Annonceinfo

Giraffen og det tårnhøje blodtryk

To forskere fra SDU skal undersøge giraffens nyrer. Det langhalsede dyr kan måske lære os mere om menneskets kredsløb.

Med et hoved i fem meters højde kræver det verdens højeste blodtryk at få blod til hjernen. Men alligevel tager giraffens andre indvolde ikke skade, og derfor vil forskere nu studere de store drøvtyggere nærmere. (Foto: )

Verdens højeste blodtryk opstår i hjernen på en giraf. Det sker, når den mange gange om dagen sænker sin lange hals fra fire-fem meters højde og ned til jorden.

Alligevel får giraffer aldrig hjerneblødninger. Og det undrer eksperterne.

Som Peter Bie, en af verdens førende forskere inden for kredsløb og nyrefunktioner, udtrykker det:

»Når giraffen står i vandkanten for at drikke, er hovedet to meter lavere end hjertet. Det giver et tryk, som nærmest burde blæse øjnene ud af den.«

Hver femte dansker har for højt blodtryk

Men det sker altså ikke. Og nu skal Peter Bie, der er professor ved Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet, sammen med en række andre forskere til Sydafrika for at studere giraffens blodtryk og kredsløb.

De skal indsamle viden, som kan bruges til at hjælpe mennesker med blodtryks- og nyreproblemer. En tidligere undersøgelse på Fyn har vist, at næsten hver femte dansker har for højt blodtryk.

Dermed har de øget risiko for hjerneblødning, blodpropper, hjertesvigt, nyreskader og åreforkalkning.

Ikke hele sandheden

Fakta

OM FORSKEREN

Peter Bie er professor med speciale inden for nyrernes funktion, væskebalance og blodtryksregulering.

Han har været professor i fysiologi ved Syddansk Universitet siden 1998.

Han er medlem af en lang række nationale og internationale råd og udvalg.

Når Peter Bie til oktober rejser fire uger til Sydafrika, vil han først og fremmest fokusere på giraffens nyrer.

For selv om nyrens basale funktion er at rense blodet for affaldsstoffer, er den også med til at regulere blodtrykket.

»Det er den ene grund til, at vi er interesseret i at analysere giraffens nyrer - at de sammen med hjernen og hjertet er med til at langtidsregulere blodtrykket. Men vi håber også, at vi kan lære andet af giraffen,« siger Peter Bie og uddyber:

»Blandt eksperter har det i mange år heddet sig, at blodtrykket er afgørende for, hvad nyrerne udskiller af vand og salte. Men vi er nogle stykker, som mener, at det ikke er hele sandheden. At det ikke behøver at ændre blodtrykket, at man spiser en pose salte chips. Også derfor bliver det interessant at måle nyrernes funktioner.

Første måling på vågne giraffer

En række af undersøgelserne gennemføres ved at forskerholdet kortvarigt bedøver og indopererer forskellige former for telemetrisk udstyr på de fritgående giraffer. Herefter kan de på afstand følge dyrene.

Udstyret kan blandt andet videresende informationer om blodtryk og andre kredsløbsparametre fra den lange drøvtygger. Det har aldrig før været gjort i vågne giraffer. Derfor er SDU-professoren spændt på resultatet.

»Det betyder, at vi kan måle, hvad der sker, når giraffen på to sekunder svinger hovedet fire meter opad fra at drikke til at spise af grenene. En bevægelse, som kan få mennesker til at besvime,« fortæller Peter Bie.

Giraf fra Givskud hjalp

Fakta

VIDSTE DU

Nyren

Nyrens basale funktioner er at

- filtrere samt rense blodet for affaldsstoffer fra kroppens stofskifte samt

- opretholde væskebalancen (der ændres idet man drikker),

- holde styr på kroppens saltbalance og

- opretholde kroppens syre og base balance.

Overskydende væske med affaldsstoffer og salte udledes efterfølgende som urin.

Nyrerne producerer hormonerne renin og erythropoetin (EPO). Renin har en regulerende effekt på blodtrykket, mens EPO styrer produktionen af røde blodlegemer.

Han skal også måle en række hormoner i giraffens blod og er allerede i fuld gang med at teste analyse-metoderne.

Derfor fik han tidligere på året lov til at tage blod- og plasmaprøver fra en hangiraf fra Givskud Zoo.

Den skulle alligevel have klippet sine klove. Og i forbindelse med dette manicure-arbejde måtte giraffen også afgive lidt blod til videnskaben.

»Derudover skal vi også have nogle nyrer med hjem fra Afrika og undersøge dem på molekylært plan. Hvordan kan de modstå det store blodtryk? Og hvordan arbejder de i det hele taget?«

Oplagte at lære af

»Det er første gang det bliver undersøgt. Og det er en fantastisk chance for at få indblik i nogle processer, som er så ekstreme i forhold til menneskets organisme. Håbet er selvfølgelig, at vi kan bruge dem i vores egen sygdomsbekæmpelse,« siger Peter Bie.

Han bliver ikke den eneste forsker fra Syddansk Universitet. Mads Damkær, der også er ansat ved Institut for Molekylær Medicin, deltager også. Han er i gang med en ph.d.-afhandling, hvor han fokuserer på blodtryksregulering og syge nyrer, og hvor han blandt andet måler gennemstrømningen af blod i nyrer, der ikke fungerer optimalt.

»Vi vil gerne have en bedre fornemmelse for, hvad vi skal lede efter, når nyrerne bliver udsat for en skade på grund af for højt blodtryk. Og så er girafferne oplagte at lære af,« siger han.

En gåde for forskerne
citatDet er en fantastisk chance for at få indblik i nogle processer, som er så ekstreme i forhold til menneskets organisme.
- Peter Bie, professor

Det langhalsede dyr har længe været en gåde for forskerne. Oprindeligt troede de, at den var udstyret med et stort hjerte.

Men for få år siden fandt danske forskere ud af, at hjertet kun udgør 0,5 procent af kropsvægten. Det er normal størrelse for pattedyr.

Men hvordan kan verdens højeste drøvtygger være udstyret med et almindeligt hjerte og så alligevel producere et tårnhøjt blodtryk?

Og hvordan kan den klare sig uden blodtrykssænkende medicin?

Og hvorfor er der ikke risiko for hjerneblødninger, når den sænker hovedet fra fem meters højde?

På det tidspunkt presser tyngdekraften ellers blodet mod hjernen og øger trykket voldsomt. Og hvordan kan nyrerne fungere med så højt et pres?

Forskerne har allerede en fornemmelse af, at giraffens vener er i stand til at udvide sig, og at en del af forklaringen på trykreguleringen skal findes her. Men de mangler fortsat at forstå, hvordan dens kredsløb grundlæggende fungerer.

»For vores del håber vi på at være færdige med analyserne fra Sydafrika til næste forår,« siger Peter Bie.

Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet.

Om projektet - DaGiR

Studieturen til Sydafrika hører under et projekt, der kaldes DaGiR. Formålet med DaGiR er at samle viden om blodkredsløbet og kredsløbsrelaterede sygdomme.

Det gør forskerne blandt andet ved at iagttage, hvordan naturen løser vanskelige biologiske udfordringer.

Et hold forskere var allerede for fire år siden i Sydafrika, men dengang målte man imidlertid kun på bedøvede giraffer. Man har siden erkendt, at bedøvelsen påvirkede resultaterne.

DaGiR involverer forskere fra både ind- og udland og er forankret ved Aarhus Universitet.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet

Seneste artikler fra Magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet

Indlæg redigeret pga. reklame

Et reklamerende link er slettet fra et indlæg. Det er ikke tilladt at henvise til kommercielle sider i debatten:

http://videnskab.dk/om/vilkar-kommentarer-pa-videnskabdk

Redaktionen

Overhovedet muligt med en måler ?

Efter at have læst artiklen, kom jeg til at tænke på, om det overhovedet er muligt at måle et blodtryk på en giraf. Vil dens hud ikke være for tyk, i hvert fald at bruge en traditionel blodtryksmåler.

Findes der special apparater til dyr ?

