Giga-studie: Det ved man om helbredseffekterne af cannabis
13 januar 2017

Danske forskere er bekymrede for, om der er nok videnskabelig evidens for effekten af medicinsk cannabis, skrev Videnskab.dk for nyligt, da Folketinget vedtog, at danske læger fra 2018 skal kunne udskrive medicinsk cannabis mod kroniske smerter, spasmer og kvalme.

Nu viser den hidtil største videnskabelige gennemgang af den forskning, der er lavet om effekten af cannabis, at medicinsk cannabis har en positiv effekt på voksne med kroniske smerter, kvalme forårsaget af kemoterapi og spasmer hos patienter med sclerose.

Til gengæld er der generelt mangel på viden om, hvordan den cannabis, et stigende antal ryger for sjovt, påvirker folkesundheden, konkluderer forskerne bag studiet, som netop er publiceret af USA's Nationale Akademi for Videnskab. 

»Vi ved meget lidt om den højpotente cannabis, folk ryger, og vi ved meget lidt om de forskellige måder, folk bruger cannabis,« siger en af forskerne bag studiet Ziva Cooper, som er adjunkt i klinisk neurobiologi på Columbia Medical Center, USA til The Cannabist.

Forskernes videnskabelige gennemgang af helbredseffekterne ved cannabis er publiceret i en 400 siders lang rapport fra the National Academies of Science, Engineering, and Medicine, USA.

Her er nogle af rapportens konklusioner:

  • Forskningslitteraturen giver ikke klart svar på, om medicinsk cannabis virker mod epilepsi og posttraumatisk stress (PTSD).

  • Cannabis kan sandsynligvis øge risikoen for, at man får psykoser og psykiske sygdomme som skizofreni, social angst og i mindre grad depression. Misbrugere af cannabis rapporterer oftere om selvmordstanker end folk, der ikke bruger cannabis.

  • Hvis man bruger cannabis, mens man er gravid, ser det ud til, at der kan være en højere risiko for, at barnet vejer for lidt ved fødslen.

  • Indlæringsevne, hukommelse og koncentrationsevne er nedsat lige efter, man bruger cannabis. Der er svage tegn på, at indlæringsevne, hukommelse og koncentrationsevne også er nedsat hos folk, der har røget meget cannabis, men er stoppet.

  • Risikoen for at være involveret i trafikuheld er højere, hvis man bruger cannabis, før man kører bil.

  • Cannabis øger tilsyneladende ikke risikoen for kræfttyper, der er forbundet med tobaksrygning - for eksempel lunge- og halskræft. Til gengæld er der svag evidens for, at cannabis kan øge risikoen for særlige typer testikelkræft.

  • Forskningslitteraturen giver ikke svar på, om cannabis øger risikoen for hjerteanfald, hjerneblødning og diabetes. Der er dog indikationer på, at hyppig cannabis-rygning kan øge risikoen for at få et hjerteanfald.   

  • Der er mangel på viden om, hvordan cannabis påvirker immunsystemet.

  • Jo tidligere man begynder at ryge cannabis, jo højere er risikoen for, at man bliver afhængig

Viden om cannabis og helbred er ringe

Generelt er der dog brug for meget mere forskning i, hvilken effekt cannabis har på helbredet i takt med, at flere og flere bruger stoffet, som er blevet legaliseret i en række amerikanske stater, understreger forskerne bag rapporten:

»Den stigende accept, tilgængelighed og brug af cannabis og lignende produkter rejser en vigtig bekymring for folkesundheden,« siger en af forskerne, Marie McComick, professor i pædiatri på Harvard Medical School, USA.

»Manglen på solid viden om cannabis-relaterede helbredsproblemer, har ført til usikkerhed omkring hvilke - hvis nogen - skadelige eller gavnlige effekter, der er,« fortsætter hun.  

A.R.
 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.