Når forskere skal afprøve effekten af nye lægemidler, skal de altid teste hvor godt medicinen virker i forhold til narremedicin - placebo. Det er nemlig velkendt, at alene troen på medicinen faktisk kan virke lige så godt, som midlet selv.
Men hvad i alverden kan være årsag til denne underlige effekt? Og hvorfor virker den kun på nogle mennesker?
Svenske forskere har nu undersøgt en type placebo-virkning, som gør at helt almindelige sukkerpiller kan lindre en angstlidelse. Det hele ser ud til at hænge sammen med et specielt gen.
Det er psykologen Thomas Furmark fra Universitetet i Uppsala, som står bag opdagelsen, der dukkede op i forbindelse med en undersøgelse af et lægemiddel mod den sociale angstlidelse.
Furmark og kolleger undersøgte hvordan et angstdæmpende middel virkede på 108 personer med sygdommen. 25 af deltagerne fik placebo i form af sukkerpiller.
Af disse 25 rapporterede ti deltagere, at de havde mindre angst efter den otte uger lange undersøgelse. En scanning af deres hjerner viste også, at de havde lavere aktivitet i hjernecenteret amygdala, som er involveret i angstreaktionen.
Netop en sådan reduktion i aktivitet ser man også hos patienter, som har fået medicin eller terapi mod angst.
»Altså virker placebobehandlingen gennem de samme mekanismer i hjernen,« siger Furmark i en pressemeddelelse.
Men hvad styrer denne mekanisme?
Da forskerne undersøgte de deltagere, som havde fået placebo, viste det sig, at kun personer med en helt speciel variant af et bestemt gen havde mindre angst, samt den karakteristiske reduktion i aktiviteten i amygdala.
Dermed ser det altså ud til, at den specielle genvariant er med til at bestemme, hvem som opnår en effekt af placebo-medicinen.
Det kan få stor betydning for forskningen indenfor nye lægemidler, mener Furmark. Måske skal man kigge lidt i generne hos personer, som skal være med i medicinske forsøg, og frasortere mennesker med evnen til at opleve en placebo-virkning?
Men først og fremmest vil forskerne foretage flere undersøgelser af både generne og mekanismerne bag den forunderlige placeboeffekt. De vil finde ud af, om sammenhængen også gælder for andre sygdomme, og om andre gener også kan have en finger med i spillet.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
Når forskere skal afprøve
Når forskere skal afprøve effekten af nye lægemidler, skal de altid teste hvor godt medicinen virker i forhold til narremedicin - placebo,oplyser Ingrid Spilde. En ønskelig tanke, men umulig i praksis. Det er højst uetisk eller ligefrem livsfarligt at tage virkningsfuld medicin fra en alvorlig syg og ersatte det med placebo, når der skal testet et nyt og bedre lægemiddel end et velkendt. Derfor testes et bedre lægemiddel mod et etableret. I praksis måler man altså forskellem mellem to lægemidler og ikke mod det ønskelige. En viderudvikling mod ingen behandling, placebo.