Giraffen og det tårnhøje blodtryk
To forskere fra SDU skal undersøge giraffens nyrer. Det langhalsede dyr kan måske lære os mere om menneskets kredsløb.
Med et hoved i fem meters højde kræver det verdens højeste blodtryk at få blod til hjernen. Men alligevel tager giraffens andre indvolde ikke skade, og derfor vil forskere nu studere de store drøvtyggere nærmere. (Foto: )

Verdens højeste blodtryk opstår i hjernen på en giraf. Det sker, når den mange gange om dagen sænker sin lange hals fra fire-fem meters højde og ned til jorden.

Alligevel får giraffer aldrig hjerneblødninger. Og det undrer eksperterne.

Som Peter Bie, en af verdens førende forskere inden for kredsløb og nyrefunktioner, udtrykker det:

»Når giraffen står i vandkanten for at drikke, er hovedet to meter lavere end hjertet. Det giver et tryk, som nærmest burde blæse øjnene ud af den.«

Hver femte dansker har for højt blodtryk

Men det sker altså ikke. Og nu skal Peter Bie, der er professor ved Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet, sammen med en række andre forskere til Sydafrika for at studere giraffens blodtryk og kredsløb.

De skal indsamle viden, som kan bruges til at hjælpe mennesker med blodtryks- og nyreproblemer. En tidligere undersøgelse på Fyn har vist, at næsten hver femte dansker har for højt blodtryk.

Dermed har de øget risiko for hjerneblødning, blodpropper, hjertesvigt, nyreskader og åreforkalkning.

Ikke hele sandheden

Fakta

OM FORSKEREN

Peter Bie er professor med speciale inden for nyrernes funktion, væskebalance og blodtryksregulering.

Han har været professor i fysiologi ved Syddansk Universitet siden 1998.

Han er medlem af en lang række nationale og internationale råd og udvalg.

Når Peter Bie til oktober rejser fire uger til Sydafrika, vil han først og fremmest fokusere på giraffens nyrer.

For selv om nyrens basale funktion er at rense blodet for affaldsstoffer, er den også med til at regulere blodtrykket.

»Det er den ene grund til, at vi er interesseret i at analysere giraffens nyrer - at de sammen med hjernen og hjertet er med til at langtidsregulere blodtrykket. Men vi håber også, at vi kan lære andet af giraffen,« siger Peter Bie og uddyber:

»Blandt eksperter har det i mange år heddet sig, at blodtrykket er afgørende for, hvad nyrerne udskiller af vand og salte. Men vi er nogle stykker, som mener, at det ikke er hele sandheden. At det ikke behøver at ændre blodtrykket, at man spiser en pose salte chips. Også derfor bliver det interessant at måle nyrernes funktioner.

Første måling på vågne giraffer

En række af undersøgelserne gennemføres ved at forskerholdet kortvarigt bedøver og indopererer forskellige former for telemetrisk udstyr på de fritgående giraffer. Herefter kan de på afstand følge dyrene.

Udstyret kan blandt andet videresende informationer om blodtryk og andre kredsløbsparametre fra den lange drøvtygger. Det har aldrig før været gjort i vågne giraffer. Derfor er SDU-professoren spændt på resultatet.

»Det betyder, at vi kan måle, hvad der sker, når giraffen på to sekunder svinger hovedet fire meter opad fra at drikke til at spise af grenene. En bevægelse, som kan få mennesker til at besvime,« fortæller Peter Bie.

Giraf fra Givskud hjalp

Fakta

VIDSTE DU

Nyren

Nyrens basale funktioner er at

- filtrere samt rense blodet for affaldsstoffer fra kroppens stofskifte samt

- opretholde væskebalancen (der ændres idet man drikker),

- holde styr på kroppens saltbalance og

- opretholde kroppens syre og base balance.

Overskydende væske med affaldsstoffer og salte udledes efterfølgende som urin.

Nyrerne producerer hormonerne renin og erythropoetin (EPO). Renin har en regulerende effekt på blodtrykket, mens EPO styrer produktionen af røde blodlegemer.

Han skal også måle en række hormoner i giraffens blod og er allerede i fuld gang med at teste analyse-metoderne.

Derfor fik han tidligere på året lov til at tage blod- og plasmaprøver fra en hangiraf fra Givskud Zoo.

Den skulle alligevel have klippet sine klove. Og i forbindelse med dette manicure-arbejde måtte giraffen også afgive lidt blod til videnskaben.

»Derudover skal vi også have nogle nyrer med hjem fra Afrika og undersøge dem på molekylært plan. Hvordan kan de modstå det store blodtryk? Og hvordan arbejder de i det hele taget?«

Oplagte at lære af

»Det er første gang det bliver undersøgt. Og det er en fantastisk chance for at få indblik i nogle processer, som er så ekstreme i forhold til menneskets organisme. Håbet er selvfølgelig, at vi kan bruge dem i vores egen sygdomsbekæmpelse,« siger Peter Bie.

Han bliver ikke den eneste forsker fra Syddansk Universitet. Mads Damkær, der også er ansat ved Institut for Molekylær Medicin, deltager også. Han er i gang med en ph.d.-afhandling, hvor han fokuserer på blodtryksregulering og syge nyrer, og hvor han blandt andet måler gennemstrømningen af blod i nyrer, der ikke fungerer optimalt.

»Vi vil gerne have en bedre fornemmelse for, hvad vi skal lede efter, når nyrerne bliver udsat for en skade på grund af for højt blodtryk. Og så er girafferne oplagte at lære af,« siger han.

En gåde for forskerne

Det langhalsede dyr har længe været en gåde for forskerne. Oprindeligt troede de, at den var udstyret med et stort hjerte.

Men for få år siden fandt danske forskere ud af, at hjertet kun udgør 0,5 procent af kropsvægten. Det er normal størrelse for pattedyr.

Det er en fantastisk chance for at få indblik i nogle processer, som er så ekstreme i forhold til menneskets organisme.

Peter Bie, professor

Men hvordan kan verdens højeste drøvtygger være udstyret med et almindeligt hjerte og så alligevel producere et tårnhøjt blodtryk?

Og hvordan kan den klare sig uden blodtrykssænkende medicin?

Og hvorfor er der ikke risiko for hjerneblødninger, når den sænker hovedet fra fem meters højde?

På det tidspunkt presser tyngdekraften ellers blodet mod hjernen og øger trykket voldsomt. Og hvordan kan nyrerne fungere med så højt et pres?

Forskerne har allerede en fornemmelse af, at giraffens vener er i stand til at udvide sig, og at en del af forklaringen på trykreguleringen skal findes her. Men de mangler fortsat at forstå, hvordan dens kredsløb grundlæggende fungerer.

»For vores del håber vi på at være færdige med analyserne fra Sydafrika til næste forår,« siger Peter Bie.

Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet.

Om projektet - DaGiR

Studieturen til Sydafrika hører under et projekt, der kaldes DaGiR. Formålet med DaGiR er at samle viden om blodkredsløbet og kredsløbsrelaterede sygdomme.

Det gør forskerne blandt andet ved at iagttage, hvordan naturen løser vanskelige biologiske udfordringer.

Et hold forskere var allerede for fire år siden i Sydafrika, men dengang målte man imidlertid kun på bedøvede giraffer. Man har siden erkendt, at bedøvelsen påvirkede resultaterne.

DaGiR involverer forskere fra både ind- og udland og er forankret ved Aarhus Universitet.