SV:optagelse og afgift sker i kapillærer

du er helt gal på den Carsten. Blandt andet sker overførslen i kapillærer. For eksempel sker tilførslen af ilt i lungekapillærerne.
logik, har du overhovedet læst hvad jeg har skrevet?
Herudover lever store dyr ofte længere end små dyr.
logiskt, da de ikke har så mange fjender, men hvad har det med noget at gøre?
Men først og fremmest har du komplet misforstået hjertekarsystemets opbygning og funktion. (Ligesom du har misforstået nervesystemets funktion)
Nej, men det har du ifærd med at huske og ikke udarbejde forståelse!
Jeg tror udemærket du kan finde viden om de her ting gratis på nettet.
og i mine bøger!
mvh Dorte

mvh
Carsten

optagelse og afgift sker i kapillærer

du er helt gal på den Carsten. Blandt andet sker overførslen i kapillærer. For eksempel sker tilførslen af ilt i lungekapillærerne.
Herudover lever store dyr ofte længere end små dyr.
Men først og fremmest har du komplet misforstået hjertekarsystemets opbygning og funktion. (Ligesom du har misforstået nervesystemets funktion)
Jeg tror udemærket du kan finde viden om de her ting gratis på nettet.
mvh Dorte

Hjorte er hurtigbevaegende droevtyggere og heste tygger ikke dro

Samtidig menes der naering istedetfor blod, nu jeg ser paa det!
 
Mvh
 
Carsten

Blodprøver

Nej, jeg er ikke læge og heller ikke dyrlæge, men har arbejdet sammen med dyrlæger. Derfor lidt praktisk erfaring.
Med venlig hilsen

Ps.

Alle mine møbler er skabe!

Undskyld mig...

@Bjarne Nielsen
Du må undskylde hvis hvis jeg tidl. har talt lidt groft, men jeg arbejder hele tiden, har ingen sofa, TV, venner eller kæreste og bliver derfor lidt umenneskelig i min tiltaleform.
Er du dyrlæge/pensioneret dyrlæge?
Mvh
Carsten

Alle børn, arterier og venner

Blodårenes diameter juststeres løbende af hjertet - hjerteslagene støttes af denne variabel, når hjertet ses i kontinuerlig bevægelse. Blodårene er støttende eller ekstenderende hjertets bevægelser  -  hjertet starter bevægelsen og hele kroppen afslutter den, ligesom I skulle have lært i cirka 5. klasse.
Hvis I ikke forstår hvad jeg siger, så får i måske problemer som lægerne GERNE vil behandle jer for senere, men tilstræb venligst at dette ikke bliver nødvendigt. Dette gøres ved, som giraffen, at bevidstgøre sig om alle bevægelser der gøres hele tiden og øvelse i rigtigt at føle kroppen hele tiden, det må gerne gøres langsomt, da man så kan være meget hurtig, når der er brug for det også. Kender man ikke tai-chi? Dette er langsomme bevægelser, der tilstræber at udvikle bevidsthed om selvet således, at man, når det påkræves, kender sin krop meget godt og kan bevæge sig hurtigt i komplicerede bevægelser. Dette har også relation til, når man skal have kørekort til cykel og knallert, at man skal gøre de forskellige sving og stopøvelser, for at kunne gøre dem når det kræves. Et kompliceret dyr som giraffen med dens lange hals kræver, at den hele tiden er på løbende kursus i at løfte hovedet korrekt, da dette giver chance for mindst mulige skader/skadeforebyggelse og udvikler større behændighed, når det kræves at flytte sig.
Naturens princip om mindst mulige energiforbrug, energiforbrugsminimering, er noget alle vilde dyr praktiserer, jo større jo mere udtalt! Derfor bevæger større dyr sig generelt langsommere end mindre. De dør også hurtigere!
Det er som når man laver en obduktion af hjertet og ser det højre hjertekammer værende bestående af udtalt tynde og svage og matte kulørte vægge, hvorimod det venstre er meget mere kraftfulde og blussende af glød. Det venstre hjertekammer står for, som Dorte korrekt er inde på, at pumpe blodet afsted, mens det højre er nødsaget til at holde sig meget bevidst om at følge op på de impulser det venstre kammer sender, for ikke at blive hægtet af i processen. Det højre hjertekammer har meget mindre energi og kan derfor sammenlignes med, i dets formål og natur, de vilde dyrs energiminimering, det skal spare på energien af nød, da det er mindre kraftfuldt, fordi der i dets beholder, kun er energifattigt og udskillesesnødet blod. Det højrehjertekammer kan således ikke optage megen næring fra den store flydende masse af blod(mennesket er mest væske og identificerer sig med at være hjemme når det føler blodet i hjertet (som det gerne vil blande sig med?)). Det højre hjertekammer synes næsten afvisende for optagelse af næring, hvorimod det venstre hjertekammer synes meget glad, åben og imødekommende. Smilet i hjertet er i hjertets bund/"hul", hvorfra de bølgende hjertemuskelfibre, bølger henover hele hjertet og lader hele hjertet smile.
Synes I (alle børn) vi skal spørge Dorte, om hun vil fortælle os, om hjertets blodforsyning stammer fra de omkringliggende blodårer eller også fra hjertets indehold af blod, hvilket er næsten energitomt og fuld af affaldsstoffer(gift), hvorfor det højre hjertekammer skal undgå at optage ilt fra dets beholdning BEVIDSTGJORT af brugeren? Noget dette kun i ringe grad kan, fordi det ikke indeholder meget væv til foremålet. Vi skal også lige huske, at Dorte læser mange bøger, det er sjovt at læse bøger, og derfor ved hun måske meget, men har ikke altid husket at udvikle forståelse for, at der kan være andre veje at komme frem til løsningen, der er mere direkte og mere rigtige!
Mvh
Carsten

Blodtryk og vældige dyr

Hjertet og kun dét pumper blodet rundt, ikke årene, ganske som Dorte har skrevet. Udvidelse og sammentrækning af årene kan øge og mindste blodtrykket, men kan ikke pumpe.Trykforskelle i giraffens arterier og vener er ekstrem og mærkværdig. Og god vind herfra til projektet, hvor man kan se giraffen. Og under naturlige forhold med indoperering af "telemetrisk udstyr", der vel sender data i real time. Projektet kunne afkaste øget viden om menneskets blodkredsløb og dets betydning for andre organer.
Kernestoffet i fysiologien er organers og cellers samarbejde. I 1920 fik fysiologen August Krogh (1874-1949) Nobelprisen for et arbejde om de mindste årer, kapillærerne, som Dorte omtaler. Sammen med Hans Christian Hagedorn (1888-1971) introducerede de i øvrigt behandling med insulin herhjemme. Og Novo Nordisk - med det kendte logo, en ægyptisk apistyr - videreføre dette med kolossal succes og dækker i dag mindst 50 % af det globale salg af insulin. Det er altså ret godt gået.
Udtagning af blod fra hestens halsårer med en kanyle er skrækindjagende, vil jeg gerne hilse og sige. Jeg er ræd for de vældige dyr, og det er ikke dæmpende på egen puls og blodtryk, at arterie og vene ligger ret dybt og tæt ved hinanden, for så må der stikkes om. Fejlstik ses på blodets farve. Er man øvet, så vil hesten intet bemærke. Et fif er at klappe hesten på halsen, før der stikkes, og så håbe på, stikket opfattes som et klap. En giraf må bedøves og en begyndende bevistløst giraf er bestemt ingen spøj at få lagt ned, uden at den forvolder skade på sig selv - set på TV.
Med venlig hilsen

arterier og vener

Arterier er de blodårer, de sender blodet fra hjertet ud i kroppen. Disse er anderledes end vener, som er de blodårer der sender blodet tilbage til hjertet, når blodet har været ude i kapillærerne, som er de helt små kar, hvor der sker udveksling af stoffer mellem blod og omgivelser. Så når en giraf har hovedet nede ved græsset, skal blodet fra dens hjerne tilbage til hjertet via de tyndvæggede vener. Man kan også tænke på, hvordan vi IKKE kan stå på hovedet i længere tid pga blodet der så ikke ryger tilbage mod hjertet. Og når vi står på hovedet er der jo ikke ligefrem meter til hjertet fra hovedet. Herudover kan man tænke på, at det hjælper at holde den blødende finger højt, hvis man vil standse en veneblødning hurtigst muligt.

til børnene og andre nysgerrige

Det er forkert hvad Carsten Nielsen skriver. Ignorer det.
Der sidder godt nok muskelvæv i blodårevægge, men det er ikke en pumpemekanisme, der er tale om : ). Blodårenes diameter kan varieres - styret af vores computer. Men de "pumper" ikke - for det gør hjertet, ligesom I har lært i cirka 5. klasse.
Så bare glem hans mærkelige udsagn.
 

SV:hvorfor er giraffen spændende?

Hvorfor er der thumbs downs mod CN igen igen? Fordi han ikke har forstået, at spørgsmålet handler om en fysiologisk sammenhæng. Vi ved sådan set at trykket aktuelt på forskellige punkter også er et spørgsmål om milimeter fra hjertet vertikalt.... Vi ved også at giraffer lever i bedste velgående - eller i alt fald ikke er en truet art pga antal milimeter til deres hjerne fra deres hjerte (vertikalt).
Så måske kan man lære noget ved at lære noget om giraffers mekanismer til at kompensere for denne fysiologiske forskel.
Carsten har ikke fattet pointen - og nævner derfor drøvtyggere - hvis hoved er i plan med hjertet. Han får thumbs down for det. Men er der nogen, der forklarer ham hvorfor?
Pointen er, at han ikke har fattet pointen overhovedet.........................
mvh Dorte

Jeg nævner drøvtyggere også fordi, de alle har en lang hals, bevæger hovedet meget mellem højeste og laveste positioner og IKKE har hovedet i plan med kroppen, som mange andre dyr, der kendetegnes ved hurtigere bevægelsesmønstre.
Min point er således, fordi jeg skal skære det ud i pap for nogle, at:
BLODÅRENE PUMPER BLODET RUNDT I KROPPEN SOM OGSÅ HJERTET GØR DET!!!

rettelse og tilføjelse

Det skulle være: ...men ikke fatter ret meget, men TROR sig istand til at forstå meget.
Iøvrigt, med de store knogler, store øjne og begrænsede muskulmasse, er giraffens blodårer sandsynligvis meget stærke, en styrke der burde studeres, istedetfor ferierende sigthseeing i giraffers biologiske materiale i dens lokale omgivelser.

SV:hvorfor er giraffen spændende?

Hvorfor er der thumbs downs mod CN igen igen? Fordi han ikke har forstået, at spørgsmålet handler om en fysiologisk sammenhæng. Vi ved sådan set at trykket aktuelt på forskellige punkter også er et spørgsmål om milimeter fra hjertet vertikalt.... Vi ved også at giraffer lever i bedste velgående - eller i alt fald ikke er en truet art pga antal milimeter til deres hjerne fra deres hjerte (vertikalt).
Så måske kan man lære noget ved at lære noget om giraffers mekanismer til at kompensere for denne fysiologiske forskel.
Carsten har ikke fattet pointen - og nævner derfor drøvtyggere - hvis hoved er i plan med hjertet. Han får thumbs down for det. Men er der nogen, der forklarer ham hvorfor?
Pointen er, at han ikke har fattet pointen overhovedet.........................
mvh Dorte

"Men hvordan kan verdens højeste drøvtygger være udstyret med et almindeligt hjerte og så alligevel producere et tårnhøjt blodtryk?"
Derfor nævner jeg drøvtyggere, som iøvrigt bevæger sig ligeså bevidst, behersket og langsomt og med mange andre lighedstræk med giraffer.
Iøvrigt, har du nogle sinde set en hest? Den har da hjertet noget over plan med hjertet Den kan, grundet bevidsthed med sin væren, bevæge sig kontrolleret og ændre gøremål lynhurtigt, sikken observation Dorte!
Huskede man iøvrigt, at blodårene også er pumpende blodet rundt i kroppen, støttende eller hjælpende hjertet? Dette, sammenholdt med de kontrolerede bevægelser, gør ligesom den meget videnskabelige ferietur overflødig!!!
Jeg ser det som en kompliment når man får minus fra folk der benytter sig af demokratiets muligheder, men ikke fatter ret meget, men ror sig istand til at forstå meget. Disse er jeg faktisk stolt over griner ad mig!
Det er logisk mange har så megen mistillid som de har til forskere, læger etc. når de udviser så mangelfuld forståelse for at observere og gengive korrekt meningen i hvad der udtrykkes.
Når man tror man kender sandheden, men ikke kender den, så blokerer man sig fra at komme til at kende den, fordi ens sind ikke er åbent til at lære sandheden at kende.
Mvh
Carsten

hvorfor er giraffen spændende?

Hvorfor er der thumbs downs mod CN igen igen? Fordi han ikke har forstået, at spørgsmålet handler om en fysiologisk sammenhæng. Vi ved sådan set at trykket aktuelt på forskellige punkter også er et spørgsmål om milimeter fra hjertet vertikalt.... Vi ved også at giraffer lever i bedste velgående - eller i alt fald ikke er en truet art pga antal milimeter til deres hjerne fra deres hjerte (vertikalt).
Så måske kan man lære noget ved at lære noget om giraffers mekanismer til at kompensere for denne fysiologiske forskel.
Carsten har ikke fattet pointen - og nævner derfor drøvtyggere - hvis hoved er i plan med hjertet. Han får thumbs down for det. Men er der nogen, der forklarer ham hvorfor?
Pointen er, at han ikke har fattet pointen overhovedet.........................
mvh Dorte

Ja, hvis bare det kan hjælpe blodtrykket...

Jeg håber da, at der kommer noget ud af den forskning. Det må vil stadigvæk være sådan at mennesker skal kontrollere blodtrykket med en blodtryksmåler. Et højt blodtryk bliver nok aldrig rigtig sundt, uanset hvad forskningen resulterer i.

"What goes around, comes around"

"What goes around, comes around" kære venner og spec. Peter Brie, søg derfor ikke mere eller bedre ting, men at bruge ressourcerne bedst muligt!

brug dog tilgængelig viden!

Citat fra teksten/artiklen:
"Forskerne har allerede en fornemmelse af, at giraffens vener er i stand til at udvide sig, og at en del af forklaringen på trykreguleringen skal findes her. Men de mangler fortsat at forstå, hvordan dens kredsløb grundlæggende fungerer"
Det er alment kendt, at det ikke udelukkende er hjertet, men også blodårene der pumper blodet rundt, at der altså er kraft til fremdrift af blodet i selve blodårene.
Det er virkelig rystende, at man nu vil tage afsted på EN REJSE TIL AFRIKA for at finde ud af noget, der kunne erfares ved, at bruge tilgængelig viden og observationerne af de langsomme og kontrollerede bevægelser hos drøvtyggere(disse er ekstenderede hjerterytmebevægelser, synkroniserede med knogler, muskler og alt andet væv(samt hukommelse)).
Ydermere har alle drøvtyggere store pupiller, hvilket kendetegner en stor del følsomhed/sensitivitet hos individdet, der gør, at individdet er istand til, at pumpe blodet mere effektivt rundt når dette skyldes bevidsthed med kroppen uden påvirkning eksternt eller internt fra stoffer, medicin mm. Dette har så igen relation til dopaminindholdet i blodet, det at have store pupiller. Dopamin kendetegner aktivitet i hjertet (ses ved dopaminforhøjende narko).
Hvorfor tilsidesætter forskere tilgængelig viden? Nå ja, så kan de jo ikke selv få æren af at finde noget helt fra bunden, og få EN TUR 1 MD. TIL AFRIKA!

Målt eller estimeret?

Er der reelt nogensinde nogen der har målt giraffers blodtryk i hovedet (eller andre steder på kroppen) når det er hævet eller sænket?
Eller er der udelukkende tale om fysiske beregninger ala "Der skal et tryk på X pascal til at pumpe blod fra hjertet op til hovedeet når halsen er strakt helt op" og "når hovedet er sænket ned til jorden vil der udover det førnævnte tryk på X pascal optræde et ekstra tryk på Y pascal som følge af højden fra jorden til giraffens hjerte"?
Hvis det sidste er tilfældet, er det så ikke muligt at antage at der kan være andre mekanismer end blodtrykket i sving, som hjælper med at pumpe blodet op til hovedet - og som holder igen i forhold til tyngdekraften når hovedet er sænket.
Under alle omstændigheder er det en god ide at måle efter på levende giraffer, men det kunne vel også være gjort i en zoologisk have.

SV:kære Peter Brie

Måske skulle man studere en ko's(og alle andre drøvtyggere's) langsomme og kontorllerende/kontrollerede(datid) bevægelser og relationen til dopamin, det der får hjertets bevægelser af kroppen til at være så overvejende rolige og beherskede, istedetfor at tage til afrika!
 

Jeg skriver i ovenstående en ko's bevægelser kunne med fordel studeres, da alle drøvtyggere synes at have en lang hals, føden skal igennem, for at nå til mavesækken. En nær kontakt dette kræver med individdets føling og sansning af individdets krop og eksistens.
Den fulde kontrollerbare koordination af denne process, er noget koen og giraffen udvikler evne til at varetage, først ved at die, hvor mælken løber ned i halsen nærmest og senere, i al anden spisning og varetagelse af spejden efter fjender også en ubåd gør det når den ubeskyttet når overfladen.

kære Peter Brie

Måske skulle man studere en ko's(og alle andre drøvtyggere's) langsomme og kontorllerende/kontrollerede(datid) bevægelser og relationen til dopamin, det der får hjertets bevægelser af kroppen til at være så overvejende rolige og beherskede, istedetfor at tage til afrika!
 

Seneste fra Krop & Sundhed

Deltag i Unge Forskere 2015

Annonceinfo
Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer