Annonceinfo

Genetiske årsager til skizofreni

Ny dansk forskning viser, at tre forskellige mutationer i arvemassen øge risikoen for at udvikle skizofreni.

Skizofreni er ikke en enkelt samling lidelser, men en stor foskelligartet gruppe af tilstande. Nu viser dansk forskning, at nogle mutationer øger risikoen for at få skizofreni.(Foto: Coloubox)

Forskere fra Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri har sammen med kolleger fra hele Europa fundet mutationer i den menneskelige arvemasse, der øger risikoen for at udvikle skizofreni.

Opdagelsen åbner for en ny forståelse af gen-miljø samspillet, dvs. hvorfor nogle personer med særlige genetiske variationer i bl.a. immunsystemets gener er følsomme overfor forskellige miljøfaktorer (f.eks. infektioner) ved udvikling af skizofreni. Opdagelsen er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige magasin Nature.

50.000 patienter involveret

Der er det største studie af skizofreni nogensinde - med undersøgelser af mere end 50.000 patienter og kontrolpersoner fra 14 lande i Europa. Studiet viser en sammenhæng mellem medfødte mutationer i tre forskellige områder af arvemassen.

»Studiet har gjort det klart, at skizofreni ikke er en enkelt eller mindre samling af lidelser, men derimod en stor og forskelligartet gruppe af tilstande, der kan opstå af helt forskellige årsager, og som kan komme til udtryk på mangfoldige måder,« siger forskningschef Thomas Werge fra Psykiatrisk Center Sct. Hans på Københavns Universitetshospital.

Genetiske studier og opdagelser baner vejen for, at vi kan gå bag om komplekse sygdomme som skizofreni, få et indblik i sygdommenes biologi og dermed udvikle lægemidler, der er rettet mod årsager og ikke kun symptomer.

Mutation påvirker immunsystemet

Det ene af de områder i arvemassen, som er muteret hos mennesker med risiko for at udvikle skizofreni, er knyttet til menneskets immunforsvar. Forskere har længe været på sporet af en kobling mellem skizofreni og immunsystemt, da en uforholdsmæssig stor del af patienter med skizofreni er født om vinteren og i foråret, hvor influenzainfektioner er hyppige. Der er nu fundet fem mutationer, som alle ligger tæt ved hinanden i et kromosomområde, der dels er vigtigt for menneskets vævtype og dels regulerer vores immunsystems respons på infektioner.

En anden mutation findes på et kromosom tæt ved et gen, der regulerer hukommelsen og intelligensen. Netop de to menneskelige evner er ofte forstyrret hos patienter med skizofreni. Den sidste mutation findes i et gen, der er involveret i hjernens udvikling.

Udvikling af nye lægemidler

Sidste år offentliggjorte forskergruppen en undersøgelse der viste, at store kromosomændringer også kan føre til skizofreni. Studiet medførte, at den danske gruppe modtog bevillinger på over 20 millioner kr. fra Lundbeckfonden, Højteknologifonden og Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom. Bevillingen skal både bruges til at at skabe genetiske analyser til at diagnosticere skizofreni og til at udvikle nye lægemidler, der skal forbygge eller helbrede selve sygdommen. De nuværende lægemidler kan kun dæmpe symptomerne på skizofreni.

Lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskbelige Fakultet, Københavns Universitet

Partnerartikel

Seneste artikler fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

  • Hvorfor får vi allergi?

    CLASSIC: Foråret banker på, og det samme gør irriterende nys, røde øjne og kløen. Kroppen reagerer voldsomt på uskadeligt pollen, fordi en del af immunforsvaret har misforstået sin opgave.
  • Ti myter om influenza og forkølelse

    Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden. Men hvad er sandt og hvad er falsk? To virologer afliver ti udbredte myter om folkeplagerne.
  • Folk der snorker koster samfundet dyrt

    Patienter, der lider af voldsom snorken, søvnapnø eller har svært ved at trække vejret på grund af fedme, koster samfundet mange penge. Det viser et stort studie fra Københavns Universitet og Dansk Sundhedsinstitut. (Bragt i samarbejde med Københavns Universitet).
Basis neurobiologiuddannelse

Den høje dødelighed har sandsynligvis også relationer til en manglende helhjertethed i schizofrenes (manglende livsgrundlag og) forståelse for livet. Hvis patienten lider af manglende bevidsthed med selvet, så kan man ikke få hjertet til at banke for noget man ikke kan føle. Dopaminreceptorhæmmende medicin nedsætter evnen til at føle. 

Uddybelse til mulige anklager

Man kan selvfølgelig forholde sig til dosiskorrigation og holde patienterne ved godt helbred, bla. ved at gøre dem istand til bedre at forholde sig til deres dopaminproduktion. Dette er hvad jeg tidligere har været inde på at man kan gøre bedst med træning udover alm. motionsniveau eller fitness for at holde vægten nede.
Hvis læger ikke er istand til at observe og vurdere signaler på overmedicinering, så KAN det ende fatalt. Det er også klart at hvis patienterne ikke er tilstrrækkeligt bevidste, så udånder de ikke alle affaldsstofferne fra kroppen og cigaretterne, men har en større stillestående mængde af luft og røg i bunden af lungerne end andre, netop grundet manglende bevidsthed med selvet. Hvis de så heller ikke kan deltage i fysisk træning fordi de simplethen ikke orker det, så er dette atltså også tegn på overmedicenering. Jeg håber, at du Dorte vil tage disse betragtninger med dig videre i dit arbejde.
Mvh
Carsten

Fysiologiske fakta:

Anitpsykotika medicin blokerer dopaminreceptorernes evne til at modtage og reagere til dopamin, dopamin afslappende væv - også hjertevæv.
nikotin afslapper hjerteklapperne.
Schizofrene ryger mange cigaretter, sandsynligvis fordi dette får hjerteklapperne til at slappe af.
Når hjerteklapperne ikke slapper af, stivner hjertet da hjertet således ikke pumper blod og patienten ikke får blodcirkulation i kroppen.
Dette er fysiologiske fakta, hvis ikke læger har indsigt i denne process, er de inkompetente til at ordinere medicin!
Man har da ikke brug for undersøgelser for at sætte fakta sammen, du vrøvler nu Dorte, synes jeg. Alle læger kender da til disse faktiske data, det er da helt basis fysiologi og biologi.
Hvis læger ikke anvender den viden de har i behandlingen af patienter, så er der tale om grov forsømmelse og måske endda anklager om mord!
Dorte, du kender da alle disse fakta. Jeg har læst mig til disse fakta i medicinstudiets grundbøger. Hvad er det for snak om at der er brug for dybere og mere tilbundsgående undersøgelser? Er du i lommerne på medicinalvareindustrien? 
Der er blot tale om at lægerne, der er specialister i helbredsbehandling, bruger deres viden erhvervet og betalt for af samfundet. Når ikke lægerne gør opmærksom på denne problematik, så er det nok fordi der ikke er behov for det?! Forkert, det er som med Lars Løkke Rasmussens skattelettelser, man fremstiller det der ønskes fremstillet og lukker øjene for det der ikke lige passer ind i ens plan. Har lægerne en plan med alle disse likvideringer?

kort kommentar

Dels er det rigtigt også indenfor skizofreni, at man nu pga de forbedrede muligheder for at få opdelt subtyperne med biologisk baggrund (viden om DNA, endofænotyper) håber at kunne give målrettet diagnose og behandling i fremtiden.
Mht den høje dødelighed jagter man også forklaringer - og her skal ses meget bredt. i USA er andelen af de cigaretter der ryges helt utrolig høj blandt mennesker med alvorlige lidelser - jeg husker ikke tallet - men det er helt enormt. Dette er vel en sikker medvirkende årsag til den forhøjede dødelighed - ligesom selvmordshyppigheden blandt unge med skizofreni jo også vil præge statistikken. (Hvis en på 25 år begår selvmord, så er det 50 år tidligere end gennemsnittet) Nogle dødsfald skyldes også medicin - og her laves der også mere forskning. Så selvom der er nogle faktorer man allerede kender til, har man ikke helt forklaringen på at dødeligheden er så meget højere samlet set.
Jeg er enig i at viden om sygdom og muligheder for at påvirke den med medicin og andet er en vigtig del af patient-uddannelsen - og uddannelsen af de pårørende. Det kaldes psykoedukaton og bliver mere og mere anerkendt som en del af det offentlige tilbud.
Nå - jeg har fået en arbejdsskade idag. Akut lændehold i forbindelse med livreddende behandling. Så jeg holder her for i dag.

Uddannelse i medicinhåndtering

Uddannelse i hvordan at håndtere medicinens bivirkninger, altså faglig biologisk uddannelse af implicerede patienter til, at forhold sig til medicins bivirkninger, burde være selvskrevet logik eller obligatorisk basis.

SV:Videnskab?

Det er nogle meget spændende diskussioner der kører her på siden, men jeg synes ærligt talt at det er lidt skræmmende hvor ofte de - og af alle steder på videnskab.dk - formår at degenerere til en diskussion der ligger 50 år eller mere tilbage i det pågældende felt (som her: eksisterer skizofreni overhovedet som psykisk sygdom?), en diskussion om hvorvidt videnskaben overhovedet kan besvare et videnskabeligt spørgsmål eller det rene hokus pokus og vrøvl som - forståeligt - tænder dem med videnskabelig baggrund helt af.
Nå, min kommentar til artiklen: man har jo vist nogen tid at den kliniske diagnose skizofreni, som altså hviler på diagnostiske kriterier som er rent deskriptive (patienten har de og de symptomer) og ikke siger noget om selve patogenesen (sygdomsmekanismen), formentlig dækker over en række forskellige biologiske abnormiteter der giver lignende symptomer. Selvfølgelig er det et spændende perspektiv at udvikle kurativ antipsykotisk medicin, men på den lidt kortere bane tror jeg der er mere at hente i at udvikle en meningsfuld opsplitning af skizofrenityperne ud fra hvilken "biologisk type" der er tale om som på bedre vis kan guide de eksisterende behandlinger. Man kunne fx forestille sig at en gentest kunne putte personer med skizofrenisymptomer i nogle brede kategorier hvor man havde dokumentation for hvilke behandlinger der havde maksimal effekt.

