Annonceinfo

Genetisk link mellem ADHD og autisme

Børn med ADHD har et genetisk overlap med børn, der lider af autisme, viser nyt studie. En anden dugfrisk undersøgelse afslører, at ADHD kan opstå pga. ubalance i et tarmhormon, der formentlig kan påvirkes af kosten.

ADHD er en lidelse, der kaldes for det skjulte handicap. Den gør det svært at holde fokus og koncentrationen. Det kan gøre det svært for børn og unge at gennemføre et studium og for voksne at have et arbejde. (Foto: Colourbox).

Manglende koncentration, hyperaktivitet og impulsivitet.

Selv om ADHD er en adfærdsforstyrrelse, hvis symptomer man har godt styr på, ved man i bund og grund meget lidt om lidelsen. Men i dag er der offentliggjort hele to studier om lidelsen, der giver os banebrydende ny viden.

Det ene studie viser en genetisk kobling mellem ADHD og autisme – den anden afslører, at der er en sammenhæng mellem ADHD og et tarmhormon, der formentlig kan påvirkes via kosten.  

Videnskab.dk har vist studierne til professor overlæge Dr. Med. Arne Astrup fra Institut for Human Ernæring, Life, ved Københavns Universitet, der til dels også forsker i sammenhængen mellem ADHD og kost, og han mener, at det er to interessante studier.

»Dette er meget spændende forskning. De to studier er banebrydende, fordi de tilsammen begynder at give en forståelse af årsagen til lidelsen hos i hvert fald en ikke ubetydelig andel af dem, der udvikler ADHD,« siger Arne Astrup.

Forskere sammenlignede DNA-strenge

Studiet, der kobler ADHD til autisme, er blevet gennemført af professor i psykiatri Russell Schachar fra Toronto Universitet i Canada. Han og hans kolleger påpeger, at ADHD og autisme hidtil er blevet opfattet som to vidt forskellige adfærdsforstyrrelser, men at det nu lader til, at lidelserne er mere relaterede end som så. 

»Vores studie viser, at der er et vist overlap mellem generne hos børn, der har fået stillet en af de to diagnoser,« siger gruppen i en pressemeddelelse, der er udsendt fordi resultaterne netop er blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine.

Fakta

På verdensplan lider fire procent af alle skolebørn af ADHD, som er karakteriseret ved lav koncentrationsevne og hyperaktivitet. Autisme er mere sjælden, i og med at der kun er én ud af 300 skolebørn, der har fået stillet den diagnose.

Det har længe været kendt, at nogle patienter med autisme har få gener til fælles med ADHD-patienter, men det er første gang, at man systematisk har sammenholdt generne fra de to patientgrupper i håbet om at kunne afsløre ligheder.  

Forskerne nåede frem til deres resultat igennem et studie, hvor de igennem fem år indsamlede DNA samt oplysninger om adfærd fra 248 børn med ADHD og 349 børn med autisme.

I første omgang sikrede forskerne sig, at deltagerne nu virkelig også led af en af de to adfærdsforstyrrelser.

Herefter gik holdet i gang med at analysere børnenes DNA for at se, om der skulle være en eller anden form for genetisk sammenfald.

Særlig genfejl gik igen

Forskerne var først og fremmest på udkig efter en særlig form for genetisk ’fejl’ kaldet CNV’s, der er en forkortelse for Copy Number Variations. Som navnet antyder, er der tale om genetiske variationer, hvor en DNA-streng gentager en sekvens for få eller for mange gange.

Da forskerne sammenholdt CNV’er for børn med enten ADHD eller autisme, opdagede de, at flere CNV’ere gik igen. Det viste sig, at 22 børn med ADHD havde en genetisk variation, der ikke optrådte hos raske børn og fem af disse børn havde en afvigelse, som også optrådte hos børn med autisme.

Granskningen afslørede et lille genetisk sammenfald mellem de to patientgrupper, fortæller Russell Schachar. Selv om sammenfaldet måske ikke er stort, så er det statistisk signifikant, det vil sige, at man ikke bare kan afvise det som en tilfældighed.

Ubalance i tarmhormon kan tricke ADHD
citatFor første gang har vi testet de genetiske variationer i ADHD og har fået en ret god idé om, hvilke af dem, der spiller en central rolle i sygdommens udvikling.
- Professor Scherer ved Afdeling for Molekylær Genetik ved Toronto Universitet, Canada

Man har længe haft en mistanke om, at ADHD ikke kun bliver styret af gener men også i høj grad kan skyldes miljøpåvirkninger, og den hyptese er netop blevet underbygget af et andet studie, der er gennemført af et kinesisk forskerhold under ledelse af professor Rong Gong ved det kinesiske akademi for medicinsk forskning i Beijing.

Forskerholdet har igennem studier af mus afsløret, at et hormon, der virker i tarmen, også har en effekt i hjernen. 

Tarmhormonet Guanylyl cyclase-C bliver ifølge undersøgelserne optaget via neuroners receptorer i den centrale del af hjernen, som håndterer sanseindtryk fra vores syn og hørelse og også regulerer vores temperatur og søvnrytme.

Guanylyl cyclase-C virker inddirekte ved at styre neurotransmitteren dopamin, som ifølge tidligere studier har vist sig at spille en central rolle for udviklingen af mange adfærdsforstyrrelser. Er dopamin-produktionen ude af balance, har man forhøjet risiko for at udvikle adfærdsforstyrrelser som eksempelvis ADHD.

Schachar og hans team viste, at mus, der var genetisk manipuleret til ikke at kunne optage hormonet, blev ukoncentrerede og hyperaktive; det vil sige, at de udviklede samme symptomer som mennesker med ADHD. 

Dansk forsker er glad

Den danske professsor overlæge dr. med. Arne Astrup påpeger, at man længe har vist at ADHD udvikles som et samspil mellem gener og miljø, men at man nu med disse studier begynder at få substans i forståelsen.

»Jeg er især fascineret at koblingen mellem tarmen og hjernen - nu begynder vi måske at forstå, hvorfor bestemte fødevarer eller fødevarebestanddele kan fremkalde ADHD, og elinimation af dem kan helbrede tilstanden,« siger han og slutter:

»Under alle omstændigheder giver fundene nu mulighed for i højere grad at identificerede det biologiske grundlag for ADHD, og dermed også for forebyggelse og behandling uden brug af stærke lægemidler,« slutter han.

 

Hvad er ADHD/DAMP?
Forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet eller ADHD (attention deficit/hyperactivity disorder) er en såkaldt ’neuropsykiatrisk lidelse’.

ADHD er mest kendt hos børn, men bliver ved med at give problemer ind i voksenalderen hos mere end halvdelen. ADHD forekommer i alle sværhedsgrader og med en glidende overgang til det normale. ADHD blev tidligere kaldt DAMP, men denne betegnelse er ved helt at forsvinde.

Forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet skal være til stede før syv års alderen og skal have varet i mindst seks måneder. Desuden skal vanskelighederne være til stede i alle de sammenhænge, personen indgår i (skole, hjem og fritidsinstitution), før at der kan være tale om ADHD. Danske og udenlandske undersøgelser har fundet at ADHD optræder i betydende grad hos to til fire procent af alle børn. Drenge rammes fire til fem gange hyppigere end piger.

Ofte følger der andre problemer med, såsom søvnforstyrrelser, indlæringsproblemer, motoriske vanskeligheder, adfærdsforstyrrelse, gennemgribende udviklingsforstyrrelse angst eller depression.

Pesticider

Glyphosat, aktivstoffet i Roundup, forrykker balancen mellem gavnlige og skadelige bakterier i tarmen. Ihvertfald hos høns, viser et nyt studie fra universitetet i Leipzig, offentliggjort i Current Microbiology. Det kunne måske være en væsentlig del af forklaringen på eksplosionen i børn diagnosticeret med ADHD og autisme. Det kunne fortjene nærmere undersøgelse..

Tak til Palle Villesen for interessante kommentarer.

Tak til Palle Villesen for interessante kommentarer / refleksioner.
Det er altid interessant med en debat med nye spændende synsvinkler.
Især når disse er godt begrundede og forenelige med en ”akademisk” nysgerrighed.

Jeg kunne forestille mig, at mange af de ”nye” sygdomme med ukendt ætiologi er multifaktuelle sygdomme, hvorfor man aldrig vil finde løsningen på problemet, hvis man alene leder efter ÅRSAGEN.

Det er ikke min opfattelse, at det er kun er kviksølv, der medfører sygdomme som f.eks. autisme, Aspergers eller ADHD.
Der er mange andre tungmetaller eller toksiske stoffer, som kunne være aktuelle f.eks. bly, kobber, aluminium, arsen og pesticider, samt kombinationer af disse.
Det er væsentligt at være opmærksom på synergi-effekten både mellem forskellige kviksølvforbindelser indbyrdes, eller mellem forskellige tungmetaller eller mellem tungmetaller og andre toksiske stoffer.
F.eks. øges den samlede toksiske virkning ved kombinationen af kviksølv og bly med en faktor 100 ved forsøg på gnavere.

Endvidere har det stor betydning for hjernens udviklingen hos barnet, i hvilket fostertrin moderen er blevet eksponeres for f.eks. et neurotoksisk stof samt koncentrationen af dette stof.
Som eksempler på eksponering af gravide med neurotoksiske stoffer kunne man nævne:
- Eksponering via tand-amalgam eller andre metal-implantater,
- vaccination af gravide og
- spisning af kviksølvforurenede fisk.

Angående den arvelige følsomhed overfor kviksølv, så kendes genet APOEe4.
Arbejdsmediciner Joachim Mutter, Tyskland nævner flere andre gener i en endnu ikke publiceret artikel (ex. Genetic depletion of glutathione and glutathione S-transferase (GST)).

Du nævner miljøet.
Kosten kan vel anses, som en del af miljøet, med tendens til at indtagelse af sund kost eller underlødig kost går i arv i familien ?
Tungmetaller ødelægger svovl- og selen-bindinger samt belaster organismens antioxidant niveau ved deres dannelse af frie radikaler.
Herved kan man slutte, at en kost med meget svovl (kål, løg, æg m.v.), mange antioxidanter (frugt og grønt) samt passende selen-indhold (nogle landområder er fattige på selen) må modvirke en mulig belastning med tungmetaller.
En kost med meget harskt fedt, højt sukkerindhold, konserveringsmidler vil formentligt virke modsat.
Hovedparten af kviksølv (og andre tungmetaller) udskilles gennem afføringen. Til denne proces er en sund tarmflora nødvendig.
Ved f.eks. infektion med gær-celle-svamp (Candida Albicans) samt visse ”usunde” tarmbakterier (visse typer streptokokker) foregår udskillelsen af kviksølv ikke i normalt omfang, idet Candida Albicans samt de nævnte typer streptokokker methylerer kviksølv. Methyl-kviksølv er fedtopløseligt og bliver straks genoptaget.
Der er også mulighed for, at erhvervsmæssig påvirkning med miljøgifte går i arv (at f.eks. barnebarnet bliver landmand ligesom sin far og bedstefar) eller at familien vælger at bosætte sig i samme mere eller mindre forurenede område, som den foregående generation.
Så ja ! Der er mange muligheder for, at miljøpåvirkninger i familierne kan have en betydning for udvikling af de nævnte sygdomme.

@hanne koplev: Pink disease...

Hej,

Faktisk fandt de at børnebørn af folk der havde haft pink disease havde forøget risiko for ASD (autisme + aspergers) - da de ikke kender baggrundsraten for de to hver for sig.

Sjovt nok fandt de at de her folk tilsyneladende havde langt færre tilfælde af ADHD end resten af befolkningen (observerede 13 tilfælde, forventede 21) - men det er nu ikke signifikant. Sjovt nok tester de kun om pink disease er en risikofaktor - ikke det modsatte (de laver kun 1-tailed tests) - men det er nu kun en lille fejl.

Man skal selvfølgelig passe lidt på, da jeg ikke ved om pink disease ramte tilfældigt i hele befolkningen eller om specielle sociale klasser eller lignende var mere udsat(?) Derfor kan det godt være lidt farligt at sammenligne med den generelle baggrundsrate.

Men undersøgelsen giver da et sjovt resultat, men om det er en arvelig følsomhed - eller om børnebørnene er vokset op i samme miljø som deres bedsteforældre er selvfølgelig lidt uklart.

Endelig skal man selvfølgelig passe på med at sige at det er kviksølv der giver ASD - selvom det selvfølgelig er nærliggende at tro. Eller om følsomheden overfor kviksølv bare korrelerer med ASD uden at der er en årsagssammenhæng. Men for den enkelte familie er det selvfølgelig en god ide at være opmærksom på sine børn hvis man har haft pink disease i familien for et par generationer siden.

"fremkalde" og "helbrede" ADHD?

Det er dog nogle usædvanligt stærke ord Astrup tager i sin mund her. Nu ved jeg ikke hvad der ligger i at Astrup "til dels også forsker" i dette emne, men man skulle tro at der var andre med større viden om psykiatriske lidelser, som det kunne være mere relevante at konferere med.

Der linkes til den genetiske undersøgelse, men den kinesiske museundersøgelse kan jeg ikke finde nogen steder - kan man få en henvisning? Kunne ret godt tænke mig at vide hvordan man diagnosticerer ADHD hos mus...

En mulig forklaring på sammenhængen mellem autisme og ADHD.

Her er et link med hel ny viden, som måske kan give en forklaring på sammenhængen mellem autisme og ADHD.

Australian research finds autism risk
http://www.swinburne.edu.au/chancellery/mediacentre/media-centre/news/20...

The paper, Ancestry of Pink Disease (Infantile Acrodynia) Identified as a Risk Factor for Autism Spectrum Disorder can be viewed at: http://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/15287394.2011.590097

Følsomheden overfor kviksølv (og formentlig andre tungmetaller) er arvelig.

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg