Mennesker med skizofreni har større risiko for hjerte- og karsygdomme. Sådanne sygdomme er en væsentlig årsag til, at de har højere risiko for at dø tidligere end andre.
Et nyt studie fra norske forskningsmiljøer i samarbejde med et dansk samt San Diego School of Medicine ved University of California, USA, tyder på, at dele af forklaringen kan ligge i generne.
»Vi har troet, at sammenhængen mellem skizofreni og hjerte- og karsygdom kun har haft med kost eller livsstil at gøre,« siger professor Ole A. Andreassen ved Universitet i Oslo og K.G. Jebsen Senter for Psykoseforskning til forskning.no.
Ole A. Andreassen, som har haft en central plads i arbejdet med det nye studie, forklarer, at forbindelsen kan være meget tættere, end man hidtil har troet.
Det ser ud til, at forbindelsen ligger i generne, og at skizofrene er genetisk disponeret for risikofaktorer for hjerte- og karsygdom – som høje niveauer af skadelig kolesterol, overvægt, type 2-diabetes og højt blodtryk.«
Kan give svar på, hvorfor skizofreni opstår
Forskerne har både fundet et generelt højt niveau af genetisk overlapning mellem skizofreni og risikofaktorer for hjerte- og karsygdom. De har desuen identificeret et antal enkeltgener.
Teamet af forskere fra Norge, USA, Tyskland, Danmark og Storbritannien har brugt en ny analytisk metode til at sammenligne store mængder gendata. Resultaterne er publiceret i American Journal of Human Genetics.
Forbindelsen er interessant nok i sig selv og kan få konsekvenser for rådgivning om sundhedsrisiko for skizofrene. Ikke bare livsstilen, men også generne gør skizofrene til en risikogruppe.
Oveni åbner studiet op for nye svar på det uløste spørgsmål om, hvad der forårsager skizofreni.
Skizofreni kan påvirke flere organer på én gang
\ Fakta
Genstudiet har haft deltagelse af en dansk forsker, Thomas Werge, der er klinisk professor og forskningschef ved Institut for Klinisk Medicin, Neuro- og Sansefag ved Københavns Universitet. Thomas Werge er uddannet biokemiker med speciale i molekylær biologi og har i mange år forsket i genetik. Han har oprettet Dansk Psykiatrisk Biobank, der ligger på Institut for Biologisk Psykiatri ved Psykiatrisk Center Sct. Hans. Biobanken er en enestående forskningsplatform, der indeholder blod- og DNA-prøver samt oplysninger om sygdomsforløb og behandlingsrespons. Formålet med Biobanken er at indkredse de arvelige konstellationer, som medvirker til at nogle mennesker udvikler psykisk sygdom. (Kilde: Region Hovedstaden)
Der er ikke tvivl om, at skizofreni har en betydelig, arvelig komponent. Samtidigt har genforskerne i årevis ledt forgæves efter et enkeltgen, som kan forklare sygdommen.
»Det er nu klart, at skizofreni ikke er en et-gens-sygdom – og det er heller ikke ti gener,« siger Ole A. Andreassen.
Måske er der flere hundrede gener involveret.
Skizofreni kan ses som en systemsygdom, som kan påvirke flere organer samtidigt, for eksempel både hjernen og hjertet.
Påfaldende sammenfald i generne
En nøgle til at forstå sygdommen kan være relateret til kolesterol og triglycerider, som også kaldes blodlipider. Det er fedtstoffer i blodet, som spiller en central rolle i mange forskellige processer i det maskineri, som hjernen og kroppen udgør.
Produktion, omsætning og lagring af disse stoffer er nært knyttet til diabetes, overvægt og hjerte- og karsygdomme. Sammenfaldet mellem generne, som knyttes til skizofreni, og generne, som styrer disse stoffer, er påfaldende.
»Det er nok ikke tilfældigt, at de samme gener, som regulerer blodlipider, er de samme, som har med skizofreni at gøre,« siger Ole A. Andreassen.
Måske kan det være sådan, at de samme gener, som styrer niveauet af lipider i blodet, også spiller en rolle for omsætningen af lipider i hjernen, hvor de er livsvigtige for nervecellerne.
»Husk, at en stor del af kroppens fedt befinder sig i hjernen,« siger psykiatriprofessoren.
En sådan sammenhæng har også været forslået i tidligere studier. Med det forskerne ved i dag, er de imidlertid forsigtige med at drage for omfattende konklusioner.
Stort problem med for tidlig død hos skizofrene
»Det er interessant, at det man ser som en ophobning af risikofaktorer for hjerte- og karsygdom hos skizofrene, ikke bare skyldes uheldig livsstil og bivirkninger af medicin,« siger Erik Johnsen, forsker og overlæge ved Haukeland universitetssygehus.
Erik Johnsen, som er projektleder for det såkaldte psykoprojekt i Bergen, har ikke deltaget i det nye, internationale studie.
Han mener, at der er al mulig grund til at tage forholdet mellem psykiske lidelser og hjerte- og karsygdomme alvorligt.
Højere forekomst af hjerte- og karsygdom er en væsentlig årsag til, at mennesker med diagnosen skizofreni statistisk set dør mange år tidligere end resten af befolkningen. En højere forekomst af selvmord er en anden årsag.
Dårligere tilbud til psykiske syge
Når det handler om hjerteproblemer, kan mennesker med psykiske lidelser tøve med at gå til lægen. Det gør, at sygdomme kan blive opdaget for sent. Desuden har internationale studier vist, at de kan få et dårligere tilbud fra sundhedsvæsenet, når de bliver syge.
»En person med skizofreni kan for eksempel få dårligere behandling, hvis han eller hun er indlagt med akut hjertenafald,« siger Erik Johnsen.
Han siger, at det nye studie også passer godt ind i en generel øget interesse for sammenhængen mellem omsætningen af fedtstoffer i hjernen og psykiske lidelser. Der foregår meget forskning på dette område i dag, blandt andet knyttet til egenskaber ved forbindelsen mellem hjernecellerne.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