Biologiske abnormiteter er ens med manglende evne i individdet til at forholde sig til den mængde neurobiologisk materiale der produceres i kroppen. Det er konstateret i tidernes morgen, at schizofreni er en udviklingssygdom, en manglende evne til at forholde sig.
Bedre katagorier: Ja, det er dette jeg mener med specifik sygdomserkendelse, der gør patienter istand til, at være opmærksom på tendenser og udvikle forholdelse til disse via kendskab til disse.

lungesygdomme og hjerteproblemer

Selvfølgelig hænger lunger og hjerte jo sammen, endda i deres helt eget kredsløbssystem i kroppen, men at det udover lungekræft er at lungesygdomme er et stort problem i schizofrene, er nyt for mig. Det giver egentlig sig selv at det er sådan, da lunger og hjerte er så nært forbundne.

20 - 30 kortere liv grundet hvad? Medicinering?

Filter = manglende udviklet evne i individdet til at håndtere data/infomationer.
Stoffer = psykofarmika, hash, cigaretter. Alt, ja selv grøn te, bør betragtes som stoffer man bør holde sig fra at lade få dominans på udviklingen af personen.
Individdet har manglende evne til at forholde sig afballanceret til alting. Jeg tror endda individderne har større mængde resuidial air/stillestående luft i lungerne end andre dele af befolkningen, fordi de har mindre/dårligere forståelse af deres krop. Dårligere udviklet føling med deres krop. Er det godt nok et stort problem med lungesygdomme i schizofrene også?
Med træning mener jeg ikke træning af hvad man er bevidst om at være, men træning tilsigtet at udvikle yderligere bevidsthed med selvet. Altså træning der udvikler/skubber bevidstheden med selvet og dermed udvikler bedre kendskab til hvad og hvem man er, kampsport specielt.
Pencilin mod menigitis påvirker vel kun udviklingen af menigitis(generelt), gør det ikke? Psykofarmika influerer alt mennesket er og er i kontakt med. Det ændrerer mennesket. Psykofarmika er overhovedet ikke at sammenligne med pencilin for menigitis, så vidt vides via forståelse af schizofreni. At medicnalvareproducenterne gør det, er vel for at skabe markedsandele.
Hjerteproblemer: Hjerteproblemer er hvor jeg tror man skal sætte kraftigt ind, da det jo er noget helt grundlæggende der er galt, hvis et menneskes hjerte ikke kan klare at genere livskraft. Har hjerteproblemer ikke meget ofte relation til den dopaminreceptorblokerendeeffekt man iværksætter via behandling med medicin at gøre, og hjerteproblemer derfor, er DELVIST grundet medicineringen? Altså at medicinering dræber mange mennesker? Det er hvad jeg har registreret sket! Myndighederne har da også været opmærksomme på denne problematik allerede for nogle år siden, hvad er der sket med denne problematik?
Hash og andre stoffer forstyrrer yderligere en allerede skæv verdensoplevelse, skæv pga. manglende bevidsthed med selvet. Det er lettere at få det skæve tårn i pisa til at vælte ved at bygge dette højere, end det er at få eifeltårnet til at vælte, da dette er i balance. Tårnet i Pisa er ikke!

Videnskab?

Det er nogle meget spændende diskussioner der kører her på siden, men jeg synes ærligt talt at det er lidt skræmmende hvor ofte de - og af alle steder på videnskab.dk - formår at degenerere til en diskussion der ligger 50 år eller mere tilbage i det pågældende felt (som her: eksisterer skizofreni overhovedet som psykisk sygdom?), en diskussion om hvorvidt videnskaben overhovedet kan besvare et videnskabeligt spørgsmål eller det rene hokus pokus og vrøvl som - forståeligt - tænder dem med videnskabelig baggrund helt af.
Nå, min kommentar til artiklen: man har jo vist nogen tid at den kliniske diagnose skizofreni, som altså hviler på diagnostiske kriterier som er rent deskriptive (patienten har de og de symptomer) og ikke siger noget om selve patogenesen (sygdomsmekanismen), formentlig dækker over en række forskellige biologiske abnormiteter der giver lignende symptomer. Selvfølgelig er det et spændende perspektiv at udvikle kurativ antipsykotisk medicin, men på den lidt kortere bane tror jeg der er mere at hente i at udvikle en meningsfuld opsplitning af skizofrenityperne ud fra hvilken "biologisk type" der er tale om som på bedre vis kan guide de eksisterende behandlinger. Man kunne fx forestille sig at en gentest kunne putte personer med skizofrenisymptomer i nogle brede kategorier hvor man havde dokumentation for hvilke behandlinger der havde maksimal effekt.

var der ligeså meget før i tiden?

Ja.
Hyppigheden af skizofreni er stort set ens gennem alle tider og i alle befolkninger rundt omkring på kloden.
Før i tiden var samfundets reaktion og de medicinske muligheder elendige sammenlignet med i dag - og hvis man vil have et indtryk af forskellen, kan man undersøge hvordan det er i nogle lande som på det punkt er tilbagestående i forhold til os. Det er rædselsscenarier for mennesker med skizofreni. Også for lægerne. Der er lande i Afrika, hvor man måske på "hovedsygehuset" har en type (af de gamle billige) medicin at tilbyde. Og jeg er meget fokuseret på den gruppe, som har det dårligst. Her er det fuldstændig naivt og uetisk at tro, at det er noget personen kan træne sig ud af. Hvis filteret er så dårligt, at man lammes af overvældende mange indtryk blot man går ud af døren, så nytter det ikke meget at komme med tips til selvhjælp.
Så jeg taler mere ud fra et principielt synspunkt også. Det er alvor det her - og det er ofte mareridtsagtige oplevelser, som man har pga psykosen. Tanker som kan lede til panik og tanker om selvmord og mord (mod indbildte fjender, der jager en).
Det er ikke muligt for mig at se bort fra dette. Hvad der kan tilbydes i dag er simpelthen så meget bedre end før - og desuden har jeg svært ved at forstå moralen med ikke at tage medicin - hvis det er et princip. Gælder det også penicillin, hvis man har meningitis?
Livslængden er 20-30 år kortere ved skizofreni, og den vil vi gerne have tættere på den normale blandt andet ved at nedsætte antallet af selvmord og tilfælde af alvorlig hjertesygdom, lungesygdom mm. Livskvaliteten kan i høj grad påvirkes gunstigt af de tilbud der findes omkring medicin, tilknytning til psykoseteams eller andet, hvor der er noget støtte også.
Tanken er romantisk om, at man bare kan klare sig ligeså godt, hvis man intenst arbejder på sagen selvstændigt. (Og selvbehandler sig med cigaretter, alkohol, hash, heroin, morfin mm ?) Jo tanken herom er fin. Det er helt sikkert, at disse selvbehandlingsforsøg med dulmende stoffer forværrer tilstanden. Dette er også yderst veldokumenteret. Det hjælper måske nu og her - men fører til meget mere skidt. Men fordi det er så fristende - så må det jo bare tages i betragtning, at dette ofte er problematikken. At det både drejer sig om nogle problemer i hjernen - blandt andet med filtrering af indtryk - og så ofte er kombineret med afhængighed af hash og andre stoffer.

Med venlig hilsen

 
Carsten Nielsen

Hård træning...

mener jeg i at bruge kroppen funktionelt under hård belastning og ikke motion for at afbrænde fedtet forekommende i forbindelse med medicinering, eller motion på hobbyplan for adspredelse. Jeg mener at man skal igennem hård træning, skal lære at kende sin krop, på et meget dybere niveau uden liden eller ej, uden præferencer eller modsat sådanne.

rettelse:

Selv sover jeg meget lidt, så jeg IKKE slider så meget på min seng.

Træningen af øjnene uddybet:

Ps. dette er jo også arbejde og arbejde iværksat meget tæt på hjernen og gennem ringmusklen i øjet omkrandsende pupillen og ikke attached til nogen knogle før den har kontakt til hjernen. Der er direkte komunikation uden behov for knogler, der skal manipuleres med for at få bevægelse. Sparet energiforbrug er afslappelse og identisk med karakteristika beskrivende dopamins effekt i kroppen. Dopamin er selvfølgelig præget af karakteristika som aktivitet, når man beskriver dets rolle, men sandsynligvis fordi individdet stadig tilfører samme mængde næring til vævet via fordøjelsen. Derfor stener folk der ryger freebasekokain, ved blot at sidde still og mærke deres afslappelse eskalere og nyde denne.
Jeg kendte engang en bodybuilder der brugte megen L-dopa, han fandt engang sig selv jagende, i halluciation, insekter i sit gulvtæppe med en pincet.

