G-punktet ophidser forskere
Franske forskere og gynækologer har hidset sig kraftigt op over en britisk undersøgelse, som afviser G-punktet som en myte.

Franske og britiske forskere er kommet op og toppes om eksistensen af kvindernes G-punkt.

Nogle siger, de har fundet det, andre leder ihærdigt, mens nogle ikke engang tør prøve.

Enkelte giver simpelthen op eller erklærer, at de ikke tror på det.

Vi snakker om kvindens lille, følsomme punkt inde i skedens forreste væg.

Den senere tid har gjort det klart, at famlen rundt efter G-punktet ikke blot foregår under dynen.

I forskningens verden leder man også, og ikke nødvendigvis mindre lidenskabeligt.

Intens debat om G-punkt

Som blandt de mange elskende på denne klode, er der delte meninger blandt eksperterne, og temperaturen i debatten er høj.

Særligt intenst blev det efter at britiske forskere publicerede en undersøgelse i starten af januar i år, hvor de nåede frem til den konklusion, at der ikke findes noget fysiologisk eller fysisk grundlag for at sige at G-punktet eksisterer.

Forholdet mellem englændere og franskmænd er ikke kendt for at være af den mest kærlige art, og angrebet på G-punktet faldt ikke i god jord på den anden side af kanalen.

Provokerede franske gynækologer samlede sig til konference i Paris i slutningen af januar. De gik til frontalangreb på den britiske undersøgelse, og indirekte gik de også til angreb på britisk seksualitet.

De holdt sig ikke tilbage med deres antydninger om, at undersøgelsen var forkert simpelthen, fordi den var britisk. Det er vel ingen hemmelighed, at franskmænd anser sig selv som værende en tand mere løsslupne, når det gælder sex.

Største G-punkt-undersøgelse nogensinde

»Jeg har generelt set ikke lyst til at stigmatisere, men jeg tror den protestantiske, liberale, anglosaksiske personlighed betyder, at du er vældig pragmatisk. Det skal findes en årsag til alt, et gen for alt. Jeg syns, det er totalitært.«

Det sagde gynækologen Odile Buisson til den britiske avis 'The Guardian' i forbindelse med den franske konference, som fik navnet 'G-dag'.

Det britiske forskningsarbejde er en tvillingeundersøgelse, som så på over 1.800 kvinder mellem 22 og 83 år for at undersøge det genetiske grundlag for et eventuelt G-punkt.

Arbejdet blev udført af forskere fra ‘Department of Twin Research and Genetic Epidemiology' ved King's College i London.

Hypotesen var, at hvis én af kvinderne sagde, at hun havde fundet sit G-punkt, så burde hendes tvillingsøster sige det samme. Men der viste sig ikke noget sådant mønster for forsker Andrea Burri og kollegaer, i det som er den største undersøgelse omkring G-punktet nogen sinde.

Pseudo-fænomen

Godt nok rapporterede 56 procent af kvinderne i undersøgelsen, at de havde fundet frem til det følsomme punkt.

Det viste sig alligevel at rapporteringsfrekvensen hang sammen med individuelle erfaringer. Det lykkedes ikke for forskerne at spore nogen genetisk påvirkning.

»Sammenhængen med generel seksuel opførsel, tilfredshed i forholdet og holdninger til seksualitet, antyder at det selvrapporterede G-punkt er et sekundært pseudo-fænomen,« noterede de britiske forskere i deres rapport.

Fakta

G-PUNKTET

Kvindens G-punkt skulle ligge nogle få centimeter inde i forreste skedevæg.

Mange kvinder rapporterer at de kan få orgasme når dette punkt stimuleres.

Næsten lige så mange kvinder rapporterer at de ikke har fundet deres G-punkt.

Blandt læger og gynækologer findes en del skepsis om hvorvidt G-punktet i det hele taget eksisterer.

Punktet er opkaldt efter den tyske gynækolog Ernst Gräfenberg.

Begrebet 'G-punktet' kom ind i populærkulturen i starten af 1980'erne, men blev straks kritiseret af gynækologer.

Godt nok påpegede de også, at den tilsyneladende mangel på arvelighed måske kan forklares med, at kvinder har forskellig evne til at opdage deres eget G-punkt.

Mangel på respekt

Dette lille forbehold endte imidlertid som et blid pust i øret midt i en hærgende orkan, og gik upåagtet hen hos de forargede franske gynækologer.

For de britiske forskerne nåede jo frem til en påstand om, at årsagen til manglen på genetisk variation - i modsætning til andre anatomiske og fysiologiske egenskaber - er, at der ikke findes noget fysiologisk eller fysisk grundlag for G-punktet.

»Undersøgelsen fra King's College udviser en mangel på respekt for hvad kvinder siger,« kommenterede Pierre Foldès, en ledende fransk kirurg, som har udarbejdet en velkendt teknik til at genopbygge klitoris hos kvinder, der er blevet omskåret.

»Konklusionerne er helt fejlagtige, fordi de kun er baserede på genetiske observationer, mens det er klart at der findes variation i kvindelig seksualitet. Dette kan ikke reduceres til et 'ja' eller 'nej', eller 'virker' eller 'virker ikke',« sagde han til 'The Guardian'.

Skal kultiveres

Den kendte franske gynækolog Sylvain Mimoun sagde på den franske konference, at mange kvinder har et G-punkt. Problemet er bare, at kvinden skal kultivere punktet for at få ordentlig kontakt med det, mener han.

»Når hun opdager de følsomme dele af sin egen krop, vil denne sensitive zone blive mere og mere funktionel. Men hvis hun aldrig har rørt den, og ingen andre har rørt den, er konsekvensen, at den ikke eksisterer for hende,« sagde han til den britiske avis.

Her ser det altså ud til at de britiske og franske forskerne egentlig har nogle fælles anskuelser, men som i så mange kærlighedsdramaer er det modsætningerne, som dominerer.

Vil fjerne kvinders følelse af utilstrækkelighed

Hovedforfatter på den britiske undersøgelse, Andrea Burri sagde for eksempel, at hun ønskede at fjerne kvinders følelse af utilstrækkelighed og præstationsangst, noget som måske påvirker kvinder, som frygter, at de mangler et G-punkt.

»Det er ganske uansvarlig at hævde eksistensen af noget, som aldrig er blevet bevist, og lægge pres på kvinder - og på mænd,« sagde hun til 'Times Online'.

Men ifølge AolNews har Burri modificeret sig lidt efter de skarpe, franske reaktioner.

»Det var aldrig vores mål at sige, at G-punktet ikke eksisterer. Vores hypotese var, at det eksisterede. De metoder, vi brugte, var måske ikke passende. Vi foreslår, at det måske gøres på en anden måde næste gang,« siger hun.

Ikke en gang britisk

Muligvis kan anatomiske vurderinger dokumentere det lille elskovspunkt?

Burri fortæller i alle fald, at hun er holdt op med at læse om angrebene på hendes undersøgelse.

»De blev for personlige, og desuden er jeg ikke en gang britisk,« siger hun til AolNews.

Mimoun, på sin side, lader stereotyperne leve videre og kommenterer, at det kan være problematisk nok, at undersøgelsens deltagere er britiske, eftersom han mener, at franske kvinder er mere afslappede og legende i deres forhold til sex - og at de dermed også finder deres G-punkt oftere.

»En streng moral er ikke så vigtig for os, når det gælder sex. Men den anglosaksiske mentalitet er ofte for meget optaget af, hvad der er forbudt, og hvad der er tilladt. De ser mere tingene i sort/hvidt, og er ikke så komfortable med tvetydighederne i sex,« siger han.

Mere, ikke mindre

Odile Buisson er på sin side lidt mere forsonlig og bekymret for denne kulturkrig i et interview med 'The Washington Post':

Forskerne siger både 'ja, ja, ja' og 'nej, nej, nej' til spørgsmålet om G-punktets eksistens.

»Jeg elsker England. Jeg elsker Windsor'ene, jeg elsker Shakespeare. Men jeg er forbløffet over den manglende tillid til kvinder. Når kvinder siger de har noget, virker det lidt respektløst ikke at tage dette med i betragtningen,« siger hun.

»Hvis en kvinde siger noget føles godt 'lige der', bør forskerne give hende mere opmærksomhed, ikke mindre,« fortsætter Buisson.

Beverly Whipple, den amerikanske sexolog som opfandt begrebet G-punktet sent i 1970erne, gjorde det for at bekræfte oplevelsen hos kvinder som sagde, at de havde følt nydelse i dette område.

Punktet blev opkaldt efter den tyske (!) gynækolog Ernst Gräfenberg, som undersøgte kvinders erogene zoner og fremlagde en hypotese om et sådant punkt i 1950erne.

Usædvanlig G-punkt-debat

60 år senere er vi ikke kommet meget længere. Der dukker stadig undersøgelser op som bekræfter eller afkræfter punktets eksistens. I begge tilfælde vil grupper af kvinder og mænd sidde med en følelse af at have taget fejl.

»Det er usædvanligt, at der findes et punkt på kroppen, hvor der ikke er noget konsensus om, det faktisk er der eller ej,« siger Tim Spector, en af de andre forskere bag den britiske undersøgelse.

»Sidste gang, vi havde debatter som denne, var for flere hundrede år siden, da man ledte efter menneskets sjæl,« siger han til 'The Washington Post'.

Subjektiv fejlopfattelse

Den norske læge og sexolog Espen Ester Pirelli Benestad fra Grimstad medicinsk-psykologisk-almen-terapeutisk institut er blandt dem, som ikke umiddelbart har ladet sig overbevise af den britiske undersøgelse.

»Af alle former for sludder, er den veldokumenterede, videnskabelige sikkert den allerværste,« siger han til forskning.no.

»Lad mig nævne et andet eksempel på det, vi kan kalde subjektiv fejlopfattelse: Selv om en række mennesker gentagne gange har haft stærke følelser knyttet til deres samvittighed, er der endnu ingen, som med sikkerhed har kunnet påvise samvittighedens anatomiske placering.«

»Måske eksisterer samvittigheden simpelthen ikke som andet end en subjektiv illusion. Alle historierne om samvittighedens virkninger på os bliver dermed at regne for myter.«

»Hvis det nu også skal være sådan med G-punktet - at det kun er en subjektiv, nydelsesfrembringende illusion nogle centimeter inde i skedens forreste væg, gør det vel ikke fornøjelsen hverken større eller mindre for dem, som ved hvordan man får det bedste ud af illusionen,« siger Pirelli Benestad.

Nogen har meget, andre har lidt

Hans kollega Elsa Almås, psykolog ved samme institut, siger det på denne måde:

»Min holdning er, at det er med G-punktet som med for eksempel bryster. Nogle har meget og nogle har lidt, følsomheden er forskellig, og det ser ud til at bevidsthed omkring det og træning er af betydning.«

Tiden vil vise, om verdens forskere finder vej ud af G-hårdknuden.

Ifølge Times Online planlægges der i hvert fald en debat i 'Journal of Sexual Medicine', som publicerede Burri og kollegaers resultater.

Her vil der komme publikationer fra begge forskningslejre - både dem som siger 'ja, ja, ja,' og dem som siger 'nej, nej, nej' til det omstridte G-punkt.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker