffen Loft.

Man ved ikke præcis, hvorfor de varmere temperaturer kan være gode for hjerte-kar-patienterne. Det handler sandsynligvis om, at blodkarrene trækker sig sammen, at blodet bliver tykkere og at blodets cirkulation ændres, alt efter hvor meget kroppen skal varmes op.

»I hvert fald ser det ud til, at i vores vejrlig, så er koldt vejr er et større problem for hjerte-kar-sygdomme end varmt vejr,« siger Steffen Loft.

Skandinaviske lunger skånes

Også når det gælder luftvejssygdommene, vil netop Danmark tilsyneladende blive skånet, selvom temperaturerne skulle stige.

I den danske undersøgelse havde temperaturstigninger ikke nogen signifikant betydning for dødeligheden, hverken sommer eller vinter – faktisk så forskerne en tendens til, at varmere temperatur om vinteren var godt for lungepatienterne.

Og selvom temperaturstigninger om sommeren ser ud til at give flere indlæggelser for luftvejssygdomme, bliver vi sandsynligvis ikke så hårdt ramt som andre steder på kloden.

Ifølge en ny undersøgelse, som er en del af det europæiske Climate-TRAP-projekt, vil antallet af klimarelaterede dødsfald stige med op til 40 % over de næste 60 år i lande som Spanien, Belgien og Frankrig – i Skandinavien, derimod, vil man sandsynligvis ikke se nogen stigning.

Vejrudsigter for patienter

Varmere temperaturer er som regel forbundet med positive konsekvenser på vores breddegrader, og klimaforandringerne vil generelt have en positiv effekt på folk, der er ramt af sygdom.

Alligevel er det vigtigt at undersøge, hvordan temperaturstigningerne vil påvirke danskernes helbred, mener Steffen Loft. På den måde kan sundhedssystemet finde ud af, hvordan de skal håndtere fremtidens klimaændringer.

I fremtiden vil vejrudsigterne eksempelvis kunne bruges til at advare følsomme patientgrupper – ikke mindst ældre, som er særligt følsomme overfor temperaturændringer.

»Vores forskning fortæller noget om, hvor meget man kan få ud af sådan nogle advarsler. Og det ser det altså ud til, at hvis der er noget at hente, er det nok inden for luftvejssygdomme som for eksempel KOL – ikke inden for hjerte-kar-sygdommene,« siger Steffen Loft.

Det store perspektiv

Man skal ikke tro, at lidt færre dødsfald i Danmark ændrer ved det samlede regnskab.

Øjvind Lidegaard, dr.med., klimarådgiver, Den Danske Lægeforening

Selvom vi danskere i en vis udstrækning kan drage fordel af klimaforandringerne, må det ikke skygge for det store perspektiv, advarer epidemiolog Øjvind Lidegaard fra Rigshospitalet.

»Man skal ikke tro, at lidt færre dødsfald i Danmark ændrer ved det samlede regnskab,« siger han.

Rundt omkring i verden fører klimaforandringerne til oversvømmelser, skovbrande og tørke og truer millioner af menneskeliv på længere sigt.

»Og selvom en mindre temperaturstigning ikke umiddelbart giver problemer i Danmark, så kan vi stadig blive ramt af den globale opvarmnings bivirkninger.

»Nye insekter kan sprede nye infektionssygdomme, og vi kan blive ramt af forurening og ekstremt vejr, som for eksempel nedbør og storm.

»Det er ganske tankevækkende, hvor følsomt vores drikkevand er overfor oversvømmelser – og drikkevandet er virkelig noget, som har dramatiske konsekvenser for folkesundheden,« siger Øjvind Lidegaard.

På længere sigt vil den globale opvarmning få havet til at stige, og det vil også få store sundhedsmæssige konsekvenser, også for Danmark.

»Det er et glimrende studie, de danske forskere har lavet. Men selvom vi i Danmark kan finde lige så mange positive som negative konsekvenser af et par graders varmere klima på kort sigt, må vi ikke glemme de enorme omkostninger.«