Udviklingstræning af dopaminforholdelse

Evnen til at forholde sig til dopmain, kan i individdet observeres i øjnene, spec. pupillerne. Fokuseret og stabil evne til at holde sig selv i ave eller kontrol, er tegn på sådan udviklet evne. Hvis man bruger pinhole glasses eller at knibe øjnene i, således at øjnene skal arbejde for at kunne se, så kan man udvikle evne til at håndtere sin dopaminforholdelsesevne væsentligt.
Lyder dette som teoretisk ideologi eller som at jeg virkelig har erfareret dette virkende? (behagelighedsudviklende med samme karakteristika som dopamin beskrives som værende istand til at manifestere sin eksistens via.)

Lægers generelle udarbejdelse af forståelse

Mit angreb på læger skyldes nok, at det er lettere at have en facitliste i medicin og reddes af andre/have en undskyldning, end det er at skulle udvikle forståelse.

Har ikke tiltro til nogen, alle skal bevise deres værd kontinuer

Man kan ikke(aldrig) se noget revolutionerende eller alarmerende på dopaminkoncentrationen der måles i kroppen. Det er udviklingen det enkelte menneskes evne til at kunne håndtere en given dopaminkoncentration, uden at blive så afslappet i vævet/muskulaturen(dopamin afslapper væv og er precurser for GH), at der ikke er tilpas sammenhold på individdet, til at kunne styre og koordinere tanker og handlinger skabt af tanker. Hvordan kan man måle udviklingen af et individs håndteringsevne af givne situationer(psykiske/menneskeligt) via en blodprøve?
Også det sociale kan føres tilbage til det enkelte individs individuelle form for reaktion eller respons i forhold til sociale situationer, individdet har udviklet sig til at håndtere som individdet nu gør.
Ved at give patienter antipsykotika medicin, så blokerer man jo fysiologisk sansernes indflydelse på patienternes liv, da dopaminreceptorenes blokering ikke tillader signalstoffer at komme igennem. Man nedjusterer ihverfald virkelighedsoplevelsen for den enkelte. Dette kan måske være nødvendigt, hvis individdet er hæmmet af mange indtryk, men hvad med at udvikle individdet til at kunne kapere indtrykkene via uinterlektualiserende hårdt fysisk arbejde. Var der ligeså mange schizofrene før industrialiseringen hvor folk generelt alle arbejde hårdere?
De schizofrene søger måske at lukke verden ude, fordi det er en måde hvorpå at nedjustere mængden af forstyrrende infomationer. Medicin gør vel lidt det samme, men udvikler individdet til at kunne opleve infomationerne komme igennem i mindre grad helt automatisk. Jeg tror nok jeg ville køre patienterne ud i en skov og læsse dem af der og give dem en skurvogn!
Livet leves ved at bevæge sig ind i fremtiden her og nu i dynamisk forståelse.
Medicin er tilsyneladende den sikre vej, men ikke den eneste sikre vej. Mere sikkert og helt uden bivirkninger er det at udvikle kroppen til at kunne forholde sig til den dopaminproduktion der nu efterspørges i individdet ubevidst eller bevidst og som kroppen producerer upon request. At man blokerer receptorerne i at kunne modtage neutransmitorer, gør jo at individdet ender op med at sidde og afvente at den produktion der er skabt, skal kunne modtages andetsteds i organismen og erfares. Dette sker bare ikke, derfor kommer individderne til at leve i et stade af neurotransmittorafventning. Dette kan med tiden læres at forholde sig til, men det må da have lidt effekten af at gå med bly i underbukserne og sokkerne.(og underkæben)
Prøv at forestille dig et individ der igennem sin udvikling ikke har haft ordentlig etableret kontakt til alle sine celler. Dopaminaffektueret farer dette individ nu afsted, tænkende at han/hun er helt bevidst(som vi jo alle tror vi er, da vi ikke kender andet eller bedre)og antagende dette, deltager disse løbske celler i udviklingen af tanker og talen. I det moderne samfund i dag, hvem vil man så kunne få til at erklære ikke at være sig selv bevidst? Alle tror de er det og alligevel er mange platfodede! Det hænger ikke sammen. Det ville være meget bedre at få schizofrene, da disse er påvirkede i plaget grad af deres manglende forståelse af selvet og herunder kroppen, til at erkende manglende sensitivitet eller forståelse af kroppen, da der så kan erkendes at der er noget der skal arbejdes på og at individdet således er istand til at ændre adfærd og opfattelse af hvordan vedkomne forstår sig selv og andre gennem sit reelle nye selv, forkastende den gamle eller tidligere måde at forholde sig til andre på. (dette må være en ret attraktiv måde at anskue sygdom på og en fin måde for patienter at erkende at der er noget der skal laves om på, før alt kan blive godt igen. Hvis man fortsætter ud ad samme spor, så vil schizofrene jo vedblive at forholde sig til sig selv og verden på.... Det er selvfølgelig det der gøres ved at få patienten til at udvikle sygdomserkendelse. Formuleringen skildret, kunne så betegnes som specifik sygdomserkendelse.
Dopamin er et forstadie til produktionen af væksthormon, noget tydeligt i udviklingen af kokainmisbrugere. Disse udvikler syptomer på GH misbrug også. Et kendt fakta det er at dopamin fremelsker produktionen af GH. L-dopa bliver brugt direkte i denne sammenhæng. Ligeledes gør GHB mfl. det. Se blot en kokainmisbruger, vedkomne har alle tegnene på en GH misbruger, højde, meget lidt underhudsfedt, bred mund, etc. Kokain og methamphetain, amfetainer etc. er også meget udbredt blandt vægttrænende mennesker.
Ps. hvis vi finder det specifikke punkt at ramme plet i , så kan du beholde de fleste af pengene, jeg arbejder ikke for at få flere penge, men for at have brug for færre.
Hvis du vil gøre en rig mand lykkelig, skal du ikke give ham hvad han gerne vil have, men tage bort hvad han ikke har brug for.
Hvis man vil være rig uden penge, så skal man altså blot undgå at anskaffe sig hvad man ikke har brug for. Selv sover jeg meget lidt, så jeg slider så meget på min seng. Mit arbejde er stillesiddende, så for at blive naturligt træt og sove godt, så sover jeg ikke meget men kæmper for at holde mig vågen(udvikling af krigerinstinktet. Det altsammen forholdelse til forskellige situationer, hvordan individdet forholder sig til forskellige situationer, der gør om man dør af det eller bliver stærkere af det. Sterile grisebesætninger tåler feks. ikke frisk naturlig luft. Det dør de af.)

SV:schizofreni er en rodebunke

Ja, og jo mere man går ind og piller ved specifikke elementer i denne rodebunke, jo mere rodet bliver helheden, da alle elementerne skal passe sammen og justeres efter hinanden.
De eksperimenter jeg har testet/erfaret gør, at jeg idag har langt mere forståelse for kroppens latente evner, end mange læger ikke har om deres egen bil???
Kære Carsten.
Tak for din tiltro til mig - selvom jeg er læge - og det mener jeg fra hjertet..
Personligt ved jeg godt, at dopamin har indflydelse på meget godt - og jeg indrømmer blankt, at jeg kan finde på at lave ting, som jeg nok drives til, fordi det giver mig et dopamin-kick. Klatring er et af de mange mulige eventyr, hvor man kan leve på den intense måde - selvom det er et fupscenarie, fordi man er i sikkerhed, selvom det ubevidste ikke har fattet det... ; )
Jeg har også søgt lidt mere intenst på området - naturligvis fordi jeg også synes, det ville være en dyb tilfredsstillelse at kunne tilbyde bedre forståelse ang psykoser og hjælp på området, end vi har indtil videre. Når jeg for eksempel er stødt på forskelle blandt individer - hvor dopaminkoncentrationen hos dem er direkte en del af forskellen (forskellen i gen-typer der har indflydelse på det), så kan jeg bare ikke se noget revolutionerende. Dette taler til menneskekroppens fordel (og jeg tænker ligesom dig sådan, at hjernen er en integreret del af kroppen - og synes det er håbløst gammeldags at tænke anderledes....). Det viser sig nemlig, at vores krop er så utrolig god til at kompensere for forskelle, at de her logiske forskelle angående dopaminnedbrydning eller hvad det nu er - de så kompenseres af andre enzymer mm. Nedslående hvis man er ude på at tjene den store gevinst naturligvis. For ikke alene er kroppen så snedigt indrettet, at den er svær at gennemskue - herudover er den så dynamisk og tjener til sin egen opretholdelse, at det er naivt at tro, at man kan opnå noget fantastisk, hvis man tilfører noget, som så er der i EN koncentration - hvor meningen jo er, at koncentrationerne af neurotransmittorerne skal fluktuere afhængig af situationen... Nej - jeg tjener ikke en krone på industrien. Jeg ville gerne tjene en milliard, hvis det var, at jeg fandt en bedre løsning, end der var idag. Men det står ikke i mine kort 8-).
Mht "rodebunke" henviser jeg blot til, at diagnosesystemet blev lavet før man havde bedre kendskab til de forskellige undertyper af skizofreni. I dag ved vi, at det drejer sig om flere forskellige biologiske forstyrrelser - og at det er vigtigt at finde den biologisk hensigtsmæssige nye kategorisering, hvis man mere målrettet skal tilbyde bedre individualiseret behandling, som det kaldes.
Jeg er overhovedet ikke afvisende overfor, at hjernens processer kan påvirkes på mange måder - også ved skizofreni. For mig er det integreret. Ved du at alene det at få depotinjektioner sammenlignet med tabletter er markant mere effektivt? Det er ikke småting den forskel består i. Og det er jo samme middel - men man skal ikke huske det hver dag.. (Jeg ville glemme de fleste). Hvis man følges i opsøgende psykoseteam, så er der også markant forskel på hvordan man klarer sig og har det. Igen - hvordan kan det være? Det er jo noget socialt også. Men alligevel påvirker det så meget.... Og man kan ikke have det anderledes - uden at det er noget, som er anderledes i hjernen. Det er jo her oplevelser "opleves". Men man kan ikke opleve meget, hvis kroppen ikke har været med også. (øjne, ører, hud, ben osv - de skal ud og have indtryk udefra - og det kan være svært, hvis man har skizofreni - hvor det kan være fristende at lukke verden ude)
Et er at fantasere om nye behandlinger - og afprøve forskellige ting. Jamen hjælper det - så er det godt.
Noget andet er at være ærlig omkring viden og videnskab. Den kan vi gerne undersøge sammen. Og så er det i dag umuligt at undlade at sige, at antipsykotika er det mest veldokumenterede indtil videre. Jeg vil da også nævne, at der findes mange slags. Det er ofte muligt at finde noget, som er til at leve fint med. Bare fordi man har prøvet 4 forskellige ting, er det ikke sikkert at nummer 5 ikke er bedre... Det siger jeg ud fra års erfaring.
Jeg synes, at du er inde på noget rigtig spændende med virkelig at bruge kroppen - og at fokusere på at komme fremad i stedet for at blive paralyseret af smerter undervejs på ruten. At acceptere at "shit happens" - og så tage det med - og frækt påstå, at livet kan leves "shit" inkluderet. Hvis det så ovenikøbet er sammen med nogle andre - jamen jeg tror at den form for energi kun kan være konstruktiv - at kæmpe og svede sammen. Svovle over de korrupte læger. Men husk lige - at vi sådan set gør det her nærmest gratis. Det mener jeg. Vores uddannelse og megahøje IQ ; ) taget i betragtning, får vi en ussel offentlig løn - og har skiftende arbejdstider og hele baduljen. Hvorfor skulle vi gøre det - når vi også kunne vælge at blive pampere til højere løn? Jeg ved, at vi ikke lyver, når vi siger, at medicin helt ærligt, er det vi kender til, som mest sandsynligt kan bedre tilstanden. Og det er rigtig godt bevist. Selvom jeg sagtens kan sætte mig ind i, at det ikke føles helt fantastisk effektivt eller fri for bivirkninger. Men sammenligninger med og uden medicin i kæmpe stort antal gør bare, at det ikke er noget, man kan tvivle på. Selvom der helt sikkert er en milliard til ham, som finder noget, der rammer mere specifikt ind på det rigtige punkt.....
Venlig hilsen Dorte

 

schizofreni er en rodebunke

Ja, og jo mere man går ind og piller ved specifikke elementer i denne rodebunke, jo mere rodet bliver helheden, da alle elementerne skal passe sammen og justeres efter hinanden.
De eksperimenter jeg har testet/erfaret gør, at jeg idag har langt mere forståelse for kroppens latente evner, end mange læger ikke har om deres egen bil???

Forståelse for lægers situation

Kære Dorte,
jeg håber du ser igennem min vage evne til at udtrykke klart hvad jeg mener, men min opfattelse er idag, at mange læger ikke søger at udvikle forståelse for kroppen, udover forståelse for hvad medicin for div. lideleser gør. Jeg er ked af det på dine vejne, hvis du også kommer ind under denne betegnelse.
Jeg har forståelse for, at det måske kan være svært at finde tid til dyb udvikling af forståelse, men karrieren og læren at man får meget mere ud af det man gør med hjertet og at dette kan modvirke hjerteproblemer og sygdomme, læres forhåbentlig af alle før eller siden.
Mvh
Carsten

Forståelse af psykisk sygdom kræver basis biologikundskaber

Jeg accepterer og respekter den klare udmelding, tak for det.
Mht. at man undersøger fysisk aktivitets indflydelse(på dopamin), så synes total foragelse at være det mest diplomatiske udtryk at have om dette, altså at man ikke har kendskab til, at træning provokerer eller fremelsker produktionen af denne vigtige neurotransmittor. Dette er kendt af lægmand og sikkert et af de fakta, som medicinstuderende får oplyst den første dag på medicinstudiet, eller måske endda når de med deres forældre, er til infomationsmøde om medicinstudiet.
Det har heller ikke blot at gøre med at påvirke hjernen, det har at gøre med at påvirke hele mennesket, hjernen blot værende motherboardet i kroppen, det sted informationer distribueres gennem.
Mit postulat er, at psykoser kan håndteres bedre af trænede atleter/mennesker, da disses kroppe er korrekt organiserede og mere/bedre bevidstgjorte af individderne håndterende dem vs. ikke trænede og ikke (intern korrekt) koordinerede menneskers kroppe. Det hele drejer sig om, tror jeg, hvorledes individdet opfatter og forstår (at håndtere) sin krop.
"Forståelse alene kan løse alle vore problemer", men hvis vi ikke søger at udvikle forståelse, så tror jeg det bliver svært, at gøre andet end blot gå rundt som maskiner og pleje vore problemer.
Der kan aldrig medicineres for bedring af folks kropsopfattelse og forståelse - aldrig! Udvikling.... af dette, kræver deltagelse på ALLE NIVEAUER af individdet impliceret.
Rodebunken er manglende bevidsthed med selvet for det implicerede individ. Derfor skal træningen være hård og særdeles udfordrende. Fitness er som at tisse lidt i bukserne vs. træning, der er som at smide bukserne og løbe for at finde edens have, hvor man kan gå rundt uden bukser på.
Al den forskning giver skalkeskjul for økonomisk generering/tyveri og fordeling af penge, ja, jeg tror endda nogle gange at læger søger at hjælpe medicinvareselskaberne til at score kassen, således at der kan gives større personalejulegodtekurve og div. hotelophold.
Jeg håber selvfølgelig ikke du er impliceret i dette, men at du ikke kender til dopamins produktion i forhold til træning af kroppen, virker helt grotesk! (undskyld)
Med Venlig Hilsen
Carsten

nå ja

Kære Carsten.
Svaret er, at det har jeg ikke viden, der kan påvise, at du har ret i.... Fysisk aktivitets indflydelse forsøges undersøgt også indenfor psykiatri - og det vil du så igen sige, er at snakke udenom...
Helt ærligt? Nej - hvis der er regulære psykotiske symptomer, så TROR jeg ikke, at man ved HÅRD fysisk træning kan påvirke dopamin (og alle de andre faktorer, hvor de fleste vel er ukendte - som har indflydelse på hvornår lidelsen er mest aktiv) på en måde, at det kan erstatte medicin. Jeg ville ønske, at det var omvendt - og jeg vil bestemt ikke udelukke at hård fysisk træning kan påvirke hjernen positivt - også mens man har psykotiske symptomer. Det er jo sandsynliggjort at fysisk aktivitet for eksempel fremmer nervenydannelsen i hjernen. Som læge ville jeg klart foretrække, ikke at skulle anbefale antipsykotika. Alle ved at bivirkningerne er relativt almindelige og at medicinen er dyr. Der er vist ikke ny mirakuløs medicin lige på trapperne... Til gengæld arbejdes der med nøjere undersøgelse af årsagerne - også på gen-niveau. Dette er meget spændende. Jo mere man ved, jo lettere bliver det at lave mere specifik behandling, som mere specifikt går ind og påvirker de processer, der er forstyrrede. Man ved jo at skizofreni er en "rodebunke" af mange ting - og så er det ikke underligt, at det er svært at finde medicin, der går smalt nok - og dermed har færre bivirkninger.
Hård fysisk træning OG medicin lyder godt. Medicinen giver desværre ofte vægtøgning, øget kolesterol mm, og det kan fysisk træning påvirke i gunstig retning.
Det er godt at høre om din interesse på området.
Venlig hilsen Dorte

SV:SV:Evnen til at applikere...

passende kreativitet i sit liv og gøremål og at strukturere denne kreativitet og vedholde overblikket(meget vigtigt) er vel kendetegnende om det bliver sygdom eller genialitet.
Jeg håber Dorte vil besvare mit tidligere spørgsmål om:
"ikke HÅRD fysisk træning kan udvikle individdet til at være istand til at håndtere sin produktion af dopamin, i tilstrækkelig grad til at dette KUNNE, i teorien måske blot, være et alternativ til medicin?"
Kære Carsten.
For det første vil jeg sige, at der er noget grueligt galt når talen falder på skizofreni og andre lidelser, hvor der ofte indgår psykose noget af tiden. Og det vil jeg gerne lige have lov at råbe op om her.
Hvis man har skizofreni er det mest afgørende for, hvordan man klarer sig i tilværelsen ikke de psykotiske symptomer. De negative symptomer har større indflydelse. Og de psykotiske symptomer kan påvirkes positivt af medicin, som påvirker dopamin.
Jeg mener, at der er nogle negative fordomme mod mennesker med psykose = sindssyge, som gør at der kan være en tendens til benægtning af, at det drejer sig om psykose.
Jeg spenderer en del af min hverdag i selskab med mennesker med psykose. Det er hyggeligt, og ofte snakker vi om alt muligt, hvor det ikke har betydning, at personen også er psykotisk omkring nogen emner. Det ændrer ikke på, at de også (naturligvis) kan deltage i en dialog om nogle interessante emner - og i alt fald give mig noget værdifuldt blot pga deres selskab. OK - ofte er de psykotiske symptomer meget plagsomme især i starten af en indlæggelse, og så kan det måske være svært at fokusere på andet. Men jeg ville ønske, at der ikke var denne "kamp" for at kalde det noget andet, end det er. Husk lige at en del klarer sig med familie og arbejde. En del klarer lange perioder uden medicin. Til gengæld er medicin ubetinget nødvendigt hvis man skal forsøge at bedre tilstanden i mere akutte tilfælde. Jo før man starter - jo tidligere er man typisk udskrevet igen - og kan komme "back on track".
Jeg bliver så irriteret over de fordomme mod "sindssyge", som fører så meget skidt med sig.

 Kære Dorte, jeg synes du snakker udenom og kommer lige en del omkring forskellige aspekter af schizofrenibehandling og bestemmelserne for hvornår man er plaget af denne sygdom. Jeg håber at få svar på om ikke HÅRD fysisk træning kan erstatte medicin?!

 

dopaminproduktivitet

Nu drejer det sig jo om at udvikle(schizofreni værende en udviklingssygdom) individderne til at være istand til at varetage deres eksistens i verden og ikke om at medicinere sig til en udviklingstilstand. Man kan ikke medicinere sig til en udviklingstilstand, men til en tilstand hvor individdet er istand til at udvikle sig til at kunne kapere sin situation.
Når nu man ved at dopamin spec. produceres via hård træning, så må det være på sin plads at opsøge hvordan at kunne udvikle evne til at styre denne produktion; "if you can't beat them, join them", dopamin erstattende "them"," if you can't beat dopamin, join dopamin."
Det er vigtigt at pleje sine patienter bedst muligt, ikke blot mest muligt.

SV:Evnen til at applikere...

passende kreativitet i sit liv og gøremål og at strukturere denne kreativitet og vedholde overblikket(meget vigtigt) er vel kendetegnende om det bliver sygdom eller genialitet.
Jeg håber Dorte vil besvare mit tidligere spørgsmål om:
"ikke HÅRD fysisk træning kan udvikle individdet til at være istand til at håndtere sin produktion af dopamin, i tilstrækkelig grad til at dette KUNNE, i teorien måske blot, være et alternativ til medicin?"
Kære Carsten.
For det første vil jeg sige, at der er noget grueligt galt når talen falder på skizofreni og andre lidelser, hvor der ofte indgår psykose noget af tiden. Og det vil jeg gerne lige have lov at råbe op om her.
Hvis man har skizofreni er det mest afgørende for, hvordan man klarer sig i tilværelsen ikke de psykotiske symptomer. De negative symptomer har større indflydelse. Og de psykotiske symptomer kan påvirkes positivt af medicin, som påvirker dopamin.
Jeg mener, at der er nogle negative fordomme mod mennesker med psykose = sindssyge, som gør at der kan være en tendens til benægtning af, at det drejer sig om psykose.
Jeg spenderer en del af min hverdag i selskab med mennesker med psykose. Det er hyggeligt, og ofte snakker vi om alt muligt, hvor det ikke har betydning, at personen også er psykotisk omkring nogen emner. Det ændrer ikke på, at de også (naturligvis) kan deltage i en dialog om nogle interessante emner - og i alt fald give mig noget værdifuldt blot pga deres selskab. OK - ofte er de psykotiske symptomer meget plagsomme især i starten af en indlæggelse, og så kan det måske være svært at fokusere på andet. Men jeg ville ønske, at der ikke var denne "kamp" for at kalde det noget andet, end det er. Husk lige at en del klarer sig med familie og arbejde. En del klarer lange perioder uden medicin. Til gengæld er medicin ubetinget nødvendigt hvis man skal forsøge at bedre tilstanden i mere akutte tilfælde. Jo før man starter - jo tidligere er man typisk udskrevet igen - og kan komme "back on track".
Jeg bliver så irriteret over de fordomme mod "sindssyge", som fører så meget skidt med sig.

 

Evnen til at applikere...

passende kreativitet i sit liv og gøremål og at strukturere denne kreativitet og vedholde overblikket(meget vigtigt) er vel kendetegnende om det bliver sygdom eller genialitet.
Jeg håber Dorte vil besvare mit tidligere spørgsmål om:
"ikke HÅRD fysisk træning kan udvikle individdet til at være istand til at håndtere sin produktion af dopamin, i tilstrækkelig grad til at dette KUNNE, i teorien måske blot, være et alternativ til medicin?"

sådan eksisterer spirutialitet!

Spiritualitet(-sbevidsthed) udspringer i individdet der er istand til at skabe dette. Dette sker således på baggrund af individdets fysiske eksistens. Spiritualitet er derfor (grundet) elementær fysik.
"The last step of art is the first step of nature"

SV:SV:SV:psykose

defineres vel om individdet lider under oplevelsen af verden som individdet kreerer i sin bevidsthed/verdensoplevelsesopfattelse.
Kære Carsten.
Det du nævner der, er vigtigt og relevant for det menneske, som har en psykose. (Hvormeget de selv og deres nære lider pga den psykiske lidelse)
Definitionen forholder sig ikke til dette. Her er det den defekte realitetstestning, der er afgørende.

Kære Dorte. 
Hmmm... hvis man kan være bevidst om, at det man oplever, opleves fordi man skaber oplevelsen af dette, og at man skaber, oplever og styrer det man oplever, i tilstrækkelig grad til at kunne betegnes som at man stadig er fri(til at gøre hvad man ønsker), er vel essensen i voodo eller forbigående eller midlertidig schizofreni?!
præcis. det er netop helt afgørende.
Hvis man er bevidst om, at det er en selvskabt "vrangforestilling/fantasi" - i en grad så tankerne/handlingerne ikke lader sig påvirke af det, så er det ikke ukorrigerbart - med andre ord er realitetstestningen intakt. Det er lettest at eksemplicere med synshallucinationer...
Hvis man har en synshallucination om, at der står en stol, og således sætter sig på den - så er har man via sin adfærd vist, at man er psykotisk. Uanset om man siger, at man godt ved, man har synshallucinationer... Vi har alle masser af "vrangforestillinger" - og kan også gå noget blive forvrængede bange i mørket på vej hjem efter en gyserfilm. Det afgørende er om vi kan irettesættes - mht definitionen.

 

 

SV:SV:psykose

defineres vel om individdet lider under oplevelsen af verden som individdet kreerer i sin bevidsthed/verdensoplevelsesopfattelse.
Kære Carsten.
Det du nævner der, er vigtigt og relevant for det menneske, som har en psykose. (Hvormeget de selv og deres nære lider pga den psykiske lidelse)
Definitionen forholder sig ikke til dette. Her er det den defekte realitetstestning, der er afgørende.

"Her er det den defekte realititstestning, der er afgørende".

- Hvem har sat denne realitetstest op???
- "Realiteten", det fulde verdensbillede består af både en fysisk og en psykisk/spirituel dimension. Sættes der en test op som kun omhandler den accepterede fysiske verden, så er denne test i sig selv en skizofren tilstand iværksat af skizofrene forskere der ikke kan indse at mennesket også har spirituelle evner som - af mange forskellige årsager - kan overvælde et menneske når dette ikke er klar over at vedkommende har en åbning til den spirituelle dimension.
- Som Jens Due herover også er inde på, er problemet i lige så stor grad at samfundet er blevet så materialiseret og sekulariseret at den spirituelle/psykiske dimension helt er blevet amputeret ud af alle overvejelser.
- Dermed er "den reelle og fulde realitet" også blevet reduceret til kun at være noget materielt/fysisk/måleligt og "almene vedtagelser" ud fra en halv skizofren sandhed.
- Skizofrene forskere, de endimensionelle mennesker, sætter dermed diagnoser på nogle mennesker som af en eller anden grund har opdaget at der faktisk også er spirituelle evner og dermed er på vej til at opdage livets fulde dimension. Faktisk er de på vej til at blive raske, men de skizofrene forskere fastholder dem i en sygelig tilstand med deres halve verdensbillede.
 
 

Spgsml. til Dorte Wulf Dahl

"Træning for dopaminproduktionsbeherskelse", tror du ikke, at dette indlæg kan have noget eksistensberettigelse i forståelse og behandling af psykisk sygdom, træning værende et alternativ til medicinering?

SV:SV:psykose

defineres vel om individdet lider under oplevelsen af verden som individdet kreerer i sin bevidsthed/verdensoplevelsesopfattelse.
Kære Carsten.
Det du nævner der, er vigtigt og relevant for det menneske, som har en psykose. (Hvormeget de selv og deres nære lider pga den psykiske lidelse)
Definitionen forholder sig ikke til dette. Her er det den defekte realitetstestning, der er afgørende.

Kære Dorte. 
Hmmm... hvis man kan være bevidst om, at det man oplever, opleves fordi man skaber oplevelsen af dette, og at man skaber, oplever og styrer det man oplever, i tilstrækkelig grad til at kunne betegnes som at man stadig er fri(til at gøre hvad man ønsker), er vel essensen i voodo eller forbigående eller midlertidig schizofreni?!

 

SV:psykose

defineres vel om individdet lider under oplevelsen af verden som individdet kreerer i sin bevidsthed/verdensoplevelsesopfattelse.
Kære Carsten.
Det du nævner der, er vigtigt og relevant for det menneske, som har en psykose. (Hvormeget de selv og deres nære lider pga den psykiske lidelse)
Definitionen forholder sig ikke til dette. Her er det den defekte realitetstestning, der er afgørende.

 

psykose

defineres vel om individdet lider under oplevelsen af verden som individdet kreerer i sin bevidsthed/verdensoplevelsesopfattelse.

træning for dopaminproduktionsbeherskelse

Via hård træning, der producerer dopamin og adrenalin(når det er rigtig hårdt/intensivt og ikke pseudotræning/fitness) Så kan man forøge disse to neurobiologiske hormoner, men jeg tror, at man udvikler sin evne til at beherske disse i tilstrækkelig grad til at schizofreni kan betegnes som en god oplevelse og ikke som en forbandelse. Tænk sig, når folk føler sig godt tilpas på kokain og amphetaminer, så er det netop pga. dopaminforøgelse, der jo afslapper vævet i kroppen og alle vil gerne være mere afslappede, dette er menneskelig natur at søge størst mulig beherskelse af afslapning og evnen til at kunne afslappe kroppen og sindet. Kokain mfl. er jo igen blot provokatører i kroppen og ikke istand til andet end at give en respons i individdet der forholder sig til dem.

Lets be scientists

Det er kreativitet når man evner at få ud af vindens susen i bladene, at der viskes at man skal løbe op i skoven..., er det ikke? Eller er det manglende evne til at forholde sig til sin dopaminproduktionsEVNE... altså sin evne til at producere det der gør os godt tilpasse og som vi ubevidst søger at stimulere produktionen af, dopamin, noget man kan træne sig op til at forholde sig til og forøge produktionen af. Man kan forøge produktionen af dopamin via træning(vægttræning spec.).
Den schizofrene evner blot ikke, at forholde sig til sin "for høje" produktion af dopamin. Beherskelsesevnen af ens dopaminforholdelse er utilstækkelig og/men dette kan trænes op til at kunne beherskes, gennem bedre kropsforståelse og udvikling af evner i individdet til at kunne håndtere produktionen man laver. Samtidigt kan man ved at udvikle passende adrenalinrespons/produktion, bedre kontrollere sin produktion og forholdelse til og af dopamin, da adrenalin tilsyneladende styrer/er overordnet dopamins virkemåde. Man kan beherske dopamins effekter i kroppen, har jeg erfaret, ved at forholde sig til adrenalin i tilstrækkelig grad.
Psykose er dopaminforholdelse løbet løbsk, er jeg ret sikker på. Manglende evne i individdet til at forholde sig til sin styring og reaktivitet til ens dopaminbeholdning/produktion. Der er feks. ingen der får psykoser af heroin/morfin er der kære Dorte?

lidt om psykose

Ved psykose menes defekt realitetstestning. Det kan for eksempel dreje sig om UKORRIGERBARE VRANGFORESTILLINGER, som ikke (alene) kan forklares af den subkulturelle kontekst individet er præget af.
Så hvis en person fra Haiti siger, at han tror på voodo, så er det ikke nok til at sige, at han opfylder kriterierne for at have en psykose - selvom det, der er en del af overbevisningen om voodo, hører til de mest karakteristiske overbevisninger hos mennesker med skizofreni. (kaldet styringsfænomener)
Min pointe er, at et menneske der er psykotisk netop vil opfatte det som virkelighed. Det kan man ikke klandre personen for - det ligger simpelthen i lidelsens natur. I praksis vil det for andre ikke være svært at se - at det drejer det sig om en psykose med baggrund i en hjernelidelse. Og der vil af sagens natur ikke opstå reel enighed mellem den som virkelig er psykotisk, og den der siger, at vedkommende er psykotisk. Der kan opstå en form for indsigt i, at man er psykotisk, og altså ikke kan stole på alle sine forestillinger, men må søge be- eller afkræftelse angående nogle oplevelser hos andre. På den måde kan man vænne sig til, at det der lyder som stemmer fra den anden ende af rummet ikke stammer fra en anden person.

intelektualisering af schizofreni

og dermed MÅSKE evnen til at kunne tale sig ud af manglende evne til at håndtere sin dopaminproduktion? Du er på galt spor Jens Due(tror jeg). Kun når den schizofrene evner at forholde sig uden problemer til verden, uden halluciationer og akavade forestillinger, så er der kreativitet. Schizofrenes kreativitet er uden hold i vikeligheden, det er vel det der kendetegner schizofreni fremfor genialitet, evnen til at forholde sig til omgivelserne. Kreativitet kan let være en flugtvej eller en vej til at opnå frihed med, frihed for sine manglende evner til at gebærde sig/fungere i verden.

Angst for normen

Skizofreni er en form for angst - for den såkaldte virkelighed, der netop er vor hverdag. Så det er ikke den skizofrene, der skal behandles, men blot samfundets indskrænkede bevidsthed, der skal reetableres.
Angst medfører som regel mistet tillid og det er netop den situation den skizofrene finder sig selv i. Tør simpelthen ikke sætte lid til et sygt samfund af individer.
Enhver af os er jo i samme situation her i samfundet; men ignorerer forholdene og undgår dermed den "skizofrene tilstand". Dvs vi optræder respektløst - især over sig selv, og dermed accepterende en syntetisk virkelighed. Det er ikke et kompromis, men nærmest en forkastelse af livet.
Denne retardering påtager den skizofrene sig ikke, og bevarer livets bredde. Hvem er syg?
At lægeverdenen vil behandle og medicinere og forske i mennesker, der ikke er syge, ud fra en definition baseret på et normsæt i den vestlige kultur, som disse falder uden for, beviser blot at denne lægeverden er indskrænket dertil.
Bliver den skizofrene psykisk behandlet virker det ikke før årsagen er fjernet - og det er kulturen. Vi er alså alle skizofrene p.gr.a. kulturel fattigdom. Dem der dulmer angsten kalder sig normale og støtter sig til hinanden i et socialt fængsel - alså samfundet, der med sin diciplin har dræbt individets kreativitet - undtagen "de syge", som tilsyneladende er ret kreative.
Mange andre sygdomme er her af samme årsag.

SV:Det er uvirkeligheden, der gør ondt

Kære Ivar
Tak for dit svar. Jeg fornemmer en stor, stor forskel i vores opfattelse af, hvad der sker i den skizofrenes indre verden. Jeg opfatter det som en stor, stor ulykke for disse mennesker, at deres hjerne fylder deres sind med fantasmer og syner, der savner forbindelse til virkeligheden. For mig at se har de ikke adgang til en parallel spirituel verden, hvorfra de bærer iagttagelser og erfaringer ind til os. De synker tvært imod ind i noget, der alene rummesterer i deres eget sind, ofte med en skræmmende virkelighedsillusion. De er ikke "et andet sted". De er spærret inde i deres eget torturkammer.
Der eksisterer et ulykkeligt selvsving mellem de mytologiske fortællinger og hallucinationerne. De religiøse/mytologiske billeder og den hallucineredes billeder befrugter hinanden og har alle dage gjort det. Jeg havde nær sagt, læs bare Johannes Åbenbaringen. Det er et af de dårligste trip i psykiatriens historie. Men det forlener, i mine øjne, ingen af delene med nogen synderlig sandhedsværdi. Tværtom bliver det til et forrædderi mod fortællingen, hvis den ikke kan være fri og uafhængig, lige som jeg mener det er et forrædderi mod den skizofrene, hvis vi fratager ham hans lidelse, i forhippethed på at bruge den i en anden sags tjeneste.
Jeg mener det er romantisering at fremstille sindslidelser som noget, der i andre kulturelle sammenhænge kunne være mindre lidelsesfuldt. At bilde sig ind at de var shamaner og trommedansere og visionære. De har hængt i galgerne, har de, råbt fra dårekisterne eller skreget fra heksebålene. Selvudviklingskurser på Djursland har der fandeme ikke været mange af.
Og tak for din hilsen til min pårørende. Han kan ikke modtage den. Han er her ikke mere. Det blev for meget. Hans galskab blev udnyttet af religiøse tosser i en midtjysk "frikirke" til uddrivelsesseancer. Han havde en dæmon, mente de. De opførte det sædvanlige uddrivelsescirkus, skræmte den store dreng fra vid og sans, råbte ham ind i ansigtet, så han troede han selv var dæmonen. Resten af sine dage vekslede han mellem flintrende vanvid og rystende angst.
Når jeg ser som jeg gør på skizofreni og andre psykoser, har det imidlertid ikke så meget med denne ulykkelige historie at gøre. Så hænger det sammen med iagttagelsen af den naturlighed, der desværre er i det skizofrene sind. De ser og hører det samme som vi andre gør, hvis vi drømmer (eller evt indtager substanser som LSD, mescalin, psilocybin etc). Såre naturlige ting. Der er ikke noget mystisk ved skizofreni. Det er bare så umanerlig smertefuldt og sært, fordi man ikke bare vågner som vi andre. Og fordi der hidtil har været så lidt virksom medicin imod det. Og fordi disse skræmte mennesker selv bliver så skræmmende.
De bedste hilsner
Wilhelm
 

Din smerte er tydelig. og din indsigt er betydelig. Skizofrene mennesker har trådt over stregen til Helvede. Uden at ville det. Uden at forstå det. Genetisk - psykosocialt - whatever! Jeg har set nogle få tilfælde, hvor psykoterapi har virket lindrende. Set ganske få tilfælde hvor psykoterapi sammen med antidepressiv, sederende medcin har virket. Specielt Mirtazapin. Nocte! Måske fordi det giver et lille helle. Mit gæt er, at du har diskuteret dette med Preben Brandt. Det er bare et gæt! Decideret antipsykotisk medicin - som Zyprexa - virker kun kortvarigt. Efter hvad jeg har set. De lidt ældre typer: Cisordinol, Nozinan, Trilafon osv har stort set ingen kurativ effekt.
Mennesker der ikke har oplevet skizofrene, bør tie om emnet. Det er for alvorligt til, at healere og åndemanere skal blande sig.
Vi kommer nok til at krydse klinger i et andet forum. - Her er vi bare enige.
Venligst CB 

Desværre...

Kære Ivar
Det har aldrig været min faglige opgave at anbefale behandling for skizofrene, men alene at tilvejebringe sociale foranstaltninger, der kunne støtte det samlede tilbud. Min sidste indsats var således at vi i amtet projekterede og byggede boliger, hvor man kunne få lov at være sig selv, uanset hvor anderledes, man levede sit liv. Psykisk syge misbrugere kan sjældent opretholde egen bolig ret længe ad gangen. Nu lavede vi boliger, hvor man ikke kunne blive smidt ud, med mindre man brugte vold eller solgte hård narkotika. Ydmyg indsats, ja, men tiltrængt - og det virker.
I det daværende amt var anbefalingerne af behandlingsindsatsen i hænderne på psykiatriske fagfolk. Det ville være langt uden for mine faglige kompetencer at anbefale én type behandling frem for en anden, så desværre.. det kan jeg ikke.
Jeg tror ikke jeg fornærmer nogen hvis jeg antyder, at behandlingserfaringerne alt i alt er temmelig mistrøstige. Det er et felt.
Med venlig hilsen
Wilhelm

Re: Uenighed og Videnskab

Kære Wilhelm,
Tusind tak for din fine "socialrealistiske" forklaring. Dejligt at kende lidt til de personlige baggrunde!
Du skrev: "Men hvis vi skal nå en rationel, operativ forståelse af psykotiske sindslidelser er vi nødt til at forankre den i den fælles virkelighed. Det er en krop, med dens sindrige funktioner, der rummer sindet. Sindet har ikke blot sæde i kroppen, det udspringer af den og kan ikke forstås uden den", citat slut.
Vi er så enige om samfundets manglende muligheder og plads til de skæve eksistenser. Det er udtryk for en fattigdom uden lige!
Wilhelm, du kan ALDRIG få en rationel forklaring på noget der udelukkende opfattes irrationelt. Er det ikke noget af en selvmodsigelse? Er man ikke nødt til at acceptere det irrationelle før man kan begynde at forstå hvilke rationelle elementer der måtte være? Er man så ikke også nødt til at acceptere de elementer som f. eks. schizofrene udtaler som en virkelighed? Enten det eller helt opgive at nå til bunds i deres oplevelsesverden, ikke sandt? Det såkaldt irrationelle kan ikke sættes ind en en "fælles forståelsesramme" hvis rammen kun kan rumme den ene aftalte virkelighed. 
I denne forbindelse er det jo at jeg påstår, at vi netop allerede HAR en fælles forståelsesramme, nemlig den meget gamle mytologiske fra før den tid hvor religion blev et teologisk studie som man kunne få en doktorafhandling på. Det er bare SÅ ærgerligt at denne meget gamle viden er blvet tabt så meget som den er! (Og det er blevet min fornemste opgave - via min oplevelser - at prøve at få den frem igen)
Sindet har sæde i kroppen og det udspringer af den, ja. Men sindet og kroppen påvirkes jo af allehånde impulser fra omverdenen. F. eks. kan jeg fortælle dig 1-2 dage før der kommer et vejrskift til lavtryk via en højfrekvent ringetone i mit højre øre deråbenbart reagerer på variationerne af ioniseringen i vejrsystemerne. 
Hvad er kroppen egentlig skabt af? Hvilke kosmiske energier og impulser har egentlig kittet vores kroppe sammen? Er vores kroppe ikke et fysisk resultat af en masse magnetiske og atomare impulser på og uden for Jorden?
Det er ikke bare vores gener som skaber os - noget skaber også vores gener. Noget fra en oplevelsesdimension som vi ikke altid sanser med de fysiske sanser. Noget som de sensitivt åbnede mennesker sanser på deres frustrerede måde fordi de/vi ikke forstår at menneskets sanseapparatur er langt mere end de fysiske og at disse sanser kan blive sporadisk og spontant åbnede - af mange forskelige årsager.
Også tak til dig Wilhelm for en god debat her.
NB: Hvad er det bedste sted og den bedste behandling du har kunnet anbefale for en såkaldt "schizofren" person? Hvad er dine erfaringer?
Hilsen Ivar - www.native-science.dk og .net - nielsen.ivar@gmail.com

SV:Uenighed og videnskab

Genetiske forhold er ikke nødvendigvis det samme som arvelige forhold. Der kan rigtignok være faktorer, der gives i arv og som sætter sig igennem, enten pr. automatik eller ved en særlig kombination af de to forældres arveanlæg. Men som Malenes artikel gør opmærksom på, er der en ophobing af syge fra de måneder, hvor virusinfektioner hærger. Her støder forandringerne til generne i det nye individ efter anlæggelsen af arveegenskaberne (i æg eller sæd) og kan således ikke forudsiges og evt. forebygges ved analyse af forældrenes gener.
mvh
WLF

Tak fordi du gør mig opmærksom på det. Efter at have genlæst artiklen kan jeg se, at det mere drejer sig om, at visse gener under bestemte omstændigheder kan have en virkning på kroppen, der forøger risikoen for skizofreni. Det lyder som om det handler om det man kalder epigenetiske egenskaber, men det nævnes ikke direkte i artiklen (?)
Noget andet, der måske også kan have betydning, er at generne faktisk fungerer anderledes i hjerneceller end i resten af kroppens celler. Det har jeg ihvertfald læst i et par videnskabelige artikler på internettet.
---
Bortset fra det, så synes jeg både dine og Ivar Nielsens kommentarer har været interessante.
 

Uenighed og videnskab

Kære Ivar og Mogens
Diskussionen har været spændende, Tak for det. Jeg kan kun være enige med jer i at samfundet i den grad mangler muligheder for at støtte både den skizofrene og dennes omgivelser. Mine personlige erfaringer er langt bredere, end ovennævnte ulykkelige historie om en skizofren ven, der gik i hundene for 27 år siden.
Det er derimod mange års arbejde med at tilrettelægge samfundets tilbud til mennesker med store vanskeligheder, der er min egentlige bevæggrund for at engagere mig i debatten. Som tidligere amtslig konsulent i 11 år har jeg været konfronteret med den uformåenhed, der hersker. Det er fx uhyre svært at tilvejebringe en samlet indsats for dobbelt-diagnose-patienter, i.e. mennesker med både en svær psykiatrisk lidelse og et rusmiddelmisbrug. Ikke bare fordi disse ulykkelige er så svære at nå ind til og fastholde kontakt og professionel relation til, men også fordi de offentlige systemer ikke kan eller vil rumme dem. De er ofte støjende, utilregnelige, uefterrettelige, kan være voldelige, skræmmende, truende og de er først og fremmest skræmte, ulykkelige og opgivende. De passer ikke ind i billedet af en socialfaglig succes, hvor vi identificerer problemet, tilrettelægger en foranstaltning og slipper kontakten igen når problemet er løst fordi borgeren nu kan selv. Mange af deres egne løsningsforslag strider mod vores fastgroede ideer om hvad vi kan være med til. Det kræver enorm tålmodighed og rummelighed og disse begreber har trange tider, mildest talt, også dér hvor vi mest har brug for det.
Den medicin vi hidtil har haft til rådighed har været uvirksom i det kurative felt. Og ofte dybt problematisk i det symptomdæmpende felt, dels på grund af fysiske bivirkninger, dels på grund af en yderligere opsplitning i den skizofrenes virkelighedsoplevelse: der er både hallucinationernes syner og stemmer og deres konflikt med den virkelighed de har fælles med omgivelserne og så kommer medicinen til, der ofte får karakter af "noget, der roder med min hjerne" i den syges forståelse.
Det kan da kun glæde mig for Ivar, at han fandt en meningsgivende forståelsesramme. Skam få den, der tænker ilde derom. Jeg har det lidt som gamle formand Deng der sagde, at for ham var det ligegyldigt om katten var sort eller hvid, bare den fangede mus. Sådan har jeg det med behandling. Men jeg mener ikke det er en farbar vej at sætte lighedstegn mellem en meningsgivende forståelsesramme og en årsagsforklaring. I det mindste ikke, hvis det skal fungere for mere end én person.
Men hvis vi skal nå en rationel, operativ forståelse af psykotiske sindslidelser er vi nødt til at forankre den i den fælles virkelighed. Det er en krop, med dens sindrige funktioner, der rummer sindet. Sindet har ikke blot sæde i kroppen, det udspringer af den og kan ikke forstås uden den. Den genetiske faktor er én blandt mange faktorer. Jeg er langt hen ad vejen enig hed Mogens i hans betragtninger, men synes nok man bør precisere, at en forebyggelse af skizofreni (i tilfælde af en brugbar identifikation på gen-niveau) bestemt ikke indebærer "racehygiejne" som du skriver.
Genetiske forhold er ikke nødvendigvis det samme som arvelige forhold. Der kan rigtignok være faktorer, der gives i arv og som sætter sig igennem, enten pr. automatik eller ved en særlig kombination af de to forældres arveanlæg. Men som Malenes artikel gør opmærksom på, er der en ophobing af syge fra de måneder, hvor virusinfektioner hærger. Her støder forandringerne til generne i det nye individ efter anlæggelsen af arveegenskaberne (i æg eller sæd) og kan således ikke forudsiges og evt. forebygges ved analyse af forældrenes gener.
mvh
WLF

Enig om at være uenige . . .

Kære Mogens,
Du skrev:
"Din "komplimentære virkelighed" er ikke nogen virkelighed der kan sideordnes den "virkelige virkelighed". Det er så vidt jeg kan se det du påstår, og det bliver vi ikke enige om".
(Hver gang du drømmer er du i den komplimenære virkelighed - benægter du så at du drømmer?)
Nej. det bliver vi nok ikke enige om. Enten har man en opfattelse af at der kun er den fysiske verden eller også har man en opfattelse af at der er noget i bag en fysisk verden.
- Så her må vi nok stoppe vore samtale - og tak for den! Hilsen Ivar

SV:Sygdom og helbredelse

Fordi du/lægevidenskaben ikke har en erkendelse af at man kan opleve noget fra den komplimentære virkelighed, drømmeverdenen, den spirituelle verden etc., så er det en fejltagelse at bedømme "den tilstand" hos en person som en sygdom.
Jeg vil snarere sige, at man gør for lidt ud af at forstå den mening der er, eller kan tænkes at være, i den skizofrenes forestillinger. En undersøgelse af dette kunne måske være ret værdifuldt, både for samfundet/kulturen og for den skizofrene selv.
Det fragår ikke, at disse forestillinger kun er en subjektiv "virkelighed" for den skizofrene. Det betyder, at det slet ikke er nogen virkelighed, men netop drøm/indbildning. At den skizofrene mangler erkendelse af dette, er det der gør det til en sygdom, vil jeg mene.
Din "komplimentære virkelighed" er ikke nogen virkelighed der kan sideordnes den "virkelige virkelighed". Det er så vidt jeg kan se det du påstår, og det bliver vi ikke enige om.
 

Sygdom og helbredelse

@Mogens,
Du skriver: "Min argumentation bygger sådan set på, at man mig bekendt kan være genetisk disponeret for skizofreni uden at få sygdommen. Man burde undersøge videnskabeligt, hvad forklaringen er på det - fordi denne viden vil kunne bruges til at forebygge sygdommen".
Jeg mener:
1. Vi er ALLE disponeret for at komme i den tilstand hvis vi er sensitive nok - men sensitiviteten kan blive påvirket/fremkaldt på en sådan måde at den enkelte person ikke er klar til at opleve den anden side af virkeligheden. Forskellige personlige, familiemæssige, uddannelsesmæssige o.a. forhold spiller en stor rolle for hvornår og hvordan en person bliver åbnet.
2. Man behøver efter min mening ikke undersøge lægevidenskabeligt for det har noget at gøre med en persons sensitivitet at gøre - og hvordan måler man en sådan? Man skal snarere finde ud af det ved at spørge til en persons opvækst og generelle trivsel. 
Du skriver: Men det er altså udtryk for sygdom, når man ikke kan skelne mellem virkelighed og "indbildning".
3. Det er lige præcis en sådan udtalelse som jeg ikke kan acceptere og derfor vender jeg den provokativt 180 grader omkring: Det er et udtryk for en slags sygdom at nogen betragter "den tilstand" som en sygdom.
Fordi du/lægevidenskaben ikke har en erkendelse af at man kan opleve noget fra den komplimentære virkelighed, drømmeverdenen, den spirituelle verden etc., så er det en fejltagelse at bedømme "den tilstand" hos en person som en sygdom.
4. Her er det så at jeg påstår at det er en gave for det enkelte individ - og til dets samfund - hvis det lærer at begå sig i "den tilstand". Når dette så er sagt, er jeg udmærket klar over at det er en meget svær og tidskrævende opgave at gå i gang med.
- Selv kom jeg fint igennem ved at give slip på mig selv og gå ind i den angst der var og koncentrere mig på de oplevelser jeg fik - og så blev mine oplevelser forvandlet fra angst til en masse fantastiske oplevelser som jeg ikke ville være foruden i dag. Dette klarede jeg helt uden nogen hjælp udefra - bortset fra den hjælp som oplevelserne var i sig selv.
Hilsen Ivar - læs f. eks. http://native-science.dk/Visioner.Spirituelle.htm 

SV:Re: Andre årsager

Citat: "Den eneste måde man kan forebygge den genetiske disposition er ved en eller anden form for "racehygiejne".
Her er jeg ganske uenig med dig fordi du forudsætter at schizofreni er en genetisk lidelse/tilstand som man skal manipulere med hvor jeg mener den er en generel kulturel/mytologisk mangel på at tage hånd om samfundets følsomme of spirituelt åbne sjæle. 
 

Jeg forudsætter kun, at der er en genetisk disposition for det, og påpeger at det vil være mere end vanskeligt at ændre på dette - hvis det overhovedet er etisk forsvarligt at gøre det. Min argumentation bygger sådan set på, at man mig bekendt kan være genetisk disponeret for skizofreni uden at få sygdommen. Man burde undersøge videnskabeligt, hvad forklaringen er på det - fordi denne viden vil kunne bruges til at forebygge sygdommen.
I den sammenhæng kan det jo tænkes at være værdifuldt, hvis man med en gentest kan se, at en person er disponeret. Det kan selvfølgelig også give visse etiske problemer, men de kan godt løses, vil jeg mene.
Grundliggende er jeg ikke enig med dig i din meget positive vurdering af den "spirituelle værdi" af skizofreni. Det er rigtigt, at der findes kunstnere der har været skizofrene, og at der i den forstand kan være et positivt og kreativt element. Men det er altså udtryk for sygdom, når man ikke kan skelne mellem virkelighed og "indbildning". At man muligvis kunne få noget ud af at analysere disse forestillinger, er så noget andet.
 

Re: Andre årsager

@Mogens,
Havde der været en kulturel tradition for at helbrede de mennesker som får den misvisende diagnose schizofreni, så havde man nok heller ikke manglet midlerne.
Desværre er der ikke rigtig nogen tradition for virkelig at imødegå disse tilfælde og hvad en eventuel behandling angår, så tvivler jeg meget på at en almindelig psykologisk behandler vil kunne hjælpe - man skal meget dybere ind i psykens områder for virkelig at kunne hjælpe - og her er det min erfaring at man skal have fat i den mytologiske tradition for personlighedsudvikling.
Citat: "Den eneste måde man kan forebygge den genetiske disposition er ved en eller anden form for "racehygiejne".
Her er jeg ganske uenig med dig fordi du forudsætter at schizofreni er en genetisk lidelse/tilstand som man skal manipulere med hvor jeg mener den er en generel kulturel/mytologisk mangel på at tage hånd om samfundets følsomme of spirituelt åbne sjæle. 
Videre skriver du: "En forebyggelse af invaliderende sygdomme ville spare de danske skatteydere for en hel del penge, f.eks. i form af førtidspension", citat slut.
Ganske enig! Hvis der var en mulighed for at varetage og støtte disse følsomme sjæle i deres personlige udvikling hen imod en forståelse for deres oplevelser, ville samfundet ikke kun spare en masse på førtidspensioner, men så ville samfundet også blive beriget med disse menenskers følsomme inspirationer af forskellig karakter - hvilket samfundet i den grad trænger til i vores tid, ikke sandt?
Mogens, hvis du vil have en mere personlig snak, er du velkommen til at skrive til nielsen.ivar(at)gmail.com - Hilsen Ivar

SV:Re: Andre årsager

- Jeg ved ikke om man kan skyde medicinalfirmaerne noget ondt i skoene - men der burde absolut være nogle alternative muligheder for de følsomme mennesker der søger andre løsninger end bare at blive bedøvet.
Hilsen Ivar Nielsen

Man kan naturligvis ikke give medicinalfirmaerne skylden alene. De er afhængige af at skulle have en indtjening på markedet. Problemet er først og fremmest politisk: Der bliver brugt for lidt offentlige midler på at undersøge de ikke-biologiske årsager til mange sygdomme, og til at finde andre behandlingsmåder end de medicinske. Det er nødvendigt at bruge offentlige midler på dette, fordi det sandsynligvis i mange tilfælde slet ikke kan fungere på markedsvilkår (der er populært sagt "ikke nogen pille at sælge").
Det betyder ikke, at det blot vil være en ekstra udgift for skatteyderne. Faktisk vil jeg mene, at det sandsynligvis er den slags forskning, der vil kunne bruges til at forebygge en række sygdomme - incl. skizofreni. Den eneste måde man kan forebygge den genetiske disposition er ved en eller anden form for "racehygiejne". En forebyggelse af invaliderende sygdomme ville spare de danske skatteydere for en hel del penge, f.eks. i form af førtidspension.
Rent bortset fra forbedringen i livskvalitet.
 

Re: Andre årsager

@Mogens Michaelsen,
Godt at du var så snarrådig imod Jehovas Vidner og deres amerikanske pseudo-religion! Jeg har mit familieliv ødelagt p.g.a. en storebror og en storesøster involveret i det skidt!
Men: Fordi omverdenen/du ikke oplever den komplimentære verden skal/kan man/du ikke bare afvise den med "at den ikke er der". 
Netop hvis du/man forsker i den kulturelle arv og tager den meget gamle førkristne og naturligt religiøse del med også - så finder man/du ud af at der tidligere var en tradition med at opleve begge verdener - og at det var specielt vigtigt at have forbindelsen til den anden verden i orden i alle generationer.
- Jeg ved ikke om man kan skyde medicinalfirmaerne noget ondt i skoene - men der burde absolut være nogle alternative muligheder for de følsomme mennesker der søger andre løsninger end bare at blive bedøvet.
Hilsen Ivar Nielsen

Seneste fra Krop & Sundhed

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer