I Danmark er der 800.000 mennesker med forhøjet blodtryk. Ubehandlet er sygdommen yderst farlig, for den skader kredsløbet og giver patienterne en markant højere risiko for at udvikle livsfarlige hjerte-karsygdomme som hjerneblødning, blodprop, hjertesvigt og åreforkalkning. Men hvordan kan det så være, at giraffer, der har et langt højt blodtryk end mennesket, trives i bedste velgående?

Det spørgsmål er en dansk forskergruppe fra bl.a. Institut for Biofysik og Fysiologi, Aarhus Universitet meget tæt på at afsløre. Som de første i verden er det lykkedes dem at måle giraffens blodtryk, mens dyret var vågent og aktivt. Blodtrykket i hjertehøjde lyder 198 over 160 millimeter kviksølv. Det er dobbelt så højt som hos raske mennesker.

»Tallet er imponerende stort. Så højt et blodtryk vil et menneske under ingen omstændigheder kunne klare i længere tid. Vi ville få en hjerneblødning og dø af det. Giraffen må altså igennem evolutionen have udviklet nogle særlige tilpasninger og mekanismer, som naturligt forebygger, at det høje blodtryk skader dens kredsløb. Det er disse tilpasninger, som vi håber på, at vi kan afsløre med den nye målemetode med gyr og blodtryksmåler, og som kan hjælpe os med at udvikle en ny effektiv behandling af patienter med forhøjet blodtryk,« siger projektkoordinator Emil Toft Brøndum, der er cand. scient. i biologi.

Nuværende målemetode ikke god nok

Hidtil har forskerne kun været i stand til at måle blodtrykket på bedøvede giraffer. Men denne blodtryksmåling er ikke præcis nok og kan heller ikke sige noget om, hvordan blodtrykket ændrer sig, når giraffen, går, løber og sænker sit hoved.

Giraffens hals kan være op til 2,5 meter lang, og når det sænker sit hoved, vil tyngdekraften presse blodet i halsen ned mod hjernen. Det øger trykket på hovedet meget voldsomt. Det er stadig en gåde for forskerne hvordan dyret kan holde til det, og derfor vil de gerne kunne måle giraffens blodtryk og undersøge de faktorer, der påvirker blodtrykket, når dyret eksempelvis sænker sit hoved ned for at drikke.

Forskerne fik idéen til den nye målemetode i 2005, hvor princippet blev udtænkt og udviklet på papir. I 2006 drog forskerholdet på ekspedition til Afrika, hvor de testede metoden af på giraffer, som de indfangede ude i naturen.

Men én ting er at have en metode på papir, en anden ting er at bruge metoden i virkeligheden. Og her kom forskerne på noget af en udfordring. En giraf er et som bekendt et meget stort dyr, og det tøver ikke med at sparke, hvis det føler sig truet. Selv om forskergruppens forsøgsgiraf ikke var helt udvokset, så var den alligevel tre meter og 22 centimeter høj og havde en kampvægt på 370 kg. Det kan ikke andet end at indgyde respekt når sådan en krabat bliver aggressiv og frustreret.

»Vi kunne hurtigt konstatere, at giraffer ikke uden videre finder sig i at få målt deres blodtryk. Girafferne kan eksempelvis ikke lide det udstyr, som vi monterede på hovedet af den - den første giraf flåede udstyret af med det samme ved at gnubbe sig op af væggene i løbegården. Det kom som noget af en overraskelse for os, at den var i stand til det, men giraffer er stærke dyr,« siger Emil Toft Brøndum.

Til sidst lykkedes det dog ved hjælp af en god portion tålmodighed, kreativitet og teknisk snilde.

Fik gyro og GPS-udstyr på hovedet

For at kunne afsløre, hvordan girafferne takler det tårnhøje blodtryk, har forskerne brug for at kende dets blodtryk, temperatur, hjerterytme, hastighed og hovedstilling. Det er rigtigt mange faktorer på én gang.

Det kræver, at forskerne monterer og implanterer tre forskellige slags udstyr på dyret.

For det første monterede de en GPS-måler og en gyro på dyrets hoved. Dette udstyr gjorde det muligt for forskerne at finde ud af hvor hurtigt dyret bevægede sig hen over jordens overflade (gps), samt hvordan dyret bevægede hovedet (gyro). Derudover implanterede de en blodtryksmåler tæt på giraffens hjerte - for blodtryk skal altid måles i hjertehøjde.

Hvis dyret står stille og gyroen registrerer, at hovedet har en acceleration, så tyder det på, at dyret bøjer hovedet ned, og så kan forskerne måle blodtrykket i netop denne situation. Det kan give dem en indikation af hvilke mekanismer, der er vigtige for giraffen for at den ikke får en hjerneblødning, selv om blodet strømmer op til hjernen.

»Vi er meget glade, for vi har nu udviklet et effektivt værktøj til at kunne måle sammenholdende værdier på én gang. Det betyder at vi endelig er i stand til at levere præcise data. Og det er jo dem, vi venter på, for de kan føre til, at vi kan få løst gåden om forhøjet blodtryk og finde en effektiv behandling af blodtrykspatienterne,« siger Emil Toft Brøndum.

Blodet opsamles i vene

Målingerne talte deres tydelige sprog. Når giraffen har halsen oprejst, så var blodtrykket i hovedhøjde 110/55. Men når giraffen sænker sit hoved ned for at drikke, så steg blodtrykket i hovedet til 340/280 - altså en kraftig stigning i blodtrykket i hovedet.

Forskerne har brugt det sidste år på at analysere dataene, og har fundet nogle indikationer af, hvad der kan være forklaringen på, at dyret kan klare det ekstremt høje blodtryk.

For eksempel viser eksperimenterne, at dyret har en vene i halsen, som udvider sig meget kraftigt, når dyret sænker sit hoved ned mod jorden. Det gør, at der kan ophobes store mængder blod i halsen, og konsekvensen er, at der er mindre blod i resten af kroppen, så dyrets blodtryk i hjertehøjde bliver mindre. Og det mindsker i sidste ende det totale tryk på dyrets hjerne.

Kun en testmåling

Men selv om dette kan være en del af årsagen til, at dyret kan klare det høje blodtryk, så afviser forskerne, at det kan være hele forklaringen.

»De resultater, som vi indtil videre har fået, kan ikke bruges som dokumentation. Målingerne er nemlig foregået i en lille forsøgsgård, hvor dyret er stresset. Og den skal føle sig helt tryg før den tør at skræve og bøje hovedet helt ned til jorden. Så de målinger, vi har fået indtil videre, kan vi ikke bruge som endelige forskningsresultater,« siger Emil Brøndum.

Forskerne har derfor planer om at vende tilbage til Sydafrika og udføre flere forsøg med fritgående dyr. Men det kræver flere penge, som forskerne pt ikke har.

»Lige nu søger vi om flere forskningsmidler, for de er helt afgørende for, at vi kan gennemføre flere forsøg - det er ret afgørende for, at vi kan komme videre i jagten på en ny og effektiv behandling,« siger Emil Toft Brøndum.
$$SlideShow;